jensunmack.dk

Fut-fut. Tidstoget kører ufortrødent videre. Stå ikke der på perronen og se trist ud med verden. Pastoren og jeg vil gerne sige tak for i år. Store ting venter forude, ingen tvivl om det. Håber I alle må få et massivt strålende 2007!

Hvad er nogen politikersnak om retfærdighed og demokrati værd, når Det Nye Styre nu benytter sig af akkurat ligeså primitive, middelalderlige strafmetoder som Det Gamle, og det i afstraffelsen af netop ham, man skulle være bedre end? Saddam Hussein blev hængt af en flok bødler i nat, åbenbart fra samme galge, mange af hans egne modstandere tidligere er faldet. Nej, som Tamla-Motown-artisten Edwin Starr – en mand hverken Anders Fogh, Tony Blair eller George W synes at have lyttet til – præcist udtrykte det: “War….huh…..yeah, what is it good for? Absolutely nothing…listen to me”

Før de ramte topformen udgav The Replacements i 1981 spådoms-sangen Johnny’s Gonna Die, om too-much-too-soon-personen Johnny Thunders, hvis vilde liv ikke blot antydede den utidige skæbne, han mere end bare speedede mod. Thunders, med fortid i såvel New York Dolls som The Heartbreakers, døde i New Orleans i 1991, akkurat ligeså kæntret som sangen beskriver, men ikke før han i eget navn havde udsendt et par fine, kaotiske rocknroll-plader, hvoraf den nok bedste, So Alone, indeholder NY-klassikeren You Can’t Put Your Arms Around A Memory, der siden både er blevet indspillet af Ronnie Spector og i Thunders’ uovertrufne original-version har lukket et Sopranos-afsnit af i stor, desillusioneret stil.

JOHNNY’S GONNA DIE

Johnny always takes more than he needs
Knows a couple chords, knows a couple leads
Johnny always needs more than he takes
Forgets a couple of chords, forgets a couple of breaks
And everybody tells me Johnny is hot
Johnny needs something that he ain’t got

And Johnny’s gonna die
Johnny’s gonna die
Johnny’s gonna die

Everybody stares and everybody hoots
Johnny always needs more than he shoots
Standing by a beach and there ain’t no lake
He’s got friends without no guts, friends that never ache
In New York City, I guess it’s cool when it’s dark
There’s one sure way, Johnny, you can leave your mark

© Paul Westerberg

YOU CAN’T PUT YOUR ARMS AROUND A MEMORY

It doesn’t pay to try
All the smart boys know why
It doesn’t mean I didn’t try
I just never know why
Feel so cold and all alone
Cause baby you’re not at home
And when I’m home
Big deal I’m still alone.

Feel so restless I am
Beat my head against a pole
Try to knock some sense
Down in my bones
And even though they don’t show
The scars aren’t so old
And when they go
They let you know

You can’t put your arms around a memory
You can’t put your arms around a memory
You can’t put your arms around a memory
Don’t try don’t try

You’re just a bastard kid
And you got no name
Cause you’re living with me
We’re one and the same
And even though they dont show
They scars aren’t so old
And when they go
They let you know

You can’t put your arms around a memory
You can’t put your arms around a memory
You can’t put your arms around a memory
Don’t try don’t try

© Johnny Thunders

Lillejuleaftensdag om formiddagen ville jeg fjerne en knast på juletræet med en sav. Men… jeg måtte en tur på skadestuen for at blive syet. Det er ikke gratis at save sig i hånden! Heldigvis var ingen nerver eller sener blevet ramt, og om en uges tid kan stingene formodentlig fjernes.

Desværre har Paul Westerberg ganske få dage forinden været ude for et tilsvarende julerelateret uheld, bare meget værre. Og i modsætning til mig har han guitaren som vigtigt arbejdsredskab. Læs mere på

http://blogs.citypages.com/jwalsh/2006/12/song_du_jour_go.asp

Lad os sende ham en tanke i den kommende tid – især nytårsaftensdag, hvor han bliver 48.

Denne julemorgen 2006 har jeg netop set, at James Brown er død. Jeg var altid temmelig skeptisk over for hans værk, men måske skyldes det mere en kombination af den status som pseudo-hip, han fik i firserne, og at nogle af hans handlinger var så usympatiske: Støtten til Reagan, dommene for hustruvold… Han har aldrig været højt på min liste, og jeg ved at min medforfatter deler denne vurdering. Talrige er dog i al fald de musikere, James Brown har inspireret.

Og jeg husker endnu, hvordan jeg en dag i Glasgow for snart mange år siden hørte Henry Rollins tale varmt og længe om hans Live at the Apollo Vol. 3 og har lovet mig selv, at jeg en dag vil høre netop dét album. Det løfte vil jeg naturligvis holde.

Næstekærlighed har for en kort stund lagt sig som en varm dyne henover hele landet. Men denne så fine sæson-illusion vil ikke gro ind i den virkelige verden. For som Nick Cave så usentimentalt siger: People, they just ain’t no good! Det bliver snart hverdag igen. Pastoren og jeg ønsker jer alle en strålende jul!

Hvilke albums hørte denne blogs forfattere med særlig fornøjelse i året, der nu er ved at blive fortid?

Læs samtalen om Årets albumudgivelser 2006.

(Det er den nye feature.)

Tiden er på speed og i dag, d. 22. december, er det allerede 4 år siden Joe Strummer, strålende lys og tidligere frontfigur i The Clash, faldt for hjerteslag, kun 50 år gammel. Hans musik er dog stadig så levende, at vi i anstændighedens navn markerer både den og Joe Strummer selv her.

THE CALL UP

Its up to you not to heed the call-up
You must not act the way you were brought up
Who knows the reasons why you have grown up?
Who knows the plans or why they were drawn up?

Its up to you not to heed the call-up
I dont wanna die!
Its up to you not to hear the call-up
I dont wanna kill!

For he who will die
Is he who will kill

Maybe I wanna see the wheatfields
Over Kiev and down to the sea

All the young people down the ages
They gladly marched off to die
Proud city fathers used to watch them
Tears in their eyes

There is a rose that I want to live for
Although, God knows, I may not have met her
There is a dance an I should be with her
There is a town unlike any other

Its up to you not to hear the call-up
You must not act the way you were brought up
Who give you work an why should you do it?
At fifty five minutes past eleven
There is a rose…
Yeah!

© Strummer/Jones

Det nye Jens Unmack-album bliver udgivet mandag d. 26 marts.
Den efterfølgende Aftenland Express-tour har følgende stationer:
19/04: Roskilde, Gimle
20/04: Århus, Voxhall
21/04: Aalborg, Studenterhuset
26/04: Kolding, Pitstop
28/04: København, Vega
04/05: Viborg, Paletten
05/05: Randers, Von Hatten

Opsigtsvækkende SÅ stor forskel der er listerne imellem. Politikens favorit-udlænding i år synes jeg var noget af en stor skuffelse, men sådan er der vel så meget:

De udenlandske
1. Red Hot Chili Peppers – Stadium Arcadium
2. Gnarls Barkley – St. Elsewhere
3. Tom Waits – Orphans
4. Jenny Wilson – Love & Youth
5. Thåström – Skebokvärnsv. 209
6. The Knife – Silent Shout
7. John Legend – Once Again
8. Bob Dylan – Modern Times
9. Neil Diamond – 12 Songs
10. Thom Yorke – Eraser

De danske:
1. Kim Larsen – Gammel Hankat
2. Trentemøller – The Last Resort
3. Peter Sommer – Destruktive Vokaler
4. Kenneth Bager – Fragments From A Space Cadet
5. Band Ane – Anish Music
6. Murder – Stockholm Syndrome
7. Mikael Simpson – Stille & Uroligt
8. Marie Key Band – 10
9. Caroline Henderson – Love Or Nothin’
10. Nephew – Internet Kom Ind