Modtog i går en plade fra den anden side af verden. Dedicated To The Ones We Love fra 2001 er et coveralbum, hvor The Blackeyed Susans fra Perth, Australien tackler personlige favoritter. Over 16 tracks ramles der gennem klassiske tracks fra bl.a. Alex Chilton. The Crystals, The Triffids, Velvet Underground, Frank Sinatra, Nina Simone, Bob Dylan og Elvis Presley. Sidstnævnte repræsenteres af hele to sange, hvoraf den sidste, ‘If I Can Dream’, står som en af hans største sangbedrifter fra efter genfødslen i 1968.
Og helt tilfældigt er det netop i denne uge 40 år siden, Elvis gjorde en ende på sine år med elendige Hollywood-komedier og ligeså håbløse soundtracks, med TV-optagelserne til den siden så berømte comeback-special. Drevet af lyst efter igen at finde den musik han følte andet end penge for, gik Elvis til comeback-showet med al den sult og intensitet, han ikke havde vist siden før han drog til Tyskland og blev soldat for USA. Showet er splittet i to dele. Den ene sekvens, den mest kendte, foregår med Elvis i det sorte læderoutfit på en lille scene foran et endnu mindre publikum. Den anden består af en samling scenograftunge orkestersnumre, og er ikke ubetinget vellykket.
Til at runde det hele af, skulle Elvis tilsidst optræde med et nyt nummer. Meget mod Colonel Parker’s vilje insisterede både TV-producerne og Elvis her på ‘If I Can Dream’, en sang der med klare referencer til borgerrettighedsissues og Martin Luther King, myrdet kun to måneder tidlgere, var alt, alt for kontroversiel i oberstens øjne. Parker frygtede sangtekstens så radikale budskab om fred og mellemfolkelig forståelse ville fremmedgøre Elvis for almindelige hvide amerikanere.
Som det blev var ‘If I Can Dream’ comeback-showets store øjeblik. Elvis, nu i hvidt jakkesæt, synger som for livet i det orgelberusende nummer. Kuldegysfremkaldende hvordan han, der syntes tabt for musikken og dens sjæl, her vinder det hele tilbage i en helhjertet satsning. Med ét betyder Elvis Presley noget igen, genindsat på det musikalske landkort af de indtrængende 3 minutter og 14 sekunder. Til oberstens store forundring blev ‘If I Can Dream’ endda Elvis’ første hitsingle i adskillige år, da sangen endelig udkom i november ’68.
Inden den store personlige nedtur senere satte igang, skulle de næste år byde på adskillige karrieremæssige højdepunkter. Ikke mindst de American Studio-sessions i vinteren 1968-69, der afstedkom albummet From Elvis In Memphis bør nævnes. Det var der man også, udover den plades fremragende soulfarvede sange, fik sublime singler som ‘Kentucky Rain’ og ‘Suspicious Minds’ indspillet. En suveræn periode for Elvis, måske hans allerbedste, og længe før han atter blev ‘caught in a trap’. Men det er senere historie. Se, hør og nyd ‘If I Can Dream’ lige her.
IF I CAN DREAM
There must be lights burning brighter somewhere
Got to be birds flying higher in a sky more blue
If I can dream of a better land
Where all my brothers walk hand in hand
Tell me why, oh why, oh why can’t my dream come true
Oh why
There must be peace and understanding sometime
Strong winds of promise that will blow away
the doubt and fear
If I can dream of a warmer sun
Where hope keeps shining on everyone
Tell me why, oh why, oh why won’t that sun appear
We’re lost in a cloud
With too much rain
We’re trapped in a world
That’s troubled so much with pain
But as long as a man
Has the strength to dream
He can redeem his soul and fly
Deep in my heart there’s a tremblin’ question
Still I am sure that the answer, answer’s gonna come somehow
Out there in the dark, there’s a beckoning candle
And while I can think, while I can talk
While I can stand, while I can walk
While I can dream, please let my dream
Come true……right now
© Earl Brown
