jensunmack.dk

- Røvballerock. Akkorderne, måden at spille basgangene på, jeg har hørt det hele før. Kom nu videre. TV-2′s problem er, at de laver det samme hele tiden, og kun de kan sætte en grænse. Kunstnere kan have en glimrende forretning ved at male de samme masker hele livet, men ud fra en kunstnerisk vurdering fungerer det ikke. Det er set før, det er uinteressant. Uanset teksternes finurligheder, så er det bagstræberisk.

Peter AG Nielsen, om kendt århusiansk orkester, i JP.

Vi har hele tiden vidst det. Men først nu bringer den spanske sportsavis Marca konkret bevis. Inde bag Sir Alex Ferguson’s krakilske skotske ydre gemmer sig i virkeligheden Spanien’s forhadte ex-diktator Generalissimo Francisco Franco. Endnu en grund til at gå med de røde fra Liverpool, der i dag regrupperer i London, for derfra at kunne tage frankisternes ventede Hull City-offensiv lørdag eftermiddag med et forhåbentlig velorganiseret modtræk på White Hart Lane. Som frihedselskende folk har råbt det ud, lige siden mørkets kræfter først kom på banen: El Man Unido sera vencido!

Tottenham-Liverpool, lørdag, kl. 18.30, Canal+/downthelocal

Endnu en fredagstur med YouTube til Coverland. En på papiret helt urørlig sang, Rolling Stones’ apokalyptiske ‘Gimme Shelter’ fra Let It Bleed, her i version af Merry Clayton, hende der synger den vilde kontrapunktsvokal til Mick Jagger på Stones-originalen. I 1970 udkom Merry Clayton’s Lou Adler-producerede debutalbum, og det er herfra hendes eget nærmest blackpower-soulede take på ‘Gimme Shelter’ kan indtages. Svimlende heftigt. Det sker lige her. God weekend!

My Autumn’s Done Come – Lee Hazlewood
Waitin’ Around To Die – Townes Van Zandt
Raindrops – Tindersticks
Black Sheep Boy – Scott Walker
The Case Continues – Ute Lemper
Prenzlauerberg – Beirut
Never Known – The Durutti Column
Geek The Girl – Lisa Germano
All The People I Like Are Those That Are Dead – Felt
The Osmonds – Denim
Flume – Bon Iver
Metal Heart – Cat Power
Misery Train – Suicide
Cold – The Cure
Destroy Everything You Touch – Ladytron
Shoreline – Anna Ternheim
Tides Of The Moon – Mercury Rev
The Skin Game – Michael Møller
Ma Vielle Ville – Les Rita Mitsouko
Everybody’s Got To Learn Sometimes – Glasvegas
I Can Never Go Anymore – The Shangri-Las
Nothing But A Heartache – The Detroit Cobras
Soft Black Stars – Antony & The Johnsons
Death – Klaus Nomi

Nej-nej, ikke pladen, men berliner-lufthavnen Morten Larsen’s coverbillede er taget i. Tempelhof, kendt og berygtet fra sidste århundrede, ikke mindst som nøglen til amerikanernes luftbro til Berlin i 1948/49, har før midnat i dag sin sidste passagerflyafgang. Så er det slut for den smukke lufthavn, hvis fremtidige funktion vist endnu ikke er fastlagt. Synes lige vi måtte nævne det…

Har de sidste aftener genopdaget et mix-album, jeg købte impulsivt for ingenting for et års tid siden. Drejer sig om franske Air’s bidrag til LateNightTales-serien, hvor forskellige artister giver deres bud på musik, som vil bære igennem natten. Den slags plader er ofte mere interessante end egentlig tilfredsstillende, men Air – som vi igennem bandets egen musik ved må have omfattende pladereoler – er kommet afsted med en sjældent fin og stemningsfuld samling, “The Rolls-Royce of compilations”, som GQ Magazine benævnte den ved release. Er dét ikke anbefaling nok, så tag lige denne udsøgte tracklist, hvorfra min egen største nyopdagelse har været Jeff Alexander’s tidsløse og næsten hymneagtige 60′er-filmsang ‘Come Wander With Me’ :

01. The Cure “All Cats Are Grey”
02. Black Sabbath “Planet Caravan”
03. Nino Rota “O’ Venezia Venaga Venusia”
04. The Band “I Shall Be Released”
05. Georges Delerue “Camille”
06. Japan “Ghosts”
07. Scott Walker “The Old Man’s Back Again”
08. Jeff Alexander “Come Wander With Me”
09. Cat Power “Metal Heart”
10. Minnie Riperton “Loving You”
11. Tan Dun “For The World”
12. Sebastien Tellier “Le Long de la Reviere Tendre”
13. Lee Hazlewood “My Autumn’s Done Come”
14. Robert Wyatt “P.L.A.”
15. Elliot Smith “Let’s Get Lost”
16. The Troggs “Cousin Jane”
17. Air / Alessandro Baricco “Musica”
18. The Cleveland Orchestra “Ravel: Pavane Pour Une Enfante Defunte”

THE LONDON BOYS

Bow Bells strike another night
Your eyes are heavy and your limbs all ache
You’ve bought some coffee, butter and bread
You can’t make a thing cause the meter’s dead
You moved away
Told your folks you’re gonna stay away

Bright lights, Soho, Wardour street
You hope you make friends with the guys that you meet
Somebody shows you round
Now you’ve met the London boys
Things seem good again, someone cares about you

Oh, the first time that you tried a pill
You feel a little queasy, decidedly ill
You’re gonna be sick, but you mustn’t lose face
To let yourself down would be a big disgrace
With the London boys, with the London boys

You’re only seventeen, but you think you’ve grown
In the month you’ve been away from your parents’ home
You take the pills too much
You don’t give a damn about the job you’ve got
So long as you’re with the London boys

A London boy, oh a London boy
Your flashy clothes are your pride and joy
A London boy, a London boy
You’re crying out loud that you’re a London boy
You think you’ve had a lot of fun
But you ain’t got nothing, you’re on the run
It’s too late now, cause you’re out there boy
You’ve got it made with the rest of the toys
Now you wish you’d never left your home
You’ve got what you wanted but you’re on your own
With the London boys

Now you’ve met the London boys
Now you’ve met the London boys
Now you’ve met the London boys

© David Bowie

Se og hør ‘The London Boys’ her.

Kun 3 dage efter Liverpool’s skarpe TKO nede i London, hvor Chelsea fik lidt northern love at føle, er det op på beatet igen i Premier League, der byder på fuld runde. Ingen unødig tid til at hvile på lyserøde skyer for rækkens nye førerhold, der stiller op på Anfield i aften. Godt det samme, for siden søndag har ikke bare spillere men vel også samtlige tilhængere af Verdens Bedste Klub skulle forholde sig ubehageligt mange gange til, om det endelig bliver denne sæson.

Ikke mange røde tør gå ind på den tanke, for så mange gange før er Liverpool uden forvarsel gået i hundene, i rotterne, i kragerne efter en eksplosiv sæsonstart, der gav løfter om mere. Det grimme kurvediagram her nedenfor – click på det! – er som sådan et for rammende billede på LFC-tilhængerens typiske Premier League-cyklus gennem de senere år:

I aften gælder det så Peter Crouch, Jeremy Defoe og deres Portsmouth – med ny træner Tony ‘offside!’ Adams – hjemme. Man U har West Ham United på Trafford, der er topopgør i Hull, hvor Chelsea skal rejse sig igen mod rækkens hidtil ekstremt overraskende nummer tre, og lokalderby på Emirates, hvor Arsenal får besøg af måske/måske ikke revitaliserede Tottenham, der fik både gamle Harry Redknapp og en første sæsonsejr i søndags – ved ikke helt hvad der var mest uventet. Så…the race is on!. Ang. Liverpool skal det lige nævnes, at Gerrard og co. for første gang i denne sæson ikke transmitteres direkte på TV i DK, hvilket er ret hovedrystende, nu man endelig – for ialfald én spillerundes skyld – indtager førstepladsen.

Liverpool-Portsmouth, onsdag, kl. 21.00, nowheretobeseen

Underligt som visse datoer insisterende holder fast på deres dødvægt. I dag for 28 år siden (!) ovre i Viborg startede vi Næste Uges TV. I et langt frikvarter på gymnasiet, efter ugens dobbelte musiktime, prøvede vi forgæves at genskabe hvad Sort Sol havde leveret så brillant med ‘Hurricane Fighter Plane’ og ‘White Shirt’, var det aftenen forinden, i DR-programmet Kanal22. På billedet ovenfor er vi to-tre år, en langt bedre trommeslager, 4-5 The Cure/Echo & The Bunnymen-plader og adskillige punkfestival-optrædender længere fremme i bandets flygtige historie. På en vindblæst mark ved Gedsted er det fra venstre Bo, Jens Christian, Torben, René og overtegnede. Tillykke NUTV!