Monthly Archive for februar 2009

Langt fra store europæiske aftener

liverpoolbackyard

IT’S GRIM UP NORTH

Bolton, Barnsley, Nelson, Colne, Burnley, Bradford,
Buxton, Crewe, Warrington, Widnes, Wigan, Leeds,
Northwich, Nantwich, Knutsford, Hull, Sale, Salford,
Southport, Leigh, Derby, Kearsley, Keighley, Maghull,
Harrogate, Huddersfield, Oldham, Lancs, Grimsby, Glossop,
Hebden Bridge

It’s Grim Up North
It’s Grim Up North

Pendlebury, Prestwich, Preston, York, Skipton, Scunthorpe,
Scarborough-on-Sea, Chester, Chorley, Cheedle Hulme,
Ormskirk, Accrington Stanley and Leigh, Ossett, Otley,
Ikley Moor, Sheffield, Manchester, Castleford, Skem,
Doncaster, Dewsbury, Halifax, Bingley, Bramall

Are all in the North
It’s Grim Up North

© The Justified Ancients of Mu Mu / KLF

Middlesbrough – Liverpool, lørdag, kl. 16.00, Canal+/downthelocal

Out of time

sound-and-vision-rolling-010

© Tom Murray/Sound & Vision

Det er deres første fotosession nogensinde. Hvem ved hvad i morgen bringer af spotlight og berømmelse? The Rolling Stones foran fem telefonbokse, Marble Arch, London, 1963.

Den scene og lyd som The Rolling Stones repræsenterede back then er ikke gået henover hovederne på de unge bands i dag. Hør her svenske Mandi Diao‘s nye  ‘Gloria’ i et liveklip fra SVT’s ‘Popcirkus’. Well okay, lyder ved nærmere tjek måske allermest som nutidige The Coral, men da sidstnævntes musik også spiller sig ud gennem en 60′er-tidsmaskine, går referencen vel an anyway…

Og nu vi er ved Sverige, spiller selveste Håkan Hellström i Store Vega søndag aften. Der er endnu billetter at få, så hvis nogen aldrig har oplevet Håkan og hans GBG-sømænd  holde gribende fest, så herfra en ubetinget anbefaling til, det endelig må ske nu. Hans euforiske aftener i projektørlys er ialfald alle showpengene værd, selv når kalenderen siger søndag.

Et resultat, man sagtens kan leve med

corunha-3-1

Faktisk er jeg om muligt endnu mere fåmælt denne gang. Tillykke, AaB!

It’s Blitz

yeahyeahyeahs

Vel er det så! Yeah Yeah Yeahs, endnu et af de fremadstormende New York City-bands, synes at have brugt den lange tid siden sidste album smart. I april udsendes det nye album It’s Blitz og herfra lyder sangen med den Echo & The Bunnymen-lånte titel ‘Heads Will Roll’ allerede decideret overvældende – hvem sagde sci-fi-Blondie!? Strømlinet cool, klassisk sort og tidsopløsende skarpt. Paven af Dublin, der mistede nogenlunde samme ubesværede tilgang da han måtte bære verdens frelse på sine skuldre, vil blive grøn af misundelse når han hører ‘Heads Will Roll’ her.

A Corunha

herkules

I aften går det løs i A Corunha, som byen hedder på det lokale sprog, galicisk (der er en portugisisk dialekt). For 20 år siden var jeg selv på besøg i byen og fik bl.a. set Torre de Hércules, der står lidt uden for byen. Herkulestårnet blev opført for små 1900 år siden af romerne og har været brugt som fyrtårn lige siden. Galicien er også kendt for sin keltiske kulturarv med bl.a. sækkepiber. Måske er Deportivo derfor at ligne ved Celtic?

Complete control

_45513050_yossigetty

The only man that matters: The Clash’s Mick Jones tager aftenens sejrsmål mod Real Madrid på Bernabeu. Der kuriøst nok brugte færre spanske spillere (4) end udeholdet fra England (5). Kønt var det aldrig, dertil blev Real Madrid’s normale kvaliteter kvalt for effektivt. Som Jan Mølby på aftenen udtrykte det om Liverpool’s reagerende CL-udebanesnit: Den spillestil vinder ikke nye tilhængere, men den vinder fodboldkampe. En åben retur med et helt andet regelsæt venter på Anfield om små 14 dage. 

Det Dejlige Menneske vender hjem

1235495938_extras_albumes_0

Her signeres for varm Atleti-modtagelse i Madrids lufthavn i går. I aften i fjendeland på Bernabeu, hvor i sine seks sæsoner for Atletico Madrid ingen personlige scoringer.

“It will be a close game but it is good that we play at Anfield second. We will have a better atmosphere and it is the small details that will decide this tie. I don’t think there is a ground in the world like Anfield – certainly not the Bernabéu. Liverpool fans will be impressed with the Bernabéu because it is a great stadium but the atmosphere won’t be anything like Anfield. It was the same at Atlético. That was a special club with a special feeling and Liverpool is even more so,” udtaler Torres på gårsdagens presssmøde.

Og nedenunder, på vej mod spillerhotel fra lufthavn, chef Rafa Benitez i den bus, han i aften kan vælge at parkere foran Liverpool’s eget mål fra start til slut. Ikke at vi tror dét sker…

Real Madrid – Liverpool, i aften, kl. 20.45, TV3+

1235495823_extras_albumes_1


Rafael Benitez vender hjem

215125

En ung Rafael Benitez i danskdesignet Real Madrid-udebanekit.

Kl 13.31 tirsdag landede fly ZT5371 fra John Lennon International Airport i Barajas-lufthavnen i Madrid, indeholdende Liverpool’s håbefulde på vej til kamp onsdag aften mod formrevitalisrede Real Madrid, det i Champions League-1/8-finalernes første møde. Med var både Steven Gerrard og Xabi Alnoso, begge stærkt savnet i weekendens ultimativt skuffende 90 minutter mod Manchester City.

Efter den kamp, og et nu gabende hul på 7 points op til PL-topholdet Manchester United, er skriften på væggen let læselig. Champions League står som sidste reelle chance for at vinde nogetsomhelst denne sæson. Det skal være en motiverende fordel overfor Real Madrid, der med hele ni La Primera-sejre i træk under ny træner Juande Ramos pludselig og uventet finder sig selv på vej tilbage ind i den spanske mesterskabskamp.

Alex Fergusson udtaler op til Manchester United’s CL-udekamp mod Inter i Milano i aften, at Real Madrid ikke tilnærmelsesvis har hvad der skal til for at gå hele vejen i årets turnering. Han påpeger Real’s manglende speed, at man pånær ofte skadede Robben slet ikke ejer de hurtige spillere udfordringen kræver. Dette var dog ikke noget de fleste lagde mærke til lørdag aften, da de hvidklædte på bare én halvleg hamrede seks mål ind mod et hurtigt synkende Real Betis-hold, der ellers på det seneste har spillet lige op med Barcelona og slået lokalrivalerne fra Sevilla.

Rafa Benitez har selv været i Real Madrid i mange år, først som ungdomsspiller, siden som reserveholdscoach, så han kender klubben, dens temperament og mekanismer udenad. Sidste år brugte han sit ligeså indgående kendskab til spansk fodbold overordnet, da FC Barcelona blev sat mat og røg ud af Champions League. Specielt den første kamp på Nou Camp, som Liverpool vandt 2-1, var en skarp triumf gennem nærlæsning af modstanderholdets bløde punkter.

Med den aften i baghovedet står det mere end spændende, hvorledes Benitez vil spille et selvsikkert Real Madrid-hold, der – præcis som Barcelona sidste år – oftest får oceaner af tid og plads når på hjemmebane i egen liga. Tør man spå det ialfald ikke bliver tilfældet onsdag aften?!?

Her de næste par afteners direkte og på skærmen hæsblæsende CL-TV:

Inter – Manchester United, tirsdag, kl. 20.45, TV3+
Lyon – FC Barcelona, tirsdag, kl. 20.45, TV2 Sport

Real Madrid – Liverpool, onsdag, kl. 20.45, TV3+
Chelsea – Juventus, onsdag, kl. 20.45, TV2 Sport

Ærespris til Love Shop ved DMA09

bilde1

Musikbrancheforeningen IFPI hædrede i 1991 Love Shop med en stk. Grammy/DMA-award i kategorien ‘årets popudgivelse’ for debutalbummet 1990. Siden er det blevet til et tocifret antal Danish Music Awards-nomineringer for LS, dog uden gevinst. Det ændres der ved på lørdag, til DMA09-uddelingen i Tivoli. Her vil Love Shop modtage IFPI’s Ærespris, den fineste af dem alle, som tildeles et dansk musiknavn, der har udvist noget særligt over hele sin karriere. Som tidligere modtagere står bl.a. Gasolin’ og CV Jørgensen.

Piloten

Unmack’s nye single ‘Piloten På Sin Allersidste Dag’ udsendes i dag. På opfordring her dens ord:

PILOTEN PÅ SIN ALLERSIDSTE DAG

Piloten blev skudt ned langt hjemmefra
Han brændte som af feber under vingerne
Piloten på sin allersidste dag
Hans hjerte galoperede gennem skyerne

En lille prins der rejste
Langt afsted mod aldrig før
Blev ven med vind og sol og stjerner
Helt alene – vi med ham

En lille prins der rejste
Til der ikke fandtes mere vej
Hans få sekunder skreg på flere
Selv svaret faldt og kun som et nej

Som verden var så smuk deroppe fra
Som hver en sang der jog mod slut den dag
Han blødte fra Kim Wilde’s Cambodia
Mens hjertet galoperede gennem skyerne

En lille prins der rejste
Langt afsted mod aldrig før
Blev ven med vind og sol og stjerner
Helt alene – vi med ham

En lille prins der rejste
Til der ikke fandtes mere vej
Hans få sekunder skreg på flere
Selv svaret faldt og kun som et nej

Piloten på sin allersidste dag
Forbi de små bekymringer der tager

© Unmack