Det var ialfald intentionen ifølge Nike’s Write The Future-reklameangreb op til turneringen. Skal slet ikke forsvare Cristiano Ronaldo som sådan, men ligger en alt, alt for stor del af sandheden omkring dette VM’s generelt manglende fyrværkeri ikke i en kropumulig bold, den af Adidas/FIFA nyfabrikerede Jabulani?!
Der er aldrig set så mange fornemme sparketeknikker – Ronaldo’s frisparksraids inkluderet ikke mindst – sat ud af spil, som efter den nye afstandsuberegnelige og tilfældigt slingrende bolds indtog på verdensscenen.
Sjofelheden ved den tvungne introduktion af så useriøst et arbejdsredskab havde nok fået mere kollektivt orienterede faggrupper end fodboldspillere til at gå i strejke (hvilket der nu vist også var et enkelt landshold der gjorde).
Nej, man kunne næsten ønske – for berigtigelsens skyld – at få det her VM spillet helt om fra starten, MED en regulær Select læderbold og UDEN de der satans horn. Måske endda vores egen Jon Dahl nu ville kunne ramme et fodboldmål.
Så afsted i en vis fart igen med Morten og co. til luksusgolflejren i Sydafrika. Der bliver næppe et øje tørt, når ‘The Danish Way To Rock’ gjalder udover Soccer City i Johannesburg efter finalesejrens triumf over Nordkorea.
For the players it is terrible. It is terrible for the keepers because it is impossible to deal with the trajectory. It’s good when you play short passes but when you try to switch the ball with long passes it is really difficult to understand the trajectory. But the really big problem is that sometimes this ball is just impossible to control. Impossible. And when you shoot at the goal, you can see it’s difficult. When you play on the floor, it’s good. When you play the ball longer, it’s more difficult. This ball is the worst ball that I have seen in my life.
Dagens lydspor er et af Neil Finns mange vellykkede John Lennon-numre. En vigtig baggrundsdetalje er at det på den sydlige halvkugle er midvinter lige nu. Min søster skraber frost af bilruderne om morgenen og VM-spillerne bliver gennemblødte af kold regn (jf. Uruguay-Japan).
Der er netop frigivet gråsort coverart og tracklist på Interpols selvbetitlede 4. album. Kan man mon forestille sig udelukkende udfra en sangtitel, hvordan musikken bag den lyder? Prøv selv det game her og få svar engang til september…
Success
Memory Serves
Summer Well
Lights
Barricade
Always Malaise (The Man I Am)
Safe Without
Try It On
All Of The Ways
The Undoing
Det var en såkaldt midnatskoncert i det pt. konkurslukkede Pumpehuset, og denne blog var repræsenteret. Ikke noget specielt der, nej, grunden til denne post en setliste, som er dukket op via en obskur bootlegside på nettet. Husker ikke så meget fra showet, udover at det overordnet var alt man havde drømt om og så lidt til, men denne setliste aftegner nu oplevelsens dramaturgi anderledes konkret. Ialfald for mig. Btw……var The Replacements ikke på Roskilde-plakaten hele tre årgange, uden nogensinde at dukke op?
Replacements
Copenhagen Pumpehuset, Denmark
29. march 1991
source -> sony wm-d3 + clip on mic
transfer -> master cassette ->denon tape deck->analogue (aux2)->pc->cep->cdwav->cdr
lineage -> master cd ->eac (secure)->flac
cd1:
01. I dont know
02. I will dare
03. Achin’ to be
04. IOU
05. Another Girl, Another Planet
06. Getting Nowhere
07. Bent out of Shape
08. Merry Go Round
09. Satelite
10. Happy Town
11. Rock’n'Roll Ghost
12. Swinging Party
13. One wink at a time
14. Skyway
15. Waitress in the Sky
16. When it Began
17. Nightclub Jitters
18. Someone take the Wheel
cd2:
01. Roll Round
02. Talent Show
03. Color me Impressed
04. Askin’ Me lies
05. Nobody
06. Androgynous
07. Can’t Hardly Wait
08. I’ll be You
09. Answering Machine
10. Left of the Dial
11. Hey Good Looking
12. September Gurls
13. Bastards of Young
First and only show in Denmark … the venue was only half full … the sound quality isnt hi-fi, but the setlist still makes my eyes water … this recording is close to uncirculated, so there should be something for the hardcore Replacements/Westerberg fan … at least some classic banter.
Engang ville jeg nok ikke have kunnet finde på at skrive det – men det vil jeg i dag: det brasilianske landshold har et solidt forsvar og der er indtil flere gode målmænd i rækkerne. De 3-0 over Chile var fuldt, fuldt fortjent. Selv om chilenerne fremstod næsten chanceløse, var kampen værd at se – både for de tre interessante mål og for at se, hvordan der blev dækket godt op nede på den brasilianske banehalvdel. Det er en glæde at se, hvordan et i forvejen godt landshold kan udvikle sig og blive endnu stærkere. Englænderne (og danskerne) har meget at lære af at se de landshold, der klarer sig så overbevisende nu – jeg håber så også, de vil lade sig overbevise.
Som hyldest kan I her høre et stykke musik, som både Jens og jeg har hørt meget på det seneste. Jeg kan dog ikke love, at jeg vil købe albummet, hvis det kommer.
Når et hold slår Danmark, må de selvfølgelig helst være gode. Det er hollænderne så heldigvis også, og jeg tror stadig på deres vej videre. Dagens ottendedelsfinale mod Slovakiet var nu alligevel lidt kedelig; det var svært for mig at overbevise mig selv om at det faktisk var slovakkerne, der gjorde det af med italienernes VM-drømme. De havde (i mere end én forstand) ikke mange chancer i denne opgør. Dét alene gik alvorligt ud over underholdningsværdien.
Der var aldrig alvorlig tvivl om at Holland ville vinde, men kampen var en noget uelegant affære og af og til herskede en lidt klumpspilsagtig stemning. Med andre ord sad jeg ikke yderst på sofakanten, og da det til allersidst stod 2-0 efter et meget overbevisende mål og den ordinære spilletid var omme, slukkede jeg. Jeg gik så glip af slovakkernes trøst-reducering på straffespark. Men det ændrede intet, hverken for dem eller for undertegnede.
Fortrøstningsfulde George og John på vej fra John Lennon International Airport, Liverpool til Dejavuville, Sydafrika for i aften at hente et flyfuld nederlagsnødstedte engelske fodboldspillere med hjem.
Alexander Alexandrov’s Государственный гимн Российской Федерации fra 1944, tidligere Sovjetuninonens, nu Ruslands nationalsang – genindsat af Putin i 2000, efter Rusland i sine ti første efterkommunistår uden held havde prøvet sig med et nyt og mindre historisk belastet stykke musik – står som en af de følelsesmæssigt mest spektakulære af slagsen i omløb. Alene derfor er Ruslands manglende tilstedeværelse ved VM lige nu down Africa ikke helt uden savn.
Bob Paisley og Bill Shankly fremviser ny alternativ Liverpool-trøje, hvis motto også VM-arrangørerne fra FIFA må kunne tilslutte sig. Da ikke mindst efter en søndag, der ved to hovedrystende lejligheder udstillede organisationens åbenlyse mangel på sikring af det fair play-begreb, den ellers så stolt brander sig på.
Ovenstående kulsorte trøje markerer som ses iøvrigt en velkommen genopstandelse af det gamle enkle LFC-klublogo, klart at foretrække fremfor den unødvendigt pompøse, overbroderede, flerfarvede version, der pt. optræder i officiel Liverpool-sammenhæng.
