jensunmack.dk

Adskillige af jer er helt sikkert på Roskilde de kommende varme dage og lyse nætter. Det er Japandroids, The National, Gorillaz, Robyn, Patti Smith Group, LCD Soundsystem og utallige andre også. Har I noget interessant/godt/dårligt at berette om fra Festivalpladsens scener, så gør det endelig her for os andre, under kommentarer…

Vi er på Roskilde. Det er aften d. 1. juli 1978. Festivalens topnavn Bob Marley & The Wailers er gået på scenen og er her igang med Kaya-touren’s show # 30, det i små halvanden meters højde på et regnbeskyttet stillads med bagtæppe kaldet Orange Scene…

… Bob Marley & The Wailers fra Jamaica. Hovednavn, javel, men langt fra festivalens bedste. For Bob Marley var Roskilde sidste station på en længere Europa-turné, og det kunne høres. Men man kan ikke fraskrive Jamaica-drengen og hans band, der blandt andet omfatter tre mørklødede shu-bi-dua piger, et vist talent. Hans bløde kattepoteagtige junglerytmer bliver siddende længe efter.

Dagbladet, Ringsted, 3. juli 1978.

…Ved sin side havde Marley tre kvindelige sangere, der graciøst og næsten ophøjet udvidede det visuelle indtryk. Deres bevægelser optog i sig en tusindårig afrikansk kultur. Og ingen forlod festivalen lørdag uberørt. En overvældende oplevelse. Jeg har endnu svært ved at sidde helt stille på stolen.

Politiken, 3. juli 1978.

‘Pretty Baby’ – fra neo-popklassikeren Parallel Lines – på pladespilleren her lige nu, da Blondie’s sangstemme extraordinaire Debbie Harry har sin fødselsdag i dag 1. juli – tillykke som tak for alt! Blondie er på den anden side af sommeren klar med det nye studiealbum Panic Of Girls.

Har altid her tænkt på Roy Hodgson som en lidt andenklasses manager, en mand man gjorde til træner i sin klub, når et kendt navn var vigtigere end hvad det måtte stå for. Husker omkring ham, han blev fyret i Blackburn efter et værdiløst efterår med skuffelse på skuffelse. Og så var der lidt Schweiz, et par ophold i selveste Inter, som var lidt nede da, et halvhjertet besøg i FC København, samt set på afstand uforpligtende udstationeringer i Udinese, Viking Stavanger, Forenede Arabiske Emirater, for blot at nævne lidt fra det brogede CV. Senest et par vellykkede sæsoner i Fulham, som han løftede op fra Premier League-støtteklassen og endda fik i Europa League-finale i år. Mindes Craven Cottage-holdet fra seneste sæson som ret frygtløst på hjemmebane, men til gengæld aldeles tandløse og uformående ude. På den måde mindede de ikke så lidt om Liverpool, der altså nu har sikret sig Roy Hodgson som træner de næste tre år. Aldrig Hodgson’s fejl, at LFC’s inkompetente ejere ikke har råd eller tiltrækningskraft til et mere visionært dynamisk trænervalg, så vil gøre en ihærdig indsats for at prøve at lære at holde af ham, nu han får hjemme på Anfield…

Her er en ikke-prioriteret liste over sommersange, jeg har gravet frem og lytter til i et kombineret forsøg på at minde mig selv om at det er sommer og samtidig gøre de sidste par uger inden ferien lidt mere tilforladelige. Forhåbentlig virker det.

Our Last Summer – ABBA
Her Face Forms In Summertime – The Future Sound Of London
The Summer – Yo La Tengo
Endless Summer Of The Damned – Bauhaus
Indian Summer – Jesse Malin
Year Of Summer – Paradise Lost
The Winter of the Long Hot Summer – The Disposable Heroes Of Hiphoprisy
Once Upon A Summertime – Astrud Gilberto
Girls In Their Summer Clothes – Bruce Springsteen
Summertime Clothes – Animal Collective
Summer Moved On – a-Ha
Someone Somewhere In Summertime – Simple Minds
Summer Smoke – Girl Talk
Indian Summer – Manic Street Preachers
Summer’s Cauldron – XTC
Summer Teeth – Wilco
A Summer Prayer For Peace – The Archies
Weird Summer – Velvet Crush
Indian Summer Sky – U2
Summer Wine – Nancy Sinatra & Lee Hazlewood
Indian Summer of Benazir Bhutto – Muslimgauze