jensunmack.dk

I dag er der igen nyt fra Massive Attack efter en lang, lang pause. Det er hele syv år siden det foregående album, som i det stor og hele var en solopræstation fra Robert del Naja; det kølige, flimrende 100th Window var – trods bidrag fra bla. Sinead O’Connor – nok det svageste bidrag til bandets katalog.

På Heligoland er Grant Marshall tilbage, og Massive Attack er nu en duo.

Resultatet er overbevisende. Man kunne måske have forventet at Massive Attack ville have gentænkt deres udtryk som Portishead gjorde med så stort held, men det er egentlig ikke tilfældet. Det kølige udtryk er der stadig; der er sparet lidt på de filmiske strygerarrangementer, men det klæder albummet at slippe af med det forslidte “trip-hop”-varemærke. Vanen tro er der en masse gæstevokalister – denne gang er det endog nogle, vi har rost i høje toner på denne blog: Tunde Adebimpe (fra TV On The Radio), Guy Garvey (fra Elbow), Hope Sandoval (fra Mazzy Star m.v.) og Damon Albarn (fra Blur m.v.). Horace Andy, der har det med at dukke op i Massive Attack-sammenhæng er også tilbage. Adrian Utley fra Portishead kommer forbi med sin guitar. Det er i høj grad disse gæsters bidrag, der er med til at skabe den vellykkede helhed. Men det er jo også en bedrift fra Del Naja og Marshall, at de har kunnet vælge deres samarbejdspartnere med omhu. Mine personlige favoritter er numrene med Tunde Adebimpe (der lyder ret TVOTR-agtigt). Guy Garvey (der er meget u-Elbow’sk men alligevel umiskendeligt Garvey’sk) og sidst, men ikke mindst, det yderst sensuelle “Paradise Circus” med Hope Sandoval.

Op til udgivelsen af albummet har fire meget ukonventionelle filmvignetter set dagens lys. Den mest interessante og kontroversielle er uden tvivl videoen til netop “Paradise Circus”, der er klippet sammen primært af scener fra en knap 40 år gammel pornofilm, “The Devil In Miss Jones” (hvorfra billedet ovenfor stammer). Men her hører al lighed med Rammsteins platte “Pussy”-video så også op. Kontrasten mellem den gamle dame og hendes unge, lidenskabelige jeg er gribende – og det er påfaldende, at de ekspressionistiske og til tider direkte freudianske billedkompositioner tilsyneladende er pornofilmens egne. Se videoen f.eks. lige her. Jeg skal selvfølgelig huske at advare om, at der forekommer scener, der kan virke stærkt anstødelige.