Opfølgning på min decembersnak med Jens (der stadig er at finde som seneste feature!). Nu har jeg omsider jubilæumsudgaven af Born To Run; en julegave fra mig selv.
Den kedelige dyne-lyd, der plagede den oprindelige cd-udgivelse, er udbedret, så meget det nu lader sig gøre. Mest interessant er nu de to medfølgende dvd’er, og her især en hidtil uudsendt (men hyppigt bootlegged) optagelse af Bruce Springsteens første koncert i Storbritannien nogensinde, dengang i 1975.
Det er ikke nogen dårlig koncert. En nærmest telepatisk fornemmelse for samspil præger det to timer lange sæt, der rummer de fleste af de bedste numre fra de tre første albums, forståeligt nok med fokus på Born To Run. Alle de kvaliteter som Bruce Springsteens musik rummer, når den er bedst, er til stede – lidenskab, fest, fandenivoldsk attitude og inderlighed. En koncertoptagelse med højdepunkt efter højdepunkt – hele bokssættet værd!

På Hovedbanegården har de altid NME. Og vist nok også i Accord tæt på Rådhuspladsen, overfor Politikens Boghandel.
Undskyld – det her har ikke noget med emnet at gøre….
Er der nogen der ved, hvor man kan købe NME i Kbh?
Jeg vidste heller ikke, at der var mere end én version af bokssættet. Jeg føler mig dog stadig ikke snydt.
Anders, jeg anede slet ikke der var mere end én version…
Stakkels Springsteen…har altid haft lidt ondt af ham efter den kolosale kæmpesucces med Born In The USA. For før den blev han taget på alvor, havde et dybt respekteret navn, og udsendte plader der blev ventet med stor spænding. Men så efter folkeligheden eksploderede, stadiontouren i 84-85, de svulmende overarme, Dancing In The Dark-videoen, Clarence Clemmons’ røde sparkedragt, de Huey Lewis-cheesy keyboard-lyde på BITUSA, ja, da var det bare ikke længere comme il faut at vedkende sig Bruce. Hvilket er synd og skam, for Springsteen står bag noget af det allerbedste rockmusik, der nogensinde er kommet til os fra Amerika! Heromtalte Born To Run, Darkness On The Edge Of Town, The River og alt-country-mesterværket Nebraska er 4 albums der altså helt objektivt bør stå i enhver anstændig pladesamling…