For ikke så længe siden skrev Jens følgende:
Forestil den dag det kommer frem, at Thom Yorke i virkelighed kun er gallionsfigur i Radiohead – naturligvis via sit indiekorrekte suicidale udseende – og at den egentlige sanger er en lettere overvægtig ølentusiast ved navn Phil.
Nu er Jens’ profeti næsten blevet til virkelighed. Philip Selway, trommeslageren i Radiohead har lavet et soloalbum, Familial. Allerede da jeg fik fat i Neil Finn-projektet The Sun Came Out kunne jeg høre to af hans numre – “Witching Hour” og “The Ties That Bind Us”. (Begge disse numre er for øvrigt med på Familial.)
To ting er helt oplagte: Den første er, at Philip Selway er en habil sanger/sangskriver med en lys stemme, der ligger ret fjernt fra Thom Yorke’s. Den anden er, at han stilistisk er meget langt fra Radioheads musikalske univers; ergo er det næppe galionsfiguren, vi har med at gøre her. Familial er et akustisk baseret album med sange, der giver mig mindelser om Nick Drake, og dét er da en ros. Tekstmæssigt er det nære ting, vi har fat i – Selway synger om familien, opvæksten og det liv sammen, der kan være lidt for kompliceret.
Der er ikke ret meget trommespil på albummet, og dét, der er, skyldes Glenn Kotché fra Wilco. Også Pat Sansone fra Wilco, Lisa Germano og Sebastian Steinberg spiller med. Ja, faktisk er der ikke andre musikere med. Det er på denne måde tydeligt, at dette album ligesom Wilcos selvbetitlede album er blevet til med afsæt i Neil Finns projekt. Næste gang skal Neil Finn prøve at invitere Paul Westerberg, synes jeg. Det kunne der komme noget interessant ud.
Tilbage til Philip Selway: Familial er ikke en af de væsentligste albumudgivelser i 2010, og det er ikke engang sikkert, at den vil appellere til Radioheads fanskare. Men det er stadig værd at lytte til.
(Er der Nick Drake-inspirationer i Radioheads musik? Det tror jeg nu alligevel også, der er – eller i al fald har været engang. Prøv f.eks. at høre “Nice Dream” fra The Bends.)
