Forfatterarkiv: Pastoren

Springsteen i Herning

Udgivet den af
Svar

20130517-000645.jpg

En fin-fin aften i Herning. Sætlisten var

Long Walk Home
My Love Will Not Let You Down
The Ties That Bind
We Take Care of Our Own
Out in the Street
Wrecking Ball
Death to My Hometown
Hungry Heart
Tougher Than the Rest
Does This Bus Stop at 82nd Street?
For You
I Wish I Were Blind
The River
Prove It All Night
Murder Incorporated
Johnny 99
Open All Night
Shackled and Drawn
Waitin’ on a Sunny Day
The Rising
Badlands
Land of Hope and Dreams

Born in the U.S.A.
Born to Run
Dancing in the Dark
Ramrod
Tenth Avenue Freeze-Out

Altså intet helt album denne aften, og heller ingen “Backstreets”. Til gengæld bl.a. en udgave af “Prove It All Night” med den lange guitarintro og “My Love Won’t Let You Down” og “Murder Incorporated” (sidstnævnte var nok aftenens højdepunkt for mig) – og Springsteens Beatles-nummer, “The Ties That Bind”, som jeg også har et svagt punkt for.

Energien fejlede som sædvanlig intet, “Tenth Avenue Freeze-Out” rundede det hele af med en hyldest til The Big Man – og da vi kom ud i det fri, ventede der os en lun majaften med en lidt ulden måne.

I foyeren på Hotel Scandic så Pastorinden og jeg en lille fyr i sort tøj – det var ingen ringere end Nils Lofgren. Vi hilste pænt på ham. “It was a beautiful night”, sagde han. Vi var enige og sagde tak for den.

Springsteen i København

Udgivet den af
Svar
Bruce Springsteen

Foto: Nils Meilvang

Her er sætlisten. Og nej, jeg var der ikke selv. Men hele Born To Run! Og “Loose Ends”! Og “Backstreets”! Jens var tilfreds – det ville jeg også have været.

Men i morgen er jeg i Herning. (Forhåbentlig følger det talende publikum ikke med.)

We Take Care of Our Own
Two Hearts
Loose Ends
Cadillac Ranch
Radio Nowhere
Trapped
Wrecking Ball
Death to My Hometown
Spirit in the Night
Thunder Road
Tenth Avenue Freeze-Out
Night
Backstreets
Born to Run
She’s the One
Meeting Across the River
Jungleland
Pay Me My Money Down
Shackled and Drawn
Waitin’ on a Sunny Day
Lonesome Day
Badlands
Brilliant Disguise
Light of Day
Born in the USA
Glory Days
Bobby Jean
Dancing in the Dark
Twist and Shout
Raise Your Hand

Af hensyn til de mange fans

Udgivet den af
2
Robbie Rogers – tidligere Leeds United, nu LA Galaxy.

Robbie Rogers – tidligere Leeds United, nu LA Galaxy.

Der bliver skrevet en hel del her på bloggen om fodbold, dvs. det er nu stort set kun om engelsk fodbold – og her kun om Premier League. Engelsk fodbold har mange stolte traditioner, men i hvert fald én af dem kunne vi godt have undværet, nemlig at there are no gay players in the Premier League. Det er præcis som når Mahmoud Ahmadinejad gør opmærksom på at der ikke findes bøsser i Iran. Det er underligt at det begyndende skred, der i disse år sker i opfattelsen af bøsser og lesbiske, sker i USA, hvor bl.a. basketballspilleren Jason Collins nu står frem som bøsse.

Hadley Freeman skriver i The Guardian at

The Observer reported last weekend that “at least eight professional footballers” have revealed that they are gay to teammates, but have refused to do so publicly because of concerns, doubtless justified, about “the fans”. In comparison, American sports and, so far, their fans, too, are looking downright progressive. Robbie Rogers left Leeds United earlier this year, saying that to be publicly gay and play English football was “impossible”, but is now training with LA Galaxy.

Det sidste er især sigende. Man skal dog også bemærke, som Freeman skriver, at de amerikanske sportsfolk, der nu står frem, er i slutningen af deres karriere:

But at the moment, the only male celebrities in Britain and the US who appear to be able to come out and continue their careers have proven to be – surprise, surprise! – entertainers. Because that’s what gay men are like, right? Sparkly and funny, not masculine and strong.

Until that changes, we’re still hacking down the slow path of progress.

Song for Zula

Udgivet den af
Svar

Ja, det er en god sang fra Muchacho, det nye album med Phosphorescent. Resten af albummet er mere sædvanlig alt-country, men også rigtig vellykket. Og fordi sangen er så god, skal I lige høre den igen – nu i en særdeles stemningsfyldt live-udgave fra The Jimmy Fallon Show. Jeg skal være den første til at beklage bilreklamen.

Selvlysende

Udgivet den af
Svar

Nogle af de numre, der gør et særligt indtryk på mig er dem, hvor jeg på den side synes jeg at jeg har hørt dem før og på den anden side ved, at det ikke kan være tilfældet. Dette nummer med amerikanske Phosphorescent er ét af dem – og det er helt utroligt smukt. Her mødes stumper af “With Or Without You” med The War On Drugs og en country-stemning, jeg ikke helt kan placere.

Hvor er det dog et godt band!

Udgivet den af
3

Et klip fra The Jimmy Kimmel Show på amerikansk tv, hvor tv-holdet spørger unge festivaldeltagere om nogle ikke-eksisterende bands. Entusiasmen er lige så stor som den, “belæste” mennesker ofte udtrykker for bøger, de aldrig har læst.

Jeg må hellere gå til bekendelse og indrømme at jeg kun kender 40 af navnene til årets Roskilde-festival. Men sådan har det vel altid været for mig, og det er vel derfor, jeg stadig kan opdage musik. (Set i forhold til den aldersgruppe, denne blogs forfattere bebor, er det måske i virkeligheden ikke så skidt at kende 40 navne på årets Roskilde-festival?)

Cold War Kids

Udgivet den af
1

coldwarkids

For tiden lytter jeg en del til Dear Miss Lonelyhearts, det helt nye album med amerikanske Cold War Kids, som et band, jeg egentlig aldrig har skænket særlig megen opmærksomhed tidligere. Inspirationerne er mange steder tydelige: trommerne i starten af “Fear & Trembling” er tydeligt planket fra “Atrocity Exhibition”, der som bekendt (?) åbner Joy Divisions Closer. På “Tuxedos” er det svært ikke at tænke på Prince, når man hører sanger Nathan Willetts vokal. Og han synger godt. Dear Miss Lonelyhearts tangerer sine steder regulær soulmusik, men også nogle new wave-lydende synths dukker op i lydbilledet.

På mange måder er Cold War Kids faktisk en meget mere interessant udgave af et andet højreorienteret amerikansk band, The Killers, der efter en faktisk udmærket debut landede et bastant sted mellem Meat Loaf og Bon Jovi.

Prøv at lytte til albummet herunder.

Son Volt

Udgivet den af
Svar

Og så er der et nyt album med Son Volt med titlen Honky Tonk. Som titlen antyder, er vi her helt tilbage ved den traditionelle countrylyd, som Jay Farrar er på hjemmebane i og som hans vokal passer godt til.

Et kausalt kønsliv

Udgivet den af
Svar

Casual Sex er et endnu et band fra Glasgow, og som så mange andre skotske navne (hvem sagde Edwyn Collins/Orange Juice?) er der visse mindelser om David Bowie fra tiden omkring Aladdin Sane. Her er deres nummer “Stroh 80″, og det er faktisk ikke helt skidt.

They’ll Never Walk Alone

Udgivet den af
2
ynwa

Cover af Phil Disley.

 

Citeret fra omtalen i The Daily Mail:

A new single, a cover of the Rodgers-Hammerstein anthem “You’ll Never Walk Alone” is set to rock England in support of Liverpool Football Club. Featuring well-known LFC supporters from the world of rock and pop: American songstress Lana del Rey, former Bunnyman Ian McCulloch and Lee Mavers of Eighties indie sensation The La’s and backed by the Lambeth-based Liverpudlians The Palma Violets, the single is produced by the legendary Clash guitarist Mick Jones. Backing vocalist Sandra Ann Lauer of German fame may not be familiar to many in the UK, but the rhythm guitarist is none other than ex-Libertine Peter Doherty, currently out of rehab. While a Londoner by birth, Doherty was very affected by the Hillsborough disaster in 1989 and asked his grandmother, who lived in Liverpool, to visit Anfield and say a prayer for the victims. In a rambling press release, Pete Doherty is quoted as saying that “it is now time to pay homage to an integral part of my English heritage, the Empire of The Kop.”

The recording has been rumoured to also contain a vocal contribution by expat Mancunian legend Morrissey, but this has been vehemently denied by his American manager, stating that “Morrissey has no interest in things soccer-related”.

“You’ll Never Walk Alone” kan købes på iTunes fra i dag.

Short, sharp, stupid

Udgivet den af
2

20130319-233401.jpg

Michelle Shocked er søster til Max Johnston fra Wilco og Uncle Tupelo. Hun lavede Texas Campfire Tapes og Short, Sharp, Shocked for et par årtier siden. De albums kunne jeg faktisk godt lide.

Engang var Michelle Shocked vistnok venstreorienteret (efter USA-målestok i al fald), men nu er hun blevet genfødt kristen.

Til en koncert i San Francisco for nylig ytrede hun dette:

“When they stop Prop 8 and force priests at gunpoint to marry gays, it will be the downfall of civilization, and Jesus will come back,” she said according to USA Today and others. She was referring to the Rapture, the time when many Christians believe Christ will return to separate the faithful from the rest, signifying nothing less than the end of the world. “You can go to Twitter and say, ‘Michelle Shocked said God hates fags.’”

Ak ak ak.