Kategoriarkiv: En aften i byen

Springsteen i Herning

Udgivet den af
Svar

20130517-000645.jpg

En fin-fin aften i Herning. Sætlisten var

Long Walk Home
My Love Will Not Let You Down
The Ties That Bind
We Take Care of Our Own
Out in the Street
Wrecking Ball
Death to My Hometown
Hungry Heart
Tougher Than the Rest
Does This Bus Stop at 82nd Street?
For You
I Wish I Were Blind
The River
Prove It All Night
Murder Incorporated
Johnny 99
Open All Night
Shackled and Drawn
Waitin’ on a Sunny Day
The Rising
Badlands
Land of Hope and Dreams

Born in the U.S.A.
Born to Run
Dancing in the Dark
Ramrod
Tenth Avenue Freeze-Out

Altså intet helt album denne aften, og heller ingen “Backstreets”. Til gengæld bl.a. en udgave af “Prove It All Night” med den lange guitarintro og “My Love Won’t Let You Down” og “Murder Incorporated” (sidstnævnte var nok aftenens højdepunkt for mig) – og Springsteens Beatles-nummer, “The Ties That Bind”, som jeg også har et svagt punkt for.

Energien fejlede som sædvanlig intet, “Tenth Avenue Freeze-Out” rundede det hele af med en hyldest til The Big Man – og da vi kom ud i det fri, ventede der os en lun majaften med en lidt ulden måne.

I foyeren på Hotel Scandic så Pastorinden og jeg en lille fyr i sort tøj – det var ingen ringere end Nils Lofgren. Vi hilste pænt på ham. “It was a beautiful night”, sagde han. Vi var enige og sagde tak for den.

God jagt i aften, Jylland!

Udgivet den af
Svar

Darkness on the edge of Herning? Hvis Springsteen har lært af Parken’s uhøflige publikumsknevren forleden, i de afdæmpede passager uder afspilningen af det mægtige og slet ikke altid lige strømlinede Born to Run-album, vælger han i aften Born in the USA fremfor Darkness on the Edge of Town i Boksen i Herning. Hvis han da overhovedet planerer med extravagancen, at spille et helt album. Det synes næsten i Springsteen’s überfolkelige Danmark som om, lige BITUSA er der hvor historien om ham både starter og slutter. Måske bortset fra Seeger Sessions-pladen’s træskotrampende folkrock, der helt sikkert også tæller et stort Lars Lilholt-segment blandt sine tilhængere. Det såes i Parken, da de øvre tribuner, efter moderat søvn til seriøse Born to Run, vågnede op til dåd og pludselig holdt twistende havefest til det albums helt anderledes ubekymrede ‘Pay Me My Money Down’.

Under alle omstændigheder vil nok mange af os, der nød godt af det mangfoldige overflødighedshorn i Parken forleden, sidde tæt på computere og misundeligt følge med som Herning-setlisten skrider fremad, om aftenens indhold kan stå mål med Springsteen’s København, der overordnet var helt i top. God fest, derovre vestpå – skal nok blive super uanset hvad I bliver tildelt!

Her en amtøroptagelse af mageløse ‘Loose Ends’, ærketypiske ‘Cadillac Ranch’ – hvem tør sige Bruce IKKE har løftet det riff fra Snehvide og de syv dværge?!? – og slet ikke tossede ‘Radio Nowhere’ fra Parken, nummer henholdsvis 2, 3 og 4 af aftenens 30 numre…

Fra en storslået aften i Parken…

Udgivet den af
17

Jo, man var mere end bare almindeligt godt tilfreds med fangsten: ‘Loose Ends’, ‘Backstreets’, ‘Night’, ‘Bobby Jean’, ‘Thunder Road’ og ‘Twist & Shout’ på én og samme setliste. Som udover det indeholdt hele 24 (!) sange. Her en af dem…

Kiggede lidt op på Øvre A, hvor aftenens største publikumshit syntes at være ‘Pay Me My Money Down’, der fik tribunen til decideret at bølge af liv. Fik en setliste før show, der indeholdt 26 numre. Fire af dem – ‘Out In The Streets’, Darlington County’, ‘The Rising’ og ‘Land Of Hope And Dreams’ blev droppet undervejs – mens otte andre – ‘Two Hearts’, ‘Loose Ends’, ‘Cadillac Ranch’, ‘Radio Nowhere’, ‘Trapped’, ‘Lomesome Day’, ‘Bobby Jean’ og ‘Raise Your Hand’ – kom til. Imponerende!

Klart stærkeste Springsteen-setliste til nu i 2013. Der er noget at leve op til for Herning i morgen. Her et snapshot af setlisten, der blev taget udgangspunkt i i aftes…

IMG_9091

Springsteen i København

Udgivet den af
Svar
Bruce Springsteen

Foto: Nils Meilvang

Her er sætlisten. Og nej, jeg var der ikke selv. Men hele Born To Run! Og “Loose Ends”! Og “Backstreets”! Jens var tilfreds – det ville jeg også have været.

Men i morgen er jeg i Herning. (Forhåbentlig følger det talende publikum ikke med.)

We Take Care of Our Own
Two Hearts
Loose Ends
Cadillac Ranch
Radio Nowhere
Trapped
Wrecking Ball
Death to My Hometown
Spirit in the Night
Thunder Road
Tenth Avenue Freeze-Out
Night
Backstreets
Born to Run
She’s the One
Meeting Across the River
Jungleland
Pay Me My Money Down
Shackled and Drawn
Waitin’ on a Sunny Day
Lonesome Day
Badlands
Brilliant Disguise
Light of Day
Born in the USA
Glory Days
Bobby Jean
Dancing in the Dark
Twist and Shout
Raise Your Hand

Live Shots

Udgivet den af
Svar

the_joe_ely_band-live_shots

I går kiggede jeg mit iTunes-bibliotek tilfældigt og genopdagede denne perle af et live-album. The Clash mødte Joe Ely og blev så begejstrede for mandens energiske tilgang til honky-tonk country, at de tog ham med på deres USA-turné i 1979 og siden igen på deres turné i Storbritannien året efter. Joe Ely er også at finde som baggrundsvokalist på et ikke helt ukendt nummer ved navn “Should I Stay Or Should I Go”.

Ud af sidstnævnte turné med The Clash kom et livealbum, Live Shots, som på fornem vis fanger energien i Joe Elys sceneudtryk. Hvis man ikke bliver rørt af “She Never Spoke Spanish To Me” eller “Fingernails”, bør man få sit hjerte undersøgt – det vil i så fald formodentlig være lavet af sten.

Årets albums 2012

Udgivet den af
6

20121222-185843.jpg

Så har denne blogs forfattere atter haft en kaminpassiar. Resultatet er vores snak om årets udgivelser i 2012.

Hvis denne blogs læsere har lyst til at bidrage med deres bud, så skriv et bud som kommentar. Ulykkens gudinde vil ved nytårstid udtrække en tilfældig person, der vil få sendt noget hjemmebrændt.

Set fra Rødovre

Udgivet den af
Svar

Lars Rix har skrevet en meget positiv anmeldelse i Berlingske af koncerten på Viften i Rødovre. Se bare konklusionen:

Love Shop bliver aldrig hvad Love Shop var en gang, men sådan skal det også være. Der bliver bare ikke mere mundharmonika. Sådan er det. Men når man mærkede ekstranumre som rockklassikeren »Kræmmersjæl«, »Fester i Danmark«, »Drømmenes København«, »En nat bliver det sommer« og ekstra ekstra-nummeret »Alle har en drøm at befri« leveret med så meget inderlighed og nerve som denne aften, så står det klart, at Love Shop bare vil det her – på trods.

Cohen i Aalborg

Udgivet den af
Svar

20120826-191321.jpg

Leonard Cohen nåede Aalborg i går, og når man aldrig har oplevet en koncert med ham før, har adskillige af mandens albums og for én gangs skyld kan nøjes med en cykeltur på 10 minutter (og 770 kr., men det skal vi ikke tale mere om her) for at opleve ham live er det klart, hvad der bør gøres. Så det gjorde jeg.

Og jeg ankom sammen med en masse andre midaldrende mennesker kun et kvarter inden Cohen gik på. Alligevel lykkedes det mig at få en god plads ikke langt fra scenen.

Var det så en god koncert? I høj grad. Cohen var i mere end en forstand i fin form trods sine 78 år – han løb endda ind på scenen! Hvis man kun kender Cohens koncerter fra live-albums vil man måske lægge mærke til at der ikke var nogen anekdoter mellem numrene; det var i høj grad musikken der talte. Lyden var noget af det absolut bedste, jeg har hørt. Bandet var usædvanligt tight og virtuost med bl.a. den spanske guitarist Javier Mas og Webb-søstrene der synger, spiller guitar og harpe og endda kan slå flikflak. Ikke mindst skal jeg dog huske at nævne Sharon Robinson, der er meget meget mere end en korsangerinde. Som mange forhåbentlig ved, er en del af Cohens kendte sange fra 1980′erne og frem (f.eks. “Everybody Knows”) faktisk skrevet sammen med hende. Hele Ten New Songs fra 2001 har faktisk Robinson som medforfatter, og hun spiller stort set alle instrumenter på dét album.

Af alle de guldrandede sange havde Cohen sammensat en over tre timer lang sætliste, som jeg nu kan se i det store og hele var den samme som ved koncerten i København. Højdepunkter var, spørger man mig, “Anthem” og “Famous Blue Raincoat”. Her er hele sætlisten (fra vores ven Bent Stenbakkens anmeldelse i Nordjyske)

Dance Me to The End of Love
Going Home
The Future
Bird on A Wire
Everybody Knows
Who By Fire
Banjo
Darkness
Amen
Come Healing
I Can’t Forget
Different Sides
Anthem
—
Tower of Song
Suzanne
The Night Comes On
Heart With No Companion
The Gypsy’s Wife
The Partisan
Democracy
Coming Back to You
Alexandra Leaving
I’m Your Man
Hallelujah
Take This Waltz
—
So Long, Marianne
First We Take Manhattan
Famous Blue Raincoat
Closing Time
I Tried to Leave You
Save The Last Dance for Me.

Nå ja, så var der også lige publikum… Jeg vil foreslå, at man til store koncerter og festivaler opretter et specielt snakkeafsnit en fem-ti kilometer fra scenen.

Bortset fra det…

Udgivet den af
1

Jeg har netop skaffet mig en billet til Springsteens første aften på Ullevi d. 27. juli. Jeg glæder mig; det er 27 år siden, jeg sidst var den vej forbi i samme anledning. Det var overraskende sværere at skaffe overnatning i Göteborg – det er faktisk endnu ikke lykkedes. Andre, der skal derover og som har et tip? Færgen til Frederikshavn afgår 23.55, så det kan knibe med at nå den, og lysten til at sove i Stenaterminalen eller lignende er minimal.

Roskilde: De kom, de så, de bloggede…

Udgivet den af
Svar

Tak til Bloggers By Choice for årets vel bedste og mest i øjenhøjde underholdende Roskilde-dækning. Ingen ‘seen it all’-journalister sendt ud for at sætte sig selv i kontrastfyldt scene og igen igen tage letsarkastisk gonzo-puls på ‘den der Roskilde-ånd’. Istedet blot musikpassionerede mænd med alle antenner ude, mod på oplevelsen og batteri på afsenderknapperne. Iorden. Indtag og nyd bloggen her.

PS – Nu vi taler Roskilde, så streamer DR iøvrigt I Got You On Tape’s koncert fra tidligt fredag aften på Arena lige her.

Roskilde: Springsteen

Udgivet den af
9

I har læst anmeldelserne og de lyver ikke. Bortset altså fra Treo’s i EB, men han skal også spille op til sin rolle som musikmiljøets’s Sørine Gotfredsen. Koncerten på Orange Scene? Fantastisk. Intet mindre. Springsteen’s lysende aftener som den i går får alle andre artister til at fremstå……….ubetydelige? ;-)

No Surrender
Badlands
Two Hearts
We Take Care Of Our Own
Wrecking Ball
Death to My Hometown
My City of Ruins
Spirit in the Night
The E Street Shuffle (with The Roots)
Jack of All Trades
Trapped
Because the Night
Working on the Highway
Shackled and Drawn
Waitin’ on a Sunny Day
The River
The Rising
Out in the Street
Land of Hope and Dreams
+ + +
We Are Alive
Born in the U.S.A.
Born to Run
Glory Days
Dancing in the Dark
Tenth Avenue Freeze-Out
Twist and Shout

Tal om overskud: talte 6 aktive tambourinespillere + 1 koklokkeudøver på scenen allerede i ‘No Surrender’.

Roskilde: The Low Anthem

Udgivet den af
Svar

20120707-174702.jpg

Jeg tror, det bliver en rigtig folk/roots-dag i dag. Pastorinden er nu også med. Det er også det øvrige publikums dag, og det mærker vi tydeligt. I Arena-teltet snakkede publikum løs, mens Alison Krauss & Union Station spillede i baggrunden på Arena-scenen. I Pavillion-teltet snakkede publikum, og nogle klappede også i takt og hujede til The Low Anthems stille numre. Heldigvis var mange af sangene lavmælte og inderlige, så de entusiastiske festivalgæster ikke behøvede at skrige sig hæse for at blive hørt. For hørt, det blev de. Da “Boeing 737″ blev spillet, var der en kort distraktion, men bagefter var alt igen som før.

Roskilde: Alison Krauss & Union Station

Udgivet den af
1

20120707-160626.jpg

VIL DU HAVE EN LAKRIDS? HVORDAN HAR DINE VENNER DET? HVAD SKAL I SÅ BAGEFTER? HEJ MOR – JEG HAR DET GODT. NEJ, DET VA DA HYGGELIGT SÅDAN AT RENDE IND I JER HER. VORES NABOER SKAL SKILLES. ÅH, VI VAR SÅ STIVE I GÅR. osv. osv.

Jeg holder meget af Alison Krauss, men publikum…

Roskilde: Punch Brothers

Udgivet den af
Svar

20120707-004550.jpg

Endnu et lidt anderledes bud på countrymusik – og så dog langt mere traditionelt end Hank Williams d. 3. Punch Brothers spiller bluegrass og er virtuoser på deres respektive instrumenter. Forbindelsen til folkemusikken fra Irland og Skotland er i denne genre meget tydelig. (Nogle ville her fejlagtigt begynde at fable om De Gyldne Løver.)

Det usædvanlige ved Punch Brothers er dels, at de er fra New York (dvs. de er ikke ligefrem hillbillies, dels
at de i de numre, de selv har skrevet, i deres tonesprog også trækker på nyere former for sangskrivning og tonesprog, især rock, men også jazz. Dette sidste viste sig ved nogle ambitiøse sololøb undervejs – hvoraf et brat slog over i en uptempo-udgave af Gillian Welch’s “Back In Time” (fra Soul Journey, af Stereo Studios ansatte betegnet som en souludgivelse.) Punch Brothers kunne ikke slippe af sted med det, de gør, og få telttaget til at løfte sig af begejstring, hvis ikke de samtidig var helt hjemme i den bluegrass-tradition, de ofte overskrider. Og hjemme i bluegrass, dét er de.

Et spændende bekendtskab.

Roskilde: Elektro Guzzi

Udgivet den af
Svar

20120706-212657.jpg

Utroligt, men sandt: Elektro Guzzi fra Østrig spiller særdeles dansabel, hypnotisk trance med beats og dyb, dyb bas uden nogen elektroniske instrumenter. Besætning: guitar, bas og trommer. Måske har vi her en udvej for rockbands, der sidder fast i et kedeligt udtryk. Hvem ringer til Big Fat Snake?