Claude Frisse-Greene lavede disse fantastiske farveoptagelser af den engelske hovedstad i 1927…
Kategoriarkiv: Film vi har set
It’s a long way to Tipperary…
Tyske ARD viser gode film her natten mellem lørdag og søndag…
Life on Mars
Ja, jeg husker også ABBA – og jeg er i det store og hele enig med Jens i hvilke af deres sange, der står distancen bedst. Men her er det første klip, jeg husker med David Bowie. Dengang havde jeg ikke hørt hans musik endnu, men jeg husker endnu hans visuelle fremtoning, da jeg så ham her. “Life on Mars” er fra Hunky Dory, men på det tidspunkt, videoen (eller hvad det nu hedder) blev til, var han allerede godt i gang med at opfinde Ziggy Stardust. Det er nemt at se.
Og jeg husker en anden tanke, jeg med det samme fik dengang for fyrre år siden: Dette er en helt usædvanligt god sang. “Life on Mars” er stadig en af de bedste sange, David Bowie har skrevet – en smuk hyldest til det at vokse op og blive en, der bare gerne vil forstås og finde sin egen mening med livet.
Håkan The Movie
KÄNN INGEN SORG! KÄNN INGEN SORG, biograffilmen baseret på historier og karakterer fra Håkan Hellström’s sange, har biografpremiere i Sverige 24. juli. Men allerede til april udsender Håkan spritnyt album, så mon ikke snart der er en single på vej?!
Rock’n'roll suicide
Den her fredag aften ingen koncert på bloggen. Istedet en BBC 4-dokumentar fra sidste år vedr. David Bowie, om skabelsen og nedbrydelsen af hans mytiske Ziggy Stardust-album/person i 1972/73 – enjoy!
Bergman’s brev til Oscar
On a mission to destroy the world…
Et South Bank Show fra 2004 med historien om Iggy Pop, fortalt af ham selv og en del af de overlevende fra rejsen…
Forever Still
Beach House har i dag uploadet denne 26-minutter lange kortfilm på YouTube…
- We performed/recorded four songs from Bloom outdoors, in various locations that are special for us around El Paso and Tornillo, Texas. The film follows the passing of one night, starting at sunset and ending at dawn.
Elliott Smith in memoriam
Filminstruktøren Paul Thomas Andersen havde tilbage i 2000 planer om et musikprogram på VH1, og det skulle have Jon Brion (der ud over selv at lave musik har produceret bl.a. Aimee Mann, Fiona Apple – og Kanye West) som omdrejningspunkt. Planerne nåede så langt som til en pilot, og her var Jon Brion sammen med Elliott Smith. Nu er denne optagelse omsider tilgængelig, og vi kan se og høre Elliott Smith synge både egne numre (“Son of Sam”, “Independence Day” og “Bottle Up and Explode”) og andres numre (John Lennon, Ray Davies og Big Star). Hvis man holder af Elliott Smith – det gør jeg – er dette værd at se.
Kender du The Replacements?
Hvis ikke er du gået glip af et af firsernes helt store amerikanske rockbands. Startede i Minneapolis som trashet kaospunk, endte en 10 år efter et helt andet og langt mere interessant sted. På vejen dertil udkom nogle mindeværdigt gode plader, som dog aldrig fik den brede anerkendelse, deres umiskendelige kvalitet og sangbarhed gjorde fortjent til. Paul Westerberg hed frontfiguren i det vildtlevende band, der hurtigt blev berygtet for næsten bogstavelig talt at køre bandbussen direkte i grøften, hver eneste gang en målstreg kunne skimtes forude. En smuk historie uden vindere, måske bortset lige fra alle os, der stadig kan nyde godt af The Replacements’ fine og særegne musik.
For hvem må være interesseret bringer vi her en oplysende The Guardian-artikel om The Replacements, samt Gorman Bechard’s 2-timers dokumentar fra 2011 Color Me Obsessed: A Film About The Replacements. Den er helt uden medvirken af bandmedlemmer, og uden så meget som en eneste af deres sange, men til gengæld med en masse hengivne tilhængere, kendte som ukendte, der lidenskabeligt fortæller bandet’s særegne og aldrig kedelige historie – enjoy!
Drømmenes Gjerlev
Hilmer, Henrik, Jens, Mikael og tekniker Peter Mark i Puk Studio ved Gjerlev, Randers under gennemlytning af “Drømmenes København” fra DK. Optaget 7. juni 1992 af Jens’ far.
Himmelskibet
Først i dag gik det op for mig –Himmelskibet er faktisk også titlen på en dansk film fra 1918. Den er en af de første science-fiction-film (i dag ville nogle kalde dette for steampunk) og en fortælling om en rejse til Mars. Himmelskibet Excelsior har vinger og propel; piloterne har læderjakker på (flyvningen er stadig i sin relative barndom).
Jeg har endnu til gode at se denne stumfilm, som nu kan fås på dvd, men stillbilleder jeg har set antyder at den er smukt tænkt og smukt fotograferet. Læs mere ved Det Danske Filminstitut.













