Månedsarkiv: juli 2012

Nothing scares me anymore…

Udgivet den af
1

SUMMERTIME SADNESS

Kiss me hard before you go
Summertime sadness
I just wanted you to know
That baby you’re the best

I got my red dress on tonight
Dancing in the dark in the pale moonlight
Got my hair up real big beauty queen style
High heels off, I’m feeling alive

Oh, my God, I feel it in the air
Telephone wires above all sizzlin’ like your stare
Honey I’m on fire I feel it everywhere
Nothing scares me anymore

Kiss me hard before you go
Summertime sadness
I just wanted you to know
That baby you’re the best

I’ve got that summertime, summertime sadness
Got that summertime, summertime sadness
Got that summertime, summertime sadness
Oh, oh

I’m feelin’ electric tonight
Cruising down the coast goin’ by 99
Got my bad baby by my heavenly side
Oh if I go, I’ll die happy tonight

Oh, my God, I feel it in the air
Telephone wires above all sizzlin’ like your stare
Honey I’m on fire I feel it everywhere
Nothing scares me anymore

Kiss me hard before you go
Summertime sadness
I just wanted you to know
That baby you’re the best

I’ve got that summertime, summertime sadness
S-s-summertime, summertime sadness
Got that summertime, summertime sadness
Oh, oh

I think I’ll love you forever
Like the stars miss the sun in the morning skies
Late is better than never
Even if you’re gone I’m gonna drive, drive

I’ve got that summertime, summertime sadness
S-s-summertime, summertime sadness
Got that summertime, summertime sadness
Oh, oh

© Lana Del Rey

Touren’s bedste setliste?

Udgivet den af
1

Tourpremierer, sjældenheder, hits, nyklassikere, coverversioner; Nya Ullevi fik det hele lørdag aften fra kl. 20.48 til 00.27. Inklusive 19 (!) sange der ikke var med aftenen før. Her den mundvandsfremkaldende setliste fra Bruce Springsteen & The E Street Band, GBG, anden aften:

Who’ll Stop The Rain
The Ties That Bind
Out In The Street
Downbound Train
I’m Goin’ Down
My Lucky Day
Lost In The Flood
We Take Care of Our Own
Wrecking Ball
Death To My Hometown
My City of Ruins
It’s Hard To Be a Saint In the City
Frankie
The River
Because The Night
Lonesome Day
Hungry Heart
Shackled & Drawn
Waitin’ On a Sunny Day  
Where The Bands Are
Backstreets
Badlands
Land of Hope & Dreams
+ + +
Thunder Road
Born in the U.S.A
Born To Run
Ramrod
Dancing in the Dark
Tenth Avenue Freeze-Out
Jungleland  (BS: “This is for The Big Man…”)
Twist & Shout 

Sad Eyes

Udgivet den af
Svar

GBG, første aften:

Promised Land
Prove it All Night
Cover Me
Something in the Night
My Love Will Not Let You Down
We Take Care of Our Own
Wrecking Ball
Death to My Hometown
My City of Ruins
Spirit in the Night
Girls In Their Summer Clothes
Jack of All Trades
Youngstown
Murder Incorporated
Johnny 99
Working on the Highway
Darlington County
Shackled and Drawn
Waiting on a Sunny Day
Drive All Night
The Rising
Radio Nowhere
Badlands
+ + +
We Are Alive
Born in the USA
Born to Run
Rosalita
Seven Nights to Rock
Dancing in the Dark
Tenth Avenue Freeze Out
Twist & Shout (BS: “We cannot leave without the stadium breaker…”)

Ullevi 27.7.2012

Udgivet den af
2

20120728-011048.jpg

Her sad jeg så, 27 år efter at jeg første gang havde oplevet Bruce Springsteen & The E Street Band på Göteborgs store gamle nye stadion. Ligesom dengang i 1985 var jeg henvist til en siddeplads oppe på højre langside, dog forholdsvis tæt på scenen.

Rigtig meget andet har ændret sig siden dengang. Jeg er ikke den samme som dengang, mere end dobbelt så gammel og adskillige år ældre end Bruce Springsteen selv var dén aften. Erfaringerne tynger, kroppen og forstanden er den samme og samtidig helt forandret. Samfundet snurrer rundt i endnu en af de tilbagevendende kriser.

Teknologien ændrer meget, og den fadølsbundne stadionrockkultur kan knap følge med. Det bliver mere og mere meningsløst at forlange et forbud mod kameraer og optageudstyr med vore dages mobiltelefoner.

Musikken derude har ændret sig til ukendelig; stjerner er kommet og er gået bort. Clarence Clemons er ikke mere, Danny Federici heller ikke. I 1985 var mange europæere stadig først i gang med at opdage Bruce Springsteen; i dag er han en institution og en af rockens store, gamle statsmænd.

Måske er det i virkeligheden her i Europa, vi elsker ham højest. Springsteen er repræsentant for det USA, vi håber på, et progressivt og tolerant land med højt til himlen og med hjertet på rette sted. Han rummer protestsangen fra Dylan og Guthrie, den festlige rocknroll og soul fra Berry og Berry Gordy og Beatlemania, længslen og vemodet fra Orbison, det oprørske håb fra The Clash og Patti Smith. Denne ikke ret høje mand på 63 skulle bære vore sjæle på sine skuldre på sådan en aften som i går aftes.

Det startede godt, men alle skulle løftes først. En time er ingen verdens ting i dette koncertunivers og efterhånden som sommeraftenen sænkede sig, kom magien snigende. Jeg havde troet, at “My City of Ruins” skulle blive den altomfavnende showstopper – men det er den. Der var en elektrificeret udgave af “Youngstown”, og pludselig opdagede jeg hvordan “Johnny 99″ faktisk kan være lige så meget Chuck Berry som Woody Guthrie. Og så kom en stemningsfyldt udgave af den i koncertsammenhæng så sjældne “Drive All Night” – så smukt! Og så “Tenth Avenue Freezeout” med en hyldest til The Big Man. Hans søn træder allerede varsomt, men sikkert i farmands store fodspor.

Tre timer og femogtredive minutters koncert kan ikke være ene højdepunkter – jeg vil f.eks. nok altid synes at “Waiting On A Sunny Day” er en bagatel, og en sætliste med endnu nogle af de ældre ballader ville have passet til min egen sindsstemning – men der var masser af gode stunder. Gad vide hvad der bliver spillet i morgen?

Someone somewhere in summertime

Udgivet den af
2

Vi tager et break fra siden et par uger – det kaldes sommerferie. Når vi er tilbage og igang igen, og det så en skønne dag pludselig er blevet midten af august, lover vi, der vil være større nyheder at se frem til. You take care!

Ja, FA gør det jo nok ikke…

Udgivet den af
Svar

Og lad os stoppe ved billedets symbolik, for naturligvis ved vi ikke her om John Terry er racist, eller råbte “f****** black c***” til QPR’s Anton Ferdinand med racistiske bagtanker. Akkurat ligesom FA ikke kunne se ind i Luis Suarez og vide med sikkerhed om hans langt mere uskyldige ord til Man U’s Evra var ment racenedsættende. Alligevel gav de ham hele otte spilledages karantæne, for derved på banen at kommentere en anden spillers hudfarve. Det sidste har John Terry i den grad også gjort med ovenstående citat. Mere end spændende om de gamle hvide (!) mænd i FA vil køre egen disciplinærsag mod deres tidligere landsholdskaptajn, eller man vil lade ham slippe, nu en regulær domstol har frifundet ham. Skal nævnes, Luis Suarez’ udtalelse til Evra var så ubetydelig, at det samme engelske retsvæsen frasagde sig at lave nogen sag ud af den. Hvorefter FA selv gik i aktion.

En sang der aldrig fik sin nutid

Udgivet den af
15

“A song that was originally on the first version of The River, but it was too good so I threw it off…”

Springsteen’s introduktion til ‘Loose Ends’ i aftes.

Koncerten i Wien i aftes bød på tourdebut til et af mine favoritnumre med Springsteen og The E Street Band. ‘Loose Ends’ blev indspillet i maj 1979 til albummet The Ties That Bind, som dog aldrig udkom, da Springsteen’s ambitioner voksede med ideen om istedet at lave et dobbeltalbum - The River – som et større, alvorligere og mere massivt statement end den forholdsvis enkle, korte og popskårne The Ties That Bind. Da de indspillede sange til The River skulle udvælges blev ‘Loose Ends’ – ligesom ikke så få andre upåklagelige indspilninger – valgt fra. Ikke fordi sangens musikalske kvalitet lod noget tilbage at ønske, men fordi Springsteen ikke mente den passede tematisk ind på den plade han ønskede at udsende. En holdning Miami Steven efter sigende forgæves prøvede at snakke ham fra. Derfor fandtes ‘Loose Ends’s Spector-klassiske pop kun på tarveligt lydende bootlegs helt op til 1998, da Tracks – 4CD-boxsettet med en del af de mange uudsendte Springsteen-sange fra årene’s løb – udkom. I aftes blev sangen så spillet for de heldige tilstedeværende i Wien, og bekræftede igen Springsteen, som gaven der bliver ved med at give. Her Wien-setlisten:

01. We Take Care Of Our Own
02. Wrecking Ball
03. Badlands
04. Death to My Hometown
05. My City Of Ruins
06. Spirit In The Night
07. Rendezvous (request)
08. LOOSE ENDS (request)
09. Empty Sky (request)
10. Trapped (request)
11. Jack Of All Trades
12. Because The Night
13. Darlington County
14. Working On The Highway
15. Shackled and Drawn
16. Waiting On A Sunny Day
17. Raise Your Hand
18. Tougher Than The Rest (solo piano)
19. Racing In The Street (request)
20. The Rising
21. Lonesome Day
22. Land of Hope and Dreams
+ + +
23. We Are Alive
24. Born In The USA
25. Born To Run
26. Hungry Heart (request)
27. Glory Days
28. 7 Nights To Rock
29. Dancing In The Dark
30. Tenth Avenue Freeze-out
31. Twist & Shout

Bortset fra det…

Udgivet den af
1

Jeg har netop skaffet mig en billet til Springsteens første aften på Ullevi d. 27. juli. Jeg glæder mig; det er 27 år siden, jeg sidst var den vej forbi i samme anledning. Det var overraskende sværere at skaffe overnatning i Göteborg – det er faktisk endnu ikke lykkedes. Andre, der skal derover og som har et tip? Færgen til Frederikshavn afgår 23.55, så det kan knibe med at nå den, og lysten til at sove i Stenaterminalen eller lignende er minimal.

Tiden har været på deres side

Udgivet den af
4

Tillykke med de 50 år til The Rolling Stones, som 12. juli 1962 debuterede på Marquee Club, dengang på Oxford Street i London. Vi markerer dagen her med en helt speciel markant sang fra ’69, hvor bandets musik indeholdt et krybende mørke, der afspejlede både tabet af hippiedrømmens uskyldighed og den af Vietnamkrigen affødte disillusion perfekt…

En top-10 over favorit-Stones-tracks…?
01. Gimme Shelter
02. Under My Thumb
03. Out Of Time
04. Get Off My Cloud
05. Miss You
06. Doo Doo Doo Doo Doo (Heartbreaker)
07. Brown Sugar
08. Tell Me
09. Play With Fire
10. Sway