Der findes en fransk by i millioner af lys

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-col.jpg

Så er det i aften Arsenals Thierry Henry skal møde sine måske kommende holdkammerater fra FC Barcelona. Det sker på Stade de France i Paris, hvor årets Champions League-finale finder sted. Ifølge sportsjournalister og bookmakere har Barcelona næsten vundet den kamp på forhånd, og pokalen stod sikkert allerede dekoreret i catalanske farver, var det ikke lige fordi Arsenal, ind imellem de mange ikke godkendte præstationer i år, rent faktisk har spillet nogle skræmmende flotte kampe. Kan Henry og de ikke-engelske holdkammerater fra Emirates Stadium lykkes med det niveau, vil en London-klub i aften vinde turneringen for første gang nogensinde. For Barcelona har siden CL-udekampen mod CSKA Chelsea tilbage i februar ikke spilmæssigt brilleret på samme vis som tidligere på sæsonen, og der er på den konto blevet trukket store veksler på unikke Ronaldinho’s kreative evner. Vi siger skam ikke vores smilende ven ser træt ud af den grund, kun at han pt. ikke tryller så ubesværet som for få måneder siden. Og skal Barcelona have den myteomspundne pokal med de store ører med sig hjem i flyet, får Ronaldinho netop brug for både stav, hat og kanin i aften, hvor en åben dyst mellem to fine hold venter. Kan det møde underholdningsmæssigt komme bare i nærheden af sidste års finale i Istanbul, hvor et vist rødt hold fra Liverpool slog AC Berlusconi Milan i en comeback-seks-måls-thriller, bliver det – uanset endeligt udfald – alt andet end kedeligt.

TV3+ i aften kl. 19.00.

4 tanker om “Der findes en fransk by i millioner af lys”

  1. Musik og the beautiful game komplimenterer hianden, som vin og ost. At høre LFC´s og West Ham synge deres hjerter ud på et bette stadium i Wales, beviste jo netop dette. Jeg så kampen bedøvet og bedrøvet af smertestillende præprarater da jeg tirsdag inden var operet i både korsbånd og menisk, efter en Jamie Carra ligende tackling på en boldbane ved provstefjorden. Men selv om kroppen og sindet var sovende var endnu en finale thriller med LFC jo nok til at blodet igen kom i omdrejninger og tak for det. All Together Now: DerDerDerDerDerDer

    Jens har du købt Ians M LFC fortolkning af “Ring Of Fire”? – Klart ejegods for enhver musikbevidst LFC supporter!

    Og med henblik på aftenens finale, håber jeg begge hold leverer det spil som vi alle ved de kan begejstre med (bliver nok ved håbet, men alligevel)For når Barca ruller sig ud, er det jo netop der fodbold både bliver til musik og kunst. Men fornægt ikke Arsenal, der på deres dag, spiller noget af det mest skønne direkte og flotte offensive fodbold på de britiske kanter (dog med et klar fåtal af briter). Jeg ser frem til en finale, hvor jeg ikke har noget følelsesmæssigt investeret i nogle af holdene, og derfor vil jeg knappe en Stella op og nyde kampen med en sindsro. Må det bedste hold og The Beautiful Game vinde!

    Efter kampen vil jeg igen igen, sætte Elbow på anlægget – De kører på music non stop for øjeblkket

  2. Musik mere vigtig end fodbold? HVAD???? Næh, disse to fantastiske genrer komplimenterer hinanden på fineste vis!

    World In Motion – og må det bedste hold vinde….X er mit bud efter ordinær tid og så kan alt ske… (tænker stadig med gru tilbage på sidste torsdag, da mit hold netop mistede pokalen i forlænget spilletid…)

  3. Jens, musik er mere vigtig end fodbold – så skriv du hellere nogle sange til os (…)

    Glæder mig til Kløften og Roskilde.

    See you & Take Care

Skriv et svar