Alle indlæg af Jens

Dream baby, dream

Vil ikke tale dårligt om Springsteen. For han er en forbilledlig figur. Koncerten i går var da heller ikke ringe, slet ikke. Og enhver der som han kan trænge ned gennem Forum’s hæslige stolekoncert-omgivelser og få 6.000.mennesker til at være musestille (!) i mere end 2 timer fortjener al respekt.

Så vil ikke nævne her at tankerne for ofte fløj bort fra de tålmodighedskrævende sange, bort fra Forums fantomdyre og rottepis-smagende fadøl, ja selv bort fra et hurtigt voksende savn efter at høre manden på scenen sige farvel til “unplugged” og goddag til min fulde opmærksomhed.

Vil blot sige at aftenens finale, en coverversion af Suicide-nummeret “Dream Baby, Dream”, var fan-tas-tisk og det hele værd. Akkompagneret af trædeorgel og synthesizer, med mantralignende melodisløjfe sunget indtrængende i stigende desperation. Her var vi endelig alle sammen!

Fristil om Bruce

Da Bruce var ung sang han om at køre væk. Han havde endda et band der lød som en bil i fuld fart. De turnerede verden sammen og fik mange venner overalt hvor de kom frem. For Bruce var en sympatisk fyr, en enestående sanger, og mange piger fik som stik i hjertet når de så ham.

Men så skete noget. Bruce var ikke længere den samme ubekymrede sjæl. Mere populær end nogensinde ja, men nu med en mekanik i de bevægelser der før syntes så naturlige. Han var blevet trist indeni og gjorde også hele sit E Street Band meget kede af det ved at sige farvel til dem. For hvem skulle de nu spille rocknroll med? Og hvad skulle de dog lave? Bruce gik væk, alene i mørket.

Men heldigvis faldt han dér for en rødhåret pige, og det var nok hende der fik ham til at slappe af og være sig selv igen. Så godt fik han det, at han atter samlede sine gamle venner fra bandet til mere fest på lyse scener. Det var de meget tilfredse med, selvom de nu alle var blevet voksne mænd og havde familier at se til. Folk kom langvejs fra for at opleve dem og alle havde det sjovt.

Så gav Bruce bandet et velfortjent hvil og udgav selv en plade imens. Den brød så mange folk sig om, at han helt alene tog ud for at spille den i mange af de forskellige nationer, som de kom fra. Den 22. juni kl 20.00. var Bruce nået til et lille land der hed Danmark. Det skulle nok blive stort det her, tænkte han…

Mod fuldmåne i nat.

Blue moon
You saw me standing alone
Without a dream in my heart
Without a love of my own

Blue moon
You knew just what I was there for
You heard me saying a pray for
Someone I really could care for

Blue moon
You saw me standing alone
Without a dream in my heart
Without a love of my own

Blue moon
Without a love of my own

© Rodgers & Hart

Men…hvad laver Henrik Hall?

Henrik Hall arbejder lige nu på at blive færdig med det sæt sange, han straks efter sommerferien påbegynder indspilningen af. Ifølge egne oplysninger har han skåret en grundpulje på 20 ned til omkring 14, og det er disse der pt. finjusteres. Selve indspilningen skal produceres af selveste Mikkel Damgaard i dennes studie i KBH, og resultatet – Henrik Hall’s debut som solist! – forventes udgivet på cd til næste forår.

Det er så de konkrete facts. Jeg har selv hørt 3 Hall-numre og de giver absolut lyst til meget mere. Den udstråling og det drama som Hall er blevet så elsket for blandt LS-tilhængere, findes i allerhøjeste grad også på fremførelsen af hans egne dansksprogede sange, der både er præget af skarpt svingende teknologi og en gavmild melodiøsitet. Så grund til at glæde sig!

Go Heinrich, go!!!

Nordjyske stjerner.

Pastoren har oprettet en kategori der hedder “rocknroll”. Her er meningen at han og jeg kan stille ind på ny såvel som ældre musik. Og at I selvfølgelig kan give jeres b7 med, samt berige os alle med lovprisninger af de udgivelser og koncerter, som er noget helt specielt for jer.

Men lad mig kickstarte med at anbefale en ganske anden dansk plade end Vejen hjem fra rocknroll, nemlig nordjyske Figurines’ sophomore-album Skeletons. Henrik Hall og jeg så dem da de supportede Nephew sidste år, hvor intet den aften varslede om at det unge band ville kunne komme op med så sjældent fin en udgivelse som tilfældet er.

For Skeletons er en drøm af en indie-plade. Fra hurtige kantede numre, som både kan deres Pixies- og Bulit To Spill-americana – men heldigvis også så meget mere – til smukke åbne sange med klaver, harmoni og særegen skønhed. Fedt at høre et dansk band lykkes så overbevisende med at tage afsted mod himlen. Tjek dem endelig ud!

Go Figurines, go!!!

Spot on!

Må lige sige tak her til jer der kom og sagde ahoy! under Spot 11 i weekenden. Da jeg kun kunne være i Århus et lille døgns tid var det desværre alt for lidt musik der blev hørt, men hvad manglede i toner blev mere end opvejet af godt selskab fredag eftermiddag, aften og nat.

Lørdag begyndte højt oppe på værelse 1117 på SAS Radisson, da Sanchez, den “mexicanske Elvis” fra Beatbox, ringede for i telefonen at læse endnu en fremragende avisanmeldelse af en vis udgivelse op. Jeg tjekkede ud af hotellet med både sommerfugle i maven og et bredt grin på ansigtet. Tog afsted uden at se tilbage.

I morgen kommer der en plade. God jagt:-)