Alle indlæg af Jens

HC Aflysning

“Andersens Drømme”-koncerten i november i Store Vega er blevet aflyst pga. svigtende billetsalg. Jens U skulle på aftenen, som en af de få ikke-HCA-relaterede specielle gæster, have fremført Leonard Cohen’s “Minder”, men det bliver så altså ikke nu.

Hey hey Neil Young – long may you run!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-NeilYoungRickDanko.jpg

Vi snakkede om sange til Elvis her forleden, og en oplyst sjæl (Auster, tak) henledte opmærksomhed på Neil Young’s helt nye Presley-hyldest “He Was The King”. Hørte først den og fortsatte så siden videre ind på må og få i Neil Young’s imponerende bagkatalog. Længe siden jeg sidst kom forbi, så blev lidt overrasket over hvor godt det føles at komme der igen. Neil Young bliver 60 år i næste måned og kan se tilbage på en sjælden stolt, idealistisk og stor tid indefor rocknroll – godt han er der, må han være der længe endnu!

Top 5 Neil Young-rockets:

1. – Hey Hey My My (Into The Black) – fra “Rust Never Sleeps”
2. – Rockin’ In The Free World – fra “Freedom”
3. – I’m The Ocean – fra “Mirror Ball”
4. – Like A Hurricane – fra “Amercan Stars ‘n Bars”
5. – Cinnamon Girl – fra “Everybody Knows This Is Nowhere”

Top 5 Neil Young-tearjerkers:

1. – Long May You Run – fra “Long May You Run”
2. – Driveby – fra “Sleeps With Angels”
3. – Harvest – fra “Harvest”
4. – Dreamin’ Man – fra “Harvest Moon”
5. – I Believe In You – fra “After The Gold Rush”

Bedre bud indskrives gerne, hvis haves!

Førstehjælp fra Birmingham

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Edit.jpg

Ikke sjovt igår aftes at erfare sit eget Champions League-vinderhold ydmyget af åh-så-skræmmende Crystal Palace i den lille engelske pokalturnering. Efter Premier League-blamagen mod Fulham i lørdags var det nu, at kursen mod bedre tider skulle genfindes, men det skete ikke, tværtimod. Sommerens efterhånden meget diskutable forwardindkøb Peter Crouch forlod for 11. gang banen uden at score og Djimi Traore lavede vel sine sædvanligt nervøse klovnerier da han kom ind i den 2. halvleg, som ifølge kampreferater bød på noget af det mest tandløse spil længe set, hvilket altså ikke siger så lidt! Eneste opmuntring er, at SÅ ringe som det går på hjemmefronten, må L’pool være ret sikre på igen at kunne vinde den Champions League-turnering…:-/

Heldigvis så jeg kun begyndelsen af ovennævnte hjertekval. Var istedet med Sanchez på Christiania til en velgørende og superskarp koncert med Editors fra Birmingham. Kritikere af bandet (hej til Pastoren) synes det hele er hørt lige sådan og bedre før, hos både Joy Division og Interpol. Men som Editors fremstod i går, med kun stærke sange og en på alle måder elektrisk fremførsel af dem (“Camera” og “All Sparks” var nok allermest eksplosions-intense), hersker der for os, som var tilstede i det overophedede rum, ikke tvivl om, at bandet laver hvad de gør af alle de rigtige grunde, og at man har kvaliteten til at overleve alverdens Kaiser Chiefs, Futureheads, Bloc Parties, Maximo Parks, Brakes, Franz Ferdinands, Zutons, Arctic Monkeys, You Fucking Name Them – det blev en lysende aften i mørket fra Liverpool.

Lavtryk

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-regen.jpg

Joy Division er regn er Interpol er regn er Editors er endnu mere regn. Lige nu falder den hårdt i København, sikkert mest fordi netop Editors skal spille her i byen til aften – det bliver stort! Inden da for eget vedkommende et større formiddags-interview på en dunkel café på Frederiksberg Allé, samt et møde med drengene på A:larm og pladeselskabsdirektør N. Nørlund i førstnævntes kontorer øverst oppe på Vega. Ser frem til at blive gennemblødt!

Return 2 Sender

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-KBush.jpg

Hvem skulle have troet Kate Bush havde noget for Elvis! Nej vel, men hendes comeback-single slår det altså fast. Ved ikke hvordan du har det med Kate Bush, som indimellem kan være en meget stor prøvelse, hvis man bare ikke kan med Ringenes Herre-mystik og besynderlige ballet-videoer. Men “Hounds of Love” var altså en uomgængelig visionær plade, som viste, at selv musik inspireret af 70’ernes fortænkte prog-rock en sjælden gang godt kan fremstå stueren (hvad vi vel lige nu erfarer igen med den nationale kanonisering af Mew’s så specielle alfeunivers).

Ialfald synes vi her på siden, at enhver sang der hylder Elvis Aron Presley – “Calling Elvis” med Dire Straits undtaget – har noget kernesundt kørende for sig, så derfor her Kate’s tekst, der bekymrer sig for Elvis på en værdig måde (desværre lige pånær linie 7 & 8, som er helt håbløse!). Sangen selv er ikke i nærheden af at være så rørende som Kate Bush’s hovednummer, sublime “This Woman’s Work”, men vinden der blæser igennem den har ialfald sin helt egen søgende, sørgende lyd. Here goes:

“King of the Mountain”

Could you see the aisles of women?
Could you see them screaming and weeping?
Could you see the storm rising?
Could you see the guy who was driving?
Could you climb higher and higher?
Could you climb right over the top?
Why does a multi-millionaire
Fill up his home with priceless junk?
The wind is whistling
The wind is whistling
Through the house
Elvis are you out there somewhere
Looking like a happy man?
In the snow with Rosebud
And king of the mountain
Another Hollywood waitress Is thelling us she’s having your baby
And there’s a rumour that you’re on ice
And you will rise again someday
And that there’s a photograph
Where you’re dancing on your grave
The wind is whistling
The wind is whistling
Through the house
Elvis are you out there somewhere
Looking like a happy man?
In the snow with Rosebud
And king of the mountain
The wind it blows
The wind it blows the door closed

© Kate Bush

Just can't get enough

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-davewife93.jpg

Sande ord for Dave Gahan. Her fotograferet godt 10 år senere sammen med sin nu 2. ekskone Teresa Conway. “TCTTM-FG” stod der i en af hans så mange tatoveringer, hvilket efter sigende skulle læses som “Teresa Conway To The Mother-Fucker Gahan” – noget af en kærlighedserklæring! Depeche Mode’s interne nedtur var nu på gang, og vores Dave levede sit vilde rockstar-liv borte i USA, helt isoleret fra de andre tre. Tidsdokumentet “Songs of Faith & Devotion” er en virkelig stærk plade, og det er noget af et mirakel, de da så heftige bandproblemer taget i betragtning.

Vi har altid været der for Depeche Mode

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-PTA.jpg

Og derfor har deres seneste to plader været skuffende. Vel var der lyspunkter som “Useless” og især “Freelove” man kunne glædes ved, sange der gav emotionel himmelflugt – en egenskab der tidligere var DM’s faste standard – men generelt blæste en nøgtern stemning af afvikling koldt gennem begge pladers materiale.

“Playing The Angel” er anderledes. Væk er den irriterende mikro-makroproduktion som martrede “Exciter”. Og væk er de alt for ordinære keyboardflader, de halvfærdige sange på “Ultra” kom iklædt. Isenkrammet spiller denne gang istedet både opfindsomt og udadvendt. Konventionel electro har sjældent lydt så overbevisende idérig som her.

Så for første gang i mange år krymper Depeche Mode derfor ikke længere i egen histories skygge. Sangenes temaer er hørt ofte før fra DM og tekst-ord som “desire”, “pain”, “sinner” og “suffer” lugter langt væk af typisk Martin Gore. Alligevel er der en friskhed, en ny vitalitet over begivenhedernes dunkle centrum.

Om det skyldes, at Dave Gahan har fået lov til at deltage på kompositør-siden, skal ikke kunne siges herfra. Men 2 af hans 3 sange – “I Want It All” og “Nothing’s Impossible” – står bemærkelsesværdigt i sekvens som pladens absolutte højdepunkter.

Til en nat gennem hvilkensomhelst europæisk metropol må “Playing The Angel” være det fuldkomne soundtrack. Dens unikke blanding af melankoli og håb, af det klassiske og moderne, smager bittersødt af både i går og i morgen, af hvad vi har mistet, af hvor vi er på vej hen.

Eller som det engang, for mange fuldmåner siden, blev sagt mere præcist : “I’m taking a ride with my best friend/ I hope he never let’s me down again/ See the stars, they’re shining bright/ Everything’s alright tonight…”.

stuart A staples – lucky dog recordings 03-04

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-sAs.jpg

En plade, der kommer fint for hvem, som synes gardinerne gik ned for Tindersticks efter “Curtains”, deres #3. En plade, der giver nævnte band’s forsanger Stuart Staples en velkommen flugtrute ud af den forudsigelighedens labyrint, Tindersticks synes fanget i. En plade, der kommer til dette efterår med ydmyg stilhed, små bevægelser. En plade, der høres bedst helt alene. En plade, der tager aftenens mørke ind og holder det ud. En plade, der kæmper sin kamp for at ville blive hørt, og alligevel taler med små bogstaver. En plade, der sender mange postkort ud – fra London selvfølgelig, fra New York City måske, fra Middelhavssol-forblæste Marseille helt sikkert, fra fjerne Jamaica i tilbagelænet melodikaspil på “Untitled”. En plade, der lever sit eget liv, men som gerne vil dele det med nogen. En plade, der uværgeligt får længsel til at rime på fængsel. Som Stuart forblændet hviskesynger i “People Fall Down”: “You sing that song/ and everybody sings along…”.

4 min. 42 sek. med Jens U i Store Vega

Det overlegne Auditorium-album ANDERSENS DRØMME bliver opført for første og formodentlig sidste gang ved en klubkoncert i København torsdag 17. november i Store Vega. Det 12 mand store orkester med Nikolaj Nørlund på guitar backer de enestående artister, som inkluderer Mikael Simpson, Povl Dissing, Alberte Winding, Maria Laurette Friis, Claus Hempler, Cecilia Nordlund, Solveig Sandnes, John Guldberg, Peter Sommer, Niels Skousen, Teitur, Henriette Sennenwaldt, Signe Høirup, Nanna Lüders og Kira Skov. Oven i købet kommer der nogle særlige gæster, bl.a. Jens Unmack, Lise Westzynthius og Olesen-Olesen. Billetter til denne unikke koncert kan fås gennem Billetlugen.

Sidste weekend med kliken

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w1.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w2.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w3.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w4.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w8.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w9.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w6.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w7.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w15.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w14.jpg

© Sanchez

Flyvende hjem på Joyride 05


Lørdag var en gigantaften for os i Jens U & De Røde Oktoberlanterner. I VEGA oplevede vi en modtagelse og stemning, som nok ikke ligger under for noget, nogen af os har været med til før. Jeg havde på forhånd regnet med at denne tours analog-setup ville skulle kæmpe en mere uhm…rolig kamp end gamle LS’s turbo-synkroniserede glimmer-shows, men sådan blev det ikke. Efter at have fået setliste og forståelse på plads, kom tingene op i vildt, intenst leje, som klart kulminerede denne sidste weekend af efterårets Joyride-tour.

Startede torsdag med at køre til Kolding. Har aldrig selv spillet der før, så det var næsten første gang jeg var der. Som på næsten hele Joyride 05-touren var vejret sjældent sommerligt, så den nye by viste sig fra smukkeste side, mens eftermiddagen gik i dens gader. Aftenens koncert var super. Vi møblerede meget om på setlisten, og idéen med nu at gå på med Fremmedlegionær > Invitation viste sig at være udslagsgivende god. Holdt bagefter fest oppe i det fine spillesteds kæmpe bandrum, endte senere på et sted der hedder Pitstop, før natten slingrede mod hotelsenge.

Dette var sidste aften på touren med Sara Indrio (og Margrethe Bjørklund) som support. De har været fine at have med og jeg ved, at mange af jer har syntes rigtig godt om Sara’s sange. Al held og lykke til dem begge herfra – og tak for nu!

Og så afsted til København. De to aftener med Mikael Simpson & Sølvstorm i Store Vega. Hold kæft, hvor var det cool at spille sammen med dem! De er et super band og tilmed regulære drenge, så vi havde det godt sammen. I LS prøvede vi tidligere et lignende to-dages arrangement i København med Sort Sol, som grundet latterlig rockhieraki-stolthed endte i unødvendigt dårlige følelser begge bands imellem.

Intet af den slags her. Simpson himself styrede ghettoblasteren i fællesområdet under scenen, hvilket betød at weekendens absolut mest hørte sang – og store hit! – blev engelske Elbow’s nye “Leaders of the World”-sang. Den kørte højt igen og igen og igen aften/nat både fredag, hvor Simpson & Sølvstorm havde publikumsfordel, og lørdag, hvor det samme gjorde sig gældende for os.

Nikolaj Nørlund spillede med på en solid “Happy Ending” dér lørdag. Klædte sangen perfekt med hans guitar og store karisma på scenen. Kira S var også med og sang rørende smukt på “Vejen Hjem Fra Rocknroll”. Jeg mødte først Kira da vi spillede i Næstved, hvor hun kom ned helt fra Kbh. og støttede os. Den indstilling hun har lagt for dagen omkring, at Rune # 1 K og Jesper L fra hendes eget band er med her, har været forbilledlig uselvisk, så entusiastisk og hjælpsom hun har været – wow! I dag starter Kira & The Kindred Spirits i Malmö City indspilningerne til det, der skal blive deres tredje plade – good luck herfra!

Og tak til alle jer der kom med på Joyride 05 – både for smittende indlevelse og for at I ikke havde glemt os! I var stærkt medvirkende til at undertegnede på intet tidspunkt savnede nogetsomhelst gammelt band – ville også have været trist:-) Jeg taler snart med min bookingagent Sanchez-Morales om hvad vi nu skal gøre – hvis nogen vil, så kunne vi måske godt overveje en enkelt koncert eller 5 engang til vinter…

Jeg skylder også stor taknemmelighed, ikke blot til vores hårdtarbejdende (!) crew – Kevin, Esben, Sanchez – men så sandelig også til bandet der endnu aldrig fik et fast navn; Nicolai Munch-Hansen, Jesper Lind, Rune Kjeldsen, Nikolaj Torp/Søren Kjærgaard. Alle førtseklasses medspillere på som udenfor scenen. Alle fremragende selskab – vi har haft det fantastisk!

Og Jens U – hvad skal han herefter? Nok slappe af et par uger, falde ned, finde almindelig rytme igen. Og så vel atter langsomt sætte en eller anden kurs mod i morgen. Mon ikke der er nye sange der gerne vil opfindes på et tidspunkt? Jeg har lyst til mere!!!

Alt for lige nu – take care!

XXX Jens