Alle indlæg af Jens

When saturday comes

Eller måske snarere ‘when sunday comes’, som LFC-kampplanen tegner sig dette Europa League-prægede efterår. Her The Guardian’s bud på søndagens opstilling til udekamp i Birmingham. Sæt Agger ind istedet for Skrtel og det ser ikke dårligt ud på papiret. Bliver spændende mod et hjemmehold, der vel ikke har været bedre nogensinde end det seneste halve år…

Birmingham City – Liverpool, søndag, kl. 17.00, 6’eren/downthelocal

Mani trækker IC-kortet

Mani, her som ishockeydommer i The Stone Roses.

Three things visible from space, Great Wall Of China, Peter Hook’s wallet stuffed with Ian Curtis’ blood money, Man City’s empty trophy cabinet! I’ve actually got an ongoing career, so I don’t feel the need to exploit my past glories. I exist in the here and the now. I’m getting back with the ‘real’ players tomorrow, thank fuck. Can’t be doing with talentless nostalgia fuckwit whores.

Primal Scream’s Mani twitter omkring sin pludselige afsked med Peter Hook-projektet Freebass.

Guilty unknown pleasures

Den nye Interpol er svær at gå til, er den ikke!? Har haft albummet nu i en måndes tid og håber endnu det vil åbne sig op og komme ud af sin selvbeskyttende mørke skal, men det sker bare ligesom ikke. Endnu. Savner Carlos når jeg hører den. Og får voldsom lyst til at sætte Turn On The Bright Lights på istedet. Så indtil det planlagte mirakkel sker her noget ganske andet…

Havde efter seneste MORcheesy The Killers-udspil på forhånd besluttet mig for ikke at ville kunne lide solodebuten fra Brandon Flowers, men må desværre tilstå både at høre og nyde Flamingo ret meget lige nu. Det på trods af en produktion, der til sammeligning får selv Beach House til at lyde som lyddesignet af Steve Albini. Men Killers-sangeren udstråler for det meste en masse på hjerte her, uanset næsten hvor meget voksen hi-fi han begraves i.

Selv midt i de svært håndterbare amerikansk-mytologiske tekster er der en urgency, en vilje til at kommunikere, der som oftest brænder klart igennem hans sang. Jo, en entusiasme omkring at kunne give sig selv og et hørbart behov for gengældelse. At Flowers så ovenikøbet har to af tidens bedste popører skader heller ikke hverken hans sag eller lytterens fornøjelse. Ja, jeg ved det – betragt bare dette som en simpel tilståelsessag…

Hvis andre svage sjæle er på vippen til at investere, så gør jer den tjeneste at få fat på den udvidede udgave af albummet, hvor den bedste af de fire – en megaskidt, en ligegyldig, men to overraskende gode – ekstra sange lyder således…

When he paints his masterpiece…

The Incident

Bob Dylan kan ikke bare turnere uendeligt, synge så det lyder som vinden der blæser gennem et tusindårigt træ og skrive nogle af de seneste 50 års mest omtalte, beundrede og fortolkede sange – han kan også male. Og for første gang nogensinde fremviser Dylan nu sine lærreder, endda i København, på Statens Museum for Kunst, hvor hans udstilling The Brazil Series netop er åbnet og de næste måneder kan besøges.

Football Factory

Andre der lagde mærke til det engelske landshold’s nye skarpe spilledragt, træningstøj og officielle jakkesæt mod Bulgarien på Wembley fredag aften? Elegancen alt andet end tilfældig, da den nye britiske, uhm, kollektion kommer fra hedengangne Factory Records’ stilskabende art direcor/graphic designer Peter Saville. Ham der bl.a. står bag så ikoniske covers som Joy Division’s Unknown Pleasures, New Order’s Power, Corruption & Lies, Roxy Music’s Flesh & Blood, Suede’s Coming Up og Pulp’s This Is Hardcore, for blot at nævne nogle få blandt de så mange bemærkelsesværdige. Ikke underligt måske, England pludselig igen kunne vinde ubesværet..

Groundhog day

Endnu en potentielt flyvende weekend, med spritny Premier League, Bundesliga, 2. Bundesliga, La Primera, Serie A samt Superliga, vingeskudt på forhånd af tempereret landsholdsfodbold mellem ulige størrelser. Morten Olsen, so much to answer for…

Top-10 i Californien-sange

Inspireret af forrige post, en hurtig top-10 i sange med The Golden State’s navn i titlen. Synes som bare ordet ‘California’, med alt hvad det bærer med sig af spildte amerikanske drømme, mytologi, sol og stjernestøv, bringer det bedste frem i ialfald de følgende artister, hvoraf bemærkesesværdigt kun to kommer derfra. Græsset er altid grønnere på den anden side…

01. California Dreamer – Wolf Parade
02. California Sun – Ramones / The Riveiras
03. Tape From California – Phil Ochs
04. California Stars – Wilco
05. California Über Alles – Dead Kennedys
06. California – Mylene Farmer
07. I Remember California – R.E.M
08. California (All The Way) – Luna
09. California Dreaming – Bobby Womack
10. California Blue – Roy Orbison