Alle indlæg af Jens

Bernard & Johnny

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-El.jpg

Vi talte New Order i sidste uge, og i den forbindelse er der endelig en af årstidens utallige nye CD-opsamlinger, vi her kan anbefale. For Electronic, 90’er-duoen fra Manchester med NO-sanger Bernard Sumner og Johnny Marr, guitargeniet fra The Smiths, har netop udsendt Get The Message The Best Of, en værdig opsummering af de 3 albums (plus 1 fritstående single med Pet Shop Boys) man udsendte, mens samarbejdet kørte. Mange har været nede over Marr’s blege musikeksistens siden 1987, hvor The Smiths faldt fra hinanden, men i Electronic lykkedes han faktisk endnu engang i sangskrivning med sin tidsløse og lys-melankolske tonalitet. Lydbilledet, ikke ligefrem domineret af hans guitar, er dog langt mere gendannet New Order end klassisk The Smiths, hvad ikke bare flimrende keyboards, men også Sumners umiskendelige sangstil, i den grad bærer i retning af. Her opsamlingens indhold:

01. Forbidden city
02. Getting Away With It
03. Get the message
04. Feel every beat
05. Disappointed
06. Vivid
07. Second nature
08. All that I need
09. Prodigal son
10. For you
11. Imitation of life
12. Out of my league
13. Like no other
14. Twisted tenderness
15. Late at night

Popquiz

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Tyv.JPG

Min ven Pitbull har under titlen “Tyv” mailet dette ydmyge snapshot fra en fjern fortid. Men hvem stjæler og hvad er det vi ser på billedet – bud…?

Aidez moi, Caprice!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-MC06.jpg

Upti-vupti, Martini i hånden og sko fra Gucci. Efter mandag aften frivilligt at have overværet en livetransmitteret fodboldgallafest på TV2 – en fejl! – og derigennem også playbackede liveoptrædener af Nik & Jay, Thomas Helveg Brothers samt ikke mindst Jascha Michael Learns To Rock Richter, hvis nådesløse popskabelon fik enhver Helmut Lotti til at fremstå mere intens end Sex Pistols, måtte jeg gøre noget for at genvinde lidt tro på musik. Tog derfor gennem byen og købte en bunke plader, som jeg lige nu er ved at trawle igennem. Og indtil videre er det The Art Of Kissing Properly, det helt nye moi Caprice-album, der klart lyder som min redningshelikopter tilbage til en bedre virkelighed. moi Caprice stammer vistnok fra Sæby i Nordjylland og man kan – ligesom med Figurines – kun glædes som undres over, noget så forfinet og storbylydende kan skyde op og finde ud af små, tyste udsteder i det nordvestlige DK – et held for os alle. Well, vil afbryde her, så kan starte The Art Of Kissing Properly forfra igen og tage det hele ind. Intet så dræbende som dårlig popmusik, intet så livgivende som god.

Pavement igen

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-P.jpg

Som svar på Pastorens anbefaling nedenfor af Guided By Voices, vil jeg lade en ditto af Californiens 90’er-indiekonger Pavement og deres meget fine Crooked Rain, Crooked Rain gå den anden vej. Et atypisk og anarkistisk arbejdende band, Pavement, der om nogen var budbringere og forløsere af den laissez-faire lo-fi-sound, der kom til at dominere amerikansk undergrund i det forrige årti.

Crooked Rain, Crooked Rain fra 1994 er deres fremmeste album, med et stærkt sangmateriale og en detaljeret produktion, der dengang næsten må have lydt FOR godt for enhver trist lo-fi-fundamentalist i indieland. Sjældent at høre et band, hvis største dyd er “imperfection”, gøre sig så stor umage for at lyde skødesløst. Bag de mange ustemte instrumenter, ligger selvklart talløse timers hårdt arbejde for, at få dem til at lyde forkert på den helt rigtige måde. Hvad de i den grad også gør. “Skæv” musik i ordets bedste forstand.

Tre singler blev det til fra fremgangsrige CRCR, Den bedste af dem, fantastisk dejlige, alt. country-slingrende Range Life, formåede i sin tekst at fornærme USA’s da største band Smashing Pumpkins og deres führer Billy Corgan i en grad, så et fjendskab fulgte de to ulige bands lige siden. Pavement blev opløst i 1999, efter endnu 2-3 plader, og uden at have høstet meget andet end enorm anerkendelse. Men deres musik lader ikke i tvivl om, hvor meget de rent tilgangsmæssigt har betydet for senere rockbands i såvel over- som undergrund, over hele verden. Crooked Rain, Crooked Rain er et stort testamente.

Joyride

© Robert Adams

WESTERN SKY

Time for me to go away
I’ll get a new name, I’ll get a new face
Time for me to go away
No I don’t belong in this place
But I’m not gonna ask you why
You think the parade has passed you by
Or if everything good is gone into the western sky
I hate to see you look that way
All the beauty has left your face
That’s such an easy thing to give away
That’s impossible to replace
So I’ll take you in my two weekends
And I’ll throw you so high
Watch you fall forever in the western sky
And when you land you’ll turn into some kind of prize
Into somebody’s sweet prize
I won’t see you no more
Who am I to rate that high
The world’s a shadow of what went before
The world gives off none of its own light
So please be happy baby
And please don’t cry
Even though the parade has passed us by
Well you can still see it shining in the western sky
So why won’t you stop crying
You can still see it shining

© Mark Eitzel/American Music Club

Favoritsange

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BlueMonday.jpg

Der er sjældne oplevelser, hvor en ny sang giver den oplevelse, at fremtiden er ankommet. Hvor man som lytter mærker spillets regler blive ændret radikalt, så at intet kan blive det samme igen. Personligt havde jeg det sådan første gang jeg hørte Ramones med Glad To See You Go, og Sex Pistols med Anarchy In The UK. Eller da jeg hørte I Feel Love, Donna Summer og Giorgio Moroders 1977-mesterstykke i bankende sequencere. Eller da Nirvana’s Smells Like Teen Spirit blev debuteret en sen nat på MTV’s 120 Minutes. Det kan være en lyd, et udtryk, en helt ny måde at gribe tingene an på. New Orders Blue Monday fra 1983 er også en sang der har påvirket på den måde. Bandet arbejdede allerede inden med synths og trommemaskiner, men intet havde forberedt på det massive og klare soniske udtryk, som er Blue Monday. Historien går, det var afprøvningen af en ny trommemaskine i studiet, der afstedkom nogle hurtige akkorder ovenpå, som faldt i hak og med ét var et nummer. Og et mærkeligt et af slagsen, for med dén box-intro, uden egentligt omkvæd og med en længde på over 7 minutter, er Blue Monday ikke af det stof typiske hits er gjort af, nu som dengang. Factory Records, New Orders pladeselskab, forregnede sig ved udsendelsen af 12-inch-singlen og fik lavet et cover, der – grundet sin specielle udskæring – kostede selskabet ca. 1 kr mere pr. eksemplar end man kunne tjene. Hvilket dengang var ved at ruinere Factory, da salget hurtigt oversteg den første million. Det hjalp så heller ikke meget der, at New Order, typisk for gruppen, valgte IKKE at inkludere Blue Monday på Power, Corruption & Lies, det album der fulgte kun et par måneder efter. Men det er ligemeget her. Hvad der betyder noget er, at Blue Monday 23 år efter sin udgivelse stadigvæk lyder som et perfekt bud på en strålende fremtid.

BLUE MONDAY

How does it feel to treat me like you do
When you’ve your hands upon me
And told me who you are
I thought I was mistaken
I thought I heard your words
Tell me, how do I feel
Tell me now, how do I feel

Those who came before me
Lived through their vocations
From the past until completion
They’ll turn away no more
And I still find it so hard
To say what I need to say
But I’m quite sure that you’ll tell me
Just how I should feel today

I see a ship in the harbor
I can and shall obey
But if it wasn’t for your misfortune
I’d be a heavenly person today
And I thought I was mistaken
And I thought I heard you speak
Tell me how do I feel
Tell me now, how should I feel

Now I stand here waiting
I thought I told you to leave me
While I walked down to the beach
Tell me how does it feel
When your heart grows cold

© New Order

Favoritsange

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Fac26.jpg

Der var ikke meget tvivl om i firserne, hvem der betød mest af Depeche Mode og New Order. Fra førstnævntes tidlige spinkle forsøg ud i feminin teknopop, med tilhørende pressefotos af bandet i cricketudstyr (!), over senere prøvende udbrudsforsøg til en mere mørk og eksistentiel musik, havde Basildon’s Depeche Mode bare ikke samme fandenivoldskhed og visionære styrke som New Order. Det tidligere Joy Division – minus afdøde sanger Ian Curtis – lød som slet ingen andre og var i firserne oftest et syvmileskridt foran de fleste, i en forunderlig blanding af emotionel disfunktion og den smukkeste enkle europop. Nedenstående single, Bizarre Love Triangle, var bandets udgivelse op til julen, 1986. Et helforløsende nummer taget fra samme efterårs Brotherhood og shinet seriøst op med klare beats, lyse sequencere og englelydende vocoder, af stjernemixer Shep Pettibone. Hvis alle julesingler lød som denne, ville ingen have noget at frygte af den kommende tid…

BIZARRE LOVE TRIANGLE

Every time i think of you
I feel shot right through with a bolt of blue
It’s no problem of mine but it’s a problem I find
Living a life that I can’t leave behind
There’s no sense in telling me
The wisdom of a fool won’t set you free
But that’s the way that it goes
And it’s what nobody knows
While every day my confusion grows
Every time I see you falling
I get down on my knees and pray
I’m waiting for that final moment
You’ll say the words that I can’t say

I feel fine and I feel good
I’m feeling like I never should
Whenever I get this way, I just don’t know what to say
Why can’t we be ourselves like we were yesterday
I’m not sure what this could mean
I don’t think you’re what you seem
I do admit to myself
That if I hurt someone else
Then I’ll never see just what we’re meant to be
Every time I see you falling
I get down on my knees and pray
I’m waiting for that final moment
You’ll say the words that I can’t say

© New Order

Favoritsange

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-TF.jpg

New Order tegnede i mange år tiden her. Denne sang, en af deres allerbedste singler, der uden varsel kom på genbesøg via webradio i nat, tager overtegnede tilbage til sommeren 1987, brugt i Alsace, Frankrig. Der var jeg, højt oppe på en bjergside i varme nætter, med de klareste stjerner over hovedet, og Rhinsletten, med lysende byer og steady nattrafik, skråt under. Selvom New Order’s teknologi, dengang så upfront, i dag lyder temmelig retro, er True Faith, som så mange andre af Manchester-bandets numre, af en kaliber der nemt består. Den her singleudgivelse blev ikke dårligere af at B-siden 1963 ligeledes er en af de sjældne sange, man har lyst til at høre igen og igen og…

TRUE FAITH

I feel so extraordinary
Something’s got a hold on me
I get this feeling I’m in motion
A sudden sense of liberty
I don’t care ’cause I’m not there
And I don’t care if I’m here tomorrow
Again and again I’ve taken too much
Of the things that cost you too much
I used to think that the day would never come
I’d see delight in the shade of the morning sun
My morning sun is the drug that brings me near
To the childhood I lost, replaced by fear
I used to think that the day would never come
That my life would depend on the morning sun…

When I was a very small boy,
Very small boys talked to me
Now that we’ve grown up together
They’re afraid of what they see
That’s the price that we all pay
Our valued destiny comes to nothing
I can’t tell you where we’re going
I guess there was just no way of knowing
I used to think that the day would never come
I’d see delight in the shade of the morning sun
My morning sun is the drug that brings me near
To the childhood I lost, replaced by fear
I used to think that the day would never come
That my life would depend on the morning sun…

I feel so extraordinary
Something’s got a hold on me
I get this feeling I’m in motion
A sudden sense of liberty
The chances are we’ve gone too far
You took my time and you took my money
Now I fear you’ve left me standing
In a world that’s so demanding
I used to think that the day would never come
I’d see delight in the shade of the morning sun
My morning sun is the drug that brings me near
To the childhood I lost, replaced by fear
I used to think that the day would never come
That my life would depend on the morning sun…

© New Order

For de, der ikke vil nøjes med True Faith-originalen, findes der også en fin, strømlinet, høj-teknologificeret 1998-version, indspillet ved en John Peel-session for BBC.

Bernard Sumner, New Order’s sanger, hænges ofte ud for sine tekster, som mange finder håbløst ubehjælpsomme. Mig, jeg synes vi også tager føromtalte B-side med for at gøre den kritik til skamme, med flere af hans specielle og igen her så vellykkede ord – enjoy the drama!

1963

It was January, 1963
When Johnny came home with a gift for me
He said I bought it for you because I love you
And I bought it for you because it’s your birthday, too
He was so very nice, he was so very kind
To think of me at this point in time
I used to think of him, he used think of me
He told me to close my eyes
My gift would be a great surprise
I saw tears were in his eyes
He never meant to hurt me
Oh, God, Johnny, don’t point that gun at me
There’s so many ways our lives have changed
But please, I beg, don’t do this to me
Johnny, don’t point that gun at me
Can I save my life at any price?
For God’s sake won’t you listen to me?

And though he was ashamed that he had took a life
Johnny came home with another wife
And he often remembered how it used to be
Before that special occasion, 1963
There was too many ways that you could kill someone
Like in a love affair, when the love is gone
He told me to close my eyes
My gift would be a great surprise
I saw hatred in his eyes
He never meant to hurt me
Oh, God, Johnny, don’t point that gun at me
There’s so many ways our lives have changed
But please, I beg, don’t do this to me
Johnny, you keep on using me
Can I change my life for any price?
Oh, Johnny, won’t you listen to me?

He told me to close my eyes
My gift would be a great surprise
I saw hatred in his eyes
But he never meant to hurt me
Oh, God, Johnny, don’t point that gun at me
There’s so many ways our lives have changed
But please, I beg, don’t do this to me
Johnny, you keep on using me
Can I change my life for any price?
Oh, Johnny, won’t you listen to me?

I just want you to be mine,
I don’t want this world to shine
I don’t want this bridge to burn
Oh, Johnny, do you miss me?
I just want to feel for you
I will always feel for you…

© New Order

Når musik gør en forskel

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-THC2_.jpg

På dagen efter et charmeforladt MTV-cirkus var i København og man derfra kun kunne blive overbevist om at tidens populærmusik i bedste fald er betydningsløs, i værste fald stendød, sender vi herfra opmærksomhed til en tid, da dette langtfra var tilfældet. The Clash, historiens måske allerbedste og mest udfordrende rockband, har netop fået udsendt en box med samtlige dets singler + B-sider. Over få år gennemgik Strummer, Jones, Simonon og Headon en fælles musikalsk rejse, der hørt udfra disse singler fremstår superimponerende i sin kvalitet og udviklingsspeed. Fra tidlig punk over rocknroll, soul, ska, reggae, tidlig hip-hop var The Clash aldrig det mindste bange for at blande fremmede stilarter og farver ind i eget udtryk. Det kom der som oftest stor, berigende musik ud af, hvilket til overflod kan høres på boxens 19 (!) nedenstående singler.

Personlig top-5 over The Clash-singler:
1. London Calling
2. White Man In Hammersmith Palais
3. Complete Control
4. Bankrobber
5. The Magnificent Seven

Et mini-interview med Mick Jones og Paul Simonon:
http://music.guardian.co.uk/rock/alexispetridis/story/0,,1937710,00.html

Ian Brown, Bernard Sumner, Bobby Gillespie, etc. vælger favorit The Clash-track:
http://music.guardian.co.uk/rock/story/0,,1934098,00.html

En fuld-stjernet anmeldelse af The Clash The Singles-boxen:
http://music.guardian.co.uk/rock/reviews/story/0,,1932275,00.html

Disc: 1
1. White Riot
2. 1977

Disc: 2
1. Listen
2. Interview
3. Interview
4. Capital Radio

Disc: 3
1. Remote Control
2. London’s Burning
3. London’s Burning (live)

Disc: 4
1. Complete Control
2. City Of The Dead

Disc: 5
1. Clash City Rockers
2. Jail Guitar Doors

Disc: 6
1. White Man In Hammersmith Palais
2. Prisoner

Disc: 7
1. Tommy Gun
2. 1 2 Crush On You

Disc: 8
1. English Civil War
2. Pressure Drop

Disc: 9
1. I Fought The Law
2. Groovy Times
3. Gates Of The West
4. Capital Radio Two

Disc: 10
1. London Calling
2. Armagideon Time
3. Justice Tonight
4. Kick It Over
5. Clampdown
6. Card Cheat
7. Lost In The Supermarket

Disc: 11
1. Bankrobber
2. Rockers Galore… UK Tour
3. Rudie Can’t Fail
4. Train In Vain

Disc: 12
1. Call Up
2. Stop The World

Disc: 13
1. Hitsville UK
2. Radio One
3. Police On My Back
4. Somebody Got Murdered

Disc: 14
1. Magnificent Seven
2. Magnificent Dance
3. Lightning Strikes
4. One More Time
5. One More Dub
6. Cool Out
7. Magnificent Seven
8. Magnificent Dance

Disc: 15
1. This Is Radio Clash
2. Radio Clash
3. Outside Broadcast
4. Radio 5

Disc: 16
1. Know Your Rights
2. First Night Back In London

Disc: 17
1. Rock The Casbah
2. Long Time Jerk
3. Mustapha Dance
4. Red Angel Dragnet
5. Overpowered By Funk

Disc: 18
1. Should I Stay Or Should I Go
2. Straight To Hell
3. Inoculated City
4. Cool Confusion

Disc: 19
1. This Is England
2. Do It Now
3. Sex Mad Roar

Fra GBG til Sam's Town

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-gothenburgtram.jpg

Hjemme igen efter intens tid i svenske Göteborg, den fine by, der i efterårets oktober er fuld af nonstop regn, skramlende blå sporvogne, junkies, Håkan Hellström-referencer og de velplejede kvinder, man om aftenen ser ude på en anden tids restaturanter. Kom til Kbh. netop som vinterkulde satte ind, til en fantastisk fodboldkamp i Parken hvor FCK udrettede det umulige og slog Manchester United, og til en overdådig nat-koncert i Vega med The Killers, der kom som én stor hitparade, lidt som Suede gjorde det omkring Coming Up. The Killers’ nye Sam’s Town har generelt fået en ret brutal modtagelse i presse, hvilket herfra synes ultraforkert. Showet i nat var da også en triumf ikke mindst pga. de nye sanges bæredygtighed, og skød samtidig de mange svært forståelige Springsteen-sammenligninger helt til jorden. Darkness on the edge of Sam’s Town, nej, det har intet på sig. Det er kun dovent anmelderi. The Killers fortjener bedre.

Be in love with yr life

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BOB_30.jpg

Kan man fejre en dødsdag? I dag er det Jack Kerouacs, ham der i 1957 skrev rocknroll ind i litteratur med romanen On The Road. Tolv år efter, på datoen d. 21. oktober, afgik han, nu reaktionær og alkoholiseret, ødelagt af en berømmelse, han aldrig havde drømt om. Den blev hans, da On The Road sendte en hel generation unge ud på amerikanske og europæiske veje, med tommelfinger og rygsæk, søgende efter liv, syn og forløsning. Kerouac selv blev tilbage, fastlåst, ude af stand til at træde ud af sin monumentale bogs skygge. Dens meget specielle “spontaneous prose” definerede Jack Kerouac selv løst udfra disse tredive tankevækkende punkter:

1 Scribbled secret notebooks, and wild typewritten pages, for yr own joy
2 Submissive to everything, open, listening
3 Try never get drunk outside yr own house
4 Be in love with yr life
5 Something that you feel will find its own form
6 Be crazy dumbsaint of the mind
7 Blow as deep as you want to blow
8 Write what you want bottomless from bottom of the mind
9 The unspeakable visions of the individual
10 No time for poetry but exactly what is
11 Visionary tics shivering in the chest
12 In tranced fixation dreaming upon object before you
13 Remove literary, grammatical and syntactical inhibition
14 Like Proust be an old teahead of time
15 Telling the true story of the world in interior monolog
16 The jewel center of interest is the eye within the eye
17 Write in recollection and amazement for yourself
18 Work from pithy middle eye out, swimming in language sea
19 Accept loss forever
20 Believe in the holy contour of life
21 Struggle to sketch the flow that already exists intact in mind
22 Don’t think of words when you stop but to see picture better
23 Keep track of every day the date emblazoned in yr morning
24 No fear or shame in the dignity of yr experience, language & knowledge
25 Write for the world to read and see yr exact pictures of it
26 Bookmovie is the movie in words, the visual American form
27 In praise of Character in the Bleak inhuman Loneliness
28 Composing wild, undisciplined, pure, coming in from under, crazier the better
29 You’re a Genius all the time
30 Writer-Director of Earthly movies Sponsored & Angeled in Heaven

Forsvar

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-MC.jpg

Du sagde, “Musik her i landet er intet, kun scheisse”.
– Nej-nej, det er jo ikke helt sandt.
Du sagde, “A-l-l-e her efterligner, kopierer, hvad der så rør sig i England eller i New York”.
– Ja, okay, en del gør, men også mange laver deres egne ting. Og btw er der vel overordnet set ikke noget galt i, at have antennerne ude, er der?
Du sagde “Det er ligemeget. Du kan ikke nævne bare 20 sange herfra, fra Danmark, som du lige nu selv har lyst til at høre”.
– Jo, jeg kan. Nemt. Og her er de, skudt fra hoften, lyseslukker:

Mikael Simpson – Vi 2
Savage Rose – A Girl I Knew
Rhonda Harris – Waiting Around To Die
Gasolin – De Gule Enker
Death To Frank Ziyanak – One Iota
Kira & The Kindred Spirits – You Didn’t Call
Mew – Mica
The Figurines – Back In The Day
Psyched Up Janis – Everything’s A Blast
Olesen-Olesen – Jack Kerouac I Jylland
Sort Sol – Indian Summer
Sods – Copenhagen
The Freshly Riots – Well
Otto Brandenburg – To Lys På Et Bord
Marie Fisker – Jack Of Hearts
Kim Larsen – Byens Hotel
Aksel Schiøtz – Jens Vejmand
The Raveonettes – Beat City
Nikolaj Nørlund – Resumé
Teitur – Syner
Henrik Hall – Solo
Lars Hug – De Berusedes Vej
Kliché – Masselinjen
Lost Kids – Asocial
Nephew – Blå & Black
Ballet Mecanique – Theory
Before – Surrender
Moral – Whispering Son
Tristan T – Legionær
Niels Skousen – Ikke Flere Tårer
CV Jørgensen – Det Regner I Mit Hjerte
Superheroes – New Romantic Sounds
Lise Westzynthius – Cowboys And Indians
Simon Gylden – Young And Beautiful
I Got You On Tape – Mary Jane

Right, det er mere end 20. Flere bud indleveres her, tak…

PS – Så hvorfor det billede ovenfor af Montgomery Clift i sandet, en plads i solen, midt i livet? Jo, hans fødselsdag er i dag – tillykke, Monty!

The Needle Has Landed

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Neko.jpg

Here I am in traffic’s slow flow
Where the needle touched down
Carbon planes draw a cage round the air force base
Where the needle touched down
My foot on the brake it’s ok to fly low
Over poor Spanaway
An eagle swooped down from a semi-trailer
Took the name of your town from a sharp-toothed freighter
The needle’s the same that recorded and played
When you left me at the greyhound the year I moved away
And if I knew then what’s so obvious now
You’d still be here baby
My baby, baby
So that’s why I never come back here
That’s why they spit out my name
Your ex’s have clawed up the bible
Trying to keep me away
With the sledge of tectonic fever
The needle has landed again
Let it play
And the needle touched down
The needle is landing
And the needle touched down
The needle is landing
An eagle swooped down from a semi-trailer
Took the name of your town
From a sharp-toothed freighter
And if I knew then what’s so obvious now
You’d still be here

© Neko Case

Tabt ud af en tidslomme

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-CS.jpg

Coveret er sort, gråt og uklart, helt som tiden vist var det. Jeg, på besøg i Århus med mit band Næste Uges TV, skulle spille et set samme aften til en efterårsmørk punk-festival i Huset, fandt denne helt nye 12-inch-single i Mimosa, den ene af Århus’ daværende to progressive pladebutikker. Faktisk havde de også “Gloria”, den ditto nye single med endnu ukendte U2, men pengene var små, så købte kun ovenstående maxi, sammen med Liverpool-bandet Wah Heat’s “Seven Minutes To Midnight” – to tårnende angstplader med ét hurtigt smæk, bang! I dag er det præcis 25 år siden “Charlotte Sometimes” blev udgivet. Måske den bedste single nogensinde med The Cure? Det tror jeg…