Alle indlæg af Jens

Forårsland Express

Fantastisk dag her i København, med sol der varmer, blå himmel, og hvide skumsprøjt ude på Øresunds blå, da jeg kørte Mikkel D hjem til Strandvejen, efter endt træning med Slagterne. Og det er jo sådan landet skal ligge 2 dage før Aftenland Express endelig udkommer. Anmeldelser af pladen kommer nu ind fra nær og fjern, og har – fra gratisavisen Gaffa’s fattige 3 til Nordjyske’s prangende 6 stjerner – delt kritikerne akkurat ligeså meget som forudset. Uanset hvad, så synes vi i al fald at have lykkedes med at lave en disc, der ikke minder om de mange andre derude, og en man bliver nødt til enten at frastøde eller holde af. Det er ret cool, synes jeg!

Vil løbe igen, lørdag aften trænger sig på. Fodboldlandskamp fra Bernabeu i Madrid og senere enten Berlin, Alexanderplatz på svensk TV, eller ud i Københavns nat, at drikke nogle kolde øl. Har Becks i køleskabet til inden da. Det var iøvrigt den glimrende øl Vejen Hjem Fra Rocknroll blev lavet på nede i Berlin – ha’ selv en strålende aften!

Lyden af sølv

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-silv.jpg

Det er såden her det er: Nummeret starter med en steady beatbox. Langsomt arbejder Kraftwerk sig ind med en dunkende opdatering af det effektive synth-basstema fra Mensh Maschine’s Die Roboter. Vi får også det store, bølgende keyboard-gardin fra Trans Europa Express. “Rigtige” samplede trommer supplerer op. Flere menneskestemmer messer, ikke ulig Talking Heads omkring Remain In Light. De ændrer karakter og lyder nu som David Bowie når han eksperimenterer mest, som på Lodger. Efter dette entrerer New Order’s stålsatte maskinpark. Så mere Heads og Bowie, og dernæst et pigekor a la New York-gruppen ESG, dem der udsendte en minimalistisk pre-hiphop-EP på Factory, nok i 1980. Pigerne holder op, en klikkende elektrisk guitar tager over, til Die Roboter-temaet igen trænger sig på. Skæve violiner stiger ud af intet, og efter godt 7 minutter slutter Get Innocuous!, første nummer på LCD Soundsystem’s nye album Sound Of Silver, ikke med et elektronisk brag, men med hestehårs disharmoniske klynken.

Ovenstående beskrivelse er sigende for hele LCD Soundsystem’s nye udgivelse. Der er konstant tale om state of the art gennem skarpe referencer og parafraser over de seneste 30 års rytmiske musik. Sjældent at høre et album, hvor man som lytter i den grad kan identificere konkret inspiration bag de så heftigt snurrende rundgange. En moderne lyd, skabt af vraggods fra en allerede forgangen tid. Vi er mest tilbage, hvor ny elektronik og sulten rockmusik slog følge, lige omkring start-firserne. Hvilket ikke er ufarligt. For dette kunne så nemt blive intetsigende, kedeligt, genre-nostalgisk, hvis ikke LCD Soundsystem på Sound Of Silver netop blandede op med krads nutid, i form af både selvstændig og økonomiseret sangskrivning, samt intens vokal. Tidens skingre tone bliver slået hårdt an i North American Scum, endnu en amerikansk sang – Clap Your Hands Say Yeah! har netop afsøgt samme vinkel – om skyld, over personligt tilhørsforhold til verdens mest forhadte nation.

Og sådan folder det sig ud, i en sjælden energisk musik, der sine utallige inspirationskilder til trods dog mest er helt sin egen. LCD Soundsystem har med Sound Of Silver, fra grænselandet mellem elektronisk legesyge og moderne rocknroll, udsendt et album, der kommer meget vidt omkring. Udfarende musik med hjertet på rette sted og pladesamlingen helt i orden – kan det ønskes bedre?

Så er der fest

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-EXECUTION.jpg

Irak-krigen fejrer i dag sin 4 års fødselsdag. Det sker blandt andet med morgenens hængning af Taha Yassin Ramadan, landets tidligere vicepræsident – tillykke!

There was a riot going on

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-WR.jpg

Man behøvede som opsøgende pladekøber ikke nøjes med Iggy’s mekaniske dødemandsdans The Idiot den dag i butikkerne for præcis 30 år siden. For et ungt, hypet band udsendte også selvsamme dag – 18. marts 1977 – sin første single. The Clash debuterede med White Riot. Og verden var næsten deres…

Berlin, Alexanderplatz

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Alex.jpg

Hvis der er andre her, som sætter stor pris på Rainer-Werner Fassbinder, stay alert! Natten mellem lørdag og søndag fortsætter SVT1 med afsnit 6-10 af den alt for sjældent viste TV-serie Berlin Alexanderplatz. Som titlen afslører, er der tale om Fassbinder’s enorme fortolkning af Alfred Döblin’s roman, om eks-fangen Franz Biberkopf’s lange, seje kamp for at leve som ærligt menneske i et moralsk svækket førkrigs-Berlin. Den omtumlede og snart hårdtprøvede hovedperson Der Franz bliver luret, kørt rundt med og går tilsidst uigenkaldeligt ned, men selve rejsen dertil – over 15 afsnit – er noget af det fineste TV, start-80’erne kunne byde på. Her i Danmark huskes Berlin, Alexanderplatz måske mest for alle de rasende TV-seere, der i et par kulørte aviser fik skabt læserstorm i harm vrede over Fassbinder’s meget mørke billeder. Well, mod tåber kæmper selv giganter forgæves.

Berlin, Alexanderplatz – SVT1, lørdag, kl. 23.05

Some candy talking

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Psychocandy.jpg

I april 1985 kom Jesus & The Mary Chain til København for at spille til en 2-dages festival i Saltlageret, et andet unikt kultursted, det også er lykkedes politik-folkene her at få ødelagt. JAMC var netop da det mest omtalte og hippe navn i England, dels på grund af nogle meget voldsomme koncerter, men især på pga. af to radikale singleudspil, der begge gav ordet støj en ny ekstrem og attraktiv pop-betydning. På den baggrund var aftenen i Saltlageret noget af en skuffelse. Vi var mange der havde svært ved at se, hvorfor et band gad komme hele vejen fra Glasgow for kun at spille 5 numre (hvoraf de 4 var det samme Fuck Jesus Fuck-nummer gentaget igen og igen) og svine sit nye danske publikum så eftertrykkeligt til som tilfældet var. Hvis brødrene Reid, deres bassist og trommeslager Bobby Gillespie havde håbet på en voldelig reaktion fra den pakkede sal med deres “you f…… Copenhagen wankers!”-ordtstrøm, må de være taget skuffede hjem. Efter deres smadrede udstyr var blevet fejet væk, var det så op til aftenens andet navn, en habil svensk tung-rock-parodi på Iggy Pop ved navn Leather Nun, at redde aftenen, hvilket ikke helt lykkedes.

Men som i rigtige eventyr, dem hvor den grimme ælling bliver til en smuk svane, er historien ikke slut her. For godt et halvt år efter den besynderlige aften i Saltlageret, landede Psychocandy, JAMC’s debutplade – og hvilken en! Væk var koncertens slappe attitude-rock, her afløst af en næsten himmelsk blanding af de mest sukrede små melodier, pakket ind i den fineste hvide støj. Selvom Psychocandy er hård, ofte pågående, med dødssøgende, motorcykelkørende, kærlighedsskærende ord, trækker den mindt ligeså meget på klassiske pigepopgrupper a la Shangri-Las og Ronettes, som på den logiske punk-hjørnesten Velvet Underground. Pladen lød helt ekstrem da den kom, vi var ikke vant til at noget så melodiøst kunne støje så meget, og dannede derfor – her som i udlandet – baggrund for ikke så få tribute-imitationer. At forestille sig et Raveonettes uden JAMC er f.eks. – no offence, Sune! – næsten som at forestille sig et Rubber Band uden The Beatles!

Psychocandy, der i nutid måske mest er kendt for sin åbnings-ballade Just Like Honey’s rolle i Lost In Translation-filmen, gled langsomt ud og forsvandt bag en række af mindre eller lidt mindre vellykkede JAMC-albums i årene efter. For det var som om hele idéen med JAMC var blevet udført så perfekt på debut’en, at alt der nogensinde kom efter emmede for meget af “fuck, hvad gør vi så nu?”. Faktisk slet ikke ulig Oasis, der også selv lavede en 1’er, der bare aldrig skulle kunne overgåes. JAMC udsendte enkelte rigtig gode singler, men ingen albums der rystede verden på samme velgørende måde.

Sidste efterår blev Psychocandy i stilhed genudgivet i remastereret form, og jeg købte den inde i byen, og jeg tog den med hjem, og jeg fik slet ikke hørt den. Indtil i forgårs, hvor det føltes rigtigt at sætte den på, med forårsluft i gader udenfor og det hele, for sådan en plade er Psychocandy sine dødsreferencer til trods. Hvad der slår ved det overraskende fine genhør, er hvor skarp og stilsikker sangskrivningen er. Alle disse små, korte udbrud, en lang slipstrøm af luftig melodi, der kommer og går på et tæppe af feedback og hvid støj. Hvis det overbelastede ord “mesterværk” nogensinde skal kunne bruges, må det være i beskrivelsen af et banebrydende album som dette, der i sin tidsløshed heldigvis viser sig både at kunne nydes og beundres så mange år efter det først blev skudt op, som lysende raket på en kulsort rocknrollhimmel.

Glæden ved at give

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-safe.jpg

En skarp 13-årig pige, datter til et par forældre tæt på, er forsvundet ud i punk-look, i den søgen efter mening, som skal høre hendes alder til. Faldt over nedenstående liste, der består af nogle udvalgte sange, hun straks fik herfra på en brændt cd, da vi først hørte om forandringen. Såvidt vides fra både hendes far og mor er gaven desværre aldrig blevet nogen succes – og hånden på safety pin-hjertet, man skal nok heller ikke have soundtracket til sit eget ungdomsoprør foræret af ens forældres venner!? – men som den står, er det altså en temmelig fremragende og tidsløs punk-opsamling hun nu har sig. Måske den en dag, når tiden har arbejdet lidt mere, vil kunne gøre en forskel…

Staten & Kapitalet – Ebba Grön
Public Image – Public Image Ltd.
What’s My Name? – The Clash
Sex Beat – Gun Club
Blank Generation – Richard Hell & The Voidoids
Holiday In Cambodia – Dead Kennedys
Glad To See You Go – The Ramones
Ghost Rider – Suicide
Babylon’s Burning – The Ruts
Mongoloid – Devo
Here’s Your Future – The Thermals
Time Bomb – Rancid
Los Angeles – X
We Are The One – The Avengers
That’s When I Reach For My Revolver – Mission Of Burma
Don’t Dictate – Penetration
Johnny Was – Stiff Little Fingers
Hong Kong Garden – Siouxsie & the Banshees
Obsessed With You – X-Ray Spex
I’m Stranded – The Saints
Boredom – Buzzcocks
Straighten Out – Stranglers
12XU – Wire
I Wanna Be Me – Sex Pistols

Happy birthday, sømand

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-JK1.jpg

KEROUAC
Kerouac yea Kerouac
His words the words so many words just
All brothers of the same horn sisters the saxophone
Notes music words a melody a quote a figure eight a figure
If you listen close to the drummer
It’s like a mirror and your invisible
Like you’re in a back seat
No handles on the doors just a beautiful driver up front
She knows where she’s going
Kerouac the observation machine
Caressing the most passing of scenes with photographic love
Passionate photographic love
Venerable as anyone knew
His memories pull shades up and down
Doors are not done telegrams arrive
Every morning something extra something
Remembering everything like a snatch of melody
A drumbeat remembering mythologizing
So fast all the time moving
The words the words are drumsticks pounding out drum beats
Like a monk like a monk melody
With mistakes yea mistakes and sudden inspirations
Edges corners explosions convections
All fast through a slow motion landscape
Yea fast through a slow motion landscape

© Morphine

Glad to see you all smiling

Ordene var Arctic Monkeys, glæden tilhørte Vega. Efter den mediehype og kæmpesuccés der blev Sheffieldbandet til del omkring debuten for godt et år siden, havde vi vel frygtet et mere distanceret og mekanisk band end det, som gav et så levende og fint rocknroll-set i går aftes. Men nej, der blev spillet igennem med fuldt nærvær og skarphed, hvad især skyldes Arctic Monkeys’ frontmand Alex Turner, der i sin sangskrivning har et ekstra gear eller to i forhold til de fleste konkurrenter. Hans yderst socialrealistiske beskrivelser af trøstesløst og glædesfuldt ungdomsliv i Nordengland ligger i tone og observationsevne ikke langt fra, hvad vi også tidligere har hørt fra navne som vel især The Streets og Blur. Aftenen demonstrerede så klart, at ret gængs rocknroll bare er så meget bedre og mere relevant, når de ord den bærer danner billeder og tager en steder hen. Efter først at have været ret ignorant overfor Arctic Monkeys’ simple og ikke ligefrem revolutionerende musik, som først og fremmest smells like team spirit, er vi her efterhånden kommet til at holde helt af den. Som et af de mange smilende ansigter i Vega i går sagde; “de spiller sgu’ ligesom Liverpool!”

Liverpool, fodboldholdet, de trak PSV Eindhoven i 1/4-finalen af Champions League her til frokost. Den heldigst mulige lodtrækning, ingen tvivl om det. For netop PSV fremstår som det skrøbeligste af turneringens nu kun 8 hold og var yderst svineheldige med ikke at tabe stort mod Arsenal, som de var klasser under i onsdags. Den lodtrækning åbner realistiske muligheder for en semi-finale, der i givet fald vil blive mod vinderen af opgøret mellem Chelsea og Valencia. Ikke kedeligt, hvis man ellers kommer så langt. Her er 1/4-finalerne:

PSV Eindhoven v Liverpool
Chelsea v Valencia
Roma v Manchester United
AC Milan v Bayern München

Franz siger

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Franzogco.jpg

Vi talte om DMA-priser i weekenden, hvor iben spurgte om jeg så ikke gerne selv vil vinde en, og jo, selvfølgelig vil jeg da det, iben. Ikke fordi rocknroll skal være nogen konkurrence med rigtigt og forkert, men mest fordi den medvind det giver at tage overskrifter fra sådan en begivenhed er noget af en byggetilladelse til et større publikum, til måske ikke længere kun at spille for de samme 13 tapre mennesker hver gang man besøger Esbjerg:-). Har med Love Shop været nomineret til rigtig mange priser og for det meste set uhyrlige acts løbe afsted med ære og statuetter foran os. Det blev faktisk så grelt, jeg selv skippede DMA-uddelingen de sidste par gange vi var indstillet. Dels fordi Love Shop aldrig måtte spille – var ikke kendte nok! – dels fordi uddelingen på det tidspunkt var blevet en sms-farce, hvor kun de allermest populære blev tilgodeset. Sidstnævnte faktor er dog til en vis grad blevet ændret nu, da man selv fra arrangørside må have indset, at popularitet og kvalitet alt for sjældent går hånd i hånd.

Men fuck nu det – grunden til vi tager en æresrunde på emnet skyldes Gasolin’s Franz Beckerlee, som på www.gaffa.dk er på banen med en DMA-kommentar, der ialfald er forfriskende anderledes og bramfri. Læs den her:

http://gaffa.dk/nyheder/view.php/news_id=17567

Violenza

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-11.jpg

Det er ikke kun uenigheder omkring Ungdomshuset i København, der kan få menneskedyrets sande jeg lokket frem. Her er vi til Champions League-fest på Mestalla i Valencia i går aftes:

http://youtube.com/watch?v=K8dvYEJXiYY&mode=related&search=

Rejsende i neon-tro

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-ARCFIRENEONBIBLE.jpg

Arcade Fire, højaktuelle med den anmelderroste Neon Bible, påbegyndte mandag på Olympia i Dublin den europæiske tour, der også snart kommer forbi Frederiksberg, med følgende fine setliste:

Keep The Car Running
Black Mirror
No Cars Go
Haiti
Black Wave/Bad Vibrations
My Body Is A Cage
The Well & The Lighthouse
Ocean Of Noise
Neighborhodd #1 (Tunnels)
Crown Of Love
Neighborhood #3 (Power Out)
Rebellion (Lies)
Intervention
Wake Up
(Antichrist Television Blues)
Neon Bible

El campeón dice adiós en Anfield

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-04.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-OUT.jpg

Kom klubpræsident Joan Laporta så på Beatles-museum og fik købt den “Star Club Hamburg”-skuldertaske? Ved det desværre ikke. Ved kun at den fodboldkamp han i går aftes så på et storlarmende Anfield i Liverpool, var en tæt thriller, der tilsidst ligeså godt kunne være gået hans og Barcelona’s vej. Som det blev måtte Laporta flyve hjem sydpå med sit hold, velvidende, at resten af foråret nu primært vil handle om det spanske La Liga-mesterskab. I dét hektiske kapløb kommer ærkerivalerne fra Real Madrid på besøg på Nou Camp sent lørdag, men kan allerede formtjekkes i aften, hvor de på Allianz Arena i München stiller op mod FC Bayern, med en yderst spinkel 3-2-føring, i endnu en tæt Champions League-1/8-finale.

TV3+ – i aften fra kl 19.30.