Alle indlæg af Jens

Unmack synger Thåström

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-SnderBoulevard.jpg

Svenske Joakim Thåström spillede lørdag aften en Roskilde-koncert, der nok vil stå som et festival-højdepunkt for mange af de tilstedeværende. Thåström udsendte for godt et halvt år siden Skebokvarnsvägen 209, og det var hovedageligt dens skarpe numre og enkle, nøgne lydbillede, koncerten blev bygget op omkring. En af pladens bedste sange, der også strålede fra scenen på Roskilde, er Thåströms nye single, “Sønder Boulevard”. Denne sjældent fine hyldest til Vesterbro og København kan høres her, som cover i en ydmyg Jens U-demo-version, indspillet på akk. guitar, Casio-keyboard og glockenspiel oppe på 5. sal, under himlen. For god ordens skyld skal det nævnes at både tekst og musik er af Thåström, samt at kommercielt salg af dette tidsbegrænsede gratis download hverken vil være iorden eller tilladt. Enjoy!

Filen er nu (pr. 6. juli 2006) taget ned!

Reaktioner og setliste på Roskilde

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Ivcut.jpg

***** Ekstra Bladet – “Ren knockout”
***** BT – “…Unmack og et fantastisk band lagde mere end adskillige alen til begreberne spilleglæde og veloplagthed.
***** GAFFA – “Pragtpræstation…”
**** Soundvenue – “…en stemme man burde kunne købe på bånd til målrettet brug i ensomme nætter…”

Her er hvad blev spillet:

Hollywood
Født på en søndag
Happy ending
Røde lanterne
Fremmedlegionær
Invitation
Joyride
Satans yngel
Minder
Der kommer en morgen
+ + +
Alle har en drøm at befri
Vejen hjem fra rocknroll

Live-interview Roskilde fredag

Live-interview i dag på Roskilde. Fra Auditorium.nu:

“AAA står for Access All Areas og det er indie-området på Roskilde Festival, hvor Auditorium har en stand. Det ligger lige ved siden af Pavilion Junior. AAA har en lille scene hvor der vil være forskellige aktiviter, således er der interview med Unmack fra Jens Unmack & Slagterne fredag kl. 16.30.”

S!

Skulle lave en køre-CD nu, der både kan fungere dag og nat, til weekendens Kbh-Roskilde-Kbh-ture. Stillede i den forbindelse en opgave op, og en ret vanskelig en, viste det sig: Sammensæt en CD udelukkende med sange der begynder med bogstavet s. Nedenfor er det skizofrene resultat. Hvad der umiddelbart mest falder i øjnene er alle de super sange, der IKKE kom med på de under 80 minutter. Samt at det hele måske er blevet for mainstream, med for mange indlysende klassiker-valg. Så lad endelig gerne se hvordan jeres personlige mix-CD med s-sange ser ud. Det kan være der er noget man kan lære af…

Staten & Kapitalet – Ebba Grön
Super Massive Black Hole – Muse
Song To Say Goodbye – Placebo
Steady, As She Goes – The Raconteurs
Suffragette City – David Bowie
Starcrazy – Suede
Smile Like You Mean It – The Killers
Second Skin – The Chameleons
Soul Inside – Soft Cell
Sooner Than You Think – New Order
Some Girls Are Bigger Than Others – The Smiths
Speedway – Morrissey
Song For Nico – Marianne Faithfull
Shoreline – Broder Daniel
Sex Beat – Gun Club
Slow Motion – Blondie
Spanish Bombs – The Clash
Sometimes Good Guys Don’t Wear White – The Standells
State Trooper – Bruce Springsteen
Sønder Boulevard – Thåström

Drømmenes Brasilien

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Bra.jpg

Den her blog er en af de få på kloden ovenfor, der ikke sætter al entusiasme og mammon på drengene fra Copacabana og Sao Paolo. Men alligevel….tænk nu hvis man helt uvidende havde sig en brasiliansk onkel og pludselig blev udtaget til at skulle spille allerede i eftermiddag mod Ghana Power. Det er vel ikke umuligt. Men hvilket navn skulle der så stå bagpå den legendariske Brasil-trøje? Nej, Nielsen, Christensen, Larsen sender ikke det rigtige signal om samba-fodbold og synkron jubeldans med Kaka & co. Smoelle har sendt os et link til en side, der kan løse problemet.

http://www.minimalsworld.net/BrazilName/brazilian.shtml

Radio Free Europe

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Beirut.jpg

Zach Condon, 19 år og opvokset i Albuquerque, har netop under navnet Beirut udsendt sin debut Gulag Orkestar, en af årets mest specielle plader. Guitarforladt amerikansk indie, forklædt som østeuropæisk balkan-folkemusik af den mest længselsfulde slags, spreder vemodige toner udover horn-, harmonika- og ukulele-fyldte sange med eksotiske titler som “Bratislava”, “Prenzlauerberg”, “Rhineland (Heartland)”, “After The Curtain” og “The Bunker”. Ved ikke hvad unge Zach har med Østeuropa, men i hans hjerte står Jerntæppet endnu og beskytter mod alt det, vi i Vesten kender som vores. På papiret ligner Beirut’s sange derfor dødsdømt musikturisme og retro, men virkeligheden er heldigvis nådigere ved Zach’s færd ind gennem en fremmed kulturs talløse faldgruber. Her er intim glæde, her er sorg. Her er begravelsesmarcher, valse, fanfarer. Her er knejper og gamle, mørke balsale. Der er også årstider. Og vi får nætter, dage, der flyder som var de Donau. Og slagmarker. Og brostensbelagte gader. Og en enlig Young Marble Giants-rytmebox fra forrige århundrede. Og meget, meget andet. Længe siden man har hørt musik, der nærmest giver lyst til at få en partitro, slovakisk penneveninde. Gulag Orkestar er dét fine album, fra en levende amerikaner med alle antenner ude.

Mens Roskilde venter

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-NS.jpg

Ud af ingenting spiller New York City’s Nada Surf i aften i Vega, København og i morgen så i Voxhall, Århus. Nada Surf startede for 10 år siden ud med college-indiehittet “Popular”, men trodsede enhver forudsigelse om one-hit-wonders, som den slags MTV-popcorn uundgåeligt afføder, og voksede sig istedet til at blive en særegen, strømlinet trio, indenfor en genre der kunne hedde pop-melancholia. Nada Surf er lige nu på tour med 4. album, The Weight Is A Gift, der igen ubesværet demonstrerer et rigt talent for både hjemsøgende melodi og elektrisk nærvær.

Hadersleben

Vi fejrede Skt Hans-aften på Kløften Festival i Haderslev med en flok veloplagte og højrøstede sønderjyder. Her er båltalen:

Hollywood
Født på en søndag
Røde lanterne
Skovens dybe stille
Fremmedlegionær
Satans yngel
Minder
Happy ending
Love goes on forever
Der kommer en morgen
+ + +
Alle har en drøm at befri
Vejen hjem fra rocknroll

Aftener i Paradis

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-KewellTV.jpg

Så er overraskelserne begyndt at falde. Tidligere i dag avancerede Ghana Power, til en duel næste onsdag mod Brasiliens verdensmestre, og her til aften, i turneringens hidtil mest medrivende dyst, skete det uventede igen, da Australien, med storspillende Harry Kewell, kørte Kroatien ud af banen og hjem til Balkan. Så hurry up, Harry – Italien venter i Kaiserslautern på tirsdag. Men inden da skal do-or-die-kampene Sverige-Tyskland, Argentina-Mexico, England-Ecuador og Holland-Portugal afvikles. Vi lever i en spændende tid.

Så er køreplanen kommet

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-LFC1974.jpg

Tro ikke den her VM-feber er andet end en flygtig virus. Det virkelige liv starter igen til august, når Premier League går igang. Her til formiddag er turneringsplanen blevet offentliggjort i London, og vi bringer med glæde den del af den, der omhandler et vist rødt hold fra Merseyside. Bare for ligesom eksempelvis at give noget stort at se frem til. Skal nævnes for god ordens skyld, at A står for udekamp, H for hjemmekamp. Here goes:

August:
19 Sheffield United (A)
26 West Ham United (H)

September:
09 Everton (A)
16 Chelsea (A)
20 Newcastle United (H)
23 Tottenham Hotspur (H)
30 Bolton Wanderers (A)

October:
14 Blackburn Rovers (H)
21 Manchester United (A)
28 Aston Villa (H)

November:
04 Reading (H)
11 Arsenal (A)
18 Middlesbrough (A)
25 Manchester City (H)
29 Portsmouth (H)

December:
02 Wigan Athletic (A)
09 Fulham (H)
16 Charlton Athletic (A)
23 Watford (H)
26 Blackburn Rovers (A)
30 Tottenham Hotspur (A)

January:
01 Bolton Wanderers (H)
13 Watford (A)
20 Chelsea (H)
31 West Ham United (A)

February:
03 Everton (H)
10 Newcastle United (A)
24 Sheffield United (H)

March:
03 Manchester United (H)
17 Aston Villa (A)
31 Arsenal (H)

April:
07 Reading (A)
09 Middlesbrough (H)
14 Manchester City (A)
21 Wigan Athletic (H)
28 Portsmouth (A)

May:
05 Fulham (A)
13 Charlton Athletic (H)

Leeds United

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-WhoLeeds.jpg

På Centralbiblioteket i Viborg var det en af de plader man tilbage i midt-70’erne bare måtte tage med sig hjem. Om ikke for andet, så ialfald fordi det enkle, rå, sandpapirfarvede cover lovede andre og så mere spændende ting end langt de fleste andre albums dengang, der som oftest kom iklædt lunkne, hippie-progressive farver og grim, ussel grafik.

Siden har Live At Leeds fået næsten officiel klassikerstatus, som en af de allerbedste liveplader nogensinde. Den slags overvejelser fandtes ikke da jeg først hørte pladen på mit værelse. Da var det kun dens eksplosivitet jeg lagde mærke til. Blev dog ikke lukket indenfor i sangenes mange soloer, og kom derfor aldrig helt på bølgelænge med pladens bagmænd, The Who. Og dog alligevel, for deres udgave fra Leeds af Eddie Cochran’s “Summertime Blues” var noget af det vildeste jeg kunne finde. Og den slags var værd at sætte pris på!

Siden har jeg aldrig hørt Live At Leeds, lige indtil i går, efter at have læst nedenlinkede artikel om den fra engelske The Guardian. Fuck, tænk hvis vi her i landet også havde en avis, der skrev ligeså seriøst og begejstret om moderne musik…! Som det er nu begrænser vores egne dagblades musikdækning sig til et eventuelt promo-interview i forbindelse med en nyudgivelse, nogle sporadiske live- og pladeanmeldelser, og så den lille andedams-notits, som når en celebrityguitarist er faldet ned fra en palme, eller, som når et lokalt band har vundet sig en kontrakt i udlandet – woaw, hvor oplysende! Men simpelthen ikke godt nok.

Det er en helt anden snak. Tilbage til The Who og og the Leeds side-streets that you slip down. Overraskende stor oplevelse at genhøre pladen, der absolut ikke fremstår tammere med tiden. Og hvad der oprindeligt var et album med kun 6 sange er nu en broget samling på hele 14. Så jo, vi taler her højeste potens af CD-mediets velsignede revisionisme. For endelig er der blevet plads til de korte, direkte sange, som The Who især mestrede. Og som får de oprindeligt udsendte lange freestyle-numre sat i et for mig mere dramaturgisk forståeligt perspektiv.

At høre The Who-hjørnesten som “I Can´t Explain”, “Substitute”, “Tattoo” og “I’m A Boy” spillet lyslevende ud, med den specielt voldsomme, ekspressive lyd fra den svedige aften i studenter-cafeteriet, er langt mere værd end de næsten ingen penge, som Live At Leeds kan fåes til i dag. Det sagt af en mand, der altså indtil i går kun havde to singler – “Substitute” og “Pictures Of Lily” – med bandet. Men læs nu skrivet i den engelske avis og få selv lyst til at tage en tur i tidsmaskinen til Leeds, en kold februaraften i 1970.

http://arts.guardian.co.uk/features/story/0,,1798259,00.html

Vi var alle kaptajner

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-1950.jpg

Mange tak til den lille, trofaste skare, som fulgte os til Oslo og tilbage! Uden jer havde koncerterne ikke givet stor mening. For – som vi fandt ud af the hard way – er Oslofærgens faste klientel endnu ikke klar til at være den ene givende part i en showsituation. Derfor var det heldigt, vi havde andre at spille op mod. Det hele foregik i en 80’er-stylet discoclub, hvor folk nærmest lå i sofapuder omkring det flade halvcirkelformede dansegulv, der gjorde det ud for en scene. At et ret bastant rodeo-gitter adskilte de to områder gjorde intet nemmere for nogen. Så det lykkedes aldrig – trods hårdt slid – at etablere noget, der publikumsmæssigt ramte en almindelig koncertstemning. Men heldigvis havde musikken sin egen berettigelse. Ikke mindst lørdag nat, hvor sangene lød på den helt rigtige måde. Her er hvad blev givet ude på havets mørke:

Fredag: Hollywood/ Født på en søndag/ Happy ending/ Joyride/ Fremmedlegionær/ Satans yngel/ Røde lanterne/ Kræmmer$jæl/ Minder/ Der kommer en morgen// Alle har en drøm at befri

Lørdag: Hollywood/ Født på en søndag/ Fremmedlegionær/ Invitation/ Skovens dybe stille/ Minder/ Satans yngel/ Happy ending/ Der kommer en morgen// Alle har en drøm at befri/ Vejen hjem fra rocknroll (med Kira)

Hvad er der ellers at sige? Jo, Oslo var en smuk by i lørdags, i solskin og tung sommervarme. Og vores værter fra ROSA/DFDS gjorde deres bedste for, at vi skulle føle os hjemme på det enorme skib, hvis sejlads både ind og ud gennem den lange, smalle fjord mod/fra Oslo iøvrigt var en førsteklasses nordisk naturoplevelse – tak for det!

Vi har nu to koncerter tilbage, inden vi stopper Joyride 05/06; den første er fredag aften, på Kløften Festival i Haderslev.

Ocean Rain

All at sea again
And now my hurricanes have brought down this ocean rain
To bathe me again
My ship’s a sail
Can you hear it’s tender frame
Screaming from beneath the waves
Screaming from beneath the waves

All hands on deck at dawn
Sailing to sadder shores
Your port in my heavy storms
Harbours the blackest thoughts

I’m at sea again
And now your hurricanes have brought down this ocean rain
To bathe me again
My ship’s a sail
Can you hear it’s tender frame
Screaming from beneath the waves
Screaming from beneath the waves…

All hands on deck at dawn
Sailing to sadder shores
Your port in my heavy storms
Harbours the blackest thoughts

© Ian McCulloch

Der er et lys som aldrig går ud

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-TQID.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-E2.jpg

Og et sådan lys er The Queen Is Dead, The Smiths’ 3. studiealbum, der blev udsendt d. 16. juni for 20 år siden. Morrissey og Johnny Marr synes begge bedre om efterfølgeren, Strangeways Here We Come, men for de fleste er det denne plade, der igen og igen nævnes som et af hovedværkerne indenfor moderne britisk musik. Det er her Johnny Marr peaker, både som arrangør, overlegen sangskriver og stildannende guitarist. Og her Morrissey for alvor får bugt med manererne og synger sig op i mesterklassen. The Smiths var så fænomenalt produktive i denne periode, at pladens oplagte hit, “There Is A Light That Never Goes Out”, aldrig nåede at komme ud på single. For allerede i starten af juli, altså en lille måned senere, udsendtes istedet det helt nye track “Panic”, heller ikke ligefrem nogen dårlig sang. Den historie er meget sigende om et band, som konstant bevægede sig med en fart og kreativ intensitet, der forekom hæsblæsende. Og som havde sin høje pris. Kun godt et år efter den kollektive triumf med The Queen Is Dead var det hele forbi for The Smiths, der meget tidligt blev ofre for de misforståelser, ego-sammenstød og personlige forskelle, der før eller siden æder alle store bands op indefra.

THE QUEEN IS DEAD

(Oh ! Take me back to dear old Blighty,
Put me on the train for London Town,
Take me anywhere,
Drop me anywhere,
Liverpool, Leeds or Birmingham
But I don’t care,
I should like to see my…)

I don’t bless them
Farewell to this land’s cheerless marshes
Hemmed in like a boar between arches
Her very Lowness with a head in a sling
I’m truly sorry – but it sounds like a wonderful thing

I said Charles, don’t you ever crave
To appear on the front of the Daily Mail
Dressed in your Mother’s bridal veil ?
Oh …

And so, I checked all the registered historical facts
And I was shocked into shame to discover
How I’m the 18th pale descendant
Of some old queen or other

Oh, has the world changed, or have I changed ?
Oh, has the world changed, or have I changed ?

Some 9-year old tough who peddles drugs
I swear to God
I swear : I never even knew what drugs were
Oh …

So, I broke into the palace
With a sponge and a rusty spanner
She said : “Eh, I know you, and you cannot sing”
I said : “That’s nothing – you should hear me play piano”

We can go for a walk where it’s quiet and dry
And talk about precious things
But when you’re tied to your Mother’s apron
No-one talks about castration
Oh …

We can go for a walk where it’s quiet and dry
And talk about precious things
Like love and law and poverty
Oh, these are the things that kill me

We can go for a walk where it’s quiet and dry
And talk about precious things
But the rain that flattens my hair …
Oh, these are the things that kill me

All their lies about make-up and long hair, are still there

Past the Pub who saps your body
And the church who’ll snatch your money
The Queen is dead, boys
And it’s so lonely on a limb

Past the Pub that wrecks your body
And the church – all they want is your money
The Queen is dead, boys
And it’s so lonely on a limb

Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely

© Morrissey