Kategoriarkiv: Blog

Tillykke, Aung San Suu Kyi.

I dag fylder Aung San Suu Kyi 60 år. Myanmar/Burmas menneskerettighedsforkæmper tilbringer sin 60 års fødselsdag i husarrest. I cirka 12 af de sidste 16 år er hun blevet nægtet retten til frihed uden at være anklaget eller være stillet for en dommer.

Der er mindst 1350 politiske fanger i Myanmar/Burma. De er bl.a. fængslet for at skrive digte og artikler eller give udtryk for retten til at danne studenterorganisationer og gennemføre fredelige demonstrationer. De udsættes for tortur og mishandling, holdes isolationsfængslet uden ret til advokat og idømmes straffe ved uretfærdige retssager.

Myanmar/Burmas myndigheder har i årevis lovet at løslade Aung San Suu Kyi, sammen med andre politiske fanger, “når det rette tidspunkt er kommet”.

Hjerternes fest!

Politikens I Byen nævner Vejen hjem fra rocknroll som ugens anbefaling med seks hjerter og skriver:

Uden at miste koncentrationen har han byttet Love Shops indimellem snærende perfektionisme ud med en mere varm og vekslende musikalsk grundstruktur. Bakket op af et forrygende band af unge musikere får Jens Unmack som sanger i det absolutte centrum luft under vingerne som næppe nogensinde før.

Og i Ekstra Bladet er Jens’ nye album nr. 1 på listen over albums som Henrik Queitsch skamhører.

Flere anmeldelser og interviews

Klaus Lynggaard anmelder Vejen hjem fra rocknroll i Information i dag. Han skriver bl.a.

Årets danske album so far i min bog og så er også soundtracket til sommeren i hus.

I går var der interview med Jens i Urban. I dag er der en anmeldelse (med 5 stjerner, faktisk). Anders K. Sørensen skriver:

Der er noget forfriskende og organisk ved Jens Unmacks solodebut. Måske fordi han basalt set skriver rigtig gode sange?

Endelig har Danni Travn en særdeles forbeholden anmeldelse i Fyens Stiftstidende. Han skriver bl.a.

Og den deroute skyder netop klodsede “Joyride” i gang med et af alt for mange repeterende kedelige omkvæd. (osv. osv.)

DR Musik/Rock har nu et interview med Jens. På siden er også et par numre tilgængelige som streamede Windows Media Player-filer. Alternativt kan du se finde henvisninger til numrene under Musik m.v. her hos os.

Interviewet fra Nordjyske Stiftstidende kan nu ses på Fyens Stiftstidendes websted.

Mere fra aviserne

Jens er meget i avisen for tiden, som nogle måske har bemærket. Der er i dag et interview med ham i Berlingske Tidende (Magasinet/2. sektion, side 6). Et lille citat:

Jeg lægger mærke til ord. Når folk taler til mig under interviews eller folk, jeg arbejder med. Når jeg skal til at skrive tekster, har jeg altid huset fyldt med bøger og magasiner, som jeg ikke læser fra ende til anden, men bare læser passager af og skimmer for ord. Digtsamlinger er gode, fordi du får rene ord. Tidligere brugte jeg arbejdsbånd på VHS med favoritklip fra film og tekstede TV-programmer om Vietnamkrigen eller om at blive gammel i Kosovo. Programmer med folk, der havde noget på hjertet. Når jeg så arbejdede, skruede jeg ned for lyden og lod båndet køre, så jeg kunne kigge op på ordstrømmen og lave tilfældige nedslag. Så fjernsynets magt skal ikke undervurderes,« smiler Jens Unmack og lyser ironisk med de venlige øjne.

I samme avis er der en anmeldelse. Og så er den anmeldelse, jeg annoncerede forleden, omsider at læse i Politiken.

Og så er der forresten også et interview i Urban.

Spot on!

Må lige sige tak her til jer der kom og sagde ahoy! under Spot 11 i weekenden. Da jeg kun kunne være i Århus et lille døgns tid var det desværre alt for lidt musik der blev hørt, men hvad manglede i toner blev mere end opvejet af godt selskab fredag eftermiddag, aften og nat.

Lørdag begyndte højt oppe på værelse 1117 på SAS Radisson, da Sanchez, den “mexicanske Elvis” fra Beatbox, ringede for i telefonen at læse endnu en fremragende avisanmeldelse af en vis udgivelse op. Jeg tjekkede ud af hotellet med både sommerfugle i maven og et bredt grin på ansigtet. Tog afsted uden at se tilbage.

I morgen kommer der en plade. God jagt:-)