Kategoriarkiv: Blog

Nærved og Næstved

Klaus Rifbjerg som ung.

Jeg glemte helt at Næstved Tidende skrev følgende d. 4. juli (alle stavefejl skyldes journalisten):

Jens Unmak, tidligere sanger og sangskriver i Loveshop, fik for nylig fantastiske anmeldelser for sin soloplade “Vejen hjem fra rocknroll”. Han kaldes en afart af både C.V. Jørgensen og Klaus Rifbjerg.

Jens Unmak kommer forresten til Vershuset i Næstved d. 17. september.

Skægstubbe og…?!?

Egentlig troede vi ikke at der ville komme flere anmeldelser af Vejen hjem fra rocknroll, men i dag er der faktisk en i JydskeVestkysten. Her er et uddrag:

Første gang kan man for eksempel falde i et hul over Jens Unmacks “Vejen hjem fra Rocknroll”. Og så vil man derefter fare op af hullet og tordne over alle de anmeldere, der har uddelt stjerner som en general i en hær på flugt. For det er da en gang vaklende, slingrende, patetisk jeg skal komme efter dig…
Men når man så har siddet der – altså anden eller måske ligefrem tredje gang – kommer sangene frem. Som elverpiger af tågen. Så lytteren alligevel forsvinder ind i tonerne fra den sorte nat på motorvejen. Stående der i korte skjorteærmer i lyset fra tågelygterne. I et samfund der har åbent hele døgnet og alligevel er lukket.

Jens Unmack præsterer at føre det bedste videre fra Love Shop. Og dog er der i alle de fodspor, han sætter med “Joyride”, “Happy Ending” og de andre sange, efterladt et personligt aftryk i Ecco-størrelse. Love Shop-manden bidrager flot til den bølge af poesi med skægstubbe og bøllehat, der er vendt tilbage til den dansksprogede rock.

Trangen præger også musikken, der, når Jens Unmack og band er bedst, lyder som, når Savage Rose støder ind i en ung Sebastian på vej med musikken til “Den Store Flugt”.

Independence day

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-RamonesThumbBig.jpg

4. juli er dagen hvor USA hvert år fejrer sig selv og mindes det ideal om frihed som nationen er bygget på. Men som tingene er nu for et efterhånden mere og mere verdensforhadt USA, med en FN-ulovlig krig i Irak, åbenlys tilsidesættelse af menneskerettigheder og W. Bush/Rumsfeld-klanen solidt ved roret, kan man vel godt mene, at der ikke er ikke er så fandens meget at holde fest for.

Så hellere nøjes med at kippe med Stars & Stripes for d. 4. juli 1976, hvor New York’s egne Ramones for første gang spillede her i Europa. Det var på The Roundhouse i London, hvor Da Brudders spillede support for siden glemte Flamin’ Groovies og dermed kickstartede punk rock-scenen i England med en nu legendarisk koncert. Både Sex Pistols og The Clash var der blandt publikum, den aften for længe siden…

Så er det i dag

Måske er ikke alle aspekter af arrangementet som de burde være, måske er ikke al musikken lige spændende. Men det kan aldrig skade at sætte fokus på den uhyggeligt store udlandsgæld, som blandt andet landene i Afrika slæber rundt på.

Fan Mail…

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Birthday.jpg

…hed åbningssangen på Blondie’s anden plade Plastic Letters. Og det synes også som den rigtige titel på dette fødselsdagstelegram. For Deborah Harry der fylder 60 år i dag har været en lysende stjerne for mig og for de fleste andre som skød op i sen-70erne.
Det var hende der gennem neonlys-kølige Blondie som den første gjorde det helt naturligt for piger at synge og skrive sange i mandsdominerede rockbands. Og det var hende som i den verden gik forest og skabte rum for ægte girl power-samhørighed mellem sexualitet, intelligens og selvstændighed. Sidst men ikke mindst, så var det hende der havde…….dén stemme.

Så dagen i dag står fri til nydelse af måske Parallel Lines (1978), den med klassikere som Pretty Baby, Heart Of Glass, Picture This, Hanging On The Telephone og Fade Away And Radiate. Og der glemte jeg så endda at nævne min egen storfavorit 11.59. Eller hvad med debuten (1977) med perfekte statements som X Offender og In The Flesh, produceret af Raveonettes’ Richard Gottehrer!?! Eller hey, Eat To The Beat-albummet (1979) med supersinglen Dreaming og tidsløse Slow Motion med sit omvendte Motown-basriff og Giorgio Moroder-inspirerede Atomic med catch-phrasen “your hair is beautiful….tonight”! Bedre og så sensuel popmusik gives simpelthen ikke. Til de der lever uden skal oplyses, at disse ubetalelige plader kan købes for næsten ingen penge i prægtige remastrede CD-udgaver i enhver anstændig lokal record-swap. Så er det sagt…

Stort tillykke herfra – Go, Debbie go!!!

Tour de joie

Hovedkvarteret har for nylig udsendt følgende pressemeddelelse:

Med en masse dejlig airplay fra både P3 og P4 samt en fuldstændig overvældende modtagelse og det, der nærmest kan karakteriseres som jubel-anmeldelser af albummet ”Vejen Hjem Fra Rocknroll”, drager den gode hr. Unmack af sted på en såkaldt Danmarkstour. Som tilføjelse til dette overflødighedshorn af positive Jens Unmack-nyheder kan det lige nævnes, at ”Vejen Hjem Fra Rocknroll” også er blevet positivt modtaget af det store publikum. På den officielle danske salgschart debuterer Jens Unmack/Vejen Hjem Fra Rocknroll” som #3, hvilket jo er aldeles fremragende.

En lille kommentar til touren: Joyride 05 sluttes af med noget ganske særligt – nemlig to dobbelt-koncerter.
Den 7. oktober er Jens Unmack special guest for Mikael Simpson og Sølvstorm
Den 8. oktober er Mikael Simpson og Sølvstorm special guest for Jens Unmack.

Helt konkret er der tale om to fuldlængde-koncerter hver aften med begge artister. Den 7. oktober spiller Jens Unmack først, mens Mikael Simpson og Sølvstorm spiller først den 8.oktober.
Så skulle den vist være skåret ud i pap, men under alle omstændigheder kan det da kun blive en oplevelse ud over det sædvanlige – en aften i selskab med Danmarks to bedste sangskrivere.

For yderligere info kontakt Mads Rosted, A:larm music.

Husk at I kan se alle koncertdatoer under Koncerter.

Leaving Mew York

Sanchez og jeg kørte afsted fra København i regnvejr lørdag frokost, og vi havde tanket helt op med benzin, og vi havde købt en kæmpeæske saudiarabiske banancremekiks og noget svensk pærecider, og vi skulle først hente Beatbox’ Don King alias Peter Sørensen et fjernt sted ude i nærheden af Kalundborg, og med ham kørte vi ind i vedvarende solskin et stykke ude på Sjællands Odde, og vi fik os nogle store men for gustne rejemadder på katamaranen til Århus Havn, og derfra mens vi speedede op igen hørte vi først rockabilly-kasettebånd og siden Bob Marley, og da vi kom til Forum Horsens City parkerede vi den røde bil lige bagved scenen hvor R.E.M. var igang med lydprøve, og vi løb hurtigt ind i Mew der lå henslængt i solens varme, og vi sagde mange tak til dem for billetterne vi havde fået, og spillede fodbold i en tilstødende håndboldhal så sveden sprang, og der var stor buffet med laks på spyd og mexicanske pandekager og risretter og friske salater og isafkølede drikkevarer, og vi stod oppe på siden af scenen mens Mew spillede en rigtig fin koncert, og deroppe hilste vi på Michael Stipe’s forældre, og Stipe selv var der også for at høre Mew som han er vild med, og en halv time efter var vi helt ude foran da R.E.M. gik igang, og det var en underlig koncert for den startede fantastisk, blev så i midten noget rodet og ufokuseret, men sluttede heldigvis tilbage i top, og udover sangene Bad Day og Nightswimming var de bedste øjeblikke nok den majestætiske udgave af Leaving New York og så en hypervital Imitation Of Life, og selvom det hele var positivt fik vi også en lidt sær fornemmelse af at R.E.M. som personer måske ikke er helt 100% i sync, hvilket blev underbygget når man så de 3 sci-fi-dobbeltdækkerliners som bare Stipe, Buck og Mills rejser seperat i, men tilsidst under koncerten, da den jyske aftenhimmel endelig stod så mørkeblå at lysene fra scenen kunne gå til angreb, blev den slags bekymringer glemt, og bagefter Horsens-folkets og vores egen sidste R.E.M.-hyldest fandt vi os selv med ryggen mod muren i et lille men menneskefyldt, røgelseslugtende omklædningsrum, hvor Stipe havde tørret krigsmalingen af og nu holdt en gul klud mod sin ene tinding som havde han slået sig, og vi besluttede os for at her havde vi egentlig intet at gøre, og sagde farvel, god vind til Bo, Jonas, Silas, Johan & Pernille og forsvandt ud i den smukke sommernat, og bilen stod endnu der bag scenen hvor vi tidligere havde efterladt den, og da Horsens City lidt senere lå bag os kørte vi mod månen der hang tung og lavt, og vi havde masser af slik og musik til at holde os vågne, og vi havde måske et enkelt stop på en tankstation i Nyborg, og over Sjælland begyndte det så småt at blive lyst i nordøst, og vi var nu trætte og skulle kæmpe for at holde os som vågne, og da asfalten endelig førte os helt ind til København havde vi støv i halsen og næsten ikke flere ord at dele, og både R.E.M. og Horsens City syntes allerede flere verdener væk, og natten var da så godt som forbi, og vi missede morgenlys med øjne, som var det hele noget vi havde drømt.