Kategoriarkiv: Blog

White Man (In Hammersmith Palais)

En af The Clash’s fineste singler har fra i går 30 år på B-siden. Joe Strummer brugte sin disillusion fra oplevelsen af en steril reggae-allnighter ude i Hammersmith, som baggrund for et undrende angreb på flere fløje i det England der var. Ikke at sangens adresseringer er blevet mindre relevante med tiden; der er stadig skarp race- og kulturadskillelse blandt unge som ældre, der er stadig nye bands med størst empati for egen karriere – denne sangs ord derom gik for at være en slet skjult hilsen til The Jam, Paul Weller’s Burton-iklædte trio – og der er stadig en fokekær højrefløj med parallel til tysk historie, år tilbage.

Strummer’s 1978-utilfredshed ville sikkert være glemt og borte, var den ikke blevet sendt afsted ovenpå et af de mest vellykkede ægteskaber nogensinde mellem militant hvid rock og åben mørk reggae. Det var her The Clash med et blev så meget mere end ‘bare’ et fremragende punkband, det var her Strummer/Jones sprang ud som tidens bedste britiske sangskrivere, det var her Joe Strummer fandt sin helt egen stemme. Den er blevet hørt lige siden. Her de levende ord fra ‘the all night drug-prowling wolf’ i Hammersmith Palais:

WHITE MAN (IN HAMMERSMITH PALAIS)

Midnight to six man
For the first time from Jamaica
Dillinger and Leroy Smart
Delroy Wilson, your cool operator
Ken Boothe for UK pop reggae
With backing bands sound systems
And if they’ve got anything to say
There’s many black ears here to listen
But it was Four Tops all night with encores from stage right
Charging from the bass knives to the treble
But onstage they ain’t got no roots rock rebel
Onstage they ain’t got no…roots rock rebel
Dress back jump back this is a bluebeat attack
‘Cos it won’t get you anywhere
Fooling with your guns
The British Army is waiting out there
An’ it weighs fifteen hundred tons
White youth, black youth
Better find another solution
Why not phone up Robin Hood
And ask him for some wealth distribution
Punk Rockers in the UK
They won’t notice anyway
They’re all too busy fighting
For a good place under the lighting
The new groups are not concerned
With what there is to be learned
They got Burton suits, ha you think it’s funny
Turning rebellion into money
All over people changing their votes
Along with their overcoats
If Adolf Hitler flew in today
They’d send a limousine anyway
I’m the all night drug-prowling wolf
Who looks so sick in the sun
I’m the white man in the Palais
Just lookin’ for fun
I’m only
Looking for fun

© Strummer/Jones

I sporet af en ny sæson

Fint med underholdende Euro 2008-make believe, men den virkelige alvors verden drejer først igen om godt to måneder, når Premier League starter på en ny sæson. I dag klokken 11 er dens spilprogram blevet sluppet. Første kommentar herunder viser Liverpool’s køreplan.

Atatürk-rocknroll

De specielle lukkede tyrkiske mandeklubber i hvidt lys og 70’er-indretning, som ligger i Vesteuropa’s mange storbyer, gik sikkert regulært op i ekstase, da Nihat sendte ovenstående mål ind, der endte Tyrkiets fanatiske comeback mod Tjekkiet, fra 0-2 til 3-2 i kampens sidste kvarter. Tysk TV sendte bagefter direkte fra gaderne i Berlin, hvor Kreuzberg i skrivende stund sikkert minder mere om en nytårsaften end en søndag nat. Mandag rejser Tjekkiet hjem, mens alle tyrkere kan hvile lidt ud og drømme frem mod kvartfinalerne i weekenden. Bliver godt at se dem igen. Grækerne må være misundelige.

Nedtællings-top-10

10. ‘I Close My Eyes And Count To Ten’ – Dusty Springfield
09. ‘Nine Pound Hammer’ – Townes Van Zandt
08. ‘Eight Dead Boys’ – Babyshambles
07. ‘Seven And Seven Is’ – Love
06. ‘Six Feet Of Chain’ – Lee Hazlewood
05. ‘Five Years’ – David Bowie
04. ‘It’s Four In The Morning’ – Faron Young
03. ‘We Three’ – The Patti Smith Group
02. ‘Two Hearts In Two Weeks´’ – The Last Shadow Puppets
01. ‘One More Time’ – The Clash

Spørgsmål til Tom Waits

Do you have words to live by?

The director Jim Jarmusch once told me, “Fast, Cheap, and Good… pick two. If it’s fast and cheap, it won’t be good. If it’s cheap and good, it won’t be fast. If it’s fast and good, it won’t be cheap.” Fast, cheap and good… pick two words to live by.

No feelings

I aftes spillede Sex Pistols på den engelske Isle Of Wight Festival. Indimellem de obligatoriske tilsvininger af det publikum, hvis penge Johnny Rotten & co. var kommet for tilegne sig, blev der også tid til en flok sange, der gav stor mening engang. Det gør de næppe nu, fremført af dette tivoliband. Her er setlisten:

Pretty Vacant (alternative version)
Pretty Vacant
Bodies
Baghdad Was A Blast
I’m A Lazy Sod
New York
No Feelings
Liar
Holidays In The Sun
Submission
(I’m Not Your) Stepping Stone
No Fun
Problems
God Save The Queen
EMI
Anarchy In The UK
+ + +
Silver Machine

På samme nostalgifront er der tillige stort Kajagoogoo/Howard Jones/Rugsted & Kreutzfeldt/Danser Med Drenge-fremstød i Esbjerg denne weekend, Dolly Parton på et vanligt halvtomt Viborg stadion i aften, samt Bon ‘Living On A Prayer’ Jovi i Randers på torsdag. Eventkulturen har forladt den usikre storby og er flyttet på landet – tak for det, Horsens!

Mr. Cohen + Marianne

Historien nu er, at Leonard Cohen fik svindlet sine opsparede penge bort af egen (nu eks-)manager og derfor er på sin første tour i vel godt 15 år, for at tjene et par mønter tilbage. Fair nok. Touren har nu været igang en måneds tid i USA/Canada og har denne weekend sine første forpligtelser i Europa, med tre aftener i Dublin. Leonard meldes i veloplagt form, den dybe stemme synger fint, setlister er så godt som identiske hver aften, ikke noget Springsteen/R.E.M.-udskiftningstrip der. Både København og Århus står for skud i starten af juli – her er forventningens glæde, kopieret ind fra den sidste aften i Nordamerika:

Setlist: Toronto, Monday, June 9, 2008

Dance Me to the End of Love
The Future
Ain’t No Cure for Love
Bird on a Wire
Everybody Knows
In My Secret Life
Who By Fire
Anthem
– – –
Tower of Song
Suzanne
The Gypsy Wife
Boogie Street
Hallelujah
Democracy
I’m Your Man
A Thousand Kisses Deep
Take This Waltz
+ + +
Waiting for the Miracle
First We Take Manhattan
+ + +
That Don’t Make It Junk
If It Be Your Will
Closing Time
+ + +
I Tried to Leave You

Orange masterclass

Student08-trøjerne bliver nok ikke dem modepolitiet shopper efter i år. Måske et bedre bud er den orange trøje her ovenover. Tilhører drengene fra Holland, der lørdag aften fik Heineken-bryggeriets omsætning skudt alvorligt i vejret med en 4-1-afstraffelse af Frankrig. Ikke bare blev Ribery & co. ydmyget, det samme gjorde denne sides fodboldkrystalkuglemand, der i sin blinde naivitet havde sat nederlændingene på en ydmyg sidsteplads i Dødspuljen. Den vinder de nu og har dermed kvartfinale næste lørdag i Basel. Sådan!

48 lyde Tom Waits holder af

01. An asymmetrical airline carousel created a high-pitched haunted voice brought on by the friction of rubbing and it sounded like a big wet finger circling the rim of a gigantic wine-glass.
02. Street-corner evangelists.
03. Pile-drivers in Manhattan.
04. My wife’s singing voice.
05. Horses coming/trains coming.
06. Children when school’s out.
07. Hungry crows.
08. Orchestra tuning up.
09. Saloon pianos in old westerns.
10. Roller-coaster.
11. Headlights hit by a shotgun.
12. Ice melting.
13. Printing presses.
14. Ball game on a transistor radio.
15. Piano lessons coming from an apartment window.
16. Old cash registers – ka-ching!
17. Muscle cars.
18. Tap-dancers.
19. Soccer crowds in Argentina.
20. Beatboxing.
21. Foghorns.
22. A busy restaurant kitchen.
23. Newsrooms in old movies.
24. Elephants stampeding.
25. Bacon frying.
26. Marching bands.
27. Clarinet lessons.
28. Victrola.
29. A fight bell.
30. Chinese arguments.
31. Pinball machines.
32. Children’s orchestras.
33. Trolley bell.
34. Firecrackers.
35. A Zippo lighter.
36. Calliopes.
37. Bass steel drums.
38. Tractors.
39. Stroh violin.
40. Muted trumpet.
41. Tobacco auctioneers.
42. Musical saw.
43. Theremin.
44. Pigeons.
45. Seagulls.
46. Owls.
47. Mockingbirds.
48. Doves. The world’s making music all the time.

Johnny bye-bye

Og Elvis Presley blev lagt i Tennesse-jord. Længere nede står ordene til Bruce Springsteen’s sang ‘Johnny Bye-bye’, der sætter billeder på de begivenheder i Memphis, august 1977. Ikke ret mange ved, at Springsteen selv brød ind på Graceland året før, i håb om at møde Elvis ansigt til ansigt, få en konstruktiv snak med ham, om mulighed for korrektion af den forkerte drejning Presley’s karriere da forlængst havde taget.

Elvis skulle aldrig møde Bruce. Her er han istedet med The Police.

Efter deres show i byens Ellis Auditorium er Springsteen og hans E Street Band-guitarist Miami Steve ude på natkørsel efter en diner, da taxaen pludselig befinder sig foran selveste Graceland. De får den stoppet, tumler ud og står snart ved Graceland’s guitarudsmykkede gitterporte. Derfra kan de se lys tændt på første sal, deroppe i selve huset. Tænker det må være Elvis som endnu er vågen og læser, eller noget.

Så Springsteen kravler over hegnet, begiver sig i løb op af den lange indkørsel. Når helt til den hvide bygning uden problemer, men et par security-folk dukker op i mørket, netop som han vil banke på dens hoveddør. Hvad laver han der, tilspørger de lettere opgivende, sikkert vant til stalkere. Vil bare vide, om Elvis er hjemme og modtager besøg. Nej, han er i Lake Tahoe at spille. Springsteen får fremstammet, han også selv er indenfor musik, endda netop har været på forsiden af både Newsweek og Time Magazine. Fint-fint, nikker security skeptisk, følger Springsteen tilbage til porten, låser ham ud.

Men tænk hvis han rent faktisk havde truffet Elvis den nat. Springsteen’s show i Memphis var 29. april, Elvis’ 10-dages engagement på Sahara Tahoe Hotel begyndte først næste aften, så der kunne have været tid. Ikke at den 26-årige Springsteen’s ild og entusiasme havde gjort nogensomhelst forskel på Elvis’ fald, men bare tanken om et kort møde mellem de to ville have været opløftende. Her Springsteen’s hyldest til ham:

elvisfuneral.jpg

JOHNNY BYE-BYE

She drew out all her money from the Southern Trust
And put her little boy on a Greyhound bus
Leaving Memphis with a guitar in his hand
With a one-way ticket to the promised land

Now, hey little girl with the red dress on
There’s a party tonight down in Memphis town
I’ll be going down now if you need a ride
Come on, come on let’s go tonight

How many have fallen with a dream denied?
Now, tell me baby, are you lonesome tonight?
There’s a man on the radio, says Elvis Presley died
Come on, come on, let’s go tonight

Down in Dixie tonight the sky is hard and black
Coming up over the ridge, one long white Cadillac
People standing on the roadside, waiting in the heat
Bound together forever in the promise of an endless sleep

They found him slumped up against the drain
With a whole lot of nothing running through his veins
Bye bye Johnny, oh Johnny bye bye
You didn’t have to die, you didn’t have to die

© Springsteen

Spinat?

Der er også musiknavne, vi ikke skriver så meget om her. I denne uge er der f.eks. en britisk gruppe, der udsender et nyt album produceret af Brian Eno.

Se Andy Gills kommentar her. Et lille citat skal I have som appetitvækker:

There’s no real sense of grappling with the social or political causes of the problems, just a bland emotional poultice applied to the wound. They’ve become the sonic security-blanket for millions of fans, their tracks sweeping by with the epic solemnity of state funerals, their huge, heartbreaking chord changes sucker-punching you with emotional logic while sapping any anger or political engagement – in the existential sense – that you might otherwise experience.

Et andet sted i artiklen bliver de pågældende musikere sammenlignet med dampet spinat.

Det er en fornærmelse!

(Jeg er nemlig meget glad for spinat, også når den er dampet.)

 

Såret?

‘Hurt’, Elvis’ sidste væsentlige indspilning, brænder mørkeblåt på skuffelsen over at blive forladt. Elvis skulle selv forlade verden kun halvandet år efter optagelsen af sin skilsmisse-ensomheds sårede brøl i denne Timi Yuro-sang. Ligesom det huskes hvor man var, da Bin Laden rev World Trade Center ned, har de fleste vel også personlige detaljer i forbindelse med nyheden om Kongens himmelfart. Selv sad jeg forstummet i mit rum på en seng med flowerpower-inspireret madrasmønster. Det var mørkegrøn sensommer ude i Dollerup Bakker og The Ramones’ Leave Home lå på pladespilleren. Jeg har været der lige siden.

elvisheartfails.jpg

HURT

I’m so hurt to think that you lied to me
I’m hurt way down deep inside of me
You said our love was true
And we’d never, ever part
Now you want someone new
And it breaks my heart

I’m hurt, much more than you’ll ever know
Yes darling, I’m so hurt
Because I still love you so
But even though you hurt me
Like nobody else could ever do
I would never, ever hurt you

© Crane/Jacobs

The girl of my best friend

Elvis, Priscilla og Glen – 485 km fra Phoenix, 5. december, 1970.

Årets 164. dag kommer med vedlagte top-10-playlist over sange på 164 sekunder, hvad popbranchen kalder 2:44. Det er altså kke meget tid til to-tre vers, tre-fire omkvæd og en outro. Så hurtigt ind. Gå direkte efter guld. Blitzschnell ud. Sidste mand lukker og slukker. Og sangen er forbi. Here goes:

01. By The Time I Get To Phoenix – Glen Campbell
02. Madness – Prince Buster
03. Hateful – The Clash
04. Wait For The Light To Shine – Hank Williams
05. Living Above Your Head – The Walker Brothers
06. Wicked Annabella – The Kinks
07. Tell Me That It Isn’t True – Bob Dylan
08. La La Love You – Pixies
09. You’re Gonna Kill That Girl – The Ramones
10. Love & Mercy – Golden Smog

Günter fra Lovers Lane

Kan fornemme flere her er utilfredse med kommentator-siden på TV2’s EM-udsendelser. Vil derfor anbefale de tyske kanaler ARD/ZDF’s fællesdækning som brugbart alternativ. Ikke mindst pga. nogle ofte ekstremt kritiske kampanalyser fra ARD-fußballexpert og Borussia Mönchengladbach-vintagestjerne Günter Netzer, en no-bullshit-mand, der tager sin fodbold mere alvorligt end var den en børnebegravelse. Hans ansigtshud synes nuomdage gjort af en mat voks, men frisuren er den samme – tænk nyklippet Evan Dando fra The Lemonheads – som dengang i begyndelsen af 1970’erne, da han var den unge, hippe, Ferrari-speedende ejer af diskotek Lovers Lane i Mönchengladbach. Hvem ved om ikke Allan Simonsen skulle vise alders-ID for at blive lukket ind på ‘Das Lovers’?

Samtlige hold har nu været på spil nede i Østrig-Schweiz, og ingen har vel været så skuffende som Grækenland og Frankrig. Førstnævntes måde at spille spillet på gav fuld BAR-BAR-BAR-jackpot i Portugal sidst, men som de nu forsvarende Europamestre synes det uværdigt med gameplans baseret på en cocktail af tidsudtrækning og dødbolde. Sad faktisk og blev mindet om Viggo Jensen’s Silkeborg, mens det endnu stod 0-0 for grækerne mod Sverige – så urgrimt spillede de! Og Frankrig kom ud til Dødspuljens måske nemmeste kamp, den mod Rumænien, med flad tænding, som var der tale om en uønsket venskabskamp. Svært at se fremtid for dem efter en så elendig indsats. Rumænien er der pt. heller intet pænt at skrive om.

Andre nedture i første runde blev leveret af Kroatien og Tjekkiet. Begge vandt, men heldigt og uden visning af gode takter. Italien tabte, endda stort, men nåede til gengæld undervejs – efter vitale indskiftninger af Grosso og Del Piero – et niveau der kan pege fremad. Havde det ikke været for det absurde ikke-offsidemål – hvor fair play-iorden er den UEFA-offsideregel lige!? – kunne meget være gået anderledes. Der var store chancer for italienerne henne i kampen, og det er vel sådan de må komme ud på fredag mod Rumænien. Der er ikke mere tid til den sædvanlige italienske waiting game. Rusland gik ligeledes ned på stor dybde, men har herfra to modstandere, der ser alt andet end uovervindelige ud.

I den anderledes positive ende strålede Holland, Portugal og Spanien. Alle kom godt fra start, alle fik spillet fodbold af høj kvalitet. Holland imponerede måske mest, da Italien slet ikke bare lagde sig ned. Portugal dominerede et nervøst tyrkisk landshold. Alligevel var tyrkernes Tuncay dog to gange fri foran mål, klar til afslutning, men valgte istedet at smide sig i håb om straffespark. På den måde udportugaliserede han nærmest portugiserne, der den aften aldrig blev presset til de charmeforladte tricks. Spanien var ligeledes flyvende fremad, men må have forsvar i bedre sync, hvis vejen skal gå langt. Må også hellere nævne favoritterne fra Tyskland. De vandt uden besvær, og fik derfor, mod et gråt polsk hold, aldrig vist hvad de egentlig er gjort af. Ballack synes klar til en hovedrolle.

Og så var der Østrig, som havde fortjent mere, men blev dukket efter deres vilde fight. Og Danmark, der i sit fravær faktisk klarer sig bedre end længe ved de store turneringer. Thomas Sørensen har nu holdt sit mål rent lige siden DBU’s landshold ikke ankom til Østrig-Schweiz for 14 dage siden. Fortsætter den medgang, ender det hele måske alligevel med folkefest på Rådhuspladsen, når Jon Dahl & co. efter finalen aldrig vender hjem med jagereskorte til Kastrup. Men før den parade er der mange flere kampe: I dag løber Tjekkiet ind i Portugal, og senere slås Tyrkiet med Schweiz om, hvem der måske bliver det første eliminerede hold i årets turnering. Som ikke-deltager er Danmark heldigvis sikret mod at ryge ud allerede nu. Det har Günter Netzer helt sikkert en besk kommentar omkring i aften.