Kategoriarkiv: Pop

Shout!

Fordi verden tørster efter lyden af en vel næsten overjordisk skønhed, men sandelig også fordi det er Ronnie Spector’s fødselsdag i dag. Dette heftige klip med The Ronettes på det amerikanske The T.N.T. Show er fra 1966…

Lamont Dozier RIP!

Der arbejdes i Detroit: Lamont Dozier foran klaveret, Holland-brødrene bagved, The Supremes omkring.

En tredjedel af Motown’s gyldne sangskriver/producer-trio Holland-Dozier-Holland meldes gået bort. Det var de tre der i Motown’s guldalder i 1960’erne skrev og producerede et utal af Detroit-pladeselskabets bedste og største hits til The Four Tops, til The Supremes, til Martha and the Vandellas, til The Isley Brothers, til JR Walker and the All-Stars, til Kim Weston, til R. Dean Taylor og til Marvin Gaye, blot for at nævne de allermest fremtrædende. Ofte skamløst melodiøse men stærkt velswingende popsange med store omkvæd, men imellem de sungne kærlighedserklæringer også med hjerteknusende tekster af svigt og dunkel ensomhed. De tre skabte nærmest egenhændigt den farvede poptradition, der stod som stærk kontrast til den mere regelrette soul, USA også var så rig på i de selvsamme 60’er-år. Og uden Motown-trioens visionære musikalitet og stildannende popmusik var farvede artister næppe blevet højt værdsat hverdagskost på de til da traditionelt kridhvide hitlister. Her synger en storsvedende Levi Stubbs og hans The Four Tops et af Holland-Dozier-Holland’s utallige hits i Paris i 1967…

Lawrence til Danmark!

Et af denne sides førende engelske favoritindiebands i 1980’erne var Felt fra Birmingham, der 100% tilhørte excentrikeren Lawrence, hvis udtalte popstjernedrøm med dem desværre aldrig tilnærmelsesvis gik i opfyldelse. Ti albums – nogle af dem vildt stærke! – og ti profilerede singler på ti år blev det til med Felt, inden Lawrence dannede Denim, der i sin spirende britpop-samtid nok burde have haft en chance med en kvik bitterhumoristisk blanding af rendestens-glam og cheesy engelsk pop, men nej, også de fejlede fælt i pladebutikkernes salgskasser. Siden har Lawrence haft sig en prøvet tilværelse som on/off-hjemløs i London, men indimellem er det blevet til udgivelser med hans nuværende, uhm, ironipop-projekt Go-Kart Mozart, der sidste år tog navneforandring til Mozart Estate. Så ja, som ikke kan skjules er det en kultfigur, vi har at gøre med her. Ikke mindre overraskende derfor, at den ustabile Lawrence kommer til DK med Mozart Estate til to shows, på Stairway i Vanløse 21. oktober og på Radar i Aarhus aftenen efter. Aner ikke hvad Mozart Estate kan på en scene, men Lawrence er helt sikkert stadig en aften værd. Til anskueliggørelse af den lange musikalske løbebane her et nummer med hver af hans tre bands til nu. Specielt det første af de bands her havde fortjent – og fortjener – et langt større publikum…

Diskretionens mester

Den tidligere Sort Sol-sangskriver og -bassist Knud Odde udsendte sidste fredag uden varsel pludselig sit første soloalbum, Strejftog I Hjemegnen, en overraskende men længe ventet og gennemdejlig samling af udvalgte, genbehandlede titler fra nogle af Oddes 7’er-singler, samt nye sange. Af de sidstnævnte ville man knuselske her at kunne poste den så heftige ‘Det Knaldhårde Mørke’ – med tekst af Søren Ulrik Thomsen – men den ligger endnu ikke på YouTube, ligesom albummet til nu også udelukkende kan fåes og høres på vinyl. Dog minus denne luftige undtagelse af en ny sang, der allernådigst er blevet lagt op…

In the sun?

Hvad er sommermusik? Juli her næsten hvert eneste år med glædelig genberigelse af den klassiske, nærmest filmfortællende Springsteen-musik fra 1973>84, men også af New York City-fænomenet Blondie, da ikke mindst som de lød, når de prøvede at lyde som den lyd, de selv var blevet forelsket i fra radioen som teenagers i det østlige USA. Blondie-sangerinde Debbie Harry fyldte 15 år i sommeren 1960, bandets kapelmester Chris Stein ti det samme år, så de har begge haft alderen til den bedste passive uddannelse i amerikansk popmusik, man overhovedet kunne få. Det høres på denne så enkle og skødesløst perfekte sang fra 1976, skrevet af Chris, sunget af Debbie…

Husker du hvem vi var og hvad vi skulle blive til?

Pet Shop Boys’ Neil Tennant fyldte 68 denne weekend. Men allerede for 32 år siden var han istand til med forbløffende klarhed og bittersød elegance at længes efter sin tabte ungdom i Newcastle, det på en af de allerstærkeste PSB-singler, som tilmed nyder godt af sin MTV-alders meddigtende billedeside her, stilgenkendeligt instrueret af modefotografen Bruce Weber. Og det endda på trods af Weber’s supermodel-ved-Rivieiraen-verden, der ikke kunne have været mere fjern i sin blændende overdådighed fra det kulsorte og sammenfaldent udmarvede Newcastle i 70’erne, Tennant besynger. Alligevel går det hele rent hjem sammen, så universel er den skarptskårne tematik i ‘Being Boring’…

Starman lander i England

Hvor har man gennem årene læst mange interviews med britiske punk-, postpunk-, synth- og britpop-bands, hvor ét og samme øjeblik står ud, der alle sendte dem afsted på drømme mod et liv i musik; nemlig Bowie og The Spiders’ optræden med ‘Starman’ på BBC’s Top of the Pops, da Ziggy Stardust-figuren landede i de britiske hjem foran flimrende TV-skærme og og intet nogensinde var det samme igen. I dag er det 50 år siden. Læs lige her en Guardian-artikel om begivenheden, der muligvis havde større ungdomskulturel betydning i Storbritannien end noget andet i hele 1972.

“…That was the moment Bowie went above ground and nationwide. The hype may have led us to expect something edgy and challenging. The record was as simple and hummable a radio hit as you could possibly desire. For the post-Beatles generation coming into their albums-buying majority, the record wasn’t really the point. The point was the way he looked at them.”

Kig ind i fremtiden, Debbie

Debbie Harry fotograferet tilbage da Blondie startede ydmygt ud inde i klubben her til højre bag hende på The Bowery, Lower East Side i New York City. Hurtigt i 1975-76 blev de en del af Manhattan’s spirende punkscene, men dog først med deres klare musikalske girlgroup-referencer taget som en charmerende men synkende joke. To-tre år efter grinede CBGB-konkurrenterne nok ikke længre, da Blondie indtog hitlister verden over, og sangerinde Debbie Harry strålede klart fra pladebutikker og bladkiosker som ikonisk zeitgeist-stjerne. Således også i midtjyske Viborg, hvor hun gav drømmestof om et andet, fjernt og bedre liv. Det takker vi af hjertet for her, og ønsker stort tillykke med de 77, hun bliver i dag. Og hvad laver Debbie Harry så på sin fødselsdag i dag? At dømme efter Blondie-kapelmester/guitarist Chris Stein’s Insta/Twitter-kontoer er hun lige nu i studiet med Blondie, at indspille opfølgeren til overraskende stærke Pollinator (2017). Og Sex Pistols’ Glen Matlock er med på bass denne gang, så hvad kan gå galt?! Verden er ung.

Destri forbigået igen

Hvorfor dette power pop-vemodige Jimmy Destri-skrevne track fra  Parallel Lines (1978) aldrig blev udsendt som single er et af denne verdens store uløste mysterier. Hele seks andre sange derfra blev ellers singleudsendt. ‘11.59’ står til enhver tid her blandt de fem øverste favoritsange med Blondie…

Take me back…

Hvorfor dette Motown-strømlinede Laura Davis/Jimmy Destri-skrevne track fra Eat to the Beat (1979) aldrig blev udsendt som single er et af denne verdens store uløste mysterier. ‘Slow Motion’ står til enhver tid her blandt de fem øverste favoritsange med Blondie…

TR/ST never sleeps

Ovenpå en sært aflyst Europa-tour, der bl.a. i start-juni siden skulle have budt på en københavnsk koncert på Refshaleøen til Distortion Ø, er canadiske Roland Alfons’ synthpop-enestående TR/ST i dag aktuelle med denne spritny single…