Kategoriarkiv: Rocknroll

De fem bedste britiske sange ever?

_65239462_flagsboys

1. Heroes – David Bowie
2. Waterloo Sunset – The Kinks
3. Gimme Shelter – Rolling Stones
4. London Calling – The Clash
5. There Is A Light That Never Goes Out – The Smiths

Bedst som i formfuldendt, ufejlbarlig, fantastisk, tidsåndsreflekterende dog tidsløs og mindblowing perfekt. Ud af en bruttotrup her på nogle over tyve, klarede disse sig igennem nåleøjet. Svært, svært med de tunge fravalg. Lad gerne høre andre bud her på de fem bedste britiske.

Sexsmith bløder Springsteen

Ron Sexsmith markerer sammenfaldet af sit eget show i aftes i Glasgow med Springsteen’s  i samme by, ved dagen før, på sit hotelværelse ligner det, at indspille Springsteen’s ‘Bobby Jean’ og lægge den på YouTube. Trist ser Sexsmith ud her, så ensom man næsten automatisk tænker, om han kunne være Springsteen’s tabte ven på motelværelset i teksten nedenfor…

…Maybe you’ll be out there on that road somewhere
In some bus or train traveling along
In some motel room there’ll be a radio playing
And you’ll hear me sing this song
Well if you do, you’ll know I’m thinking of you and all the miles in between
And I’m just calling one last time, not to change your mind
But just to say I miss you baby, good luck goodbye, Bobby Jean…

Art of the cover

bryan-ferry-the-in-crowd-1974

Roxy Music kunne altid noget helt specielt, ikke bare med deres musik, men også i den stilistisk rene måde de pakkede den ind på. Bryan Ferry’s egen solokarriere følger også dette spor. Her coveret til singlen af hans 1974-version af Dobie Gray’s ‘The ‘In’ Crowd’. På Roxy’s covers var det uvirkeligt køligtsmukke kvinder som distanceblændede, hvorimod Ferry selv med lethed indtog den hovedrolle på sine egne. Her spiller han ‘The ‘In’ Crowd’ sammen med Roxy Music under et besøg i Sverige i 1976…

Loppen will find me

424605_10151416243191010_172545778_n

Grønt lys for Europa! The National spillede i aftes sidste show inden intim-koncerten på Christianshavn nu torsdag aften. På Bonnaroo-festivalen i Manchester, Tennessee, USA blev følgende luksuriøse setliste gennemkørt…

I Should Live In Salt
Don’t Swallow the Cap
Mistaken for Strangers
Bloodbuzz Ohio
This is the Last Time
(with St. Vincent)
Sea of Love
Afraid of Everyone
Anyone’s Ghost
Conversation 16
Squalor Victoria
I Need My Girl
Abel
Apartment Story
England
Humiliation
Graceless
Fake Empire
+ + +
Mr. November
Terrible Love

Fra sol over NorthSide til regn på Solskinsøen

IMG_0019
Backstage-udsigt på Bornholm 10 min. før showtime og regn for alvor satte ind.

Tak til alle jer vi vi var sammen med på fantastiske NorthSide Festival fredag, og ditto til jer som trodsede heftig regn i Allinge på Bornholm lørdag og var med til at gøre aftenen helt speciel. Har fået spørgsmål om hvad vi spillede begge steder, så her to af de LS-setlister, man ellers altid kan tjekke ud på www.fanstar.dk

NorthSide, Aarhus, 14. juni:

DRØMMENES KØBENHAVN
KVÆLERTAG
DET TOG MIG ET ÅR
HVORHEN?HVORDAN?HVORNÅR?
DRØMMESLOTTET
EN NAT BLIVER DET SOMMER
SKANDINAVISK LYST
SKYGGEHJERTE
REDNINGSKLAR
+ + +
LOVE GOES ON FOREVER
ALLE HAR EN DRØM AT BEFRI

Folkemødet, Bornholm, 15.juni:

KRÆMMERSJÆL
IKKE LANGT HERFRA
DET TOG MIG ET ÅR
DRØMMENES KØBENHAVN
FREMMEDLEGIONÆR
EN NAT BLIVER DET SOMMER
SKANDINAVISK LYST
SKYGGEHJERTE
BELLAVISTA SOL
REDNINGSKLAR
+ + +
DIT EGET SELVMORD (Jens + Mika)
ALLE HAR EN DRØM AT BEFRI

IMG_9949
Camp LS på sunny Northside.

New Zealand’s bedste?

Var til et af de absolut bedre shows i aftes, på rockklubben Bi Nuu i Kreuzberg, Berlin, med new zealandske Finn Andrews og hans band The Veils. Deres fjerde album Time Stays, We Go er netop udkommet, bydende på mere af den besatte skæbneromance, Andrew maler så klart i sin musik’s sitrende intensitet. Og det var den plade’s nye sange der var lagt fokus på i et sveddryppende set, hvor bandet – to guitarer, bas, trommer og keys – blev suppleret af blæsere. Umuligt var det iøvrigt at opleve Finn Andrew’s skælvende stemmedrama, og hans så magtfuldt karismatiske men alligevel underligt aparte (=uforløste) scenetilstedeværelse, uden at tænke på David McComb, den nu afdøde forsanger i australske The Triffids…

Og så er der jo store koncerter i aften i København, med Depeche Mode i Parken og My Bloody Valentine i Store Vega. God fornøjelse til alle herfra der skal afsted!

Mister, visa mig den maximala hastigheten / vart du vil, så fort du kan!

Den heldige vinder af Håkan Hellström-billtterne her på siden i fredags blev opfordret til at bidrage med sine indtryk fra aftenen, hvis han havde tid og overskud, når hjemme fra Göteborg igen. Det er der kommet dette fine skriv ud af fra Morten H. Sørensen:

Kære Jens

Koncerten i GBG var en kæmpe oplevelse! For der første fordi omgivelserne alene gjorde det til en særlig aften. Som oftest foretrækker jeg vel nok små, intime og lukkede spillesteder, men det er som om Håkan gør sig ekstra godt i et svensk skovlandskab proppet med idyl. Slottsskogsvallen ligger som en blanding af Klampenborg galopbane og Østerbro Stadion, midt i et skovområde og her så jeg en Håkan Hellström plus band spille et 2,5 timer langt sæt – muligvis for første gang live siden Daniel ’Hurricane’ Gilbert forlod bandet, men det ved du måske?

En af de ting jeg havde glædet mig mest til var at høre de nye numre live. Han gik lige på og hårdt med ’Peace n Luv’ og ’Det kommer aldrig va över för mig’ – sidstnævnte blev som single mødt af forventelig jubel, men den store overraskelse for mig kom, da bandet lukkede op for lyden af synth og trommemaskiner og spillede det fremmeste eksempel på den nye skives modige genretwist. Jeg var en smule i tvivl om hvor populær Håkan egentlig er i sin hjemby. Modigt, troede jeg, lod han publikum overtage første vers af ’Pistol’. En sang der adskiller sig ikke så lidt fra resten af Hellströms materiale, men alligevel blev båret igennem af den unge del af det trofaste publikum, som om alt hvad Håkan skriver bliver lokalt pensum.

Det lader til, at hans fanskare aldrig bliver ældre. For i alle de liveoptagelser jeg har kunnet finde fra den 13 år lange solokarriere, er han blevet mødt af grædende 15-17 årige piger. Og de er her altså stadig! Fuldstændig indforstået med de indgroede ritualer en koncert med ’Falsksångaren från Västra Frölunda’ byder på – f.eks. som når Håkan glider ned på knæ når ’Nu kan du få mig så lät’ nærmer sig sin ende og pigernes medbragte røde roserne samles ind.

Tilsyneladende er Håkan venner med alle i GBG – ’Gårdakvarnar och skit’ fra ’Ett Kolikbarns Bekännelser’ er vidst nok gået hen og blevet hymnen for det lokale favorithold GAIS, hvis halstørklæde han bar, mens han benyttede lejligheden til at råbe ’lycka til Blå-Vitt’ som en lille hilsen til GAIS’ storebror IFK Göteborg. Det fremprovokerede i øvrigt en af aftenens største reaktioner fra publikum.

Herefter kom Bob Hunds (præsenteret som ’opfinderen af det svenske popsprog’) Thomas Öberg stormende ind og bidrog med det jeg siden har læst, er et Sci-Fi Skåne cover af Canned Heats ’Going Up the Country’ (på svensk ’Jag har aldrig bott vid en landsväg’). Så var lykken gjort og som Gaffa.se skriver i sin anmeldelse: ”Avslutande ’En Midsommarnattsdröm’ framkallar mer skrik än Lisebergs besökare förmår åstadkomma på ett halvår. ’Ramlar’ är ren och skär idioti”. Jeg stod sådan ca. midt i det hele og kunne undervejs mærke jorden gynge under mig. Og så har jeg ikke engang nævnt hvordan modtagelsen af ’Känn ingen sorg för mig Göteborg’ var… ren kærlighed!

Mange tak for billetterne!
Mvh Morten

A portrait of the artist as a young man

941373_10151642634908695_239930712_n

Dave Gahan fotograferet efter show i Saltlageret i 1982, første gang Depeche Mode var i Danmark. Husker mest fra den aften, jeg følte mig gammel i forhold til resten af det stærkt pigedominerede publikum, men okay, jeg var også 18. I aften spiller Depeche Mode et noget større sted end hedengangne Saltlageret, når de omkring kl. 20.15 går på scenen på Olympia-Stadion i Berlin.

Håkan-feber i GBG

Göteborg lader i den grad op til aftenens Håkan Hellström-tourpremiere midt i byen. Så meget at den lokale avis Göteborg Posten nu – som ses på billedet – i Kultursektionen har sin helt egen Håkan Hellström-afdeling. Den er der genvej til lige her. Hvis nogen skulle have lyst til at følge slagets gang i aften, er der liverapportering samme steds, helt på linie med hvad avisen leverer når Bruce Springsteen spiller GBG. Så stor er Håkan deroppe.

HH

Ugens tilbud til dig + 1!!!

Morten HS vandt billetterne ved lodtrækning – god tur og fantastisk koncert i aften i GBG til ham!!!

Har du en ven med en bil? Og er I begge vilde med Håkan Hellström? Og vil I måske til og med forlade Danmark? Ja? Så er der muligvis to gratis billetter herfra til Håkan’s tourpremiere lørdag aften (i morgen!) på hjemmebane på Slottskogsvallen midt i Göteborg. Skulle selv have været afsted, men er blevet forhindret og kan ikke bære at de billetter ikke bringer nogen glæde, så derfor.

Hvis tændt og interesseret, send blot en tom mail i dag med overskriften ‘MISTER, VISA MIG DEN MAXIMALA HASTIGHETEN / VART DU VIL, SÅ FORT DU KAN’ til jens@jensunmack.dk, og du vil senest i morgen tidlig få besked om du + 1 er de heldige der kører afsted. I tilfælde af flere ansøgere trækkes der lod, men chancen er stor med så kort varsel.

At det er en anderledes oplevelse at opleve Håkan i hjembyen Göteborg – fremfor f.eks i København, som på klippet i forrige blogpost – fremgår vist mere end tydeligt af følgende ekstatiske klip, fra da han gik på scenen på byens Way Out West-festival i august, 2010…