Kategoriarkiv: Rocknroll

TV for Tom Verlaine

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-TVer.jpg

Nu vi er omkring guitarister ud over det sædvanlige, fortjener Songs & Other Things, comeback-pladen med Tom Verlaine også at blive nævnt. Er man lidt skuffet over The Strokes og de andre endnu friske bands, der alt for hurtigt blev trætte, kan man via den her udgivelse blive transporteret til en helt anden slags langtidsholdbar og kølig New Yorker-lyd. Verlaine har for altid skrevet sig ind i rockhistory med stildannende Television, hvis sublime debutalbum Marquee Moon på det kraftigste skal anbefales, og set i lyset heraf byder den nye plade, den første i eget navn i så mange år, stilistisk set ikke på den store kursændring. For Verlaine fremstår med sine så specielt hyperfølsomme guitarlyde, sin Lou Reed-talende sangstemme, sine verdensfjerne og indimellem skitseagtige sangstrukturer præcis så ekcentrisk som han før har gjort. Observerende videnskabsmand det ene øjeblik, tabt romantiker det næste. Modsætninger mødes, skærende musik opstår. Intet nyt under solen, men hvor fint hvad den her stråler ned på.

Top 5 Tom Verlaine-sange:
1. Postcard From Waterloo
2. The Scientist Writes A Letter
3. Stalingrad
4. Words From The Front
5. Kingdom Come

Top 5 Television-sange
1. Torn Curtain
2. Elevation
3. Venus
4. Carried Away
5. Marquee Moon

Built To Spill

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BTS.jpg

Tror ikke nogensinde indie-kongerne Built To Spill fra Idaho vil komme til at lave et bedre og mere perfekt nummer end nedenstående “Car” fra 1994, der er en drøm af samarbejde mellem melodi, udtryk og tekst. Men mindre kan også gøre det. Efter 5 års pause, der antydede opløsning, farvel, gardiner, er Doug Martschs lille band pludselig tilbage i stor form på nye You In Reverse. Den plade fremviser kendte Built To Spill-kvaliteter som catchy melancholia, lys Figurines-farvet sang og så de ekspressive men temastramme guitarpassager, Doug Martsch er mester i. Læg dertil en produktion, hvis sound for første gang i bandets historie ikke skriger lo-budget-lo-fi og billedet står tegnet. Så måske føromtalte “Car” aldrig skal overgåes af Built To Spill, men i det mindste er der allerede på You In Reverse’s 2. og 3. sang kvalificeret kamp til stregen af en sjælden guitarbåret skønhed. De pågældende tracks – “Traces” og “Liar” – er hver for sig mere end hele indgangsprisen værd.

CAR

You get the car
I’ll get the night off
You’ll get the chance to take the world apart and figure out how it works
Don’t let me know what you find out
I need a car
You need a guide
Who needs a map
If I don’t die or worse I’m gonna need a nap
At best I’ll be asleep when you get back
I wanna see it when you find out what comets, stars, and moons are all about
I wanna see their faces turn to backs of heads and slowly get smaller
I wanna see it now

I want specifics on the general idea
I wanna think what I should know
Want you to do me what to show
I wanna see movies of my dreams
I wanna see movies of my dreams
I wanna see movies of my dreams
I wanna see movies of my dreams
I wanna see it when you get stoned on a cloudy breezy desert afternoon
I wanna see it untame itself and break its owner
I wanna see it now
I wanna see it now

© Doug Martsch

Tidens fylde

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-isobelcampbell.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-easton.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-pierson.jpg

Den 27. april er af en eller grund sangerindernes fødselsdag. Isobel Campbell (engang med i Belle and Sebastian og netop nu aktuel med et duet-album med Mark Lanegan) bliver 30, Sheena Easton – en noget anderledes skotte – bliver 47 og Kate Pierson fra B52s bliver 58.

Hey ho, 30 years ago

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-DaBruddas.jpg

23. april, 1976 udkom debutpladen med Ramones, en af hjørnestenene i min og ikke så få andres musikopdragelse – søndag er det 30 år siden! Selv hørte/købte jeg først Leave Home, den pop-sublime 1977-opfølger, men som manifest, revolution og stilistisk programerklæring er det 1′ eren jeg oftest vender tilbage til.

Ved ikke om nogen af jer andre her var der, men vi var et par stykker der tog turen over fra Viborg til København i sensommeren 1980, den dag Ramones spillede en legendarisk god koncert i Odd Fellow Palæet. Vi kom tidligt om eftermiddagen og blev inviteret med indenfor til soundcheck af en meget sød og imødekommende Joey Ramone, stort for os 16-årige fans! Aftenens show blev indledt med Kliché der spillede Supertanker, og siden kom Da Bruddas så med alt hvad det indebar af strømlinet supersonisk adrenalin-energi. Oplevede dem 4-5 gange siden, men aldrig igen bare halvt SÅ skarpe og velafbalancerede. For os på det tidspunkt var det The Clash og Ramones der var de allerstørste. Det var de to bands vi hørte hver eneste dag.

For nylig viste DR2 en fælt opgivende dokumentar om Ramones. “It’s been an ugly life”, var Dee Dee’s sluttelige opsumering dér af bandets historie. Forstemmende, at et band som dem, der har betydet så meget for så mange, der har inspireret og rykket grænser, måske ikke fik mere ud af Det Store Eventyr end skuffelse og disillusion. Men heldigvis står pladerne da så meget mere centralt og tydeligt end den doku, og de serverer selvsamme Ramones udelukkende med overskud på vital bekræftigelse, tidsløs gavmildhed og stor, stor musik – hør dem!

Og lad os gerne få nogle bud her på Ramones Top 5-lister…

Happy birthday, Iggy!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-iggyad77.jpg
Vi kunne også her have fejret The Cure’s Robert Smith i dag, men vi har ikke konfetti og fyrværkeri nok til alles fødselsdage, så nu blev det altså kun Iggy Pops – tillykke James!

THE PASSENGER

I am the passenger
And I ride and I ride
I ride through the city’s backside
I see the stars come out of the sky
Yeah, they’re bright in a hollow sky
You know it looks so good tonight

I am the passenger
I stay under glass
I look through my window so bright
I see the stars come out tonight
I see the bright and hollow sky
Over the city’s a rip in the sky
And everything looks good tonight

Singin’ la la la la la-la-la la
La la la la la-la-la la
La la la la la-la-la la la-la

Get into the car
We’ll be the passenger
We’ll ride through the city tonight
See the city’s ripped insides
We’ll see the bright and hollow sky
We’ll see the stars that shine so bright
The sky was made for us tonight

Oh the passenger
How how he rides
Oh the passenger
He rides and he rides
He looks through his window
What does he see?
He sees the sided hollow sky
He see the stars come out tonight
He sees the city’s ripped backsides
He sees the winding ocean drive
And everything was made for you and me
All of it was made for you and me
’cause it just belongs to you and me
So let’s take a ride and see what’s mine

Singing…

Oh, the passenger
He rides and he rides
He sees things from under glass
He looks through his window’s eye
He sees the things he knows are his
He sees the bright and hollow sky
He sees the city asleep at night
He sees the stars are out tonight
And all of it is yours and mine
And all of it is yours and mine
Oh, let’s ride and ride and ride and ride…

Singing…

© Iggy Pop

Hilmer Hassig på Chancernes Allé

Tror dette vil have interesse for mange af jer: Hilmer er efter sit brud med Love Shop tilbage i en ny musikalsk hovedrolle på Chancernes Allé, det snartkommende album med solo-debutanten Carsten Valentin. Sidstnævnte har tidligere sammen med Peter Sommer udgjort Skanderborg-duoen Superjeg, men udsender altså nu – ligesom Sommer – plade i eget navn. Og Hilmers andel deri? Jo, han har indspillet og produceret, er medkomponist på en enkelt sang, og kan ifølge pressematerialet tilmed opleves på guitarer, bas, tangenter, kor og percussion. Tidligere LS-kendinge Stephan Grabowski, Povl Kristian og Flemming Muus er også blandt de medvirkende. Chancernes Allé udkommer 1. maj.

www.carstenvalentin.dk

Teenage Kicks

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-teenast.jpg

En af de bedste singler i verdenshistorien, ifølge nu afdøde BBC-legende John Peel. Jeg er kun enig. John Peel havde et karaktergivningssystem, så hans enorme pladesamling var lettere at overskue, når han hver uge skulle tilrettelægge sine shows 4 gange 2 timer: Èn prik betød “kan måske afspilles”, to betød “bør afspilles” og tre “SKAL afspilles”. Hvis han var super-entusiastisk omkring en speciel udgivelse kunne den opnå hele 4 markeringer. Men det var sjældent. På Peel’s slidte cover herover til 1978-debutsinglen med The Undertones, kan man tælle at han har givet den…….26!

TEENAGE KICKS

Are teenage dreams so hard to beat ?
Everytime she walks down the street
Another girl in the neighbourhood
Wish she was mine – she looks so good

I wanna hold you wanna hold you tight
Get teenage kicks right through the night

I’m gonna call her on the telephone
Have her over cause I’m all alone
I need excitement oh I need it bad
And it’s the best I’ve ever had

I wanna hold you …

© The Undertones

Henrik Hall tager afsted

Vi skylder jer at gøre opmærksom på Henrik Hall’s tourstart på Gimle, Roskilde nu torsdag aften. Bliver uden tvivl en stor oplevelse for første gang at se Hall med sit nye band – bestående af de tre LS-legionærer Thomas Risell, Thomas Duus, Mikkel Damgaard samt ace-guitarist Lars Skærbæk – kaldet Himmelstormerne. Heinrichs Solo-sange spilles ud her:

20.04.06: Gimle, Roskilde
21.04.06: Viften, Rødovre
27.04.06: Klub Rotes Sofa, Århus
28.04.06: Studenterhuset, Aalborg
29.04.06: Pumpehuset, København

Da jeg var helt ung og vågnede op

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-JUstolguitar.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-JUSid.jpg
Alle har suspekt fortid. Her er en del af min. Forleden dumpede disse skud, af overtegnede som 16-17-årig, ned i mailboxen. Mit første band Næste Uges TV øvede hver fredag aften i musiklokalet på Viborg Amts Gymnasium, og det er der de her billeder er taget. Vi syntes selv vi var supergode og ventede med sikkerhed på at verden omkring os skulle komme til samme frugtbare konklusion. Det skete aldrig.

This is Sheffield

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Sheff.jpg
Nu vi taler katastrofe på Hillsborough, så har Liverpool spillet flere gange på det stadion siden den skæbnesvangre dag i 1989. Det kan ses på dette snapshot (klik på det!), taget sen eftermiddag, lørdag d. 27 februar, 1993, en af de koldeste dage den vinter i England. Liverpool er på billedet med heftig snefygning ved at redde en 1-1 hjem mod da ret lovende Sheffield Wednesday. Min ven Pitbull og jeg er tilstede. Samme aften spiller Suede, der netop den uge har udsendt 3. (og best ever!) single “Animal Nitrate”, koncert på The Leadmill, Sheffield’s #1-spillested/natklub. Et god sted at besøge, helt sikkert. Vi har været der det meste af natten før, en fantastisk aften, og vil gerne have mere. Men er så usselt forfrosne efter kampen på Hillsborough og turen ind tilbage til Sheffield, at vi, efter at have set den håbløst lange kø i sneen foran forhåndsudsolgte (taler med Suede-lookalike-fans fra Brighton, Coventry, Blackpool, der alle følger favoritbandet hvorend de spiller) The Leadmill, giver op at kunne komme ind og tager toget – med varme! – de to timer ned til London. Den aften drikker vi istedet pints på Barcelona i Soho. But that’s another story, desværre helt uden Suede, som lige præcis på det tidspunkt, i bandets alt for korte tid sammen med guitar-antihelt og sangskriver-es Bernhard Butler, er helt uovervindelige i hovedrollen som lyden af lige nu, England, 1993…

Top 5 Suede-singler:
1. Animal Nitrate
2. Trash
3. Everything Will Flow
4. We Are The Pigs
5. Metal Mickey

Top 5 mest hørte sange de nok 60 timer vi var i Sheffield:
1. Suede – “Animal Nitrate”
2. Pulp – “Razzmatazz”
3. St. Etienne – “You’re In A Bad Way”
4. The Auteurs – “Showgirl”
5. Stereo MCs – “Connected”

Top 5 Sheffield-bands:
1. Pulp (selvklart…Jarvis!)
2. Human League (Travelogue fra 1980 er en tidsløs elektroperle)
3. Cabaret Voltaire (tidlig, ond, indædt gidsel-tekno)
4. Clock DVA (“4 Hours”-sangen….lyden af nedslidt industriby og sammenbrud)
5. Arctic Monkeys (MySpace-Britpop……ikke så slemt som dét lyder)

Sorry Hans Otto, om det så havde været en top 20 var der ikke blevet plads til Joe Cocker. Eller Def Leppard med den enarmede trommeslager. Martin Fry’s ABC får heller ikke være med…

Top 5 sange med Sheffields topband Pulp:
1. Razzmatazz (februar, 1993-single)
2. She’s A Lady (fra His ‘n Hers)
3. Seconds (fra Sisters-EP’en)
4. Happy Endings (også His ‘n Hers)
5. Disco 2000 (fra Different Class)

Synd at kändisliv og Britpop-drugs gjorde Jarvis Cocker så næsten Damon Albarnsk livstræt. Dét humør klæder Blur fint, men gør ikke Pulps sidste to plader noget godt. Tjek iøvrigt Nick Cave’s så strålende coverversion af “Disco 2000” ud – den findes på nettet…

Top 5 britiske byer:
1. Liverpool
2. London
3. Sheffield
4. Edinburgh
5. Bournemouth

Playlist JU

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-sin.jpg
Her de alt for mange CD’s som lå ovenpå pladespilleren (hvor de ting der høres her pt. tårner sig op), da jeg lige før skulle finde den nye Yeah Yeah Yeah’s-disc:

Yeah Yeah Yeahs – “Master”, Isley Brothers – “Classic Isley Brothers”, Morrissey – “Ringleader Of The Tormentors”, The Savage Rose – “The Savage Rose”, The La’s – “The La’s”, Hank Williams – “Alone & Forsaken”, Placebo – “Meds”, Gene Pitney – “All The UK Top 40 Hits 1951-1973”, Velvet Underground – “VU”, Various Artists – “Studio One DJ’s”, Iggy Pop – “Zombie Birdhouse”, Gun Club – “Miami”, Paul Weller – “Modern Classics”, Lou Reed – “Rocknroll Heart”, Various Artists – “20 Original Mod Classics”, Death To Frank Ziyanak” – “Dirty Chords & Limericks”, T.Rex – “The Slider”, David Bowie – “Aladdin Sane”, Kira & The Kindred Spirits – “Kira & The Kindred Spirits”, Jerry Lee Lewis – “Live At The Star Club”, Brian Eno + David Byrne – “My Life In The Bush Of Ghosts”, The Lemonheads – “It’s A Shame About Ray”, Morrissey – “You Have Killed Me”, The Coral – “Magic And Medicine”, Henrik Hall – “Solo”, Gregory Isaacs – “The Early Years”, Neko Case – “Fox Confessor Brings The Flood”, King Tubby’s – “In Fine Style”, Yeah Yeah Yeahs – “Show Your Bones”, I Got You On Tape – “I Got You On Tape”, Art Brut – “Bang Bang Rock & Roll”, MC5 – “Back In The USA”, Various Artists – “Motown Chartbusters Volume 1”, New Order – “Lowlife”, Various Artists – “Femmes De Paris”, Augustus Pablo – “Original Rockers”, Talking Heads – “Remain In Light”, Roy Orbison – “Super Hits”, Elvis Presley – “Sunrise”, Scott Walker “Sings Jacques Brel”, The Afghan Whigs – “Black Love”, Ronnie Spector – “She Talks To Rainbows EP”, Dead Kennedys – “Live At The Deaf Club”, Sort Sol/Sods – “De Første År”, Rhonda Harris – “The Trouble With Rhonda Harris”, Dusty Springfield – “Classic & Collectibles”.

Death of a rebel

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-ochs.jpeg

I dag er det præcis 30 år siden Phil Ochs begik selvmord i New York City, 35 år gammel. Han startede som succesfuld topical protestsanger i samme folk-miljø som også sendte Bob Dylan afsted, men endte med at lave plader og sange, der intet konkret havde med skabelsestiden i slutningen af 60’erne at gøre, og som derfor nemt kan høres i dag. De bedste af dem (“Rehearsals For Retirement” og “Greatest Hits – 50 Phil Ochs Fans Can’t Be Wrong”, sidstnævnte trods titel IKKE en opsamlingsplade), hjemsøgt af efterårsfarvet melankoli og længsel, er båret af et sjældent melodisk talent og ditto varm, udtryksfuld stemme. Phil Ochs endte ret langt ude, besat af tanken om at være den personificerede kombination af Las Vegas-style Elvis og socialist-frihedskæmperen Che Guevara. Det gik forfærdelig galt. These days er der næsten ingen der kender ham, hvilket er stor synd og skam. For overtegnede står han langt, langt over genrebesjælede samtids-ikoner som f.eks. Tim Buckley, Nick Drake og Tim Hardin. Tjek Phil Ochs ud!

ONE-WAY TICKET HOME

I’d like a one-way ticket home, ticket home
Where I can watch television, talk on the telephone
But every town I wander there’s a billboard on a throne
Ticket home
I want a ticket home

Does anybody know my name, or recognize my face
I must have come from somewhere, but I can’t recall the place
They dropped me at the matinee, they left without a trace
Ticket home
I want a ticket home

Elvis Presley is the king, I was at his crowning
My life just flashed before my eyes, I must be drowning

Seems like only yesterday I climbed aboard the plane
Raping distance in the skies, while diving in champagne
I would be in exile now, but everywhere’s the same
Ticket home
I want a ticket home

Elvis Presley is the king, I was at his crowning
My life just flashed before my eyes, I must be drowning

Seems like only yesterday I climbed aboard the plane
Raping distance in the sky, while diving in champagne
I would be in exile now, but everywhere’s the same
Ticket home
I want a ticket home

© Phil Ochs

The oldest was the most loved

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-large.jpg

Som kan ses på billedet havde M afslutningsvis sin gule påskeskjorte på i Malmö i går aftes. I en snarligt sammenstyrtende håndboldhal oplevede vi i det overvejende danske (!) publikum en storsyngende M have en ret god dag på kontoret. Vi har her på siden før kritiseret hans band for dets Fajabefa-substandard, men tilføjelsen af både ny trommeslager og guitarist har gjort underværker, så selv endda Smiths-numrene nu endelig lød rigtige og sundt kraftfulde. “Life Is A Pigsty”, “In The Future When All’s Well”, “Last Night I Dreamt Somebody Loved Me”, “Still Ill”, “The Youngest Was The Most Loved”, “At Last I Am Born” var højdepunkter på en setliste, hvis mangel på dramaturgi godt kunne fortjene en overhaling eller to. Men det bliver ikke nu og herfra. For vi var kun glade da vi kørte hjem i kulsort mørke over broen til Drømmenes København.

PS – Simpson, Pitbull og jeg gik før koncerten ind på hvad vi fejlagtigt troede var en bar, lige ved siden af Malmö Stadion. Kom ind i et grisekødstinkende folkekøkken, hvor 20-30 af Zlatan I’s fætre spiste aftensmad og havde højrøstet (!) diskussion. Det cool ved stedet var, at alle væggene stod beklædt med vimpler fra alle de mange udenlandske klubber Malmö FF har mødt i internationale turneringer gennem årene. Den falmede mørkerøde Liverpool-vimpel fra 1967 havde jeg meget, meget gerne hjulpet ud derfra. For slet ikke at snakke om en ditto LFC-ting fra maj, 1939. Av, hvor gjorde det ondt at gå fra dem igen, fanget der på murene i madhelvedet!

PPS – På efterfølgende link ligger en optagelse af M’s verdenspremiere igår af det gamle Magazine-nummer “Song From Under The Floorboards”: http://www.badongo.com/file/445746