Kategoriarkiv: Rocknroll

Engelsk syge

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-NME.jpg

Vi talte om New Musical Express, og den meget specielle britiske musikjournalistik, hvor helt nye bands konstant skrives op til en forventning og størrelse, kun de færreste af dem kan leve op til. Skiftende trends, brug og smid væk, pop i ordets oprindelige forstand som noget meget flygtigt, det er hvad NME er.

Jeg læste selv NME ugentligt helt op i 90’erne, men kom til det punkt, hvor bladet én gang for meget havde løjet et eller andet håbløst band op som the next big thing. At redaktionen så samtidig kørte en udryddelseskampagne mod personen Morrissey gjorde ikke min købelyst større.

Men NME er der endnu i kioskerne. Med en forsidegrafik så rodet og grim, at den til forveksling ligner de danske sladderugeblade. Sådan var det ikke i slut-70’er/start-80’erne, da fotografer som Pennie Smith og Anton Corbijn arbejdede for bladet. Da havde man i designet en stilistisk enkelthed, som gik godt i spænd med hele den post-punk scene man rapporterede fra og om. Det var også perioden, hvor man gennem så skarpe skribenter som Paul Morley, Adrian Thrills og Chris Bohn turde tage rock-journalistikken og dens læsere nye steder hen.

I denne uges NME har bladets nuværende redaktion sammensat en top-100 over de bedste britiske plader nogensinde. Da vi her på siden er store tilhængere af top-lister, bringer vi den uden tøven. Fordi sådan en liste inspirerer til at gå ud og blive beriget af både ny og ældre musik. Men også fordi den så klart illustrerer NME’s tidsfacistoide problem.

Prøv nu bare at se hvad der ligger på 5. pladsen over “bedste britiske plader nogensinde” – temmelig bizart! Til sammenligning dukker Rolling Stones – hvem er de? – først op som # 43. Og Beatles’ Sgt Pepper, der altid plejer at komme ind i top-3 i lister over indflydelsesrige udgivelser, er ligesom f.eks. The Cure’s Pornography slet ikke med blandt de 100:-D

Well, her er NME-nedtællingen så. Lad høre hvis nogen har det rigtige bud på de 5 eller 10 bedste britiske plader fra helt tilbage til lige nu…

100: Derek And Clive – Live
99: Patrick Wolf – Lycanthropy
98: Roots Manuva – Run Com Save Me
97: Led Zeppelin – Led Zeppelin IV
96: Adam And The Ants – KingsOf The Wild Frontier
95: Julian Cope – Jehovakill
94: The Futureheads – The Futureheads
93: Brian Eno – Here Come The Warm Jets
92: Oasis – (What’s The Story) Morning Glory?
91: The Fall – This Nation’s Saving Grace
90: Supergrass – I Should Coco
89: Blur – Parklife
88: Underworld – Dubnobasswithmyheadman
87: Small Faces – Ogden’s Nut Gone Flake
86: George Harrison – All Things Must Pass
85: ABC – The Lexicon Of Love
84: Redskins – Neither Washington Nor Moscow
83: Wire – Pink Flag
82: Happy Mondays – Pills ‘N’ Thrills And Bellyaches
81: Antony & The Johnsons – I Am A Bird Now
80: Black Sabbath – Paranoid
79: Teenage Fanclub – Bandwagonesque
78: Aphex Twin – Slected Ambient Works 85-92
77: The Beta Band – The Three Eps
76: Cornershop – When I Was Born For The 7th Time
75: Tricky – Maxinquaye
74: Prodigy – Music For The Jilted Generation
73: Kaiser Chiefs – Employment
72: Joy Division – Closer
71: Buzzcocks – Love Bites
70: Spacemen 3 – The Perfect Prescription
69: Roxy Music – For Your Pleasure
68: The Pretty Things – SF Sorrow
67: Coldplay – A Rush Of Blood To The Head
66: Elvis Costello – This Year’s Model
65: Radiohead – Kid A
64: Gang Of Four – Entertainment!
63: David Bowie – The Rise And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars
62: Saint Etienne – Fox Base Alpha
61: Echo & The Bunnymen – Ocena Rain
60: The Human League – Dare!
59: The Clash – The Clash
58: Suede – Dog Man Star
57:The Cure – Head On The Door
56: Portishead – Portishead
55: Bloc Party – Bloc Party
54: Morrissey – Vauxhall & I
53: The Rolling Stones – Let It Bleed
52: Madness – One Step Beyond
51: Billy Bragg – Talking With The Taxman About Poetry
50: The La’s – The La’s
49: The Who – My Generation
48: Elastica – Elastica
47: The Libertines – The Libertines
46: Pulp – His ‘n’ Hers
45: The Streets – A Grand Don’t Come For Free
44: Joy Division – Unknown Pleasures
43: The Rolling Stones – Exile On Main Street
42: The Jesus And Mary Chain – Psychocandy
41: Kate Bush – Hounds Of Love
40: Dizzee Rascal – Boy In Da Corner
39: Ride – Nowhere
38: Spiritualized – Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space
37: Manic Street Preachers – The Holy Bible
36: The Beatles – The Beatles
35: Radiohead – OK Computer
34: The Jam – All Mod Cons
33: Coldplay – Parachutes
32: The Zombies – Odessy And Oracle
31: Massive Attack – Blue Lines
30: Suede – Suede
29: Led Zeppelin – Led Zeppelin II
28: Nick Drake – Bryter Later
27: PJ Harvey – Dry
26: The Smiths – Hatful Of Hollow
25: The Kinks – The Village Green Appreciation Society
24: Pet Shop Boys – Please
23: New Order – Technique
22: Super Furry Animals – Radiator
21: Muse – Absolution
20: The Beatles – Rubber Soul
19: The Smiths – Strangeways Here We Come
18: Franz Ferdinand – Franz Ferdinand
17: The Streets – Original Pirate Material
16: Dexy’s Midnight Runners – Searching For The Young Soul Rebels
15: Primal Scream – Screamadelica
14: David Bowie – Hunky Dory
13: The Verve – A Northern Soul
12: The Specials – Specials
11: Radiohead – The Bends
10: The Libertines – Up The Bracket
9: The Beatles – Revolver
8: The Clash – London Calling
7: Pulp – Different Class
6: Blur – Modern Life Is Rubbish
5: Arctic Monkeys – Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not
4: Sex Pistols – Never Mind The Bollocks
3: Oasis – Definitely Maybe
2: The Smiths – The Queen Is Dead
1: The Stone Roses – The Stone Roses

Engelske sange

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-meds.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-MozR.jpg

Ikke at det nogensinde har været et favoritband på disse kanter, men hvis man endelig er i ondt humør, har Placebo store kvaliteter der kan bruges. Derfor et slag her for deres kommende album “Meds”, der udsendes d. 9. marts og indeholder følgende sange:

1. Meds
2. Infra-red
3. Drag
4. Space Monkey
5. Follow The Cops Back Home
6. Post Blue
7. Because I Want You
8. Blind
9. Pierrot The Clown
10. Broken Promise
11. One Of A Kind
12. In The Cold Light Of Morning
13. Song To Say Goodbye

Har fået lyttet mere til Richard Ashcroft’s Keys to the World, og med de forventninger hans fortid lægger op til, synes det desværre en skuffelse, han her har udsendt. Sangene er – med 2-3 undtagelser – simpelthen for blodfattige, giver mest lyst til at høre noget andet, måske Verve. Ærgeligt, ærgeligt!

Og hvad er det med Arctic Monkeys? Læser at de har solgt langt over 100.000 eksemplarer af debut’en bare på udgivelsesdagen i mandags. Hvilket i den engelske presse gør dem til det “største” band, siden Oasis bragede igennem lydmuren, for over 10 år siden. Og husk, her taler vi “Supersonic”, “Live Forever”, “Cigarettes & Alcohol”, “Slide Away”, altså sange der i dag har evergreen-status!

De AM-singler vi har hørt lyder ikke som noget der vil blive husket i morgen. Måske okay, men så heller ikke meget mere. Så kan nogen her fortælle what all the fuss is about?!? Og om hypen tilnærmelsesvis er berettiget? Der kommer et tidspunkt i enhvers musikliv, hvor man bare ikke længere tror på NME…

Tak til pete1970 for dette slørede billede. Er det mon så det rigtige Morrissey-cover til Ringleader of the Tormentors, eller hvad…?

Here we go again

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Yellow.jpg

Her et glødende billede af Elvis. Men hvorfor? Jo, i dag er det 37 år siden ufejlbarlige Suspicious Minds blev indspillet i American Studios, Memphis, Tennessee, USA. Det må være mere end grund nok.

The Greatest

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-TG.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-chan.jpg

Cat Power aka Chan Marshall, minimalistisk sangerinde i dén grad, har udvidet udtrykket på The Greatest, det nye album der udkommer i dag. Indspillet i Atlanta, GA med strygere, blæs og erfarne soulmusikere (!) fra bl.a. Al Green’s gamle band, kommer The Greatest med en autoritet og musikalsk mangfoldighed, man måske tidligere har kunnet savne hos Cat Power. Chan Marshall’s specielt krævende univers tager næring af denne klassiske produktion, der ikke kvæler hendes forfinede indie-sange, men giver dem en hjælpende hånd ud i den virkelige verden. Til os. En stor skrøbelig musik er det.

Once I wanted to be the greatest
No wind or waterfall could stop me
And then came the rush of the flood
The stars at night turned you to dust

© Cat Power

På denne dag…

…i 1549 døde den berømte transsylvanske teolog Johannes Honter (kendt i Rumænien som Ioan Honter).

Honter indførte den lutherske reformation i Transsylvanien og var desuden kendt som en dygtig kartograf. I 1542 publicerede han Rudimenta Cosmographica (udgivet i Brasov) med kort over alle kendte dele af verden. Egentlig var bogen en kosmograf, dvs. en fortegnelse over hvad der var at finde himlen og jorden.

En af hans fjerne britiske efterkommere blev sanger i Mott The Hoople.

Wilson Pickett 1941-2006

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-W.jpg

I’m gonna wait ’till the midnight hour
That’s when my love comes tumbling down
I’m gonna wait ’till the midnight hour
When there’s no one else around
I’m gonna take you girl and hold you
Do all things I told you in the midnight hour
I’m gonna wait till the stars come out
See them twinkle in your eyes
I’m gonna wait ’till the midnight hour
That’s when my love begins to shine
You’re the only girl I know
Really love you so in the midnight hour

© Wilson Pickett

Det regner i London

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Ashc.jpg

Richard Ashcroft udsender på mandag sin 3. soloplade, Keys to the World. I den forbindelse er der en ret ond men ikke destomindre underholdende anmeldelse i dagens The Guardian, hvor Ashcroft får det glatte lag for både tekst og musik.

Det synes hårdt, for det står slet ikke så slemt til, som det gjorde på forgængeren med den endnu tonstungere titel, Human Conditions, hvor Richard Ashcroft i disse ører (jeg ved Pastoren ikke er enig) lød helt blottet for mål og mening. Det gør han heldigvis ikke længere på det nye album, hvor livet og lysten til det synes genfundet. Hvor det klæder Richard Ashcroft atter at kigge længere ud end til egen navle!

Dramaturgien løber som den har gjort siden The Verve gik i opløsning. Store ballader efterfølges af endnu større ballader, efterfølges af lidt mindre ballader. Kun i enkelte tilfælde brydes det “voksne” beat, som her i åbningsnummeret, den noget blinde rocker “Why Not Nothing?”. Altafgørende forskel på sidst og nu er Richard’s engagement, der igen er tilstede. Det gør en verden til forskel.

“Words get in the Way” hedder en af sangene, hvis titel synes taget ud af Guardian-anmelderens train of thought omkring Ashcroft’s tekstskrivning. Og jo, journalisten har sikkert ret, Ashcroft er ofte pompøst højtravende i kampen med tilværelsens helt store størrelser i sine vers. Men det er ligemeget. For Richard Ashcroft er soulsanger i ordets bedste, mest klassiske forstand. Hos ham ligger oplevelsen i selve stemmen, ikke i de ord den bruger.

http://www.guardian.co.uk/filmandmusic/story/0,,1690048,00.html

Sandinista Now!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-sano.jpg

For godt en måned siden tænkte vi her tanken om hvordan The Clash’s Sandinista-triple-værk istedet ville kunne have set ud som traditionelt enkelt-album. Det viser sig at Epic Records, The Clash’s pladeselskab i USA, allerede gjorde det samme, da pladen oprindelig skulle udsendes. Nervøse for at Sandinista’s 36 sange var en alt for stor mundfuld for det amerikanske pressekorps, skar man 24 af dem væk og sendte promo-udgaven Sandinista Now! afsted som lokkemad. Dens 12 sange – hvoraf 7 også stod blandt vores udvalgte i december – er i kronologisk rækkefølge:

1. Police On My Back
2. Somebody Got Murdered
3. The Call Up
4. Washington Bullets
5. Ivan Meets GI Joe
6. Hitsville UK
7. Up In Heaven (Not Only Here)
8. The Magnificent Seven
9. The Leader
10. Junco Partner
11. One More Time
12. The Sound Of Sinners

Hvis du allerede har Sandinista i iTunes, kan du høre Sandinista Now!……….nu!

I will see you in far-off places

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Gri.jpg

Morrissey skal ud på sin største britiske tour nogensinde. Vedvarende rygter om en række indledende europæiske – og skandinaviske! – koncerter må godt snart blive erstattet af konkret snak. Morrissey’s kommende Ringleader of the Tormentors-album udsendes i Europa d. 3. april.

Salford Lowry (April 18)
Llandudno NW Theatre (19)
Leeds Town Hall (20)
Aberdeen Music Hall (22)
Stirling Albert Halls (23)
Dundee Caird Hall (25)
Greenock Town Hall (26)
Glasgow Academy (27)
Whitehaven Civic (29)
Gateshead Sage (30)
Sheffield City Hall (May 3)
Grimsby Auditorium (4)
Manchester Apollo (6)
Manchester Opera House (7)
Manchester Bridgewater (8)
Halifax Victoria Hall (10)
Blackburn King Georges (11)
Liverpool Philharmonic (12)
London Palladium (14)
Cardiff St Davids (15)
Reading Hexagon (17)
Portsmouth Guildhall (19)
Birmingham Symphony Hall (20)
London Palladium (21)
Truro Hall For Cornwall (23)
Cheltenham Town Hall (24)
Oxford New Theatre (25)
Kings Lynn Corn Exchange (27)
London Palladium (28)

11 forventningsfulde Mozalites i kø allerede, for at sikre sig billetter til koncerten d. 4 maj.

Vor tykkelse

Der kommer lige nu megen spændende popmusik fra Canada – et musikalsk miljø, der tilsyneladende hverken er plaget af mediernes permanente krav om De Seneste Nye Beatles (som i Storbritannien) eller det enorme markeds enorme pres (som i USA). Gad vide, hvor længe det varer ved.

Min seneste opdagelse er Our Thickness, det nye album med The Russian Futurists. Skiven udkom lige før jul og rummer popsange indsunget og indspillet af Matthew Hart fra Ontario – altså endnu en “enmandsgruppe”. Interessant og ofte iørefaldende.

(Det kunne godt lyde som om Matthew Hart anvender Apple GarageBand – et fint stykke software, i al fald. En dag tager jeg mig sammen og bruger det til at indspille sangene fra skrivebordsskuffen…)

DM Europa

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-dm30.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-dm32.jpg

Depeche Mode har nu påbegyndt den europæiske del af Touring The Angel. I aften gælder det Velodromen i Berlin, om godt 5 uger står Parken, København på programmet. Setlisten er der vist ingen problemer med – den så mandag aften i Hamburg således ud:

Intro
A Pain That I’m Used To
John The Revelator
A Question Of Time
Policy Of Truth
Precious
Walking In My Shoes
Suffer Well
Damaged People
Home
I Want It All
The Sinner In Me
I Feel You
Behind The Wheel
World In My Eyes
Personal Jesus
Enjoy The Silence
——————————–
A Question Of Lust
Just Can’t Get Enough
Everything Counts
Never Let Me Down Again
Goodnight Lovers

Manden der tog fejl leger Kent

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-covermockup.jpg

Som sagt så gjort. Her er en lidt anderledes, men – synes jeg! – mere optimal Du & Jag Döden. For at ramme samme størrelse plade, har den skarpe kniv været i brug. Borte er 3 sange: “Järnspöken”, anonym akustisk ballade Jocke har gjort bedre før, “Max 500”, den underligt statiske første-single med de svage ord, samt for gennemsigtige “Rosor & Palmblad”. Istedet er kommet de 3 føromtalte og bortgemte B-side-eksistenser fra samme indspilningssessions: “M”, svimlende sang – i direkte forlængelse af “400 Slag” – om sygdom og afsked, “Välgärningar & illdåd”, hvis forfinede melodiske flow tilsidst køres ned af massive tordenbrag fra Sami Sirviö’s guitarhimmel, og “Nihilisten”, et af den slags strømlinede uptempo-numre, der altid var så typiske for Kent, tænk “Revolt III” eller “Vinternoll2”. Du & Jag Döden’s “nye” tracklist og sequencing står herunder. Sådan kunne Kent’s 6. plade med fordel ligeså godt have lydt. Lad give hvis bedre version haves…

01. 400 slag
02. Du är ånga
03. Den döda vinkeln
04. Du var min armé
05. Palace & Main
06. Välgärningar & illdåd
07. Klåparen
08. Nihilisten
09. Romeo återvänder ensam
10. M
11. Mannen i den vita hatten (16 år senare)

Enjoy!