Kategoriarkiv: Rocknroll

Waterloo Sunset

Dirty old river, must you keep rolling
Flowing into the night
People so busy, makes me feel dizzy
Taxi light shines so bright
But I dont need no friends
As long as I gaze on Waterloo sunset
I am in paradise

Every day I look at the world from my window
But chilly, chilly is the evening time
Waterloo sunsets fine

Terry meets Julie, Waterloo Station
Every friday night
But I am so lazy, dont want to wander
I stay at home at night
But I dont feel afraid
As long as I gaze on Waterloo sunset
I am in paradise

Every day I look at the world from my window
But chilly, chilly is the evening time
Waterloo sunsets fine

Millions of people swarming like flies ’round Waterloo Underground
But Terry and Julie cross over the river
Where they feel safe and sound
And the dont need no friends
As long as they gaze on Waterloo sunset
They are in paradise

Waterloo sunsets fine…

© Ray Davies

En god dag at være kvindelig kendis…

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-gaynor_01.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-hynde_02.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-gunda_01.jpg


Til gengæld er det en god dag for kvinderne. I dag bliver Gloria Gaynor 57, Chrissie Hynde (der trods sit efternavn er en hård nyser) bliver 55 og Gunda Niemann-Stirnemann bliver 40. Hun er den mest vindende tyske skøjteløber i hurtigløb gennem tiderne med hele 8 olympiske medaljer, heraf 3 af guld. Og hvor mange andre nulevende personer får en sportshal opkaldt efter sig?

En dårlig dag at være musiker

 

Den 6. september kan være en dårlig dag for musikere. På denne dag i 1962 døde den tyske komponist Hanns Eisler. Han flygtede fra Hitler og havnede efter krigen i McCarthy-tidens heksejagt. Til sidst tog han tilbage til Tyskland – og havnede i DDR. Det var ham, Billy Bragg og Wilco sang om på Mermaid Avenue-albummet i sangen “Eisler On The Go”.

I 1990 døde Tom Fogerty, John Fogertys storebror, der var rytmeguitarist i Creedence Clearwater Revival – og endnu et eksempel på hvor stormfuldt et forhold brødre kan have til hinanden, selv om de spiller musik sammen – Bob og Tommy Stinson, Neil og Tim Finn, Jim og William Reid, Ray og Dave Davies… listen er lang.

Og i 1994 døde Nicky Hopkins, kendt som pianist på et hav af optagelser med de allerstørste britiske rocknavne fra tresserne og halvfjerdserne – og ikke mindst fra Rolling Stones’ Exile On Main Street.

Pitchfork only knows

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Pitch.jpg

Både LS’s egen Henrik Hall og Vermouth – og tilmed EB’s Horsensskeptiske Henrik Queitsch – beretter om en fremragende aften med Rolling Stones i søndags. Vi lagde et “Gimme Shelter”-link ud i forbindelse med dagen, og fremhævede den sang som en af favoritterne, hvis en liste skulle laves over bedste rocktracks nogensinde. Nu ser vi at det amerikanske online musik-magasin Pitchfork her i august netop har haft en liste kørende, hvor man løbende er kravlet mod toppen – dog kun! – af “The 200 Greatest Songs of the 1960s”. Vi tager her de 20 øverste tracks, hvor iøvrigt netop “Gimme Shelter”‘s placering skuffer fælt. Personligt ville jeg også godt have haft Sam Cooke’s “A Change Is Gonna Come” en eller to pladser længere op – det er jo en gigantisk sang! Og hvor er iøvrigt The Kinks’ “Waterloo Sunset” blandt de øverste 20? Og Velvet Underground? Og er hele 3 sange med Beach Boys ikke ca. 2 for meget? Og hvorfor er Jackson 5 inviteret med? Og hvor er Elvis’ “If I Can Dream”? Og var der ikke også en helt uimodståelig musik fra start-/midt-60’erne, der gik under fællesbetegnelsen Tamla-Motown? Og man kan blive ved. Listens indhold afslører om noget, at den – for better or worse – er lavet af amerikanere. En lignende europæisk gennemgang ville se meget anderledes ud. Hvilket måske kan bekræftes, hvis såfremt vi får personlige top-5’ere fra nogle af jer på banen…

1. The Beach Boys – “God Only Knows”
2. The Jackson 5 – “I Want You Back”
3. Sam Cooke – “A Change Is Gonna Come”
4. Bob Dylan – “Like A Rolling Stone”
5. The Beatles – “A Day In The Life”
6. The Ronettes – “Be My Baby”
7. The Beach Boys – “Wouldn’t It Be Nice”
8. Johnny Cash – “Folsom Prison Blues (Live at Folsom Prison)”
9. The Who – “I Can’t Explain”
10. Desmond Dekker & The Aces – “Israelites”
11. Led Zeppelin – “Dazed And Confused”
12. The Rolling Stones – “Gimme Shelter”
13. The Band – “The Weight”
14. The Beach Boys – “Don’t Worry Baby”
15. Aretha Franklin – “Think”
16. The Stooges – “I Wanna Be Your Dog”
17. Creedence Clearwater Revival – “Fortunate Son”
18. The Crystals – “Then He Kissed Me”
19. The Beatles – “Tomorrow Never Knows”
20. The Shangri-Las – “Out In The Street”

Se samtlige 200 sange med begrundelser:
www.pitchforkmedia.com/article/feature/37901/The_200_Greatest_Songs_of_the_1960s/page_1

Modern Times revisited

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BobSidewalk.jpg

Efter dels at være kommet mere ind i Modern Times, dels at have overværet et for barnagtigt karaktermord på personen Bob Dylan og hans nye disc i TV-programmet Smagsdommerne, synes vi det må være på sin plads, at tage en tur gennem endnu en af albummets mange givende sange. Og nej, det er ikke fordi vi her på siden opfatter os som fundamentalister indenfor Dylanisme, slet ikke, sagen er blot den, at manden vist har begået en af sine mest inspirerede udgivelser nogensinde. So here goes:

THUNDER ON THE MOUNTAIN

Thunder on the mountain, and there’s fires on the moon
A ruckus in the alley and the sun will be here soon
Today’s the day, gonna grab my trombone and blow
Well, there’s hot stuff here and it’s everywhere I go

I was thinkin’ ’bout Alicia Keys, couldn’t keep from crying
When she was born in Hell’s Kitchen, I was living down the line
I’m wondering where in the world Alicia Keys could be
I been looking for her even clear through Tennessee

Feel like my soul is beginning to expand
Look into my heart and you will sort of understand
You brought me here, now you’re trying to run me away
The writing on the wall, come read it, come see what it say

Thunder on the mountain, rollin’ like a drum
Gonna sleep over there, that’s where the music coming from
I don’t need any guide, I already know the way
Remember this, I’m your servant both night and day

The pistols are poppin’ and the power is down
I’d like to try somethin’ but I’m so far from town
The sun keeps shinin’ and the North Wind keeps picking up speed
Gonna forget about myself for a while, gonna go out and see what others need

I’ve been sittin’ down studyin’ the art of love
I think it will fit me like a glove
I want some real good woman to do just what I say
Everybody got to wonder what’s the matter with this cruel world today

Thunder on the mountain rolling to the ground
Gonna get up in the morning walk the hard road down
Some sweet day I’ll stand beside my king
I wouldn’t betray your love or any other thing

Gonna raise me an army, some tough sons of bitches
I’ll recruit my army from the orphanages
I been to St. Herman’s church, said my religious vows
I’ve sucked the milk out of a thousand cows

I got the porkchops, she got the pie
She ain’t no angel and neither am I
Shame on your greed, shame on your wicked schemes
I’ll say this, I don’t give a damn about your dreams

Thunder on the mountain heavy as can be
Mean old twister bearing down on me
All the ladies in Washington scrambling to get out of town
Looks like something bad gonna happen, better roll your airplane down

Everybody going and I want to go too
Don’t wanna take a chance with somebody new
I did all I could, I did it right there and then
I’ve already confessed – no need to confess again

Gonna make a lot of money, gonna go up north
I’ll plant and I’ll harvest what the earth brings forth
The hammer’s on the table, the pitchfork’s on the shelf
For the love of God, you ought to take pity on yourself

© Bob Dylan

It's just a shot away

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-PDVD_002.jpg

Engang var de gode. Blændende gode. Satte den standard som hvid rocknroll er blevet målt med lige siden. I aften spiller de for alt, alt, alt, alt for mange mennesker på en flad mark i dén lille by under fængslet, der en dag vågnede op og troede den var landets førende koncertbureau – tal om skizofreni. I der ikke skal bruge dagens timer på det arrangements for lange bilkøer, for dyre billetter, for tynde fadøl, for små storskærme og generelle kz-stemning, kan istedet nyde et sjældent TV-liveklip med bandet, fra dengang de virkelig betød noget og med denne sang for altid lukkede døren til 60’ernes flowerpowerdrøm. Skulle man vælge de største rocknumre nogensinde, ville studieudgaven af det ildevarslende hit fint kunne komme i top-5 – enjoy!

http://www.youtube.com/watch?v=bGAWE7l-fgU

Tell the world we tried

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-RH.jpg

På mandag udkommer Rhonda Harris – Auditorium-labelmates med Jens Unmack & Slagterne – med ny plade. Tell The World We Tried er titlen på det Nikolaj Nørlund-producerede cover-album, der udelukkende indeholder sange af Townes Van Zandt, den notorisk oversete men fremragende amerikanske sanger/sangskriver. På en enkelt af Rhonda Harris’ TVZ-udgaver, “Saint John The Gambler”, gæster Jens U på akk. guitar og kor, mens derimod Slagternes Number One Rune Kjeldsen er med på guitar hele vejen igennem.

September-piger varer ikke ved

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-bigstar1.jpg

September gurls do so much
I was your butch and you were touched
I loved you well never mind
I’ve been crying all the time
December boys got it bad
September gurls I don’t know why
how can I deny what’s inside
even thought I keep away
maybe we’ll love all our days
When I get to bed
late at night
that’s the time
she makes things right
ooh when she makes luv to me
© Alex Chilton

Her er en liveoptagelse fra 1996:

http://www.youtube.com/watch?v=U3KuIoOc7pI

Revolution Rock

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-CJ.jpg

Compilations er for sjældent værd at gøre et stort nummer ud af, men her en undtagelse: 18. september udsendes Revolution Rock: a Clash Jukebox. The Clash’s bassist Paul Simonon har på den CD sammensat en lang række coversange, som hans gamle orkester enten indspillede, soundcheckede eller bare hørte meget på deres egen jukebox i øvelokalet i Rehearsal Rehearsals. Det er der kommet følgende meget fine og selvfølgelig lidt Jamaica-influerede top-tracklist ud af:

01. Roadrunner – Jonathan Richman & The Modern Lovers
02. I Can’t Control Myself – The Troggs
03. Israelites – Desmond Dekker
04. You Can’t Judge A Book By Its Cover – Bo Diddley
05. Dead End Street – The Kinks
06. King Of The Road – Roger Miller
07. Pop Goes The Weasel – Anthony Newley
08. Brand New Cadillac – Vince Taylor & His Playboys
09. Blitzkrieg Bop – The Ramones
10. Police & Thieves – Junior Murvin
11. Pressure Drop – Toots & The Maytals
12. Time Is Tight – Booker T & The MGs
13. Something In The Air – Thunderclap Newman
14. I Fought The Law – Bobby Fuller Four
15. Stagger Lee – Lloyd Price
16. Wrong Em Boyo – The Rulers
17. Revolution Rock – Danny Ray
18. Dance Crasher – Alton Ellis
19. Armagideon Time – Willie Williams
20. Junco Partner – James Booker
21. Look Here – Mose Allison
22. Police On My Back – The Equals

Oye Ernesto!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Tegn.jpg

I see a bad moon a-risin’ / I see trouble on the way /I see earthquakes and lightnin’ / I see bad times today / I hear hurricanes a-blowin’ / I know the end is coming soon / I fear rivers overflowing / I hear the voice of rage and ruin / Hope you got your things together / Hope you are quite prepared to die / Looks like we’re in for nasty weather / One eye is taken for an eye / Don’t go ’round tonight / It’s bound to take your life / There’s a bad moon on the rise…
© Fogerty

Modern Times

AIN’T TALKIN’

As I walked out tonight in the mystic garden
The wounded flowers were dangling from the vine
I was passing by yon cool crystal fountain
Someone hit me from behind

Ain’t talkin’, just walkin’
Through this weary world of woe
Heart burnin’, still yearnin’
No one on earth would ever know

They say prayer has the power to heal
So pray from the mother
In the human heart an evil spirit can dwell
I am a-tryin’ to love my neighbor and do good unto others
But oh, mother, things ain’t going well

Ain’t talkin’, just walkin’
I’ll burn that bridge before you can cross
Heart burnin’, still yearnin’
There’ll be no mercy for you once you’ve lost

Now I’m all worn down by weeping
My eyes are filled with tears, my lips are dry
If I catch my opponents ever sleeping
I’ll just slaughter ’em where they lie

Ain’t talkin’, just walkin’
Through the world mysterious and vague
Heart burnin’, still yearnin’
Walkin’ through the cities of the plague.

Well, the whole world is filled with speculation
The whole wide world which people say is round
They will tear your mind away from contemplation
They will jump on your misfortune when you’re down

Ain’t talkin’, just walkin’
Eatin’ hog eyed grease in a hog eyed town.
Heart burnin’, still yearnin’
Some day you’ll be glad to have me around.

They will crush you with wealth and power
Every waking moment you could crack
I’ll make the most of one last extra hour
I’ll revenge my father’s death then I’ll step back

Ain’t talkin’, just walkin’
Hand me down my walkin’ cane.
Heart burnin’, still yearnin’
Got to get you out of my miserable brain.

All my loyal and my much-loved companions
They approve of me and share my code
I practice a faith that’s been long abandoned
Ain’t no altars on this long and lonesome road

Ain’t talkin’, just walkin’
My mule is sick, my horse is blind.
Heart burnin’, still yearnin’
Thinkin’ ’bout that gal I left behind.

Well, it’s bright in the heavens and the wheels are flyin’
Fame and honor never seem to fade
The fire gone out but the light is never dyin’
Who says I can’t get heavenly aid?

Ain’t talkin’, just walkin’
Carryin’ a dead man’s shield
Heart burnin’, still yearnin’
Walkin’ with a toothache in my heel

The sufferin’ is unending
Every nook and cranny has its tears
I’m not playing, I’m not pretending
I’m not nursin’ any superfluous fears

Ain’t talkin’, just walkin’
Walkin’ ever since the other night.
Heart burnin’, still yearnin’
Walkin’ ’til I’m clean out of sight.

As I walked out in the mystic garden
On a hot summer day, a hot summer lawn
Excuse me, ma’am, I beg your pardon
There’s no one here, the gardener is gone

Ain’t talkin’, just walkin’
Up the road, around the bend.
Heart burnin’, still yearnin’
In the last outback at the world’s end.

© Bob Dylan

En særlig dag for mange…

Af en eller anden grund har mange kendte musikere fra rocken og dens omegn set dagens lys for første gang netop d. 25. august: Gene Simmons fra KISS (57 i dag), Jeff Tweedy fra Uncle Tupelo/Wilco (39 i dag), Rob Halford fra Judas Priest (55 i dag), Elvis Costello (52 i dag) og Stuart Murdoch fra Belle and Sebastian (38 i dag) Og så er der også Billy Ray Cyrus (45 i dag), der lavede den berygtede “Achy Breaky Heart”.

Måske kunne de herrer danne et ensemble for at markere det?

Hvem har brug for punk rock?

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-TT.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-load_image.jpg

Hér, det har jeg ialfald. Men ikke konservativ punk som Offspring, der ligner og lyder som nogens forstemte farbrødre klædt ud som Muppet Show-Sex Pistols. Ej heller retro punk som Green Day, med fuck dit og fuck dat og fuck you very much hele vejen hen til US$-banken. Nix, det er kun stort når et band spiller med fire-spirit og overbevisning, uden at skæve til hvordan punk SKAL lyde, SKAL se ud, og uden at give en kæft for hvad MTV-stationernes playlistpræsidenter vil synes. Det klæder ikke punk at tænke forretning.

Netop nu, hvor så meget i det såkaldte offentlige rum er mere glat og ensrettet end nogensinde, hvor kloden lever i bedste krig, fornægtelse og undertrykkelse, og hvor min egen business – underholdningsindustrien – er så pisse behagesyg og berøringsangst, er det inspirerende, når bare nogle få indenfor den indimellem siger det rigtige HERTIL, STOP! og dermed går på tværs af mainstreams uskrevne regler for accept og samarbejde. Som nu Neil Young gjorde tidligere på året, da han udsendte sit anti-Irakkrigsalbum Living With War. Det album var ikke velset i USA, for Young udstillede på det den dobbeltmoralske, glansbillede-rosenrøde selvopfattelse, man som nation ejer derovre. Her hos os selv i DK kunne det sikkert også være mest harmonisk hvis vi alle flettede tæer med Rasmus Nøhr og hans slags, men nej for satan, alt det pis er hult, har intet hold i andet end åndelig fattigdom og resignation. Vi har brug for proteiner, ikke sjæleforladt junkfood igen og igen og igen. Den underholdning, der ikke på den ene eller anden måde tør sætte holdning på spil, er i bedste fald intetsigende ligegyldig.

Her kommer amerikanske The Thermals ind i billedet. Den amerikanske trio udsendte i mandags sit 3. album The Body, The Blood, The Machine, en uhyre fængende samling sange, i langt større musikalsk gæld til Pixies end Ramones, der forestiller sig hjemlandet USA styret af kristne fascister, og fokuserer på behovet samt mulighederne for at undslippe netop det mareridt – den problematik er vel iøvrigt ikke så fjern fra the real world, er den? Omkring The Thermals står der meget rammende i en nypostet amerikansk web-anmeldelse, at deres musik lyder præcis som punk rock bør i 2006; intelligent, kompromisløs og virkelig, virkelig pissed. Anger is an energy, vrængede PIL’s John Lydon for mange år siden, på en måde så man ikke kunne betvivle rigtigheden af det udsagn. Og vrede er der masser af her, på et kort, hurtigt album med fræsende guitarer og skarp, direkte sang. Jeg gør mig ingen illusioner; The Body, The Blood, The Machine ændrer selvfølgelig ikke nogetsomhelst. Men den udgør et tiltrængt frirum, en oase midt i vores mismods ørken.

“God reached his hand / down from the sky / he flooded the land / then he set it afire. / He said, “Fear me again, / know I’m your father. / Remember that no one / can breathe underwater.””

Drengene fra Düsseldorf

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-daf_nme_car.jpg

Fik lige sendt dette ret hysteriske men perfekte klip med Düsseldorf-bandet Deutsch Amerikanische Freundschaft, som beviser at 80’erne er bedre end sit ry, at små kan sætte pris på andet end børnesange, at tyske dansetrin har sturm und drang, samt at Rammstein vel skylder DAF 1 Euro eller 3 i inspirationsafgift. Og gad så iøvrigt vide hvem sluttekstens Benno Von Der Endloesung er?

http://www.youtube.com/watch?v=XwAJXV070OY