Kategoriarkiv: Rocknroll

Jo de har, Lou

– Metallica’s fans are threatening to shoot me, and that’s only because I showed up. They haven’t even heard the record yet, and they’re recommending various forms of torture and death.

Lou Reed, Metallica’s partner in crime på Lulu.

Pitchfork har ialfald hørt det 90 minutter lange værk:

…By the time “The View” was released in its full, five-minute ghastliness – with Hetfield variously professing himself to be a table, a 10-story building and, possibly, the premier member of Philly hip-hop band the Roots – the Internet had all the evidence it needed to preemptively crown Lulu the Worst Album of All Time.

For most of the record, Lou Reed and Metallica barely sound like they’re on the same planet, let alone in the same room; the album works neither as powerful rock music nor as an impressionistic soundtrack to a spoken narrative. Reed’s monotone remains unresponsive to what’s happening around him whether the occasion calls for full-torque thrash (“Mistress Dread”) or dreary acoustic mood pieces (“Little Dog”), while Lars Ulrich’s flailing fills during the breakdowns on “Pumping Blood” and “Frustration” are essentially drummerese for “what the fuck do I do with this?” But for all of Reed’s meandering, a-melodic verbosity, it’s actually Hetfield who sounds the most out of place here; beyond his self-parodic turn on “The View”, he contributes intrusive back-ups to the bar-band slog “Iced Honey” and the maddeningly repetitious “Cheat on Me” like someone in the back row of a class photo trying to mug his way into the frame.

Og det har Soundvenue også:

…James Hetfield punkterer Reeds ordflom med improviserede punchline-omkvæd. Det fungerer pletvist, men når han brøler, at han er et bord (!) på ‘The View’ efterlades lytteren med en eneste tanke: Gu’ er du røv, James. Du har kun to ben og et åndssvagt skæg. Og få så tøjet på igen.

Også værste album (+ pressebillede), anyone?

I den store rummeligheds navn

Smølle har udfordret til en top-10 i U2-sange. Okay så, men det forpligter også den anden vej…

01. Until The End Of The World (fra Achtung Baby)
02. Stay (Faraway, So Close) (fra Zooropa)
03. Twilight (fra Boy)
04. Love Is Blindness (fra Achtung Baby)
05. Miss Sarajevo (fra The Passengers OS1)
06. Zooropa (fra Zooropa)
07. The Ground Beneath Her Feet (fra The Million Dollar Hotel)
08. Electrical Storm (fra Best of 1990-2000)
09. Your Blue Room (fra The Passengers OS1)
10. Dirty Day (fra Zooropa)

Achtung Baby er blevet voksen

Jack White giver her sit overvældende bud på Achtung Baby‘s fortabte afslutningssang ‘Love Is Blindness’. I anledning af 20-året for udgivelsen 19. november ’91, genudsender U2 netop i dag denne plade, naturligvis i et hav af forskellige formater. Achtung Baby og det efterfølgende minialbum Zooropa kan stadig ubesværet høres med både stort udbytte og fornøjelse…

Red Right Hand V Raised Right Men

Var rocknroll boksning, ville en oplagt match være et møde over 12 omgange mellem Nick Cave og Tom Waits, to kuldsejlede stand up-kemikere, der begge har skabt mesterværker på at besynge månen som set fra overdrevet i rendestenen. Er det i den sammenhæng for simplificerende at bemærke, Cave’s brutalthumoristiske Grinderman-projekt ofte lyder som et ret forrygende Tom Waits-tributeband?

Efter lang tids fravær er Waits denne uge tilbage med albummet Bad As Me, en varieret samling, der blandt vanlige frontalangreb også tør være mere afdæmpet/følsom end ofte hørt før. Der bliver stadig hamret skraldespandsblues og råbt ned i afgrundsdybe kloakker, men det er pladens flertal af de så sarte (!) og fintspillede ballader – flere nærmest som sendt afsted fra hedengangne Poguesland – der åbner rigtigt op og giver behov for genhør.

I slutnummeret, da en vanligt hæs Waits, akkompagneret af mandolin, accordion og en ensom trompet, støder ind i omkvædet af ‘Auld Lang Syne’, er ikke et øje tørt. Bad As Me, hvor også de mere larmende udladninger kommer med relevans og fokus, præsenterer således Tom Waits på toppen af sin musiks basale virkemidler og fortjener en klar anbefaling.

Journalisten Tim Adams har opsøgt Waits i Californien og The Observer bragte i søndags hans oplysende som underholdende interview derfra. Læs ‘I look like hell but I’m going to see where it gets me’ lige her.

Poetry in motion

Fuck You

Fuck you and your changing the size of your pitch; Fuck You
Fuck you and your ball boys with their towels; Fuck You
Fuck you and your manager’s hat; Fuck You.
Fuck you Stoke, Fuck You.

Fra Liverpool-forum, post-match onsdag aften.

Vejen hjem fra karrieren

I Ekstra Bladet (hvis sandhedsværdi og omtanke altid er interessante parametre) kan man i dag læse:

I sidste uge blev de fire irske gutter i U2 kåret af Q Magazine som det bedste band gennem de seneste 25 år. Men nu sætter frontmanden Bono spørgsmålstegn ved, om bandet stadig er relevant for deres fans, og om de måske skal kaste håndklædet i ringen.

I et interview med Rolling Stone Magazine fortæller Bono, at de øvrige tre bandmedlemmer er irriterede på ham, fordi han flere gange har luftet sine tanker om, at bandet måske ikke længere har en god grund til at fortsætte.

R.E.M. stoppede som bekendt i år, og i Politikens anmeldelse af den faktisk ret udmærkede koncert med Red Hot Chili Peppers i Herning for nylig skrev Simon Lund:

Da jeg for nogle år siden så det, der skulle blive den sidste koncert med R.E.M. på dansk grund, var det et overraskende stålsat band, der ikke ville sygne hen i gyngestolen, men sætter sig i erindringen som et levende band. De var nået til vejs ende om kreativ rockreaktor, men de skrev selv deres efterskrift. Lidt den samme fornemmelse havde jeg fredag aften i Herning.

Jeg ved godt, at nogle nu vil komme med automatiske kommentarer om at “det var også på høje tid, hvis U2 stopper”. Måske har de ret; og så på den anden side – hvis man har lyst til at spille musik, skal man selvfølgelig have lov til at blive ved. Om de så rent faktisk har lyst til at spille mere, er jeg i tvivl om.

Tanken strejfer mig alligevel: Mon ikke der skal være en acceptabel strategi, hvis man vil trække sig tilbage efter mange års tro tjeneste også i musikverdenen? Jeg kender ikke mange musikere, der har annonceret noget sådant. Mark Hollis fra Talk Talk holdt simpelthen op og forsvandt i en slags glemsel. Den canadiske skuespiller Rick Moranis (mest kendt fra en række amerikanske filmkomedier) er et af de bedre kendte eksempler på at man kan trække sig tilbage definitivt fra international showbiz

Og nej, dette er ikke ment som et “for eller imod U2”-indlæg, snarere en overvejelse om hvad rockmusikere mon bør gøre, når de mærker tidens fylde. Jeg kender dygtige akademikere, der er gået på pension og aldrig har tænkt en akademisk tanke siden, men har gravet have og passet børnebørn, og jeg kender andre akademikere, der har skrevet på nye bøger lige til det sidste.

The Third Coming

20111018-220422.jpg

Jeg kan se af en artikel i The Guardian at The Stone Roses bliver gendannet med den oprindelige besætning. Ovenfor er et billede fra pressekonferencen i den anledning. Det er godt at Ian Brown og John Squire igen er på talefod.

Om der kommer noget godt ud af genforeningen, ved jeg ikke. Nogle gange er det ikke rigtig tilfældet, andre gange er det godt. The Go-Betweens er eksempel på en vellykket gendannelse, The Verve er det modsatte.

The Stone Roses’ debutalbum er stadig blandt mine yndlingsalbums, og i mangt og meget var det en indvarsling af det, der fem år senere blev kaldt britpop. (Hvor ville f.eks. Oasis og Liam Gallagher have været uden stenroserne og Ian Brown?) Det længe ventede andet album var ikke af samme format, men heller ikke så skidt som nogle ville gøre det til.

Genforeningen starter med to koncerter i Manchester d. 29.-30. juni (min søster derovre er allerede spændt!) og fortsætter derefter med en verdensturné. Noget siger mig, at The Stone Roses går efter sommerfestivalerne.

From Brussels with love

Setlist: New Order, Ancienne Belgique, Brussels, Belgium, 17/10/11

1. “Elegia”
2. “Crystal”
3. “Regret”
4. “Ceremony”
5. “Age of Consent”
6. “Love Vigilantes”
7. “Krafty”
8. “1963″
9. “Bizarre Love Triangle”
10. “True Faith”
11. “586″
12. “The Perfect Kiss”
13. “Temptation”

14. “Blue Monday”

15. “Love Will Tear Us Apart”