Kategoriarkiv: Rocknroll

Mersey Paradise

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Cam.jpg

Er ved at sammensætte en Merseybeat-playlist til min iPod, da jeg det meste af næste uge er i Liverpool. Og den opgave er ikke nem. For selv om byen har produceret fantastiske ting, kommer mange af dem fra de samme ret få navne. Det føles nok rigtigst kun at have nyere, post-60’er musik med, så der røg Ze Beatles, samt en eventuel “You’ll Never Walk Alone”. Og navne som Frankie Goes To Hollywood, The Farm, Dead Or Alive, OMD, Boo Radleys og Atomic Kitten har jeg ingen lyst til at bruge tid på. De ting der indtil videre står udvalgt til den endelige playlist – udfra reglen “højest 3 sange pr. navn” – er følgende:

Echo & the Bunnymen – Villier’s Terrace
Echo & the Bunnymen – Stars are Stars
Echo & the Bunnymen – Bring on the Dancing Horses
Ian McCulloch – September Song
The Dead 60’s – Seven Nation Army
The Dead 60’s – Train to Nowhere
The La’s – There She Goes
Teardrop Explodes – Treason
Teardrop Explodes – Passionate Friend
Wah Heat – Better Scream
Wah Heat – Seven Seconds to Midnight
Wah! – Disco Joe
The Mighty Wah – Heart as Big as Liverpool
The Mighty Wah – Remember
The Mighty Wah – Story of the Blues
The Coral – Pass it On
The Coral – Dreaming of You
John Lennon – #9 Dream
John Lennon – Instant Karma
John Lennon – Stand by Me
Ladytron – Seventeen
Lightning Seeds – Life’s too Short (Way Out West Vocal Mix)
KLF/Justified Ancients of Mu-Mu – It’s Grim up North
The Wild Swans – Revolutionary Spirit

Så hvad – findes der førsteklasses Liverpool-musik, der ikke er repræsenteret her ovenfor?!? En lignende playlist med udgangspunkt i Manchester havde været så meget, meget nemmere…

M for Malmö for Morrissey

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-shoplifters.jpg

Mens der ventes intenst på, om København er med på tourplanen, står det nu fast at Morrissey spiller Malmö City. Det sker i den store Baltiska Hallen fredag d. 7. april. Billetter at få fra næste mandag på ticnet.se

I dag for 24 år siden…

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-monody.jpg

…den 6. februar 1982 spillede Næste Uges TV og Ballet Mécanique på Jomfru Ane Teatret i Aalborg. Det var dengang, dagen før i går.

Jeg var der ikke selv, men min kammerat Finn var. Han var ovenud begejstret. (Hvad blev der egentlig af Finn?)

Billedet er fra en senere festival i Århus. Freshly Riots var og er det største band nogensinde fra Vesthimmerland. Sangeren fra Ballet Mecanique udsender stadig albums med ujævne mellemrum.

Historien bag den danske punk/”nyrock”-scene er delvist dokumenteret på http://www.garagerock.dk.

Anbefaling for en weekend

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BB.jpg

Sangerinden Isobel Campbell fra lyse, gennemsigtige Belle & Sebastian koblet med Mark Lanegan, mørkets egen stemme fra Queens of the Stone Age, Screaming Trees og en række dystre soloplader. På papiret ser den kombination hverken lykkelig eller holdbar ud, men virkelighed overrasker heldigvis. For de to har sammen på nye Ballad of the Broken Seas skabt et dragende kontrastfyldt univers, bygget op hovedsageligt omkring hendes enkle, skeletagtige sange.

Hun er Nancy Sinatra, han er Lee Hazlewood, uskyld møder udyr, men uden at vi behøver kalde det kitsch. Dertil stikker Lanegan som sanger alt for dybt. I en tørt blæsende udgave af Hank Williams’ evergreen “Ramblin’ Man” synger han passende ” I love to see the towns a-passin’ by / And to ride these rails ’neath god’s blue sky / Let me travel this land from the mountains to the sea / ’cause that’s the life I believe he meant for me / And when I’m gone and at my grave you stand /Just say God called home your ramblin’ man”, mens hendes stemme forgæves kalder ham, så ikke et voksent øje ønsker at forblive tørt.

Arcade Moon

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-35.jpg

Hvad er der med Arcade Fire og måneskin? Her endnu en dødssejlende plakatsymfoni for by, mennesker, og fuldmåne. Og så med gotisk skrift! Nu må jeg altså snart høre Funeral igen…

Alderen trykker

Tag det roligt, jeg er ikke fan af dem. Men Jens’ indlæg om Arcade Fire og kommentarerne til det fik mig til at tænke på mit 20-års-skolejubilæum, hvor mine gamle skolekammerater insisterede på at høre Smokie o.lign. til ud på den lyse morgen. Jeg havde taget nogle cd’er med, som jeg troede ville egne sig til fest, bl.a. Afghan Whigs (1965) og – nå ja – Love Shop (bl.a. 1990, for nu at blive ved årstallene). Ingen vidste hvad det var for noget, ingen ville høre det. Det var bare for moderne og underligt for dem.

Lad os ikke ende sådan, vel?

Arcade Fire

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-52741.jpg

Arcade Fire’s debut Funeral blev årets plade næsten overalt i Europa. Jeg kom ikke op på den massive hype, men efter at have set ovenstående AF-plakat, må jeg vist høre det canadiske band igen. Hvis Funeral kan levere bare halvt så meget svævende undergang som det måneskinsbelyste pariserhjul, vil jeg med…

Exene

Error: cannot resize images other than JPEG or PNG; or file not foundError: could not write imagehttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-la.jpgError: cannot resize images other than JPEG or PNG; or file not foundError: could not write image

© Exene Cervenka/X

The boy looked at Johnny

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-JR_02.jpg

Det kan godt være han i dag er reduceret til celebrity-shows og fame-business. Men engang, for længe siden, flyttede han de store bjerge. John Lydon, eller Johnny Rotten som han hed med Sex Pistols, bliver 50 i dag. Hvor var det trist da Pistols blev gendannet. Her en hurtig top-5 over de bedste øjeblikke med John:

1. Public Image – Public Image Ltd.
2. God Save The Queen – Sex Pistols
3. I Wanna Be Me – Sex Pistols
4. Bodies – Sex Pistols
5. Substitute – Sex Pistols

Billedet ovenfor er taget under en af Sex Pistols-koncerterne på Daddy’s Dance Hall, København, d. 13/14 juli, 1977.

Engelsk syge

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-NME.jpg

Vi talte om New Musical Express, og den meget specielle britiske musikjournalistik, hvor helt nye bands konstant skrives op til en forventning og størrelse, kun de færreste af dem kan leve op til. Skiftende trends, brug og smid væk, pop i ordets oprindelige forstand som noget meget flygtigt, det er hvad NME er.

Jeg læste selv NME ugentligt helt op i 90’erne, men kom til det punkt, hvor bladet én gang for meget havde løjet et eller andet håbløst band op som the next big thing. At redaktionen så samtidig kørte en udryddelseskampagne mod personen Morrissey gjorde ikke min købelyst større.

Men NME er der endnu i kioskerne. Med en forsidegrafik så rodet og grim, at den til forveksling ligner de danske sladderugeblade. Sådan var det ikke i slut-70’er/start-80’erne, da fotografer som Pennie Smith og Anton Corbijn arbejdede for bladet. Da havde man i designet en stilistisk enkelthed, som gik godt i spænd med hele den post-punk scene man rapporterede fra og om. Det var også perioden, hvor man gennem så skarpe skribenter som Paul Morley, Adrian Thrills og Chris Bohn turde tage rock-journalistikken og dens læsere nye steder hen.

I denne uges NME har bladets nuværende redaktion sammensat en top-100 over de bedste britiske plader nogensinde. Da vi her på siden er store tilhængere af top-lister, bringer vi den uden tøven. Fordi sådan en liste inspirerer til at gå ud og blive beriget af både ny og ældre musik. Men også fordi den så klart illustrerer NME’s tidsfacistoide problem.

Prøv nu bare at se hvad der ligger på 5. pladsen over “bedste britiske plader nogensinde” – temmelig bizart! Til sammenligning dukker Rolling Stones – hvem er de? – først op som # 43. Og Beatles’ Sgt Pepper, der altid plejer at komme ind i top-3 i lister over indflydelsesrige udgivelser, er ligesom f.eks. The Cure’s Pornography slet ikke med blandt de 100:-D

Well, her er NME-nedtællingen så. Lad høre hvis nogen har det rigtige bud på de 5 eller 10 bedste britiske plader fra helt tilbage til lige nu…

100: Derek And Clive – Live
99: Patrick Wolf – Lycanthropy
98: Roots Manuva – Run Com Save Me
97: Led Zeppelin – Led Zeppelin IV
96: Adam And The Ants – KingsOf The Wild Frontier
95: Julian Cope – Jehovakill
94: The Futureheads – The Futureheads
93: Brian Eno – Here Come The Warm Jets
92: Oasis – (What’s The Story) Morning Glory?
91: The Fall – This Nation’s Saving Grace
90: Supergrass – I Should Coco
89: Blur – Parklife
88: Underworld – Dubnobasswithmyheadman
87: Small Faces – Ogden’s Nut Gone Flake
86: George Harrison – All Things Must Pass
85: ABC – The Lexicon Of Love
84: Redskins – Neither Washington Nor Moscow
83: Wire – Pink Flag
82: Happy Mondays – Pills ‘N’ Thrills And Bellyaches
81: Antony & The Johnsons – I Am A Bird Now
80: Black Sabbath – Paranoid
79: Teenage Fanclub – Bandwagonesque
78: Aphex Twin – Slected Ambient Works 85-92
77: The Beta Band – The Three Eps
76: Cornershop – When I Was Born For The 7th Time
75: Tricky – Maxinquaye
74: Prodigy – Music For The Jilted Generation
73: Kaiser Chiefs – Employment
72: Joy Division – Closer
71: Buzzcocks – Love Bites
70: Spacemen 3 – The Perfect Prescription
69: Roxy Music – For Your Pleasure
68: The Pretty Things – SF Sorrow
67: Coldplay – A Rush Of Blood To The Head
66: Elvis Costello – This Year’s Model
65: Radiohead – Kid A
64: Gang Of Four – Entertainment!
63: David Bowie – The Rise And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars
62: Saint Etienne – Fox Base Alpha
61: Echo & The Bunnymen – Ocena Rain
60: The Human League – Dare!
59: The Clash – The Clash
58: Suede – Dog Man Star
57:The Cure – Head On The Door
56: Portishead – Portishead
55: Bloc Party – Bloc Party
54: Morrissey – Vauxhall & I
53: The Rolling Stones – Let It Bleed
52: Madness – One Step Beyond
51: Billy Bragg – Talking With The Taxman About Poetry
50: The La’s – The La’s
49: The Who – My Generation
48: Elastica – Elastica
47: The Libertines – The Libertines
46: Pulp – His ‘n’ Hers
45: The Streets – A Grand Don’t Come For Free
44: Joy Division – Unknown Pleasures
43: The Rolling Stones – Exile On Main Street
42: The Jesus And Mary Chain – Psychocandy
41: Kate Bush – Hounds Of Love
40: Dizzee Rascal – Boy In Da Corner
39: Ride – Nowhere
38: Spiritualized – Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space
37: Manic Street Preachers – The Holy Bible
36: The Beatles – The Beatles
35: Radiohead – OK Computer
34: The Jam – All Mod Cons
33: Coldplay – Parachutes
32: The Zombies – Odessy And Oracle
31: Massive Attack – Blue Lines
30: Suede – Suede
29: Led Zeppelin – Led Zeppelin II
28: Nick Drake – Bryter Later
27: PJ Harvey – Dry
26: The Smiths – Hatful Of Hollow
25: The Kinks – The Village Green Appreciation Society
24: Pet Shop Boys – Please
23: New Order – Technique
22: Super Furry Animals – Radiator
21: Muse – Absolution
20: The Beatles – Rubber Soul
19: The Smiths – Strangeways Here We Come
18: Franz Ferdinand – Franz Ferdinand
17: The Streets – Original Pirate Material
16: Dexy’s Midnight Runners – Searching For The Young Soul Rebels
15: Primal Scream – Screamadelica
14: David Bowie – Hunky Dory
13: The Verve – A Northern Soul
12: The Specials – Specials
11: Radiohead – The Bends
10: The Libertines – Up The Bracket
9: The Beatles – Revolver
8: The Clash – London Calling
7: Pulp – Different Class
6: Blur – Modern Life Is Rubbish
5: Arctic Monkeys – Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not
4: Sex Pistols – Never Mind The Bollocks
3: Oasis – Definitely Maybe
2: The Smiths – The Queen Is Dead
1: The Stone Roses – The Stone Roses

Engelske sange

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-meds.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-MozR.jpg

Ikke at det nogensinde har været et favoritband på disse kanter, men hvis man endelig er i ondt humør, har Placebo store kvaliteter der kan bruges. Derfor et slag her for deres kommende album “Meds”, der udsendes d. 9. marts og indeholder følgende sange:

1. Meds
2. Infra-red
3. Drag
4. Space Monkey
5. Follow The Cops Back Home
6. Post Blue
7. Because I Want You
8. Blind
9. Pierrot The Clown
10. Broken Promise
11. One Of A Kind
12. In The Cold Light Of Morning
13. Song To Say Goodbye

Har fået lyttet mere til Richard Ashcroft’s Keys to the World, og med de forventninger hans fortid lægger op til, synes det desværre en skuffelse, han her har udsendt. Sangene er – med 2-3 undtagelser – simpelthen for blodfattige, giver mest lyst til at høre noget andet, måske Verve. Ærgeligt, ærgeligt!

Og hvad er det med Arctic Monkeys? Læser at de har solgt langt over 100.000 eksemplarer af debut’en bare på udgivelsesdagen i mandags. Hvilket i den engelske presse gør dem til det “største” band, siden Oasis bragede igennem lydmuren, for over 10 år siden. Og husk, her taler vi “Supersonic”, “Live Forever”, “Cigarettes & Alcohol”, “Slide Away”, altså sange der i dag har evergreen-status!

De AM-singler vi har hørt lyder ikke som noget der vil blive husket i morgen. Måske okay, men så heller ikke meget mere. Så kan nogen her fortælle what all the fuss is about?!? Og om hypen tilnærmelsesvis er berettiget? Der kommer et tidspunkt i enhvers musikliv, hvor man bare ikke længere tror på NME…

Tak til pete1970 for dette slørede billede. Er det mon så det rigtige Morrissey-cover til Ringleader of the Tormentors, eller hvad…?

Here we go again

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Yellow.jpg

Her et glødende billede af Elvis. Men hvorfor? Jo, i dag er det 37 år siden ufejlbarlige Suspicious Minds blev indspillet i American Studios, Memphis, Tennessee, USA. Det må være mere end grund nok.