Kategoriarkiv: Rocknroll

The Walkmen kom til Lisbon

Og godt en uge før The Walkmen for første gang nogensinde gæster København og Danmark ser setlisten således ud:

20101114 @ Coliseu dos Recreios, Lisbon, Portugal
While I Shovel The Snow
In The New Year
Angela Surf City
The Rat
Blue As Your Blood
Victory
On The Water
Everyone Who Pretended To Like Me Is Gone
Canadian Girl
Woe Is Me
Lisbon
All Hands And The Cook
Juveniles
+ + +
Dónde Está La Playa
I Lost You
We’ve Been Had

Leeds United

Leeds United’s hårdhed i klubbens storhedstid i 70’erne – som beskrevet i David Peace’s populære bog The Damned Utd – kunne dengang få de fleste engelske fodboldhold til vel nærmest at ryste af skræk. Og de af os der i de år så Tipsfodbold husker vel Leeds-personligheder som Billy Bremner, Norman ‘Break-a-leg’ Hunter og Big Jack Charlton som usædvanligt rå og konfliktopsøgende fodboldspillere – skræmmende men fascinerende no-nonsense-mænd klædt i hvidt. The Sunday Observer talte i går med Johnny Giles, der i de år var Leeds United’s samlende midtbanespiller – følg ham ned af Memory Lane mod Elland Road lige her.

Typisk Leeds: Føromtalte klubanfører Billy Bremner – ja, ham DR-kommentator Niels Christiansen aldrig kunne se uden at fremmumle de to ord ‘lille terrier’ igen og igen – endte iøvrigt sin skotske landsholdkarriere under dubiøse omstændigheder i København, september 1975. Wikipedia skriver således:

His last cap came against Denmark in September 1975 – an incident in Copenhagen after the game led to a lifetime ban from international football along with four other players, Willie Young, Joe Harper, Pat McCluskey and Arthur Graham. The five allegedly were ejected from a night-club for rowdy behaviour. This was after breaking a 1am curfew to indulge in a bout of heavy drinking. Then, an SFA official was none too pleased when he entered the room of Bremner and McCluskey to find them turning a bed upside down in a drunken prank. Ronald McKenzie, the Scottish team trainer, resigned his post as he admitted to being involved as well.

Leeds United slog i weekenden hjemme Bristol City med 3-1, på et hattrick af indskifter Luciano Becchio, og ligger derved lige nu # 5 i The Championship…

Endelig udgivet!

Hvorfor skulle det tage helt fra jeg var 14 år til nu, at udgive en så fremragende sang i egen originalversion?!? Patti Smith’s cover er cool nok, klart iorden, men det her holder bare en helt anden klasse og kunne have været en vigtig hjørnesten i soundtracket til slut-70’erne for os alle – for fanden da, Bruce!!!

You'll never Walkmen alone

Hvilken optimal weekend man kunne have i Liverpool lige nu! Ind i aften at se The Walkmen på The Academy (som support for The Black Keys), og så i morgen eftermiddag op til Anfield at se drengene slå Chelsea hjem. Well, det første kan lade sig gøre, det andet synes i denne mørke Hodgson-alder helt umuligt. I aftes headlinede The Walkmen i St. Philip’s Church i Salford, Manchester – her nedenunder et snapshot fra showet og aftenens setliste…

Liverpool – Chelsea, søndag, kl. 17.00, 6’eren/downthelocal

Blue As Your Blood / Angela / Woe Is Me / Victory / Louisiana / On The Water / Everyone ? / While I Shovel The Snow / Canadian Girl / Thinking about A Dream I Had / All Hands And The Cook / In The New Year / Juveniles /// The Rat / We’ve Been Had

LS Insider

Ovenstående er titlen på den hjemmebrændte CD Jens U forærede både Henrik Hall og Mikkel Damgaard tidligere på året, som både musikalsk EPO og en slags løs intentionserklæring fra hans side om, hvilket musikalsk verdenshjørne det kommende LS-album man skulle igang med – i mandags udsendt som Frelsens Hær – gerne måtte tage en vis form for lyd- og tilgangsmæssigt afsæt i. Morten K har på YouTube, under titlen Frelsens Løse Hensigtserklæringer, genskabt hele LS Insider som selvstændig playlist – se og hør resultatet lige her.

10957 dage der rystede verden

Hvad er 30 år i rocknroll? Det er f.eks. det tidsrum der i dag præcis er gået siden Næste Uges TV, postpunkbandet fra Viborg der først fik den by til at kunne synes lille, blev dannet og spillede sammen allerførste gang. Men inden trafikken nu stopper i gader landet over og folkejublen bryder løs for at fejre det populære orkester, her et par snapshots af skiftende alvorlige besætninger, kronologisk oppefra og ned, fra 1980 og tre-fire år frem. Hvem iøvrigt kan den unge rotte øverst, med trommestikker for øjne og The Clash-badge på hjertet, mon være?

For de af jer der må være interesserede i hvordan disse billeder ca. har lydt nede i den midtjyske undergrund, her et NUTV-track indspillet i foråret 1982…

Escape Artists flygter ikke fra tidens tand

Escape Artists var den stolte trio fra Haderslev, der om nogen blandt mange sortklædte contenders lød mest som de jyske Joy Division-arvtagere. Deres bastante lyd og alvor fra dengang findes velbevaret på den samtiddge dobbelte Irmgardz-provinssampler Somewhere Outside, hvor bl.a. også Haderslev’s dadaist-poppers Tristan T (inkl. Benny Woitowitz fra Escape Artists), Århus’ fremragende Moral og Viborg’s håbefulde Næste Uges TV kan opleves for sort/hvid postpunk-udblæsning. Escape Artists gik i opløsning dengang, men er såvidt vides pt. under en form for gendannelse, et faktum understøttet af nederste billede fra nu, hvor bandet poserer som sig selv 27 år tidligere. Fascinerende…

Robert Smith synger Crystal Castles

For nogle uger siden bed vi her mærke i The Crystal Castles’ pladeselskabsslægtskab med The Cure på Fiction Records. Mon ikke det er den forbindelse, som nu giver sig udslag i følgende samarbejde, hvor Robert Smith har taget mikrofonen på den kommende singlebversion af Toronto-duoen’s ‘Not In Love’ fra forårets CC-album? Robert har altid, siden de allerførste singler med The Cure, haft sin helt egen nærværende måde at bære en enkel popsang hjem på, en vindende kvalitet han endelig igen benytter på samarbejdet her…

Håkan, du var bättre förr…?

Nej, han var ikke. 1888 gjorde allerede opmærksom på det i en kommentar her i går: Slutnummeret på 2 Steg Från Paradise, det nye Håkan Hellström-album, er en af årets allerbedste sange. Lige dele Håkan-bekendelse, oldtimer svensk folkesang, Mercury Rev når som bedst, Morrissey ditto og skæbnepåkaldende soul, tilsat et kraftigt stænk George Harrison i de omkvæd, er sangen den perfekte forløsende afslutning på et album, hvis sange umiddelbart måske ikke synes af så meget, for derefer blot at vokse sig kongestore og betydningsfulde. Hør selv her…

,

På danske læber

Klar over, hvor mange imponerende gode danske udgivelser der udkommer lige nu? Tag f.eks. bare de følgende seks her, sat i vilkårlig rækkefølge: Chimes & Bells, De Eneste To, Our Broken Garden, The Rumour Said Fire, Kira, Figurines. De musikmørke halvfemsere synes skønt langt borte i den rigdom – hep, DK!

Astronautens søn

En helt rigtig lørdag aften i Falkoner Teatret med sønderrivende Grinderman, Nick Cave’s prædikantstol af et punktunet bluesband. 12-13 hæsblæsende numre og 3 regulære sange blev det til inden flere tusinde hylende ører blev sendt velafstraffet ud i det regnende oktobermørke. Her en af de få deciderede sange, udstikkeren ‘Man In The Moon’ fra Grinderman’s debutalbum, optaget forleden i Wien…

MAN IN THE MOON

My daddy was an astronaut
That’s what I was often taught
My daddy went away to soon
Now he’s living on the moon
Hang on to me people we’re going down
Down among the fishes in an absence of sound
It’s the presence of distance and it’s floating in time
It’s lack and it’s longing and it’s not very kind
Sitting here scratching in this rented room
Scratching and atapping to the man in the moon
About all the things that I’ve been taught
My daddy was an astronaut

© Nick Cave