Kategoriarkiv: Rocknroll

Over Sundet

thacdkarlek

Hvad gør man en fredag i marts, når det er blæsende gråvejr og vinter endnu ligger tungt over land? Man kunne måske stige på et tog, rasle sig langt bort. Tage over Sundet, til fremmede Sverige, til universitetsbyen Lund, ikke langt fra Turning Torso City. Der har Thåström i aften tourpremiere på Olympen, nær ved banegården. Hans nye album Kärlek Är För Dom tages i dag for første gang  hjem fra skivaffärer. Og derfor er der  koncert. Man har bygget en mægtig bro fra København for længe siden, henover det isgrå vand, hvor små biler kan køre, også mod Lund, med musik i kabiner. Derovre er vejene som sortere og mere rummelige end her. Showet starter præcis kl. 19.30, så der er ikke meget tid til at fare vild. Sverige er et tight land timewise. Måske derfor at Thåström elsker København. I aften vil de elske Thåström i Sydsverige. Og vi kan få være med.

SOM TÅG AF LÄNGTAN

Det är som långa tåg av längtan
massa människor som var med
långa tåg som aldrig väntar
upp för berget sen så ner

Vi hörde rälsen när den sjöng för oss
vi satt tysta och bara lät det va
ibland kunde vi känna smaken av smultron
ibland doften av hav

Det var som långa tåg av längtan
en del av oss fick aldrig nog
vi stanna till i städerna på natten
det var folk som skulle på

berättade sagor för varandra
om hur vi fallit ur en ängels kam
ibland kunde vi se ljusen från fyrton
genom rök o piss o damm

Det var som långa tåg av längtan
det var som långa tåg av längtan

Vi hade våra egna frekvenser
jag ville aldrig veta var vi var påväg
jag satt o såg hur regnet slog mot fönstret
å jag bara älskade att få va med

Det var som långa tåg av längtan
långa tåg av längtan
långa tåg av längtan
långa tåg av längtan

© Thåström

En ny linje?

u2-no-line-on-the-horizon

Her er årets første rigtigt kontroversielle indlæg.

Vi er mange (f.eks. denne blogs forfattere) der godt har kunnet lide U2 engang, men er blevet grundigt trætte af især Bono og hans tiltagende selvfedme. Nogle læsere af denne blog synes, vi af den grund har nærmet os det hetzagtige. Musikalsk har der da heller ikke været meget at komme efter hos U2 i det seneste lange stykke tid. Især How to Dismantle an Atomic Bomb var en træls oplevelse.

Men – og nu kommer det – jeg synes faktisk, No Line on the Horizon er et hæderligt album. Da sangene dukkede op på nettet, bestemte jeg mig til at høre dem og jeg endte med at være så positivt stemt at jeg faktisk har købt albummet for nogleogtres kroner på WWW.

Ligesom  R.E.M.’s Accelerate og Bruce Springsteens Magic har U2 forsøgt at vende tilbage til gamle dyder, her til begyndelsen af 1990’erne og lyden fra Achtung Baby og Zooropa. Resultatet er ikke på niveau med nogen af disse to albums; mindre kan nu også gøre det. Brian Enos fingeraftryk er især tydeligt på f.eks. “Moment Of Surrender” og “Cedars Of Lebanon”, og nummeret “Magnificent” er ganske vist endnu et “jeg råber ud over stadion oppe fra bjerget”-U2-epos, men er så et vellykket et af slagsen. Eno er selvfølgelig ikke garant for noget som helst i sig selv; han har trods alt også produceret f.eks. gabere som Coldplay og Slowdive. Men her går det okay.

Selvfølgelig er min nyfundne ideologiske platform ikke uangribelig. Jens spurgte mig f.eks., om jeg nu ville være så frisindet og åben over for f.eks. Big Fat Snake (et vilkårligt ensemble af dette navn) at jeg også ville give dem en chance. Netop hér vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Forskellen er måske den, at jeg selv efter mange år aldrig har hørt noget med fadølsgruppen, som jeg kunne lide.

Stemmen bag stemmerne

get-guilty

Neko Case udsendte Middle Cyclone tidligere i år. Det var der ikke mange her, der reagerede på. Nå, det er brugernes problem, som vi plejer at sige på redaktionen. Vi ved nemlig godt, hvad der er skidt og hvad der er kanel (og vi skriver det gerne og ofte).

Lidt tidligere i år udsendte A.C. Newman, der også er med i The New Pornographers, sit andet soloalbum, Get Guilty. Hvor Neko Case lyder ikke som The New Pornographers, når hun er sig selv, er det ganske anderledes med Carl Newman (som han også kalder sig). Den lyse vokal, vokalarrangementerne og melodierne, de snurrige tekster… her er det meget let at høre, hvem der er bagmanden i det canadiske ensemble. Get Guilty er ikke så umiddelbar som pornografernes seneste, Challengers, men giv tid, giv tid. Så åbner der sig et fornuftigt lille popalbum for jeres øren.

Hent en MP3-fil med åbningsnummeret, “There May Be Ten Or Twelve”, her.

U 360

u22

Stor nyhed i dag, at hvalrossernes solbrilleklub her ovenfor ikke besøger DK på deres kommende globale 360 Tour. Det vil sikkert ærgre mange, for se lige, hvad man ifølge JP går glip af:

– Der bliver ifølge bandets hjemmeside u2.com tale om et helt unikt show, designet af bandets showmester, Willie Williams, og Mark Fisher, arkitekten bag U2-turneer som Zoo TV, PopMart og Elevation samt Vertigo. Der bliver tale om, at gruppen optræder på en 360 graders scene, der skulle gøre det muligt for tilhørerne hele vejen rundt på stadion at følge med i, hvad der foregår.

Helt unikt! Showmester! Og det bliver altså muligt for publikum hele vejen rundt på stadion, at følge med i præcist hvad der foregår. Intetsomhelst skjult for nogen. Det lyder vildt. Og nyt. Og meget, meget spændende. Mon man også kan købe solbriller?

Folket mod Viskinde/Blichfeldt-top10

01. Big Big World – Lisa Germano
02. Fat City – Imperiet
03. Snake Skin Lady – Robert Forster
04. Big Old Sign – Mark Olson & The Creekdippers
05. Femme Fatale – The Velvet Underground feat. Nico
06. Snakepit – The Triffids
07. Big Black Car – Big Star
08. You’re The One For Me Fatty – Morrissey
09. Long Snake Moan – PJ Harvey
10. Money (That’s What I Want) – Backbeat Band feat. Greg Dulli

Tænder synker ind i hjertet

rachaelyamagata-elephantsteethsinki

Kan være svært med de talløse utilpassede singersongwriterpiger på guitarer og klaverer, gennem pladeselskabsfoyerer og radiobølger dag og nat. En der rager langt op over mængden, ja, når hun her er bedst nærmest op i Gillian Welch- og Cat Power-højder, er amerikansk-japanske Rachael Yamagata. Hendes nye – hun har ifølge hurtig webresearch lavet en anderledes mainstream-orienteret plade tidligere  – dbl-album Elephants/Teeth Sink Into Heart  er en på det nærmeste opløftende musikalsk rejse gennem tab og længsel.

Elephants er den afdæmpede afdeling med sine ni langsomt udfoldende sange, mens meget anderledes Teeth Sink Into Heart er temperamentets holdeplads, befolket af konfrontationslyst, distortede guitarer og utålmodig fart på samtlige fem tracks. Sidstnævnte plade er ret ligegyldig. En PJ Harvey kan det spil så langt mere overraskende originalt. Hvorimod Yamagata’s Elephants står helt på egne ben, åbner op og trækker sit stik sikkert hjem, med udstrakte men skarpe sjælebilleder, i en patineret klassisk lyd, der flere gange – mest mærkbart på ‘Little Life’ og mageløse ‘Horizon’ – fortaber sig og farer vild i egen overvældende skønhed. Det sidste er helt forståeligt. Absolut en anbefaling værdig.

3:04

timeneonboysep0

Årets 3. måneds 4. dag indtages her med en solbeskinnet og stærkt USA-domineret (9-1) top-10 over sange der præcist sprinter hjem på 3:04. Lad høre andre bud!

01. There But For Fortune – Phil Ochs
02. To Be Young – Ryan Adams
03. Sound And Vision – David Bowie
04. St. John The Gambler – Townes Van Zandt
05. Love Comes In Spurts – The Neon Boys
06. Ramblin’ Man – Hank Williams
07. California Über Alles – Dead Kennedys
08. The Sun Ain’t Gonna Shine Anymore – The Walker Brothers
09. Born To Lose – Johnny Thunders & The Heartbreakers
10. Daddy’s Girl – Dream Syndicate

Det var en lørdag aften…

…og Love Shop var i Glassalen i den lukkede have Tivoli, for at modtage IFPI’s Ærespris af Peter AG og Anders Breinholt. Sidstnævnte havde en skarp aften som gennemgående vært ved et uddelingsshow, hvis underholdningsværdi kun er steget siden de ‘store’ TV-transmitterede år i Forum. Hele seancen sluttede med LS på scenen, første optræden i den sammenhæng siden ‘Øjne Jeg Aldrig Har Set’ i Bella-Centret, DMA/Grammy årgang 1991! Her lørdag aftens ‘setliste’:

Alle Har En Drøm At Befri
Love Goes On Forever
Kræmmersjæl

kulhellstr_m_1_03-0_325684q

© Sara Galbiati/Politiken – En døende Hurricane Gilbert og Håkan i Vega.

Og søndag til Håkan Hellström i Store Vega, hvor hovedpersonen spillede et smukt og som altid engageret show, med en noget mere voksen og tilbageholdende setliste end vanligt. Han er med årene gået fra at synge opsigtsvækkende off-key til nu, at være den fuldbårne sanger, der arbejder med frasering, nuancer og mikrofonteknik. Lyder den beskrivelse kedelig er det en fejl, for Håkan og hans sejlende sømænd løftede Vega’s gulv op fra grå søndag til et så specielt sted, hvor enhver blev kommunikeret til, som var han/hun Håkan’s bedste, nærmeste, tætteste ven. Det mestrer han med sin vindende person og et voksende bagkatalog, der i Vega mønstrede en imponerende setliste af fejlfri sange. Showet sluttede sent, da et udspillet band forsvandt bagud, mens Håkan selv blev stående inde forrest på scenen, snakkende med sine mange svenske tilhængere, der – helt som ham selv – bare ikke kunne få nok. Fantastisk.

ab3d7502afa144688be0c366040ecd77_barcelon

Explodera batteria: Atleti’s El Kun har knockoutet Barcelona 4-3 søndag aften.

Langt fra store europæiske aftener

liverpoolbackyard

IT’S GRIM UP NORTH

Bolton, Barnsley, Nelson, Colne, Burnley, Bradford,
Buxton, Crewe, Warrington, Widnes, Wigan, Leeds,
Northwich, Nantwich, Knutsford, Hull, Sale, Salford,
Southport, Leigh, Derby, Kearsley, Keighley, Maghull,
Harrogate, Huddersfield, Oldham, Lancs, Grimsby, Glossop,
Hebden Bridge

It’s Grim Up North
It’s Grim Up North

Pendlebury, Prestwich, Preston, York, Skipton, Scunthorpe,
Scarborough-on-Sea, Chester, Chorley, Cheedle Hulme,
Ormskirk, Accrington Stanley and Leigh, Ossett, Otley,
Ikley Moor, Sheffield, Manchester, Castleford, Skem,
Doncaster, Dewsbury, Halifax, Bingley, Bramall

Are all in the North
It’s Grim Up North

© The Justified Ancients of Mu Mu / KLF

Middlesbrough – Liverpool, lørdag, kl. 16.00, Canal+/downthelocal

Out of time

sound-and-vision-rolling-010

© Tom Murray/Sound & Vision

Det er deres første fotosession nogensinde. Hvem ved hvad i morgen bringer af spotlight og berømmelse? The Rolling Stones foran fem telefonbokse, Marble Arch, London, 1963.

Den scene og lyd som The Rolling Stones repræsenterede back then er ikke gået henover hovederne på de unge bands i dag. Hør her svenske Mandi Diao‘s nye  ‘Gloria’ i et liveklip fra SVT’s ‘Popcirkus’. Well okay, lyder ved nærmere tjek måske allermest som nutidige The Coral, men da sidstnævntes musik også spiller sig ud gennem en 60’er-tidsmaskine, går referencen vel an anyway…

Og nu vi er ved Sverige, spiller selveste Håkan Hellström i Store Vega søndag aften. Der er endnu billetter at få, så hvis nogen aldrig har oplevet Håkan og hans GBG-sømænd  holde gribende fest, så herfra en ubetinget anbefaling til, det endelig må ske nu. Hans euforiske aftener i projektørlys er ialfald alle showpengene værd, selv når kalenderen siger søndag.

It's Blitz

yeahyeahyeahs

Vel er det så! Yeah Yeah Yeahs, endnu et af de fremadstormende New York City-bands, synes at have brugt den lange tid siden sidste album smart. I april udsendes det nye album It’s Blitz og herfra lyder sangen med den Echo & The Bunnymen-lånte titel ‘Heads Will Roll’ allerede decideret overvældende – hvem sagde sci-fi-Blondie!? Strømlinet cool, klassisk sort og tidsopløsende skarpt. Paven af Dublin, der mistede nogenlunde samme ubesværede tilgang da han måtte bære verdens frelse på sine skuldre, vil blive grøn af misundelse når han hører ‘Heads Will Roll’ her.

Stødt på en søndag

Søndagens cover:

90

Søndagens avisord: ‘Vejvrede’

Søndagens regnestykke: Coca-Cola Zero + Kodymagnyl

fernando-torres_1342232c

Det Dejlige Menneske ser hovedrystende på Kuyt’s ryg, hvor mange engelske mesterskaber Man United har efter denne sæson.

Søndagens skuffelse: LiverpoolManchester City 1-1

Søndagens sang: ‘Reich Der Träume’ med en pige fra Vestberlin, der kalder sig Nico.

REICH DER TRÂUME

Schlaf hol’ mich ein trag’ mich fort ganz allein
In die Welt meiner endlosen Träume

Schlaf wieg mich ein weh mich weg ganz allein
In das Reich meiner endlosen Träume

Weh’ mich hinaus treib’ mich fort und geschwind
In die weite Welt milder Nächte

Laß mich siegen, laß mich sterben
Laß mich lieben, laß mich fliegen
Laß mich siegen, laß mich sterben
Laß mich lieben, laß mich fliegen

La la la la la …

© Lutz Ulbrich

He saw the light

c7181ad0-5cf7-463c-af73-1aec35a79a95

Ved ikke om den i sig selv er god, men dens stormfulde hovedperson og hans epokeførende musik gør den under alle omstændigheder værd at stille ind på; amerikansk dokumentar i aften på landets bedste TV-kanal om long gone daddy Hank Williams.

Honky Tonk Blues, lørdag kl. 21.05-22.00, DR2

Any day now

girls69

For 40 år siden i aften indspillede Elvis i Memphis’ American Studios sin version af Bob Hilliard/Burt Bacharach’s ‘Any Day Now’. Sangen dukkede op på comeback-studiealbummet From Elvis In Memphis, udsendt juni samme år og uden nogen tvivl Elvis’ allermest tilfredsstillende longplayer. Hvilket ikke siger så lidt. Nyd ‘Any Day Now’ her.