Kategoriarkiv: Rocknroll

Tom Verlaine


Han kom til Danmark i år sammen med Patti Smith og hendes band, mens der endnu var de der varme sensommernætter. Vi kørte i bil ud til Amager den aften, mens mørke faldt over by og land, for at opleve dem. En så intens koncert med Patti Smith’s tunge fortid i centrum. Tom Verlaine gemte sig i et hjørne af scenen, bag skygge og sin febrilsk klagende guitarlyd. Tom Verlaine spillede engang den samme helt specielle guitar i bandet Television. Deres debutplade Marquee Moon rakte tårnhøjt ud efter himlen. Tom Verlaine lød ikke som nogen anden, så strålende af åndeløs tilstedeværelse og sikker elektrisk nerve han skred. Tom Verlaine var en sky person, hans sangstemme gav ham væk, allerede dengang. I dag bliver han 56 år gammel. Ikke længere nogen ung New York-håbefuld artrocker sammen med Richard Hell. Ikke længere udgiver af tidsløse plader, man kan rejse med på. Tom Verlaine, fører af en nu tilbagetrukket tilværelse. Tom Verlaine, skjult under hvid bøllehat. Tom Verlaine, på the quiet life. Tom Verlaine, som glemt i dag.

Sandinista!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-sandinista.jpg

Ved ikke om det er rigtigt, men når jeg hører den, huskes det som om den vinter må have været bitterlig frostkold i Viborg og omegn. For 25 år siden i dag udkom “Sandinsta!”, The Clash’s spraglede 3-dobbelte LP, en kaotisk men ofte fantastisk rodebutik af en plade. Mange mener man kunne have haft en fremragende og fokuseret enkelt-LP, var en 24-26 af de ialt 36 (!) sange blevet skåret fra, men sådan skulle det altså ikke være ifølge The Clash. Som klassisk enkelt-album kunne “Sandinista!” ellers måske have haft følgende prægtige indhold:

1. Police On My Back
2. One More Time
3. Something About England
4. The Equaliser
5. Up In Heaven (Not Only Here)
6. The Street Parade
7. The Sound Of The Sinners
8. Rebel Waltz
9. The Call Up
10. Somebody Got Murdered
11. Broadway
12. The Magnificent Seven

Ekstra Bladet tager Vejen Hjem Fra Rocknroll

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-VHFR.jpg

Ekstra Bladet har kåret årets 20 bedste danske plader og Vejen Hjem Fra Rocknroll indtager 3. pladsen på den liste – efter henholdsvis Bigstok Røgsystem og Mew – med følgende begrundelse:

“Unmack fik en overvældende begyndelse på solokarrieren med disse 11 fremragende popsange. Fornøjelsen bliver selvfølgelig ikke mindre af, at Unmack er leveringsdygtig i noget af landets mest begavede poplyrik. Grundtonen er præget af det, man kunne kalde skeptisk eufori, indkapslet i linjer som “Tid til at gå ned i kaos/Slet ikke til at være trist”.”

Bang, bang, død

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Barat.jpg

Carl Barat var Pete Doherty’s mere rationelle sidekick i The Libertines, som han, efter sidstnævntes endelige eksklusion, tog en vinderløs æresrunde med et års tid. Nu er han så – ligesom Pete i Babyshambles – begyndt på en slags solokarriere under bandnavn, i Carl’s tilfælde er det Dirty Pretty Things. Det orkesters første tilgængelige udmelding er sangen “Bang, Bang, You’re Dead”, der kan høres og ses på nedenstående webadresse. Overtegnede bliver umiddelbart ikke vildt imponeret af dette stykke letvægtsgaragepop, som måske ville være helt okay, hvis ikke lige netop det var fordi genre-sublime Libertines tidligere har sat så høj og tidsløs en standard dér. Men hør selv…

http://www.dirtyprettythingsband.com/

Politiken sætter Vejen Hjem Fra Rocknroll højt

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-VHFR.jpg

På Politiken’s liste over bedste plader i år står Vejen Hjem Fra Rocknroll allerøverst. Før andre navne – bl.a. Mew, Raveonettes, The White Stripes, Gorillaz, Rufus Wainwright, Nikolaj Nørlund – roses for deres udgivelser, sendes følgende Jens U-medvind afsted:

“Love Shop nåede til sidst fra begyndelsen til enden, men for sanger og sangskriver Jens Unmack blev “Vejen hjem fra rocknroll” starten på en spændende solokarriere. Omgivet af unge, dygtige musikere lavede Unmack et stærkt, personligt album af de uopslidelige.”

Richard Ashcroft har northern soul

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-early_morn_54.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-w22b.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Weekender.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-WCC.jpg

Og mere end det – for er han ikke dén store sanger fra hele Britpop-karrusellen? Udgivelser med Verve havde svimmel feeling af lige dele himmelflugt og rendesten – tjek lige stemningsbilleder som “On Your Own” og “History” for kolde bedsits og mørkgråt engelsk regnvejr – og hans egne to soloplader fulgte samme spor ud i fortabelse. Den gode nyhed er, at det nye år d. 23/1 bringer Richard Ashcroft tilbage med en CD, “Keys To The World”, hvis fine single-forspil, “Break The Night With Colour”, nu kan høres og ses inde på http://www.richardashcroft.com/- slide away!
Verve kom fra Wigan i Nordvestengland og netop den by’s nyoprykkede og ret succesfulde Premier League-hold tager lørdag formiddag den korte køretur ud til Liverpool for at spille tidlig eftermiddagskamp (kl13.45 på Kanal 5) mod de lokale på Anfield Road. Wigan har tidligere mest været kendt for sit succesfulde rugbyhold – herunder sammen med den engelske konge før Rugby League Cup-finalen på Wembley i 1948 – men lige nu er det så fodboldklubben der stjæler overskrifter.
Havde det været for 30 år siden, havde Latics-spillerne måske senere lørdag nat skyllet L’pool-kampen langt væk på den daværende Wigan Casino Club, som dengang var centrum for de såkaldte northern soul-allnighters, hvor specielt voksne mænd med liv og sjæl og dansetabletter snurrede rundt natten lang på talkumbestrøede gulve til hurtige og helst obskure amerikanske soulsange fra 60’erne.
Wigan Casino blev revet ned i 1981. Titlen på Verve’s gennembrudsplade fra 1995 må inddirekte være inspireret af det sted og den æra; “A Northern Soul”
Og ang. Liverpool, så har vi tidligere her på siden diskuteret fænomenet Peter Crouch, der bare bliver ved og bliver ved og bliver ved med at have sit første mål til gode. Mod Wigan overskrider han 24 timers regulær målløs spilletid, medmindre altså, at det der efterhånden synes ganske umuligt sker allerede inden for de første 10-11 minutter. Der kan nu i Storbritanien spilles penge til odds 10-1 på at Crouch slet ikke scorer denne sæson…

GAFFA synes Vejen Hjem Fra Rocknroll er okay

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-VHFR.jpg

I det nye GAFFA’s kåring af årets bedste danske plader, tager Jens U. med Vejen Hjem Fra Rocknroll 5. pladsen, umiddelbart efter Mew, Kashmir, Spleen United og Nikolaj Nørlund’s “Andersens Drømme”. GAFFA’s begrundelse derfor lyder:

“Sjældent har et debutalbum åbnet så stærkt og selvsikkert som Jens Unmacks. Det står hurtigt klart, at der ingen grund er til længere at græde over, at Love Shop har slukket for forstærkeren. Jens Unmack ter sig faktisk som en fugl, der er sluppet ud af buret og nu kan vise alle sine flotte farver frem. Det er lydsporet til sommernatten fyldt med skæbner og historier. Jens Unmack er en tekstforfatter i særklasse, og i et yderst frugtbart samarbejde med Nikolaj Nørlund som producer er han også blevet til en fremragende sangskriver. Der er højt til loftet på dette sprudlende album, der ikke kan holde sig fra den gode melodi. Der er bestemt liv efter Love Shop.”

Har fodboldmillionærer elendig smag?

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-CFC.jpg

At dømme efter førsteholdstruppen i Chelsea må svaret være et meget klart og rungende ja. “Chelsea Players Top 20” er titlen på en ny “officiel” julehandels-CD, hvor 19 spillere derfra og The Special One hver især har udvalgt et personligt favoritnummer. Og ser man bort fra forsvarsspiller Carvalho’s enlige indie-klassiker, Duff’s irske folk samt Huth’s Gaye-soul, er det en sjældent krævende opgave man som lytter skal igennem, inden træner Mourinho med Bryan Adams’ “Run To You” lukker den blå fodboldfest ned og sender alle slukørede hjem i seng – se selv:

1. Shaun Wright-Phillips – Kelis – Milkshake
2. John Terry – Luther Vandross – So Amazing
3. Ricardo Carvalho – Stone Roses – Fools Gold
4. Michael Essien – Jay Z – Hard Knock Life (Ghetton Anthem)
5. Paulo Ferreria – Mylo – In My Arms
6. Joe Cole – Spandau Ballet – Gold
7. Robert Huth – Marvin Gaye – Lets Get it On
8. Lenny Pidgley – Usher – You Make Me Wanna
9. Eidur Gudjohnsen – KC & Jo Jo – All My Life
10. Carlo Cudicini – Groove Armada – I See You Baby (Fatboy Slim Radio Edit)
11. Didier Drogba – Aailyah -Back & Forth
12. Petr Cech – R Kelly – I believe I can Fly
13. Frank Lampard – Lionel Richie – Stuck on You
14. Damien Duff – Christy Moore – Joxter Goes to Stuttgart
15. Hernan Crespo – Jamiroquai – Seven Days in Sunny June
16. Asier Del Horno – Kings Of Leon – California Waiting
17. Geremi – Toni Braxton – You’re Makin’ Me High
18. Lassana Diarra- Blu Cantrell – Breathe (Featuring Sean Paul)
19. Arjen Robben – Europe -The Final Countdown
20. Jose Mourinho – Bryan Adams -Run To You

Ærgeligt for mange at Chelsea-spillerne ikke er ligeså tamme på banen som ved DJ-pulten. Og iøvrigt lidt af et mysterie med det ovenstående CD-indhold, al den stund der på det meget blå cover – godtnok med små bogstaver – også loves navne som Franz Ferdinand, Oasis, Bob Marley, The Undertones, Snow Patrol, House Of Pain….?!?

P3 Guld-nominering


Jens U. er idag blevet nomineret til DR’s P3 Guld-pris i kategorien P3 Respekten. Her er DR’s begrundelse for hæderen:

“Love Shop is no more… i hvert fald ikke lige for tiden. Efter en lang og glorværdig karriere hos Love Shop var det i 2005 året, hvor Jens Unmack, skulle se om vingerne hos den tidligere forsanger kunne bære og debuten stå sin distance. Nervøsitet bør der dog ikke have været meget af for med det nye album ‘Vejen Hjem Fra Rocknroll’ kan man godt sætte tyk streg og ærefuld under titlen solo-artist.
Med producer Nikolaj Nørlund under armen har Jens Unmack nemlig lavet en soloplade, der sætter drømmeren tilbage i front og giver debuten en rummelig lyd med fin plads til at lade hvert enkelt instrument skinne igennem sammen med Jens Unmack’s karakteristiske stemme og de gode melodier.
Hvor ‘Love Shop’ slap fortsætter Jens Unmack altså alene med det poetiske sang- og tekstunivers, der snor lytteren om sin lillefinger med sange; hvor det at gå på kompromis er intet mindre end en umulighed, og hvor kedsommeligheden aldrig får lov at trives – tværtimod.”

Vi takker ærbødigst!

Nick Drake (1948-1974)

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-nickdrake.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-pinkmoon.jpg

Nick Drake var 2 år yngre end George Best. Mon de nogensinde mødte hinanden? Jeg tvivler. Men også Nick Drake døde den 25. november – i dag for 31 år siden, i en alder af 26 år og på grund af forkert doseret antidepressiv medicin.

Et af Nick Drakes albums hed forresten Pink Moon.

Afskedskoncerternes dag

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BandLastWaltz.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-ch3.jpg

Netop i dag er det 29 år siden, The Band spillede deres afskedskoncert, dokumenteret i Martin Scorseses film The Last Waltz.. Samtidig er det præcis 9 år siden, Crowded House gav deres definitivt sidste koncert – med Paul Hester og Tim Finn tilbage i bandet for en stund. Paul Hester døde på tragisk vis i marts i år.

Er protestsange naive?

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-GWB.jpeg

På føromtalte Bright Eyes-liveplade “Motion Sickness” findes nedenstående sang, en kommentar til det amerikanske enevælde, der patruljerer verden derude. I den forbindelse skal ikke glemmes, at Danmark stadigvæk deltager aktivt i den FN-ulovlige krig i Irak, hvis “militære intervention” nu – ifølge iraqbodycount.org – minimum har 27.000 civile liv på samvittigheden. Hjælpeorganistationer mener det tabstal skal ganges med 5-6 for at ramme virkelighed. Oven i det er så indtil videre 2000 unge uniformsklædte amerikanere blevet fløjet hjem i bodybags. Hvor mange tusinde soldater fra hjemlandet der er gået tabt findes ingen tal på. Noget af en frihed irakerne har fået sig…

WHEN THE PRESIDENT TALKS TO GOD

When the president talks to God
Are the conversations brief or long?
Does he ask to rape our women’s’ rights
And send poor farm kids off to die?
Does God suggest an oil hike
When the president talks to God?

When the president talks to God
Are the consonants all hard or soft?
Is he resolute all down the line?
Is every issue black or white?
Does what God say ever change his mind
When the president talks to God?

When the president talks to God
Does he fake that drawl or merely nod?
Agree which convicts should be killed?
Where prisons should be built and filled?
Which voter fraud must be concealed
When the president talks to God?

When the president talks to God
I wonder which one plays the better cop
We should find some jobs. the ghetto’s broke
No, they’re lazy, George, I say we don’t
Just give ’em more liquor stores and dirty coke
That’s what God recommends

When the president talks to God
Do they drink near beer and go play golf
While they pick which countries to invade
Which Muslim souls still can be saved?
I guess god just calls a spade a spade
When the president talks to God

When the president talks to God
Does he ever think that maybe he’s not?
That that voice is just inside his head
When he kneels next to the presidential bed
Does he ever smell his own bullshit
When the president talks to God?

I doubt it
I doubt it

© Conor Oberst

Ord der kan stå alene

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BE.jpg

Forleden udsendte Wilco en fremragende liveplade, “Kicking Television”. Og skulle det ikke være levende post-americana nok, er Bright Eyes nu også ude på den bane med koncertudgivelsen “Motion Sickness”. Optaget på verdenstouren i år, indeholder den sange fra hele deres hurtige karriere, ikke mindst fra seneste udgivelse – og mesterværk! – “I’m Wide Awake, It’s Morning”, hvis bedste sang “Lua” dog desværre ikke er med. Den er så istedet repræsenteret i ord her nedenunder. Pastoren vil sikkert kun sige negative ting , men mig, jeg synes det er ren verdenslitteratur…

LUA

I know that it is freezing, but I think we have to walk
I keep waving at the taxi’s, they keep turning their lights off
But Julie knows a party at some actors West side loft
Supplies are endless in the evening, by the morning they’ll be gone

When everything is lonely I can be my own best friend
I’ll get a coffee and the paper, have my own conversations
I see the sidewalk and the pigeons and my window reflection
The mask I polish in the evening, by the morning looks like shit

And I know you have a heavy heart, I can feel it when we kiss
So many men stronger then me have thrown their backs out, trying to lift it
But me I’m not a gamble, you can count on me to split
The love I sell you in the evening, by the morning won’t exist

You’re looking skinny like a model with your eyes all painted black
Just keep going to the bathroom, always say you’ll be right back
Well, it takes one to know and kid, I think you’ve got it bad
But what’s so easy in the evening, by the morning’s such a drag

I got a flask inside my pocket, we can share it on the train
And if you promise to stay conscious I will try and do the same
We may die from medication, but we sure killed all the pain
What was normal in the evening, by the morning seems insane

And I’m not sure what the trouble was, that started all of this
The reasons all have run away, but the feeling never did
It’s not something I would recommend, but it is one way to live
Cause what is simple in the moonlight, by the morning never is

And what’s so simple in the moonlight, now it’s so complicated
And what’s so simple in the moonlight, so simple in the moonlight
So simple in the moonlight…

© Conor Oberst