I tredje forsøg lykkedes det endelig Morrissey at få sin amerikanske januar-tour sat igang. Her er hvad blev spillet lørdag aften i Boeing Center i San Antonio, Texas:

There Is A Light That Never Goes Out
Billy Budd
Alma Matters
Suedehead
Paint A Vulgar Picture
First Of The Gang To Die
Lost
Best Friend On The Payroll
Irish Blood, English Heart
How Soon Is Now?
Life Is A Pigsty
I Know It’s Over
Let Me Kiss You
Everyday Is Like Sunday
The Loop
Jack The Ripper
I Will See You In Far Off Places
Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me

Tre ting: 1.) Den setliste er virkelig strammet op i kvalitet siden sommerens europæiske tour. 2.) ‘Make-Up Is A Lie’, hans horrible nye single, blev ikke spillet. 3.) For første gang siden 1997 er The Smiths’ Strangeways-højdepunkt ‘Paint A Vulgar Picture’ på en Moz-setliste. Da var den hjerteskærende sang om musikbranchens råddenskab med dén lørdag aften i Store Vega. Samt to dage efter i Lisebergshallen i Göteborg, hvor nogen heldigvis trykkede på record…

Havde i 1980 aldrig hørt nogen sang, der lød så kold, opgivende og fuld af frysende vinter som ‘Decades’, finalen på Joy Division’s afskedsalbum Closer (1980). Svært i den forbindelse at tale rosende nok om producer Martin Hannett, for hvor langt mere ordinær havde Joy Division’s musik ikke lydt uden hans da så radikalt nytænkende tilgang til lyd og musik? De tre overlevende bandmedlemmer har således siden fortalt om chokket de fik, første gang det endelige mix af debuten Unknown Pleasures (1979) blev spillet for dem. For Joy Division opfattede sig selv som et rockband, men efter Hannett’s stemningsmalende bearbejdning blev de til noget ganske andet. Således også her på ‘Decades’, som passende kan markere det i dag er 47 år siden Joy Division livedebuterede i London, det skete på ølhullet Hope & Anchor i Islington. Billedet herover er taget på aftenen, Ian Curtis tydeligvis allerede trådt i Ian Curtis-karakter på dette tidlige tidspunkt…

Det er lige før jul i London, 1974. Den travleste mand i engelsk rocknroll-showbiz lige da er muligvis Roxy Music-frontfiguren Bryan Ferry, der siden bandets debut i sommeren 1972 har udsendt hele fire studiealbums med Roxy. Som om det ikke er mere end rigeligt, har han også fundet tid til at indspille og lancere to soloalbums i samme periode, glimrende plader, der med en enkelt Ferry-sangs undtagelse består af covers fra populærmusikkens sangskat. Årets sidste store opgave for travle Ferry er tre solokoncerter – Newcastle > Birmingham > London – med stort band, der 19. december konkluderer med en aften i selveste Royal Albert Hall. Denne sidste koncert af de tre fik en forsinket men velkommen pladeudgivelse for fem år siden. Liveplader lever sjældent op til det de gerne skal, nemlig at bringe lytteren den vitale nærhedsfølelse af næsten at være tilstede, men det formår den optagelse fra Royal Albert Hall med en storsyngende Ferry og hans sublimt spillende band, hvor ikke mindst den hårdtslående Roxy-trommeslager Paul Thompson lægges positivt mærke til. Her er det Bob Dylan, der fortolkes på aftenen.  Den heftige sangtekst er virkelig noget udover det sædvanlige og kan ses under kommentarer.

Engelske Kirsty MacColl døde dags dato for 25 år siden ved en ulykke i Mexico. Her er hun i sin mest elskede sangrolle, som duetpartner med Shane MacGowan på The Pogues’ ‘Fairytale Of New York’. Den sang er lige nu netop blevet genudsendt som single og med på 12″er-versionen er en liveversion optaget 17. december 1987 i Glasgow. Den fornemt komponerede/arrangerede sang er da blevet udsendt for første gang et par uger tidligere og nu på vej op af hitlisten, men slet endnu ikke den selvskrevne sæsonklassiker, juledramaet står som overalt i dag. Den aften på Barrowlands spilles ‘Fairytale Of New York’ live for allerførste gang. Kirtsy MacColl har ligget underdrejet af sceneskræk en tid, men hun overtales af The Pogues til at komme op til Glasgow og synge med foran et rowdy skotsk publikum. Det lyder som en god idé…

19. juni spiller ukuelige Iggy Pop med sit franske band Zitadelle Spandau, vest for Berlin. ARTE er tilstede og optager hele koncerten, som denne weekend i sin fulde længde er blevet lagt på YouTube til offentlig afbenyttelse. Ann Arbor, Michigan-croonerens setliste var meget ens henover sommeren, således også denne lyse aften i Berlin; Kun ni numre fra Iggy’s lange solokarriere, hele 10 fra Stooges-årene optil, altså fra før solodebuten The Idiot (1977)…

Homecoming for gendannede Babyshambles søndag aften på O2 Academy i Brixton…