GAFFA synes Vejen Hjem Fra Rocknroll er okay

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-VHFR.jpg

I det nye GAFFA’s kåring af årets bedste danske plader, tager Jens U. med Vejen Hjem Fra Rocknroll 5. pladsen, umiddelbart efter Mew, Kashmir, Spleen United og Nikolaj Nørlund’s “Andersens Drømme”. GAFFA’s begrundelse derfor lyder:

“Sjældent har et debutalbum åbnet så stærkt og selvsikkert som Jens Unmacks. Det står hurtigt klart, at der ingen grund er til længere at græde over, at Love Shop har slukket for forstærkeren. Jens Unmack ter sig faktisk som en fugl, der er sluppet ud af buret og nu kan vise alle sine flotte farver frem. Det er lydsporet til sommernatten fyldt med skæbner og historier. Jens Unmack er en tekstforfatter i særklasse, og i et yderst frugtbart samarbejde med Nikolaj Nørlund som producer er han også blevet til en fremragende sangskriver. Der er højt til loftet på dette sprudlende album, der ikke kan holde sig fra den gode melodi. Der er bestemt liv efter Love Shop.”

8 tanker om “GAFFA synes Vejen Hjem Fra Rocknroll er okay”

  1. Jeg mener bestemt osse at Unmack skal helt op på nr. 1, forfulgt af Olesen-Olesen. Mener ikke så meget om resten, da det ikke siger mig så meget!
    Hvad har Baal med dette at gøre, de er vist ikke nævnt, er de? Bor iøvrigt i samme forening som Bjørn Fjæstad, han er cool. Lige så irrelevant;) Ikke? Var i øvrigt til Kenneth Thordal koncert på Rust sidste fredag, kender i ham? Det er ham som synger om “Anders din lille lakridsforbryder” og “Hanne Vibeke snork”. Nævner ham bare lige fordi, at han desværre er undervurderet med hans cd “skåret ud i pap” fra i år og fordi Jens U engang kaldte ham mere ironisk (var vist ordet) end Cv. Jørgensen, og det blev modtaget som et stort komplement af Thordal. God jul til jer alle, og pøj til Jens,s p3 nomering, ønsker virkelig af mit hjerte, der kunne blive uddelt en retfærdig og velfortjent pris, så folk derude endelig kunne få deres øjne op for denne sides naturtalent! det fortjener han!

  2. Spleen er gode, Mew er gode, Olesen Olesen er gode, Moi Caprice er gode. Men Jens ER bedst!!!!!

    (Gud, det lyder jo som om jeg kan lide alt musik… Jeg kan ihvertfald ikke lide Baal)

  3. Jeg kan rigtig godt lide Spleens album, men et af årets allerbedste synes jeg dog ikke at det er. De kan få talentprisen hjemme hos mig – deres næste udspil blivere mere spændende tror jeg. Kashmirs album er solidt – klar placering på årets danske top 10, men ikke helt fremme. Olesen-Olesens er deres bedste i flere år. Og så kommer der sikkert endnu en topkandidat når Simpson udgiver sin gamle harddisk i næste uge 😉

  4. Jeg har det så med Mew som du har det med Spleen United -smølle. Vi skal jo ikke alle synes at Mew er geniale selvom det mange steder lyder lidt sådan. Men ingen kan vist være i tivivl om at, Jens´s plade hører da vist til lidt længere oppe på listen(undskyld det rygklapperi Jens, dårlig vane).Sammen med kollegerne
    de 2xOlesen som (igen) har lavet en fantastisk plade. En skam at ingen af dem er kommet på vinyl ! Tænker lidt på at spørge til årest bedste plader sådan generelt. Men mon ikke Jens og Pastoren holder et lille symposium lidt tættere op mod jul ?

  5. Jeg stemmer også på en andenplads, grundet en stormende forelskelse i Mews album. At Kashmir får en automatisk topplacering er vel bare hvad man kan vente, men Spleen United – vil I da ikke hoppe i Århus Havn. Den plade er så skidt at det er pinligt.

  6. Det er da utroligt som Mew høster priser for tiden. Jeg synes det nye er deres svageste album by a 1000 miles.
    Årets danske album….det er da VejenHjemFraR’n’R….!

Skriv et svar