Hvis du skulle vælge at slås med dit liv

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-123.jpg

På Bruce Springsteen’s udvidede The Seeger Sessions – American Land Edition, der (gen)udsendtes i mandags, og som iøvrigt er en plade der i musik minder ikke så lidt om irske The Pogues, er hans egen version af nedenstående 1965-Vietnamsang nu med. Efter endnu en DK-soldats død i aftes nede i Irak, er dens meget enkle opstilling kun passende og relevant at gengive her:

BRING ‘EM HOME

If you love this land of the free
Bring ’em home, bring ’em home
Bring them back from overseas
Bring ’em home, bring ’em home

It will make the politicians sad, I know
Bring ’em home, bring ’em home
They wanna tangle with their foe
Bring ’em home, bring ’em home

They wanna test their grand theories
Bring ’em home, bring ’em home
With the blood of you and me
Bring ’em home, bring ’em home

Now we’ll give no more brave young lives
Bring ’em home, bring ’em home
For the gleam in someone’s eyes
Bring ’em home, bring ’em home

The men will cheer and the boys will shout
Bring ’em home, bring ’em home
Yeah and we will all turn out
Bring ’em home, bring ’em home

The church bells will ring with joy
Bring ’em home, bring ’em home
To welcome our garland girls and boys
Bring ’em home, bring ’em home

We’ll lift our voice in song
Bring ’em home, bring ’em home
Yeah, when Johnny comes marching home
Bring ’em home, bring ’em home

Bring ’em home, bring ’em home
Bring ’em home, bring ’em home
Bring ’em home, bring ’em home
Bring ’em home, bring ’em home

If you love this land of the free
Bring ’em home, bring ’em home
Bring them back from overseas
Bring ’em home, bring ’em home

© Pete Seeger

http://youtube.com/watch?v=Q3pD9xJWoIk

17 tanker om “Hvis du skulle vælge at slås med dit liv”

  1. Helt enig med dig der, Jens. De bedste optagelser fra Darkness- og River-turnéerne vidner om en kunster og et band, som i de år spillede rockmusik som gjaldt det selve livet. For mig står særligt ‘Prove It All Night’ fra Darkness-turnéen centralt, med dens piano- og guitarintro, der bygger op til et afsindigt crescendo. For satan, det er da rock ‘n’ roll..
    Synes også i de år at kunne høre en mere punket og kantet lyd i liveudgaver af eks. titelnummeret fra ‘Darkness..’ – som havde nogen taget et lille blad ud af Joe Strummer’s bog..? Tjek f.eks. optagelsen fra Meadowlands Arena, NJ, 1981, på ‘Live 1975-85’ – til forskel fra den vel tilbagelænede, soulede version af dette nummer de senere år.

    Tak for ordene, Jens. Såvel aktuelt her, som på ‘Vejen Hjem..’ – og iøvrigt i hele bagkataloget.

    Jeg ved stort set intet om denne Chocolate Genius, udover at han vistnok noget ufordelagtigt også hedder Mark Anthony, ligesom J-Lo’s flødebolle af en husbond.. Men som sagt sidder der et prægtigt vokalorgan på fyren. På Seeger Sessions-turnéens stop-over i Frankfurt a.M. var HAN den store oplevelse på ‘Eyes on the Prize’, som nævnt ‘Long Black Veil’, og ‘When the Saints Go Marching In’. Sidstnævnte, lykkeligt renset for plastik-New Orleans jazzlyd, fremstod i en afdæmpet og sjælefuld version, tilegnet – nå ja, ofrene for Katrina i New Orleans..

  2. Enig med Pastoren i de 4 udvalgte Springsteen-udgivelser.

    Udover dem er det en god idé, at gå på netsurf efter minimum et par af de fremragende 5 radiooptagede – men aldrig officielt udsendte – koncerter fra 1978-Darkness-touren. Disse koncerter, som blev sendt i og omkring delstaterne hvor de henholdsvis foregik, er – sammen med River-touren to år efter – det allerbedste og skarpeste Springsteen og hans E Street Band nogensinde har præsteret inklusive studiealbums – fæ-no-me-na-le 3 timers-shows!

    De 5 livetransmitterede 1978-koncerer går under følgende navne:
    Passaic Night
    Winterland Night
    Roxy Night
    Summertime Bruce eller Agora 78
    The Same Old Played Out Scenes

    Specielt Passaic Night, hvor Springsteen & co. spiller på hjemmebane – 19. september 1978 i Capitol Theatre, Passaic, New Jersey – er et absolut must og ville, hvis den ellers var officielt udgivet, utvivlsomt gå som et af de bedste live-albums nogensinde, I’m not kiddin’!

    Også Winterland Night er et monster-show, men det prædikat kan faktisk roligt påhæftes samtlige 5 ovenstående optagelser…

    PS – Hazy Dave, velkommen for pokker! Fint indlæg du starter med. Chocolate Genius havde jeg aldrig hørt om:-D

  3. Jeg havde det ret svært med den nye Springsteen plade i starten. Jeg har kun den første version der udkom i starten af året, som jeg fik foræret. Umiddelbart lød det som en gang “halm i træskoene” shit, men jeg er belver mere glad for den nu, og, som Jens skriver, er f.eks. “Eyes On The Prize” ret fint. Springsteen og jeg har ellers ikke den store historie, et hurtig blik hen på pladesamlingen afslører at “The River”, “live 1975-1985”, “The Rising”, “Devils And Dust” og “Seeger Sessions” er in stock, dog er det ikke noget jeg bruger megen tid på, men i modsætning til tidligere indløg mener jeg ikke at dette er den bedste Springsteen plade i lang tid, jeg mener at “Devils And Dust” fra sidste år er en ret god plade. “The Rising” er ordinær Springsteen, og den nye vinder nok på længere sigt (selvom der sine steder går irsk “slå i bordet” stemning i den), men jeg har ingen trang til at høre ham i Parken. Til gengæld er der Henrik Hall i Pumpehuset på fredag.

  4. aakjaer: De væsentligste albums med Bruce Springsteen er (listen er ikke ordnet):

    Born to Run
    Nebraska
    The River
    Darkness on the Edge of Town

    Af de senere albums er netop The Ghost of Tom Joad og The Seeger Sessions værd at fremhæve. De øvrige albums er ikke så væsentlige. Undgå Human Touch og Lucky Town, hvor der ikke er ret meget gods på.

    Uden for de ordinære albums kategori er antologien Tracks og live-albummet fra Hammersmith Odeon i 1975 værd at ofre penge på.

  5. Ja jeg skal også i Parken og se Springsteen. Glæder mig, da jeg også er vældig begejstret for hans seneste to plader.

    Ja jeg er også glad for The Pogues.

    Springsteen putter jeg lidt i samme kategori som eksempelvis Dire Straits. Det er ikke mange af deres sange jeg bliver betaget af, men enkeltvis dukker der bare nogle fremragende numre op, som eksempelvis You and your friend.

    I øvrigt er de gyldne løver ikke så ringe endda. De har skrevet nogle sindsyge morsomme ting, som drengene fra angora o. lign. har kopieret rigeligt fra gennem årerne.

  6. Shane McGowan var og er en FANTASTISK sangskriver. Utroligt at han med sin dybt alkoholiserede tilværelse kunne skrive så dybe, smukke og vedkommende sange. Udover de numre Jens nævner vil jeg tilføje “Down All The Days”, der handler om Christy Brown, den person der på film blev spillet af Daniel Day Lewis i My Left Foot. Det nummer rører mig dybt hver gang.

    The Pogues gendannes igen i år i December for at give en håndfuld julekoncerter i UK. Jeg er jævnligt i London med jobbet, og prøver ihærdigt på at se om der ikke lige kunne arrangeres et sammenfald.

    Og så har de lavet et genialt cover –

    http://ec1.images-amazon.com/images/P/B0006957SK.01._SS500_SCLZZZZZZZ_V1116265805_.jpg

    (prøv at tælle antallet af fingre)

    Springsteen har jeg til gengæld aldrig været rigtig afhængig af. Måske skyldes det at de første numre jeg hørte med ham var Dancing In The Dark og Born in the USA. Jeg har kun The Ghost of Tom Joad, som jeg synes er okay. Fortæl mig venligst hvor jeg bør starte et måske længerevarende forhold.

  7. Dette er min debut på dette forum, så allerførst vil jeg gerne lige hilse pænt på:-)
    Ad Seeger Sessions som langspiller: Tilslutter mig her i overvejende grad dine betragtninger, Jens. Pladen simpelthen oser af spillelyst og vitalitet – man kan for min skyld kalde det hvad man vil eller fremmane mere eller mindre (lige)gyldige sammenligninger. Springsteens udgivelser (deres kvaliteter eller mangel på samme ufortalt) de seneste 10-15 år signalerer andet end lysten til stå på scenen i Max’s Kansas City – eller i øvrigt fremføre ‘Glory Days’ til hudløshed, iklædt midt-80’er all American blue collar uniformen.
    Vil så godt i samme forbindelse fremhæve ‘Mrs. McGrath’, endnu en fin antikrigshymne med irsk feel nu hvor vi er på den galej, og ‘Shenandoah’, den lille perle mod pladens slutning. Iøvrigt glæder jeg mig så meget desto mere over de fine melodier – hvad der ikke var meget af på ‘Devils and Dust’.. Er ikke selv nogen balløve, men lur mig om man ikke kan danse til lortet!

    Skal man dømme efter forårets del af Seeger Sessions-turnéen i Europa, tror jeg som du, Jens, at showet i Parken bliver en oplevelse af de gode. Oplevede selv showet i Frankfurt am Main i midten af maj, hvor mine egne forbehold om hele Seeger Sessions-projektet blev gjort voldsomt til skamme. Showet havde en air af spirituel vækkelseskampagne over sig (dette fra en ikke-religiøs nordjyde!), hvor især blæsersektionen var et virkeligt scoop. Læg dertil den ubeskedent betitlede guitarist og sanger, Chocolate Genius, som jeg gætter kan synge selv en smule varme ind pastor Krarups Tidehvervs-hjerte. Især Springsteens og sidstnævntes duet på klassikeren ‘Long Black Veil’ brændte klart, mens hoedown versioner af ‘Johnny 99’ og ‘Cadillac Ranch’ ikke rigtigt fungerede. Det gjorde heller ikke forstanden på en del af de landsmænd som havde gjort turen med nord fra grænsen.. Til gengæld fejlede hensigterne og entusiasmen ingenting hos de mange italienere i Festhalle – trods deres begrænsede evner udi skønsang på nordamerikansk..

  8. “Dirty Old Town” er faktisk skrevet af Ewan MacColl, far til salig Kristy MacColl (kendt fra “Fairytale of New York”!).

  9. Enig med Jens. Seeger Sessions er Springsteens bedste i laaaaang tid.

    Hvis jeg får fingre i en billet lover jeg at squaredance Don Ø’s græstæppe i 1000 stykker 😉

  10. Man skal have et hjerte af sten for ikke at blive berørt af “Misty Morning, Albert Bridge”, “Dirty Old Town” eller “Rainy Night In Soho”…

  11. Bemærk at Bruce er tæt på at ligne Shane McGowan på forsiden af Lucky Town; det er også tæt på at være det bedste ved dét album.

    Og er The Pogues (som i et vist omfang er hippe), Tørfisk og De Gyldne Løver (som ikke er hippe) ikke alle musikalske disciple af The Dubliners? The Pogues tilsætter så et stænk bluegrass og en eller anden inspiration fra The Clash. The Pogues var folkemusik, som Vi, Der Mest Hører Rock, godt måtte høre, fordi Elvis Costello havde produceret og Joe Strummer sang lidt med. Sådan er det nemlig med musik-ghettoerne.

    Og ja, jeg kan godt lide The Pogues.

  12. Musiclover – ja skal i Parken og se the boss live….

    well.. har det sådan med hans nye album.. det bliver en interessant og forfriskende live oplevelse. kan godt li når en kunster går lidt på kompromi med sig selv og prøver en ny stil af som Bruce gør her.
    Musikalt er det dog ikke så meget min stil, men manden er oplagt og det bliver dejligt at se (forhåbentlig) i parken.

    glæder mig også til Stings nye album Songs From the Labyrinth. Som sagt, at gå fra Sacred Love og Broken Music rock touren til et Lut projekt – på trods af det er Mr. World Music vi har med at gøre – er et stilskifte der også virker spændende.

  13. Hmmm… ved ikke om Janteloven også er ved at tage over i forhold til Springsteen.

    😉

    Jeg er i øvrigt enig med Anders; det minder mig sgu mere om Tørfisk end The Pogues. Alt for hillbilly. Men så står folk forhåbentlig lidt mere stille derinde, så den nye bane i Parken ikke er smadret til kampen mod Vejle dagen efter. Ingen squaredance, tak!

  14. Lidt uenig med dig, Lai. Synes på trods af selve musikkens lån fra The Pogues- og Louisiana-tradition, at dette på alle måder er Springsteens mest vellykkede plade i meget, meget lang tid. Indrømmet har jeg det også temmelig svært når der indimellem undervejs går De Gyldne Løver i den, men Springsteen fremstår selv, i modsætning til sine seneste mange plader, hverken fortænkt, støvet eller teoritiserende. Han ånder og lever i de traditionelle sange, hvis mesterlige udførsel her hæver dem over de gamle udtrådte original-udgaver. Når det er bedst – f.eks. “Eyes On The Prize”, “O Mary Don’t You Weep”, “Erie Canal”, “How Can A Poor Man Stand Such Times” – er det tidsløs musik vi får, ikke “makværk”.

    Iøvrigt siger entydige liveanmeldelser fra den nuværende tour, hvor flere og flere gamle Springsteen-numre (i går aftes i Verona bl.a. “Bobby Jean”, “The River”, “Atlantic City” og “Fire”) sniger sig ind på setlisten, at det bør blive en fantastisk aften i Parken med Springsteen og hans store, nye band. Jeg er superærgelig over ikke at kunne være tilstede…

  15. The Rising blev vist endda udsendt i tre-fire forskellige udgaver.
    Genudgivelsen af The Seeger Sessions får mig dog ikke op af stolen. Det er et album, som jeg på det nærmeste vil katagorisere som “makværk”. For mig er The Seeger Sessions, det første Springsteen album, som jeg ikke har kunnet holde ud til at høre fra ende til anden i en køre.
    Jeg havde i grunden billet til Parken, men af forskellige årsager har jeg været nødt til at sælge den igen (& igen &). Umiddelbart tror jeg ikke, at jeg fortryder…

  16. Ja, det er en skidt tendens, men der kom jo også en ekstra udgave af The Rising. Måske han sparer op til den (måske) forestående skilsmisse?

    Nogen her der skal høre ham i Parken? Synes den seneste koncert i Forum havde et par døde punkter. I Wish I Were Blind var et af højdepunkterne sammen med Dream Baby Dream.

  17. Nu er det min tur til at udøse galde over Bruce Springsteen (eller Sony Music?). Jeg købte den oprindelige udgave af The Seeger Sessions tidligere i år – og nu kommer der så få måneder senere en ny udgave med flere sange. Bruce Springsteen har udtalt sig kritisk om kapitalismen, denne samfundskritik dukker op i albummets tekster osv.

    Heldigvis kan sangene hentes hos iTunes for ikke så mange penge. Men alligevel…

Skriv et svar