It's only tøfrock but I like it

Der er netop udkommet en opsamling med The Replacements, Don’t You Know Who I Think I Was. The Replacements huserede i Minneapolis i 1980’erne og gik fra hinanden i 1991. Tre af medlemmerne – Paul Westerberg og brødrene Bob og Tommy Stinson – havde nordiske aner (Stinson er den amerikaniserede form af Steensen).

The Replacements blev oprindelig kategoriseret som en slags punk, men i realiteten var det nærmere sjusket garagerock. Fra og med deres tredje album Let It Be, hvor man bl.a. kunne høre Peter Buck fra R.E.M. spille med på et nummer, var det dog klart at vi her havde at gøre med en gruppe, der var inspireret af The Kinks, Bruce Springsteen og ikke mindst de lidet kendte Big Star, hvis frontfigur Alex Chilton faktisk spillede med på enkelte senere numre og var med til at producere lidt. Og det blev klart at sangeren Paul Westerberg var en usædvanligt dygtig sangskriver, der mestrede både den enkle rock og balladerne. Rockmusikken var af den slags, som nogle af os vil betegne tøfrock.

The Replacements fik aldrig deres store gennembrud – en kombination af at være dukket op på det forkerte tidspunkt og af dårlig situationsfornemmelse. Alt for mange af deres koncerter gik op i hat og briller eller regulære udskejelser på grund af druk. Videoer gad de ikke rigtig lave, og MTV syntes de derfor også var noget pjat. For så vidt en fornuftig indstilling, men…

Da de endelig fik taget sig sammen, var toget kørt og grungen ventede om hjørnet. Men de tre albums Let It Be, Tim og Pleased To Meet Me er anbefalelsesværdige (de senere to Don’t Tell A Soul og All Shook Down såmænd også).

Og bagefter? Paul Westerberg indledte en solokarriere, der efterhånden er blevet mere og mere egenrådig. Tommy Stinson prøvede også at gå solo, men er for tiden bassist i Guns’n’Roses. Trommeslager Chris Mars er kunstmaler.

I dag er The Replacements ikke særlig hippe, og da slet ikke i punk/indie-kredse, men prøv at lytte til især alt-country-navne som Ryan Adams eller Wilco (især som de lød før i tiden), og man kan fornemme hvor de har sat et blivende aftryk.

Den nye opsamling er ikke den første; for nogle år siden kom All For Nothing/Nothing For All, der dog kun dækker de sidste år af gruppens karriere, hvor de havde kontrakt med Warner Bros. Den gamle opsamling havde en masse outtakes og svært tilgængelige b-sider; den nye har to helt nyindspillede numre. Det lykkedes nemlig at få Tommy Stinson, Chris Mars og Paul Westerberg i studiet igen (Bob Stinson døde for nogle år siden). Resultat: “Message To The Boys” og “Pool & Dive”, to fuldfede tøfnumre!

(Og så nåede Jens at se The Replacements spille i København lige inden de gik fra hinanden; jeg boede i Skotland og gik glip af dem på samme turné, da de gæstede Glasgow. Æv æv æv æv.)

5 tanker om “It's only tøfrock but I like it”

  1. Tøfrock er godt nok et skrækkeligt udtryk, eller snarere: Et der får Replacements til at lyde som om de er skrækkelige. Kunne der næsten være noget der mere antyder en helt ekstrem monotoni?

    Det er slet ikke de Mats jeg kender og elsker, så et råd herfra er at glemme alt om lige den betegnelse, for de var virkelig gode 🙂

  2. Tøfrock er den der rockmusik, der hverken er langsom eller rigtig hurtig og er mere eller mindre shuffle-agtig. Seen Your Video, Someone Take The Wheel, Can’t Hardly Wait, Left Of The Dial… listen af tøfnumre fra The Replacements er lang. Paul Westerbergs nummer Dirty Diesel er endda også et tøfnummer på tekstsiden.

  3. Har også gået og tænkt over hvad det der “tøfrock” er for noget? Er det et andet ord for sjusket rock & rul?

    Har ikke fulgt Westerberg siden Stereo / Mono pladen (som er ok)- er der kommet noget interessant siden da?

  4. Hej Pastor,

    Hvad lægger du i udtrykket ‘tøfrock’?

    Jeg kan ikke slippe tanken om en tøffende fiskerbåd, sådan lød The Replacements ihverttilfald ikke. Hvorfor ikke bare kalde det Rock’n’Roll?

    Jeg var også til The Replacements i Pumpehuset. På overfladen virkede den ganske sjusket, men således skulle det være! Bandet var også sat til at spille på et par Roskilde-festivaler, det dukkede dog aldrig op. Og nu jeg er ved Roskilde, er festivalens spilleplan klar: http://130.227.22.3/object.php?obj=55202e81

    Jens Unmack spiller tidligt lørdag. Morrissey spiller lige før Dylan fredag. Netop på denne blog kunne det være vedkommende, at se nogle bud på hvordan brugernes festival ser ud på papiret…

Skriv et svar