Lørdag aften med Johnny Cash

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-johnnycash.jpg

Jeg havde helt glemt, at der var temaaften på DR2 om Johnny Cash, der er en af mine musikalske helte. Tænk, hvad jeg kunne have gået glip af, hvis min gamle foragt for country havde fået lov at leve!

Det skal indrømmes, at jeg blev en lille smule skuffet efter den fine indsats ved DR2s temaaften om David Bowie. Men indrømmes skal det, at Erik Jensen faktisk gjorde en hæderlig figur og at især den gamle britiske dokumentarfilm om San Quentin-koncerten var værd at se. De nyere udgaver af Cash-numre var af svingende (m.a.o. ikke altid swingende) kvalitet, og man mærkede ligesom at nogle danske rockmusikere på en eller anden måde snakker totalt meget i ordguirlander uden ligesom at sige ret meget, ikk’? Dette gælder dog ikke d’herrer Lynggaard og Nørlund, skal det retfærdigvis tilføjes.

Og Johnny Cash findes faktisk som Lego-figur. Se ovenfor.

13 tanker om “Lørdag aften med Johnny Cash”

  1. Klaus Lynggaard har næsten altid ordet i sin magt, men han synger ikke helt så godt. Og han står da især ikke mål med Kontant-Johannes.

  2. Risager 5 –
    En genudsendelse af temaaftenen kan (som det meste andet) findes på det fabuløse internet. Hvis du besøger dr.dk og går ind under programmer på webTV, ligger det under navnet DR2 Tema.
    God fornøjelse!
    Er i øvrigt enig med de manges kritik af danske vokalisters forsøg på fortolkninger – dog skal det nævnes, at musikerne bag disse sangere var intet mindre end fremragende. ACs kontrabas og Rune Kjeldsens guitar var så overbevisende, at man (næsten) kunne glemme alt om de pinlige, og efter min mening fejlslagne, “fortolkninger”, og var hele ventetiden værd. Men igen, Johnny Cash er også en del at leve op til..

  3. Da jeg havde valgt at bruge min weekend i Liverpool – og ikke mindst lørdag på Anfield, og da min optager valgte netop lørdag til en arbejdsnedlæggelse fik jeg ikke båndet programmet.

    Kan man mon se det på det verdensomspændende internet?

  4. Jeg kunne altså rigtig godt li’ Kira og Marie Fiskers sang – den havde fine nuancer, sit eget udtryk og var som sådan langt bedre end f.eks. Salems.

    Meget værre med Esther Brohus. Intet at komme efter der, udover et par distraherende øjenbryn og gævhed nok til 20 skipperkoner. Men når programmet nu handlede om Johnny Cash, hvorfor var hun så sminket, hårklippet og all dressed up som Superheroes’ Tommy Troelsen???

    Eneste gang jeg oplevede Johnny Cash & The Carter Family var på Plænen i Tivoli engang i slutfirserne – fantastisk!

  5. Salem er bedst med deres egne sange.

    Jeg måtte skyndsomst forlade stuen, da to danske sangerinder, hvis navne ikke nævnes her, krukkede livet af den stakkels klassiker “The First Time Ever I Saw Your Face”.

  6. Dokumentaren er med som en del af den relativt nyligt udsendte Johnny Cash at San Quentin (Legacy Edition), men jeg har ikke fået den set endnu. Så kun den første time af temaaftenen, for at få et spinkelt gensyn med Midtfyns koncerten 1994 – jeg kan ikke huske så meget andet fra den end at jeg var der.
    Jeg selv er en middelmådig sanger, uden evne for tegnsætning, men de havde desværre gravet en anden frem, med de samme features til aftenens sho – Kira Skov er og bliver en fattigmands Sanne Salomonsen og Nørlunds bidrag var alt for fesent og forsigtigt til at blive husket for noget godt..

  7. Jeg faldt også i til en god aften med Man In Black. Jeg var i tvivl om der var tale om en genudsendelse?

    Dokumentaren fra San Quentin var det store scoop – jeg havde ikke set den før.

    Jeg synes egentlig også at det indledende program – introduktionen – var ganske fin med gode indlæg fra Erik Jensen og DRs producer fra dengang Cash besøgte DR i 1971. Fint kommentarer. Jeg synes også at Nørlund var OK blandt de danske “tributes” mens Steen J var pinlig (sangen OK men ham selv – nej for fanden han er utålelig) og Kira ligeså. Jeg var heller ikke for vild med Salem (som Pastoren vist har anbefalet tidligere). Men trods alt var det bedre end pludselig at skulle lytte til Rasmus Nøhrs version af Man in Black eller andet frygteligt.

    Ester Brohus – nej stop nu. Der er bare ikke den samme karma over Ester i Horsens som over Johnny i Folsom Prison. Stop den slags omgående, det er er dødsejler! men den del af temaprogrammet som havde Johnny Cash i centrum var glimrende – tak til DR2. Show me more!

Skriv et svar