Nogle stationer rejser kun på første klasse

sk02.jpg

Orkesteret der med konsekvens kalder sig ‘Danmarks Kedeligste’ har gjort en absolut ikke-kedelig, selvudfordrende ting og taget navnet til deres kommende turné fra David Bowie, hvis store kunstneriske sejrstogt gennem Nordamerika og Europa i første halvår af 1976 ligeledes hed Station To Station Tour.

Om ‘Danmarks Kedeligste’ – som Bowie storslået gjorde det hver aften – vil starte med et næsten 10 minutter langt genre-overskridende og udfordrende stykke musik bærende tourens navn, altså ‘Station To Station’, kan en og anden måske tvivle på, men så igen, adel forpligter vel. David Bowie’s Station To Station Tour blæste forbi Danmark via Falkoner Teatret på Frederiksberg d. 29. og 30. april 1976. Setlisten var intet mindre end weltklasse og som følger:

Station To Station
Sufragette City
Fame
Word On A Wing
Stay
Waiting For The Man
Queen Bitch
Life On Mars
Five Years
Panic In Detroit
Changes
TVC 15
Diamond Dogs
+ + +
Rebel Rebel
The Jean Genie

29 tanker om “Nogle stationer rejser kun på første klasse”

  1. Mit bud på en top 5’er over dansksproget firser:

    Allan Olsen: Norlan
    Malurt: Vindueskigger
    CV Jørgensen: Indian Summer
    Elisabeth: Lystens Ø
    CV Jørgensen: Lediggang A Go Go

  2. Jeg synes Michael Falch ofte er uretfærdig skældt ud. Den sidste nye plade med ham og den foregående “Falder Du Nu?” er efter min mening de bedste fra hans hånd siden Malurt.

    mht. Lars Hug. Hvor ville det være fedt med en dansk plade fra ham igen. I år det 16 år siden vi sidst fik en, med den meget fine “Blidt Over Dig”, siden har hans musik været ok, men på engelsk, og en smule kedelig og anonym.

    DK-sproget 80´er top 5 (et bud lige nu, der sikkert ser andeledes ud om 10 min.):

    1) Kim Larsen: Forklædt som voksen
    2) Lars Hug: City Slang
    3) Kliché: Okay okay boys (kunne lige så vel have valgt den anden, men det er jo kun en top 5)
    4) Malurt: Vindueskigger
    5) C.V. Jørgensen: Indian summer.

  3. Blev inspireret til dansk 80er trip og fandt The Overlords: Midnight at the grooveyard II frem fra reolen! Alt for lidt vi har hørt til Aud Wilken. Var hun ikke også med i The Poets omkring deres første album? Er ikke på den færdige plade.

  4. ‘Sang Til Undren’ er et fantastisk nummer, lige dele slæbende Hank Williams og Lulu Ziegler-Danmark i musik, og så med en nøgtern Falch og FP Jac frit associerende henover – stort!

    Svært at lave en dansksproget 80’er top-5 uden mindst 4 udgivelser med Lars Hug på sang. Mon ikke vi skal tage en officiel udgave af denne interessante liste-kategori i næste uge…?

  5. Jeg synes City Slang er en glimrende plade, men der er altså nogle skæve på pladen, som gør, at det i mine øjne ikke kan være den bedste.
    Her i blandt Døden er ikke(11), Levende og City Slang. Der går for meget intellektuelt flip i den – lidt ligesom Radioheads Kid A

  6. …jeg tror han på et tidspunkt blev kaldt Michael Ækel Falsk…men fair nok, vindueskigger og kold krig…..sjovt (en gang)

    Til gengæld er 80´ernes UBETINGET bedste plade i mine ører City Slang!

  7. Hov Hov Pastor!

    Det nye album med Michael Falch er faktisk meget fint 🙂 Især Sang til Undren (titelnummeret) med FP Jac er et særegent og rørende stykke musik.

  8. Min top 5

    1. Lars HUG Kysser himlen farvel
    2. Kliche Supertanker
    3. Kim Larsen Midt om natten
    4. CV Jørgensen Indian Summer
    5. Marquis de Sade Marquis de sade

    Boblere – Sebastian 80’ernes Boheme, Kliche Okay okay Boys og C.V. Jørgensens Tidens Tern.

  9. Vindueskigger med Malurt… tænk, det album har jeg også haft engang. Det er ikke det værste, Malurt lavede dengang. De var faktisk tæt på at være hippe en overgang.

    Siden blev gruppens medlemmer som bekendt (med en formildende omskrivning) mindre hippe. Halvdelen af besætningen endte som halvdelen af Big Fat Snake og sangeren er senest set i en reklame for briller.

  10. Ikke mange nye sange man har hørt fra Henrik Balling siden Gangway stoppede – havde han ikke gang i et nyt duo projekt? The Quiet Boy.. er nok min favorit til at toppe listen men den er vist ikke på dansk(eller fra 80erne). 😉

  11. @ Aakjær, jamen hvad kan jeg sige, jeg har vist bare aldrig haft den helt store kærlighed til CV! Ikke at der ikke er geniale perler i hans produktion, men for mig har der aldrig været et af hans albums som rigtig ramte plet.

    Til gengæld har jeg helt glemt Gangways Siting In The Park, som i hvert fald er kandidat til listen for mig.

  12. 1. CV Jørgensen – Indian Summer
    2. Kliche – Supertanker
    3. City-X – Dansende Drenge (godt nok en ep, med hvad fanden)
    4. CV Jørgensen – Lediggang A Go Go
    5. Lars HUG – City Slang

  13. Velkommen tilbage, Yugo Star 🙂

    … men hvor er Indian Summer, Vennerne og vejen, Tidens Tern og Lediggang a go go på din liste?

  14. Dansksproget i 80erne Top 5:
    1. Lars Hug: Kysser Himlen Farvel
    2. Malurt: Vindueskigger
    3. Lars Hug: City Slang
    4. TV2: Nærmest Lykkelig
    5. Miss B. Haven: Miss B. Haven

  15. Franz “Danse i måneskin” Bak? Undskyld til Moonjam – det lød måske også lidt for midi discount-agtigt til at være de dygtige Kærsaa brødre. 😉

    Vermouth, frisk på en dansksproget rockmusik i firserne top 5?

  16. Moonjam. God damned! Saxofonisten spillede i en periode hos CV Jørgensen, hvilket desværre i det tidsrum ødelagde et af de få lysglimt i dansksproget rockmusik i fiserne.

  17. 1888, ifølge rulletekster var musikken af en vis Franz Bak.

    Surrealistisk vildt med de tidsløst æstetiske Michael Laudrup-klip fra Barca/Real-årene tilsat blødlækker, midiprogrammeret, bacondansk 1986’er-popfusion – av!

    Så kan det nye, knastørre Bad Seeds-nummer vist mere…

  18. RE: firserrenæssance

    Var det rædselsfulde Moonjam som Meyerheim & Co. havde valgt som stemningsskabende soundtrack til Laudrup dokumentaren? Jeg måtte slukke efter få minutter…

  19. Mon Bowie har udgivet sit sidste album? I år det det 5 år siden han udsendte Reality og en så lang pladepause har han aldrig holdt tidligere i sin 40 år lange karriere.

    Efter hjerteanfaldet i 2004 kunne man frygte at helbreddet ikke er det bedste.

  20. En firserrenæssance? Nej, gud bedre det!

    U2-sangen, som er svær at holde ud, hørte jeg ved et uheld.

    Og dette indlæg fokuserer jo ikke på DK’s Kedeligste Orkester, men derimod på den tværtom alt andet end kedelige mand, hvis klassikers navn de nu skal på tour under.

  21. Er stilen lagt en smule om i det nye år? Først U2, siden TV-2. Fornemmer man en firserrenæssance med de band, der ‘virkelig’ betød noget dengang? Med andre ord, en genoplivelse af ubrugelige kulturværdier?

    Godt nytår

  22. Jeg begik den fejl at se TV-2 spille på rådhuspladsen på dagen for udgivelsen af ” for mit publikum vil jeg gøre alting”, (sjovt nok et reklamefremstød DR endte med at betale) og jeg kan berette at der ikke bliver åbnet med et 10 minutter langt nummer i stil med “Station to station”.

    Det vil istedet blive Steffen Brandt der siger nogle sjove ting, og spørger publikum om de har lyst til at råbe noget sjovt, hvilket de har, og herefter vil der blive sat ind med en blæsehornsversion af den ellers glimrende “popmusikerens vise”, som ikke engang Linje 3 kunne ha´fremført kedeligere.

Skriv et svar