55.255

Jeg har netop læst, at det mest almindelige drengenavn i Danmark er… Jens. Der er hele 55.255, der hedder det her i landet. Pigernes svar på Jens er Kirsten.

TV for Tom Verlaine

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-TVer.jpg

Nu vi er omkring guitarister ud over det sædvanlige, fortjener Songs & Other Things, comeback-pladen med Tom Verlaine også at blive nævnt. Er man lidt skuffet over The Strokes og de andre endnu friske bands, der alt for hurtigt blev trætte, kan man via den her udgivelse blive transporteret til en helt anden slags langtidsholdbar og kølig New Yorker-lyd. Verlaine har for altid skrevet sig ind i rockhistory med stildannende Television, hvis sublime debutalbum Marquee Moon på det kraftigste skal anbefales, og set i lyset heraf byder den nye plade, den første i eget navn i så mange år, stilistisk set ikke på den store kursændring. For Verlaine fremstår med sine så specielt hyperfølsomme guitarlyde, sin Lou Reed-talende sangstemme, sine verdensfjerne og indimellem skitseagtige sangstrukturer præcis så ekcentrisk som han før har gjort. Observerende videnskabsmand det ene øjeblik, tabt romantiker det næste. Modsætninger mødes, skærende musik opstår. Intet nyt under solen, men hvor fint hvad den her stråler ned på.

Top 5 Tom Verlaine-sange:
1. Postcard From Waterloo
2. The Scientist Writes A Letter
3. Stalingrad
4. Words From The Front
5. Kingdom Come

Top 5 Television-sange
1. Torn Curtain
2. Elevation
3. Venus
4. Carried Away
5. Marquee Moon

Built To Spill

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BTS.jpg

Tror ikke nogensinde indie-kongerne Built To Spill fra Idaho vil komme til at lave et bedre og mere perfekt nummer end nedenstående “Car” fra 1994, der er en drøm af samarbejde mellem melodi, udtryk og tekst. Men mindre kan også gøre det. Efter 5 års pause, der antydede opløsning, farvel, gardiner, er Doug Martschs lille band pludselig tilbage i stor form på nye You In Reverse. Den plade fremviser kendte Built To Spill-kvaliteter som catchy melancholia, lys Figurines-farvet sang og så de ekspressive men temastramme guitarpassager, Doug Martsch er mester i. Læg dertil en produktion, hvis sound for første gang i bandets historie ikke skriger lo-budget-lo-fi og billedet står tegnet. Så måske føromtalte “Car” aldrig skal overgåes af Built To Spill, men i det mindste er der allerede på You In Reverse’s 2. og 3. sang kvalificeret kamp til stregen af en sjælden guitarbåret skønhed. De pågældende tracks – “Traces” og “Liar” – er hver for sig mere end hele indgangsprisen værd.

CAR

You get the car
I’ll get the night off
You’ll get the chance to take the world apart and figure out how it works
Don’t let me know what you find out
I need a car
You need a guide
Who needs a map
If I don’t die or worse I’m gonna need a nap
At best I’ll be asleep when you get back
I wanna see it when you find out what comets, stars, and moons are all about
I wanna see their faces turn to backs of heads and slowly get smaller
I wanna see it now

I want specifics on the general idea
I wanna think what I should know
Want you to do me what to show
I wanna see movies of my dreams
I wanna see movies of my dreams
I wanna see movies of my dreams
I wanna see movies of my dreams
I wanna see it when you get stoned on a cloudy breezy desert afternoon
I wanna see it untame itself and break its owner
I wanna see it now
I wanna see it now

© Doug Martsch

Intet mindre end en tale til nationen

Hey, hallo og mange tak for alle lykønskninger i går. Jeg går ikke så meget op i at fejre fødselsdage, men bliver selvfølgelig glad, hvis nogen ringer, skriver, synger, sender eller noget helt femte, så tak. Det regnede iøvrigt her, så måske en eller anden har været mere ond i det forløbne år end godt er – hmmm…

Fandt selve dagen var bedst tjent med noget som uforpligtede, så istedet for mere arbejde med de nye sange, jeg for tiden er meget sammen med, gik det meste af eftermiddagen med indspilning af en hurtigt fordansket demoversion af “Sönder Boulevard”, en nyklassiker fra Thåströms seneste plade, der udspiller sig i hjertet af Vesterbro, København. Inspirerende at lave covers, når man falder over den rigtige sang.

Ellers var det mest kagespisning (!), samt en aftenkamp på TV ude i byen mellem West Ham og Liverpool, der tog tid. Så sidstnævnte sammen med Johan, der netop er gået ud af Mew, for at begynde et helt nyt liv her i byen. Som jeg selv lærte for ikke lang tid siden, kan det være ekstremt givende at rykke teltpæle op, flytte fokus, smide alle kendte spilleregler ud. Håber også Johan vil opleve det på den måde.

Weekenden er nær, så her en reminder om, at Henrik Hall & Himmelstormerne spiller i Pumpehuset nu lørdag aften. Var selv til premieren i Roskilde i torsdags, og har kun godt at sige om den oplevelse. Så tag da endelig ind og nyd Henrik plus hans overlegne band på LS’s gamle hjemmebane – det bliver stort! Fredag er der dog allerede fremragende grund til at komme ud, da Kira & The Kindred Spirits i anledning af deres nye, fine plade spiller koncert i Vega. De fleste af jer ved nok, hvor højt jeg sætter det band:-D

Well, alt for nu og her. For nylig lovede jeg ikke at skrive flere indlæg lige med det samme, idet jeg netop da blæste til angreb på alle de nye sange, hvis chance for vellykket tilfangetagelse helst vil have fuld opmærksomhed. Desværre var jeg ikke istand til at holde det løfte, men nu prøves der igen. Håber I andre vil skrive på siden som det passer jer og derigennem være med til at holde den levende – take care!

XXX Jens

Tidens fylde

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-isobelcampbell.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-easton.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-pierson.jpg

Den 27. april er af en eller grund sangerindernes fødselsdag. Isobel Campbell (engang med i Belle and Sebastian og netop nu aktuel med et duet-album med Mark Lanegan) bliver 30, Sheena Easton – en noget anderledes skotte – bliver 47 og Kate Pierson fra B52s bliver 58.

Svaret er 42

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-toogfyrre.jpg

I The Hitchhiker’s Guide To The Galaxy af Douglas Adams står følgende citat, der netop i dag, 26. april 2006, er særlig aktuelt:

“Forty-two!” yelled Loonquawl. “Is that all you’ve got to show for seven and a half million years’ work?”
“I checked it very thoroughly,” said the computer, “and that quite definitely is the answer. I think the problem, to be quite honest with you, is that you’ve never actually known what the question is.”

No way, José!


Det lykkedes:-D Sangriadrikkende Luis Garcia har her netop bragt Liverpool foran 2-0 mod Chelsea, i den semifinalekamp de røde fortjent vandt. Hvilket betyder at Jose Special One Mourinho, Roman Abramovich, Robben, Essien, Drogba og de andre legionærer d. 13. maj kan nøjes med at tænde deres blå russiske fladskærme og der følge den eftertragtede FA-cup-finale. Liverpools trænere og spillere har det ikke så mageligt lagt an, for de er nu nødt til at tage helt til Cardiff og spille med i den…

Hey ho, 30 years ago

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-DaBruddas.jpg

23. april, 1976 udkom debutpladen med Ramones, en af hjørnestenene i min og ikke så få andres musikopdragelse – søndag er det 30 år siden! Selv hørte/købte jeg først Leave Home, den pop-sublime 1977-opfølger, men som manifest, revolution og stilistisk programerklæring er det 1′ eren jeg oftest vender tilbage til.

Ved ikke om nogen af jer andre her var der, men vi var et par stykker der tog turen over fra Viborg til København i sensommeren 1980, den dag Ramones spillede en legendarisk god koncert i Odd Fellow Palæet. Vi kom tidligt om eftermiddagen og blev inviteret med indenfor til soundcheck af en meget sød og imødekommende Joey Ramone, stort for os 16-årige fans! Aftenens show blev indledt med Kliché der spillede Supertanker, og siden kom Da Bruddas så med alt hvad det indebar af strømlinet supersonisk adrenalin-energi. Oplevede dem 4-5 gange siden, men aldrig igen bare halvt SÅ skarpe og velafbalancerede. For os på det tidspunkt var det The Clash og Ramones der var de allerstørste. Det var de to bands vi hørte hver eneste dag.

For nylig viste DR2 en fælt opgivende dokumentar om Ramones. “It’s been an ugly life”, var Dee Dee’s sluttelige opsumering dér af bandets historie. Forstemmende, at et band som dem, der har betydet så meget for så mange, der har inspireret og rykket grænser, måske ikke fik mere ud af Det Store Eventyr end skuffelse og disillusion. Men heldigvis står pladerne da så meget mere centralt og tydeligt end den doku, og de serverer selvsamme Ramones udelukkende med overskud på vital bekræftigelse, tidsløs gavmildhed og stor, stor musik – hør dem!

Og lad os gerne få nogle bud her på Ramones Top 5-lister…

Walk on!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-RentBoys.jpg

Så er den store chance kommet for atter at vise de blå Cockney Divers hvor det er de overordnet set hører til på fodboldens som anstændighedens rangstige. Det foregår på neutrale Old Trafford i Manchester og handler om semifinalen i den engelske FA-cup.

TV3+ lørdag d. 22. april kl.18.15

Happy birthday, Iggy!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-iggyad77.jpg
Vi kunne også her have fejret The Cure’s Robert Smith i dag, men vi har ikke konfetti og fyrværkeri nok til alles fødselsdage, så nu blev det altså kun Iggy Pops – tillykke James!

THE PASSENGER

I am the passenger
And I ride and I ride
I ride through the city’s backside
I see the stars come out of the sky
Yeah, they’re bright in a hollow sky
You know it looks so good tonight

I am the passenger
I stay under glass
I look through my window so bright
I see the stars come out tonight
I see the bright and hollow sky
Over the city’s a rip in the sky
And everything looks good tonight

Singin’ la la la la la-la-la la
La la la la la-la-la la
La la la la la-la-la la la-la

Get into the car
We’ll be the passenger
We’ll ride through the city tonight
See the city’s ripped insides
We’ll see the bright and hollow sky
We’ll see the stars that shine so bright
The sky was made for us tonight

Oh the passenger
How how he rides
Oh the passenger
He rides and he rides
He looks through his window
What does he see?
He sees the sided hollow sky
He see the stars come out tonight
He sees the city’s ripped backsides
He sees the winding ocean drive
And everything was made for you and me
All of it was made for you and me
‘cause it just belongs to you and me
So let’s take a ride and see what’s mine

Singing…

Oh, the passenger
He rides and he rides
He sees things from under glass
He looks through his window’s eye
He sees the things he knows are his
He sees the bright and hollow sky
He sees the city asleep at night
He sees the stars are out tonight
And all of it is yours and mine
And all of it is yours and mine
Oh, let’s ride and ride and ride and ride…

Singing…

© Iggy Pop

Hilmer Hassig på Chancernes Allé

Tror dette vil have interesse for mange af jer: Hilmer er efter sit brud med Love Shop tilbage i en ny musikalsk hovedrolle på Chancernes Allé, det snartkommende album med solo-debutanten Carsten Valentin. Sidstnævnte har tidligere sammen med Peter Sommer udgjort Skanderborg-duoen Superjeg, men udsender altså nu – ligesom Sommer – plade i eget navn. Og Hilmers andel deri? Jo, han har indspillet og produceret, er medkomponist på en enkelt sang, og kan ifølge pressematerialet tilmed opleves på guitarer, bas, tangenter, kor og percussion. Tidligere LS-kendinge Stephan Grabowski, Povl Kristian og Flemming Muus er også blandt de medvirkende. Chancernes Allé udkommer 1. maj.

www.carstenvalentin.dk

Teenage Kicks

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-teenast.jpg

En af de bedste singler i verdenshistorien, ifølge nu afdøde BBC-legende John Peel. Jeg er kun enig. John Peel havde et karaktergivningssystem, så hans enorme pladesamling var lettere at overskue, når han hver uge skulle tilrettelægge sine shows 4 gange 2 timer: Èn prik betød “kan måske afspilles”, to betød “bør afspilles” og tre “SKAL afspilles”. Hvis han var super-entusiastisk omkring en speciel udgivelse kunne den opnå hele 4 markeringer. Men det var sjældent. På Peel’s slidte cover herover til 1978-debutsinglen med The Undertones, kan man tælle at han har givet den…….26!

TEENAGE KICKS

Are teenage dreams so hard to beat ?
Everytime she walks down the street
Another girl in the neighbourhood
Wish she was mine – she looks so good

I wanna hold you wanna hold you tight
Get teenage kicks right through the night

I’m gonna call her on the telephone
Have her over cause I’m all alone
I need excitement oh I need it bad
And it’s the best I’ve ever had

I wanna hold you …

© The Undertones

Henrik Hall tager afsted

Vi skylder jer at gøre opmærksom på Henrik Hall’s tourstart på Gimle, Roskilde nu torsdag aften. Bliver uden tvivl en stor oplevelse for første gang at se Hall med sit nye band – bestående af de tre LS-legionærer Thomas Risell, Thomas Duus, Mikkel Damgaard samt ace-guitarist Lars Skærbæk – kaldet Himmelstormerne. Heinrichs Solo-sange spilles ud her:

20.04.06: Gimle, Roskilde
21.04.06: Viften, Rødovre
27.04.06: Klub Rotes Sofa, Århus
28.04.06: Studenterhuset, Aalborg
29.04.06: Pumpehuset, København

Da jeg var helt ung og vågnede op

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-JUstolguitar.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-JUSid.jpg
Alle har suspekt fortid. Her er en del af min. Forleden dumpede disse skud, af overtegnede som 16-17-årig, ned i mailboxen. Mit første band Næste Uges TV øvede hver fredag aften i musiklokalet på Viborg Amts Gymnasium, og det er der de her billeder er taget. Vi syntes selv vi var supergode og ventede med sikkerhed på at verden omkring os skulle komme til samme frugtbare konklusion. Det skete aldrig.

This is Sheffield

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Sheff.jpg
Nu vi taler katastrofe på Hillsborough, så har Liverpool spillet flere gange på det stadion siden den skæbnesvangre dag i 1989. Det kan ses på dette snapshot (klik på det!), taget sen eftermiddag, lørdag d. 27 februar, 1993, en af de koldeste dage den vinter i England. Liverpool er på billedet med heftig snefygning ved at redde en 1-1 hjem mod da ret lovende Sheffield Wednesday. Min ven Pitbull og jeg er tilstede. Samme aften spiller Suede, der netop den uge har udsendt 3. (og best ever!) single “Animal Nitrate”, koncert på The Leadmill, Sheffield’s #1-spillested/natklub. Et god sted at besøge, helt sikkert. Vi har været der det meste af natten før, en fantastisk aften, og vil gerne have mere. Men er så usselt forfrosne efter kampen på Hillsborough og turen ind tilbage til Sheffield, at vi, efter at have set den håbløst lange kø i sneen foran forhåndsudsolgte (taler med Suede-lookalike-fans fra Brighton, Coventry, Blackpool, der alle følger favoritbandet hvorend de spiller) The Leadmill, giver op at kunne komme ind og tager toget – med varme! – de to timer ned til London. Den aften drikker vi istedet pints på Barcelona i Soho. But that’s another story, desværre helt uden Suede, som lige præcis på det tidspunkt, i bandets alt for korte tid sammen med guitar-antihelt og sangskriver-es Bernhard Butler, er helt uovervindelige i hovedrollen som lyden af lige nu, England, 1993…

Top 5 Suede-singler:
1. Animal Nitrate
2. Trash
3. Everything Will Flow
4. We Are The Pigs
5. Metal Mickey

Top 5 mest hørte sange de nok 60 timer vi var i Sheffield:
1. Suede – “Animal Nitrate”
2. Pulp – “Razzmatazz”
3. St. Etienne – “You’re In A Bad Way”
4. The Auteurs – “Showgirl”
5. Stereo MCs – “Connected”

Top 5 Sheffield-bands:
1. Pulp (selvklart…Jarvis!)
2. Human League (Travelogue fra 1980 er en tidsløs elektroperle)
3. Cabaret Voltaire (tidlig, ond, indædt gidsel-tekno)
4. Clock DVA (“4 Hours”-sangen….lyden af nedslidt industriby og sammenbrud)
5. Arctic Monkeys (MySpace-Britpop……ikke så slemt som dét lyder)

Sorry Hans Otto, om det så havde været en top 20 var der ikke blevet plads til Joe Cocker. Eller Def Leppard med den enarmede trommeslager. Martin Fry’s ABC får heller ikke være med…

Top 5 sange med Sheffields topband Pulp:
1. Razzmatazz (februar, 1993-single)
2. She’s A Lady (fra His ‘n Hers)
3. Seconds (fra Sisters-EP’en)
4. Happy Endings (også His ‘n Hers)
5. Disco 2000 (fra Different Class)

Synd at kändisliv og Britpop-drugs gjorde Jarvis Cocker så næsten Damon Albarnsk livstræt. Dét humør klæder Blur fint, men gør ikke Pulps sidste to plader noget godt. Tjek iøvrigt Nick Cave’s så strålende coverversion af “Disco 2000” ud – den findes på nettet…

Top 5 britiske byer:
1. Liverpool
2. London
3. Sheffield
4. Edinburgh
5. Bournemouth

Jens Unmacks officielle weblog