Mod fuldmåne i nat.

Blue moon
You saw me standing alone
Without a dream in my heart
Without a love of my own

Blue moon
You knew just what I was there for
You heard me saying a pray for
Someone I really could care for

Blue moon
You saw me standing alone
Without a dream in my heart
Without a love of my own

Blue moon
Without a love of my own

© Rodgers & Hart

Men…hvad laver Henrik Hall?

Henrik Hall arbejder lige nu på at blive færdig med det sæt sange, han straks efter sommerferien påbegynder indspilningen af. Ifølge egne oplysninger har han skåret en grundpulje på 20 ned til omkring 14, og det er disse der pt. finjusteres. Selve indspilningen skal produceres af selveste Mikkel Damgaard i dennes studie i KBH, og resultatet – Henrik Hall’s debut som solist! – forventes udgivet på cd til næste forår.

Det er så de konkrete facts. Jeg har selv hørt 3 Hall-numre og de giver absolut lyst til meget mere. Den udstråling og det drama som Hall er blevet så elsket for blandt LS-tilhængere, findes i allerhøjeste grad også på fremførelsen af hans egne dansksprogede sange, der både er præget af skarpt svingende teknologi og en gavmild melodiøsitet. Så grund til at glæde sig!

Go Heinrich, go!!!

Vejen hjem på vinyl?

Auditorium er gået i tænkeboks omkring at få lavet en god gammeldaws dobbelt-lp-udgave af Vejen hjem fra rocknroll og spørger derfra om JensU-baglandet mon i det hele taget er til musik på vinyl – hvad siger I???

Mere rumvæsen er man jo heller ikke

Dette er titlen på Nils Thorsens lange interview med Jens på i dagens udgave af Politiken (på forsiden af Kultur-sektionen). Et citat:

Jo mere man laver, jo mere kan man smide væk. En god tekstforfatter skal være god til at finde ud af, hvad der skal skæres fra og lægges til. Det handler om at blive ved med at angribe det. At have den stemning i sig, man vil beskrive, og så lede efter de rigtige ord for den.

Tillykke, Aung San Suu Kyi.

I dag fylder Aung San Suu Kyi 60 år. Myanmar/Burmas menneskerettighedsforkæmper tilbringer sin 60 års fødselsdag i husarrest. I cirka 12 af de sidste 16 år er hun blevet nægtet retten til frihed uden at være anklaget eller være stillet for en dommer.

Der er mindst 1350 politiske fanger i Myanmar/Burma. De er bl.a. fængslet for at skrive digte og artikler eller give udtryk for retten til at danne studenterorganisationer og gennemføre fredelige demonstrationer. De udsættes for tortur og mishandling, holdes isolationsfængslet uden ret til advokat og idømmes straffe ved uretfærdige retssager.

Myanmar/Burmas myndigheder har i årevis lovet at løslade Aung San Suu Kyi, sammen med andre politiske fanger, “når det rette tidspunkt er kommet”.

Hjerternes fest!

Politikens I Byen nævner Vejen hjem fra rocknroll som ugens anbefaling med seks hjerter og skriver:

Uden at miste koncentrationen har han byttet Love Shops indimellem snærende perfektionisme ud med en mere varm og vekslende musikalsk grundstruktur. Bakket op af et forrygende band af unge musikere får Jens Unmack som sanger i det absolutte centrum luft under vingerne som næppe nogensinde før.

Og i Ekstra Bladet er Jens’ nye album nr. 1 på listen over albums som Henrik Queitsch skamhører.

Ryan Adams' vej hjem fra rocknroll

Sidder her og lytter til Cold Roses, det nye album med amerikanske Ryan Adams. Adams startede karrieren i Whiskeytown, der til sidst gik i opløsning (formodentlig i whisky). Whiskeytown var country-rock (med tryk på country), når det er bedst. Nogle helt fænomenale ballader var der især.

Solokarrieren har været mere broget. En overgang var jeg nervøs for at Ryan Adams havde mistet inspirationen, for han var blevet lige lovlig glad for ligegyldig tøfrock. Kulminationen var U2-plagiatet Rock’n’roll, der må have været et bestillingsarbejde.

Men så kom den lavmælte Love Is Hell, og nu er Ryan Adams for alvor vendt tilbage til den countrymusik, han ubestridt er bedst til. Cold Roses er en rigtig band-plade med bl.a. den fænomenale Cindy Cashdollar (ja, det hedder hun) på steelguitar og dobro. Og gode sange!

Nordjyske stjerner.

Pastoren har oprettet en kategori der hedder “rocknroll”. Her er meningen at han og jeg kan stille ind på ny såvel som ældre musik. Og at I selvfølgelig kan give jeres b7 med, samt berige os alle med lovprisninger af de udgivelser og koncerter, som er noget helt specielt for jer.

Men lad mig kickstarte med at anbefale en ganske anden dansk plade end Vejen hjem fra rocknroll, nemlig nordjyske Figurines’ sophomore-album Skeletons. Henrik Hall og jeg så dem da de supportede Nephew sidste år, hvor intet den aften varslede om at det unge band ville kunne komme op med så sjældent fin en udgivelse som tilfældet er.

For Skeletons er en drøm af en indie-plade. Fra hurtige kantede numre, som både kan deres Pixies- og Bulit To Spill-americana – men heldigvis også så meget mere – til smukke åbne sange med klaver, harmoni og særegen skønhed. Fedt at høre et dansk band lykkes så overbevisende med at tage afsted mod himlen. Tjek dem endelig ud!

Go Figurines, go!!!

Billeder fra GUF

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-guf3.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-guf4.jpg

Her er to billeder fra Jens’ besøg i GUF i går. Tak til Christian Rosenskjold, der tog billederne. Klik på dem for at se dem i stor størrelse.

Jens Unmacks officielle weblog