Ryan Adams gør det igen…

Både jeg selv og den forfatter, efter hvem denne blog er opkaldt, er for tiden temmelig begejstrede for Ryan Adams’ nye album, Jacksonville Nights. I endnu højere grad end Cold Roses er her tale om en tilbagevenden til Adams’ musikalske rødder med twang i stemmen, steelguitar og tekster om knuste hjerter og hverdagen i en provinsby i USA. På Cold Roses var der enkelte tilløb til tøf-rock; det er der ikke noget af her – dette er rendyrket country. I tilgift er der en særdeles levende version af Always On My Mind som afslutning.

Jeg skal heller ikke undlade at bemærke at jeg omsider har fået fat i cd’en med de to sidste albums fra Ryan Adams’ musikalske forbillede, salig Gram Parsons. G.P./Grievous Angel er bestemt også værd at lytte til. Læg fordommene om country-musik på hylden og nyd de fine sange!

stuart A staples – lucky dog recordings 03-04

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-sAs.jpg

En plade, der kommer fint for hvem, som synes gardinerne gik ned for Tindersticks efter “Curtains”, deres #3. En plade, der giver nævnte band’s forsanger Stuart Staples en velkommen flugtrute ud af den forudsigelighedens labyrint, Tindersticks synes fanget i. En plade, der kommer til dette efterår med ydmyg stilhed, små bevægelser. En plade, der høres bedst helt alene. En plade, der tager aftenens mørke ind og holder det ud. En plade, der kæmper sin kamp for at ville blive hørt, og alligevel taler med små bogstaver. En plade, der sender mange postkort ud – fra London selvfølgelig, fra New York City måske, fra Middelhavssol-forblæste Marseille helt sikkert, fra fjerne Jamaica i tilbagelænet melodikaspil på “Untitled”. En plade, der lever sit eget liv, men som gerne vil dele det med nogen. En plade, der uværgeligt får længsel til at rime på fængsel. Som Stuart forblændet hviskesynger i “People Fall Down”: “You sing that song/ and everybody sings along…”.

4 min. 42 sek. med Jens U i Store Vega

Det overlegne Auditorium-album ANDERSENS DRØMME bliver opført for første og formodentlig sidste gang ved en klubkoncert i København torsdag 17. november i Store Vega. Det 12 mand store orkester med Nikolaj Nørlund på guitar backer de enestående artister, som inkluderer Mikael Simpson, Povl Dissing, Alberte Winding, Maria Laurette Friis, Claus Hempler, Cecilia Nordlund, Solveig Sandnes, John Guldberg, Peter Sommer, Niels Skousen, Teitur, Henriette Sennenwaldt, Signe Høirup, Nanna Lüders og Kira Skov. Oven i købet kommer der nogle særlige gæster, bl.a. Jens Unmack, Lise Westzynthius og Olesen-Olesen. Billetter til denne unikke koncert kan fås gennem Billetlugen.

Sidste weekend med kliken

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w1.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w2.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w3.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w4.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w8.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w9.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w6.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w7.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w15.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w14.jpg

© Sanchez

Flyvende hjem på Joyride 05


Lørdag var en gigantaften for os i Jens U & De Røde Oktoberlanterner. I VEGA oplevede vi en modtagelse og stemning, som nok ikke ligger under for noget, nogen af os har været med til før. Jeg havde på forhånd regnet med at denne tours analog-setup ville skulle kæmpe en mere uhm…rolig kamp end gamle LS’s turbo-synkroniserede glimmer-shows, men sådan blev det ikke. Efter at have fået setliste og forståelse på plads, kom tingene op i vildt, intenst leje, som klart kulminerede denne sidste weekend af efterårets Joyride-tour.

Startede torsdag med at køre til Kolding. Har aldrig selv spillet der før, så det var næsten første gang jeg var der. Som på næsten hele Joyride 05-touren var vejret sjældent sommerligt, så den nye by viste sig fra smukkeste side, mens eftermiddagen gik i dens gader. Aftenens koncert var super. Vi møblerede meget om på setlisten, og idéen med nu at gå på med Fremmedlegionær > Invitation viste sig at være udslagsgivende god. Holdt bagefter fest oppe i det fine spillesteds kæmpe bandrum, endte senere på et sted der hedder Pitstop, før natten slingrede mod hotelsenge.

Dette var sidste aften på touren med Sara Indrio (og Margrethe Bjørklund) som support. De har været fine at have med og jeg ved, at mange af jer har syntes rigtig godt om Sara’s sange. Al held og lykke til dem begge herfra – og tak for nu!

Og så afsted til København. De to aftener med Mikael Simpson & Sølvstorm i Store Vega. Hold kæft, hvor var det cool at spille sammen med dem! De er et super band og tilmed regulære drenge, så vi havde det godt sammen. I LS prøvede vi tidligere et lignende to-dages arrangement i København med Sort Sol, som grundet latterlig rockhieraki-stolthed endte i unødvendigt dårlige følelser begge bands imellem.

Intet af den slags her. Simpson himself styrede ghettoblasteren i fællesområdet under scenen, hvilket betød at weekendens absolut mest hørte sang – og store hit! – blev engelske Elbow’s nye “Leaders of the World”-sang. Den kørte højt igen og igen og igen aften/nat både fredag, hvor Simpson & Sølvstorm havde publikumsfordel, og lørdag, hvor det samme gjorde sig gældende for os.

Nikolaj Nørlund spillede med på en solid “Happy Ending” dér lørdag. Klædte sangen perfekt med hans guitar og store karisma på scenen. Kira S var også med og sang rørende smukt på “Vejen Hjem Fra Rocknroll”. Jeg mødte først Kira da vi spillede i Næstved, hvor hun kom ned helt fra Kbh. og støttede os. Den indstilling hun har lagt for dagen omkring, at Rune # 1 K og Jesper L fra hendes eget band er med her, har været forbilledlig uselvisk, så entusiastisk og hjælpsom hun har været – wow! I dag starter Kira & The Kindred Spirits i Malmö City indspilningerne til det, der skal blive deres tredje plade – good luck herfra!

Og tak til alle jer der kom med på Joyride 05 – både for smittende indlevelse og for at I ikke havde glemt os! I var stærkt medvirkende til at undertegnede på intet tidspunkt savnede nogetsomhelst gammelt band – ville også have været trist:-) Jeg taler snart med min bookingagent Sanchez-Morales om hvad vi nu skal gøre – hvis nogen vil, så kunne vi måske godt overveje en enkelt koncert eller 5 engang til vinter…

Jeg skylder også stor taknemmelighed, ikke blot til vores hårdtarbejdende (!) crew – Kevin, Esben, Sanchez – men så sandelig også til bandet der endnu aldrig fik et fast navn; Nicolai Munch-Hansen, Jesper Lind, Rune Kjeldsen, Nikolaj Torp/Søren Kjærgaard. Alle førtseklasses medspillere på som udenfor scenen. Alle fremragende selskab – vi har haft det fantastisk!

Og Jens U – hvad skal han herefter? Nok slappe af et par uger, falde ned, finde almindelig rytme igen. Og så vel atter langsomt sætte en eller anden kurs mod i morgen. Mon ikke der er nye sange der gerne vil opfindes på et tidspunkt? Jeg har lyst til mere!!!

Alt for lige nu – take care!

XXX Jens

10 skud fra Rødovre-Odense-Århus

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w1.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w3.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w2.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w4.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w5.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w6.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w7.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w8.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w9.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-3w10.jpg

© Sanchez

Hvad vi lavede i vores ferie!

Tak til alle der kom ud og var med i denne weekend! Fra torsdagens ikke helt tilfredsstillende set i Rødovre, hvor der var mørkt og efterårsdystert, over Rytmeposten i Odense’s fanastiske stemning, til det rigtige gensyn med Århus på Milk Train.

Rødovre gik bare ikke som håbet. Vi kom aldrig selv op i det ønskede højeste gear og det gjorde det pæne fremmøde så desværre heller ikke. Skylden vores. Prøvede alt vi kunne, men nåede aldrig helt ud. Øv!

Odense var til gengæld så meget, meget bedre. Selvom en åbenlyst musik-ordblind Gaffa-praktikant senere i det medie fik koncerten på Rytmeposten til at lyde åh-så-trist, var det rent faktisk en ret storslået aften. Vi havde brugt eftermiddagen i byens gader; været henne i den fremragende pladebutik Moby Disc, siddet på cafeer, snakket med Jehovas Vidner, købt barbergrej og slik, den slags tidsfordriv.

Så da det blev aften og vi en halv time før showtime fik åbnet vores rituelle flaske gin med Schweppes Indian Tonic og is til, lå der en helt anden elektricitet i luften end dagen før. Odense var altid en by, vi i LS elskede at komme til. Vi havde nogle af vores allerbedste koncerter der, hvilket sikkert ikke mindst skyldes det fantastiskt medlevende publikum, som rocknroll-klubben Rytmeposten tiltrækker. Vel ikke helt tilfældgt at den nok længste LS-koncert nogensinde – over 2 timer 45 minutter – var der.

Modtagelsen af os denne aften var meget hjertelig. Kan ikke anmelde koncerten, men vi synes selv den var uhm….inspirerende. Endte senere på Boogie’s, og på det der sted lige ovenpå, som jeg ikke kan huske hvad hedder, hvor man fik nogle vise ord af Kim Larsen med på den natlige vej. Legendarisk at møde ham – svarer cirka til at man skulle kunne gå i byen i anytown USA og småsnakke med Elvis Presley! Senere igen viste en lokal pige vej til stedet med de bedste late night pizza-slices. De smagte helt alright, men morgenen efter var ikke sikker på, at de måske alligevel havde været så fantastiske…

Da var det blevet oktober og regnen drev ned over vores Hotel Plaza. Vi kørte til Århus – via Fænøsund ved Middelfart – med Jamaica-musik i bilen, rig beroligende lyd. Aftenens koncert, nede i havnen på Train, blev optaget af DR P3 med henblik på senere transmission. Problemet med at lave den slags radio eller TV er, at man for ofte mister sans for øjeblikket og istedet koncentrerer sig om ikke at lave de fejl, der vil skæmme optagelsen.

Denne aften var heldigvis en undtagelse, for vi mistede ikke kontakt, men var tilstede og tog det hele ind. Århus er heller ikke ligefrem nogen dårlig by at komme til, skylder jeg at sige. Bagefter holdt vi fest på Kupé sammen med mange gode mennesker fra Smilets, samt med Mikael Simpson og hans Sølvstorm. Simme og co. havde lørdag spillet i Viborg City og var derefter kommet til Århus, så vi kunne fejre næste weekends parløb i Store Vega, hvor begge bands holder sammen to aftener i træk. Det blev gjort.

Søndag var vi atter på hjemtur til Drømmenes. Solen strålede, lyskonge Sanchez kørte vores sorte Mercedes fra Sj. Odde, og vi hørte sange fra den kommende Depeche Mode-plade, som en generøs – og her unavngiven – sjæl havde bragt med ned til Train. Umiddelbart lød det der i bussen, som om DM atter har fundet storformen fra Alan Wilder-tiden tilbage – wow, hvis det virkelig er sandt!

Det bliver kæmpestort i Vega på fredag/lørdag! Men inden da har vi en afstikker til Kolding torsdag aften. Spændende for mig, for jeg har aldrig nogensinde spillet dér med LS, which means I’m a Kolding-debutante. Altid godt at komme til en ny by og ringe med klokken!

Så vi kan ses i Kolding, vi kan ses i København, vi kan ses i København!!!

Til da…

PS – Nogle af de old school-CD’s som Jesper L, Rune K og Jens U købte i Moby D:

Lee Hazlewood – “Cowboy In Sweden”
The Clash – “Super Black Market Clash”
Iggy Pop – “TV Eye”
Otis Redding – “Good To Me – Live At The Whisky A Go-Go, Vol. 2”
Tom Petty & The Heartbreakers – “Damn The Torpedoes”
Steve Earle – “Train A Comin'”

Jens Unmacks officielle weblog