Sweet Stipe music


Når man ser og hører dem i dag, som en meget fasttømret enhed, der nærmest synes lidt udmattet af sin egen mægtige historie, er det svært at huske R.E.M. som det lille band, der voksede ud af Athens, Georgia og næsten egenhændigt reddede amerikansk rockmusik, som vi har lyst til at kende den. Men sådan var virkeligheden og de fleste af os, der hørte deres første forfinede musik, der på én gang lød lidt af The Byrds og lidt af The Band og meget af noget helt nyt, endnu ikke kortlagt, har siden haft svært ved at glemme den oplevelse af uspoleret skønhed, vi fandt der. R.E.M. voksede sig med årene kæmpestore og mistede undervejs, som det selvfølgelig sker, meget af den soniske uskyld og charme, vi umiddelbart faldt for. Michael Stipe, forsanger og tekstforfatter i særklasse, bliver i dag 47 år – det fejrer vi her med en ordret gengivelse af den for Stipe så typisk stream-of-conciousness-skrevne E-Bow The Letter, et bevis på at han og R.E.M. endnu, selv i de senere, for dem lidt fattige år, er leveringsdygtige i sublime oplevelser.

E-BOW THE LETTER

Look up, what do you see?
All of you and all of me
Fluorescent and starry
Some of them, they surprise

The bus ride, I went to write this, 4:00 a.m.
This letter
Fields of poppies, little pearls
All the boys and all the girls sweet-toothed
Each and every one a little scary
I said your name

I wore it like a badge of teenage film stars
Hash bars, cherry mash and tinfoil tiaras
Dreaming of Maria Callas
Whoever she is
This fame thing, I don’t get it
I wrap my hand in plastic to try to look through it
Maybelline eyes and girl-as-boy moves
I can take you far
This star thing, I don’t get it

I’ll take you over, there
I’ll take you over, there
Aluminum, tastes like fear
Adrenaline, it pulls us near

I’ll take you over
It tastes like fear, there
I’ll take you over

Will you live to 83?
Will you ever welcome me?
Will you show me something that nobody else has seen?
Smoke it, drink
Here comes the flood
Anything to thin the blood
These corrosives do their magic slowly and sweet
Phone, eat it, drink
Just another chink
Cuts and dents, they catch the light
Aluminum, the weakest link

I don’t want to disappoint you
I’m not here to anoint you
I would lick your feet
But is that the sickest move?
I wear my own crown and sadness and sorrow
And who’d have thought tomorrow could be so strange?
My loss, and here we go again

I’ll take you over, there
I’ll take you over, there
Aluminum, tastes like fear
Adrenaline, it pulls us near

I’ll take you over
It tastes like fear, there
I’ll take you over

Look up, what do you see?
All of you and all of me
Fluorescent and starry
Some of them, they surprise

I can’t look it in the eyes
Seconal, Spanish fly, absinthe, kerosene
Cherry-flavored neck and collar
I can smell the sorrow on your breath
The sweat, the victory and sorrow
The smell of fear, I got it

I’ll take you over, there
I’ll take you over, there
Aluminum, tastes like fear
Adrenaline, it pulls us near

I’ll take you over
It tastes like fear, there
I’ll take you over

Pulls us near
Tastes like fear.

Nearer, nearer
Over, over, over, over
Yeah, look over
I’ll take you there, oh, yeah
I’ll take you there
Oh, over
I’ll take you there
Over, let me
I’ll take you there..
There, there, baby, yeah

© Stipe, Buck, Mills, Berry

http://youtube.com/watch?v=a1RRNiHzSbM

Tand for tand

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Sadd.jpg

Kan henrettelser være civiliserede? Der jages nu i Irak en mand, der har filmet Saddam Hussein’s hængning på sin mobiltelefon. Som er den gerning i sig selv en alvorlig forbrydelse. Og England vil gerne have en undersøgelse af hele henrettelsens forløb. Ikke fordi Saddam Hussein ved ceremonien blev lynchet af en bande statsautoriserede og hætteklædte bødler i vindjakker. Nej, udelukkende fordi nogle hånende ord blev råbt mod ham på den så afslørende mobiloptagelse. Dagens morale må altså være, det er helt iorden at myrde mennesker, men hverken at afsløre eller vise taktløs opførsel i forbindelse dermed. Godnat og sov godt, free world!

Sweet soul music

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-wine.jpg

Havde Nina Simone indspillet for Tamla-Motown i 1965, kunne det have lydt ca. sådan, som på Amy Winehouse’s overlegne og vanedannende Rehab-hit, hvis emne til gengæld heldigvis er strictly her og nu.

REHAB

They tried to make me go to rehab,I said no, no, no
Yes I been black but when I come back,no, no, no
I ain’t got the time
And if my daddy thinks I’m fine
You’s tried to make me go to rehab I won’t go, go, go

I’d rather be at home with Ray
I ain’t got seventy days
Cos there’s nothing,there’s nothing you can’t teach me
That I can’t learn from Mr Hathaway

I didn’t get a lot in class
But I know we don’t come in a shot glass

They tried to make me go to rehab but I said no, no, no
Yes I been black but when I come back no, no, no
I ain’t got the time
And if my daddy thinks I’m fine
You’s tried to make me go to rehab I won’t go, go, go

The man said why do you think you here?
I said I got no idea
I’m gonna,i’m gonna lose my baby
So I always keep a bottle near
He said I just think you’re depressed
Kiss me here baby and go rest

They tried to make me go to rehab but I said no, no, no
Yes I been black but when I come back oh no, no, no

I don’t ever want to drink again
I just, ooh I need a friend
I’m not gonna spend ten weeks
Have everyone think I’m on the mend

And it’s not just my pride
It’s just til these tears have dried

They tried to make me go to rehab but I said no, no, no
Yes I been black but when I come back no, no, no
I ain’t got the time
And if my daddy thinks I’m fine
You’s tried to make me go to rehab but I won’t go, go, go

© Amy Winehouse

http://youtube.com/watch?v=LD5sahXoj0U

Townes

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-townes.jpg

1. januar 1997, altså for ti år siden i dag, døde den fremragende sangskriver og sanger Townes Van Zandt. Mange af os er nok først blevet introduceret for Townes gennem sidste års Rhonda Harris-udgivelse Tell The World We Tried, hvor Nikolaj Nørlund synger ti af hans allerbedste sange i nogle åbne og meget vellykkede versioner. Ordene til en af disse, Waiting Around To Die, iøvrigt den første sang Townes nogensinde skrev, kan ses her nedenfor – noget af en usentimental begyndelse. Udover Rhonda Harris’ Tell The World We Tried og selvfølgelig Townes Van Zandt’s egne plader, skal også filmen Be Here To Love Me, en sand doku-perle om og med ham, anbefales her. I netop den udtaler Townes om sin musik, at han regner med den vil vare længere end hans egen livsbane. En sand profeti, skulle det hurtigt vise sig. Oplev Waiting Around To Die: http://youtube.com/watch?v=xTGKzWDakK8

WAITING AROUND TO DIE

Sometimes I dont know where
This dirty road is taking me
Sometimes I can’t even see the reason why
I guess I keep a-gamblin’
Lots of booze and lots of ramblin’
Its easier than just waitin’ around to die

One time, friends, I had a ma
I even had a pa
He beat her with a belt once cause she cried
She told him to take care of me
Headed down to Tennessee
Its easier than just waitin’ around to die

I came of age and I found a girl
In a Tuscaloosa bar
She cleaned me out and hit in on the sly
I tried to kill the pain, bought some wine
And hopped a train
Seemed easier than just waitin’ around to die

A friend said he knew
Where some easy money was
We robbed a man, and brother did we fly
The posse caught up with me
And drug me back to Muskogee
It’s two long years I’ve been waitin’ around to die

Now I’m out of prison
I got me a friend at last
He don’t drink or steal or cheat or lie
His name’s codine
He’s the nicest thing I’ve seen
Together we’re gonna wait around and die
Together we’re gonna wait around and die

© Townes Van Zandt

Godt nytår, for satan!


Fut-fut. Tidstoget kører ufortrødent videre. Stå ikke der på perronen og se trist ud med verden. Pastoren og jeg vil gerne sige tak for i år. Store ting venter forude, ingen tvivl om det. Håber I alle må få et massivt strålende 2007!

Øje for øje

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-SD2.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-SD.jpg

Hvad er nogen politikersnak om retfærdighed og demokrati værd, når Det Nye Styre nu benytter sig af akkurat ligeså primitive, middelalderlige strafmetoder som Det Gamle, og det i afstraffelsen af netop ham, man skulle være bedre end? Saddam Hussein blev hængt af en flok bødler i nat, åbenbart fra samme galge, mange af hans egne modstandere tidligere er faldet. Nej, som Tamla-Motown-artisten Edwin Starr – en mand hverken Anders Fogh, Tony Blair eller George W synes at have lyttet til – præcist udtrykte det: “War….huh…..yeah, what is it good for? Absolutely nothing…listen to me”

Favoritsange

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Jo3.jpg

Før de ramte topformen udgav The Replacements i 1981 spådoms-sangen Johnny’s Gonna Die, om too-much-too-soon-personen Johnny Thunders, hvis vilde liv ikke blot antydede den utidige skæbne, han mere end bare speedede mod. Thunders, med fortid i såvel New York Dolls som The Heartbreakers, døde i New Orleans i 1991, akkurat ligeså kæntret som sangen beskriver, men ikke før han i eget navn havde udsendt et par fine, kaotiske rocknroll-plader, hvoraf den nok bedste, So Alone, indeholder NY-klassikeren You Can’t Put Your Arms Around A Memory, der siden både er blevet indspillet af Ronnie Spector og i Thunders’ uovertrufne original-version har lukket et Sopranos-afsnit af i stor, desillusioneret stil.

JOHNNY’S GONNA DIE

Johnny always takes more than he needs
Knows a couple chords, knows a couple leads
Johnny always needs more than he takes
Forgets a couple of chords, forgets a couple of breaks
And everybody tells me Johnny is hot
Johnny needs something that he ain’t got

And Johnny’s gonna die
Johnny’s gonna die
Johnny’s gonna die

Everybody stares and everybody hoots
Johnny always needs more than he shoots
Standing by a beach and there ain’t no lake
He’s got friends without no guts, friends that never ache
In New York City, I guess it’s cool when it’s dark
There’s one sure way, Johnny, you can leave your mark

© Paul Westerberg

YOU CAN’T PUT YOUR ARMS AROUND A MEMORY

It doesn’t pay to try
All the smart boys know why
It doesn’t mean I didn’t try
I just never know why
Feel so cold and all alone
Cause baby you’re not at home
And when I’m home
Big deal I’m still alone.

Feel so restless I am
Beat my head against a pole
Try to knock some sense
Down in my bones
And even though they don’t show
The scars aren’t so old
And when they go
They let you know

You can’t put your arms around a memory
You can’t put your arms around a memory
You can’t put your arms around a memory
Don’t try don’t try

You’re just a bastard kid
And you got no name
Cause you’re living with me
We’re one and the same
And even though they dont show
They scars aren’t so old
And when they go
They let you know

You can’t put your arms around a memory
You can’t put your arms around a memory
You can’t put your arms around a memory
Don’t try don’t try

© Johnny Thunders

Pas på hånden!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-paulw.jpg

Lillejuleaftensdag om formiddagen ville jeg fjerne en knast på juletræet med en sav. Men… jeg måtte en tur på skadestuen for at blive syet. Det er ikke gratis at save sig i hånden! Heldigvis var ingen nerver eller sener blevet ramt, og om en uges tid kan stingene formodentlig fjernes.

Desværre har Paul Westerberg ganske få dage forinden været ude for et tilsvarende julerelateret uheld, bare meget værre. Og i modsætning til mig har han guitaren som vigtigt arbejdsredskab. Læs mere på

http://blogs.citypages.com/jwalsh/2006/12/song_du_jour_go.asp

Lad os sende ham en tanke i den kommende tid – især nytårsaftensdag, hvor han bliver 48.

Farvel, James Brown

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-jamesbrown.jpg

Denne julemorgen 2006 har jeg netop set, at James Brown er død. Jeg var altid temmelig skeptisk over for hans værk, men måske skyldes det mere en kombination af den status som pseudo-hip, han fik i firserne, og at nogle af hans handlinger var så usympatiske: Støtten til Reagan, dommene for hustruvold… Han har aldrig været højt på min liste, og jeg ved at min medforfatter deler denne vurdering. Talrige er dog i al fald de musikere, James Brown har inspireret.

Og jeg husker endnu, hvordan jeg en dag i Glasgow for snart mange år siden hørte Henry Rollins tale varmt og længe om hans Live at the Apollo Vol. 3 og har lovet mig selv, at jeg en dag vil høre netop dét album. Det løfte vil jeg naturligvis holde.

Det er tanken der tæller


Næstekærlighed har for en kort stund lagt sig som en varm dyne henover hele landet. Men denne så fine sæson-illusion vil ikke gro ind i den virkelige verden. For som Nick Cave så usentimentalt siger: People, they just ain’t no good! Det bliver snart hverdag igen. Pastoren og jeg ønsker jer alle en strålende jul!

Joe Strummer

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Joe3.jpg

Tiden er på speed og i dag, d. 22. december, er det allerede 4 år siden Joe Strummer, strålende lys og tidligere frontfigur i The Clash, faldt for hjerteslag, kun 50 år gammel. Hans musik er dog stadig så levende, at vi i anstændighedens navn markerer både den og Joe Strummer selv her.

THE CALL UP

Its up to you not to heed the call-up
You must not act the way you were brought up
Who knows the reasons why you have grown up?
Who knows the plans or why they were drawn up?

Its up to you not to heed the call-up
I dont wanna die!
Its up to you not to hear the call-up
I dont wanna kill!

For he who will die
Is he who will kill

Maybe I wanna see the wheatfields
Over Kiev and down to the sea

All the young people down the ages
They gladly marched off to die
Proud city fathers used to watch them
Tears in their eyes

There is a rose that I want to live for
Although, God knows, I may not have met her
There is a dance an I should be with her
There is a town unlike any other

Its up to you not to hear the call-up
You must not act the way you were brought up
Who give you work an why should you do it?
At fifty five minutes past eleven
There is a rose…
Yeah!

© Strummer/Jones

Aftenland Express

Det nye Jens Unmack-album bliver udgivet mandag d. 26 marts.
Den efterfølgende Aftenland Express-tour har følgende stationer:
19/04: Roskilde, Gimle
20/04: Århus, Voxhall
21/04: Aalborg, Studenterhuset
26/04: Kolding, Pitstop
28/04: København, Vega
04/05: Viborg, Paletten
05/05: Randers, Von Hatten

Og Politiken

Opsigtsvækkende SÅ stor forskel der er listerne imellem. Politikens favorit-udlænding i år synes jeg var noget af en stor skuffelse, men sådan er der vel så meget:

De udenlandske
1. Red Hot Chili Peppers – Stadium Arcadium
2. Gnarls Barkley – St. Elsewhere
3. Tom Waits – Orphans
4. Jenny Wilson – Love & Youth
5. Thåström – Skebokvärnsv. 209
6. The Knife – Silent Shout
7. John Legend – Once Again
8. Bob Dylan – Modern Times
9. Neil Diamond – 12 Songs
10. Thom Yorke – Eraser

De danske:
1. Kim Larsen – Gammel Hankat
2. Trentemøller – The Last Resort
3. Peter Sommer – Destruktive Vokaler
4. Kenneth Bager – Fragments From A Space Cadet
5. Band Ane – Anish Music
6. Murder – Stockholm Syndrome
7. Mikael Simpson – Stille & Uroligt
8. Marie Key Band – 10
9. Caroline Henderson – Love Or Nothin’
10. Nephew – Internet Kom Ind

Jens Unmacks officielle weblog