Vi skal videre…!

flightred

Vi vil gerne række hånden frem med kærlighed og sige tak til jer alle for 2012. Et år naturligt præget her på siden af Love Shop’s genrejsning gennem arbejdet med, udgivelsen af og koncerterne omkring Skandinavisk Lyst. Vi er vokset gennem det album, som band og som mennesker.

På siden her har der været mere end en halv million besøgende siden sidste nytår, hvilket er fornemt. Man skulle ellers ikke tro der er så stor opmærksomhed udfra de indlægskommentarer, der det seneste halvanden års tid synes færre og færre.

Nok fordi Facebook har taget fokus som stedet man debaterer og giver sig til udtryk. En blog er vanskeligere, og giver ikke så bred, hurtig og direkte respons. Må dog alligevel opfordre til at give siden her liv ved jeres aktive medvirken. Det vil gøre den langt mere underholdende og dynamisk for os allesammen at klikke ind på.

Men lad os komme videre. Nye oplevelser venter. Ingen gyldne nytårsløfter herfra, udover måske, at det kommende år gerne må blive det bedste nogensinde. Webmaster Pastor og jeg ønsker jer ialfald alle et strålende 2013. Godt nytår, venner – love goes on forever!

Passed-Out New Year's Eve Reveler

Himmelskibet

20121227-203112.jpg

Først i dag gik det op for mig –Himmelskibet er faktisk også titlen på en dansk film fra 1918. Den er en af de første science-fiction-film (i dag ville nogle kalde dette for steampunk) og en fortælling om en rejse til Mars. Himmelskibet Excelsior har vinger og propel; piloterne har læderjakker på (flyvningen er stadig i sin relative barndom).

Jeg har endnu til gode at se denne stumfilm, som nu kan fås på dvd, men stillbilleder jeg har set antyder at den er smukt tænkt og smukt fotograferet. Læs mere ved Det Danske Filminstitut.

Og det skete i de dage at Joy Division blev til New Order…

hook

Har netop læst Peter Hook’s bog Unknown Pleasures, om tiden i Joy Division set indefra bandets egne rækker. En underholdende sag, bygget på endeløse anekdoter, Hook’s selvudleverende, northen-sarkastiske humor, og en undskyldende erkendelse over ikke, at have set Ian Curtis’ personlige problemer før det pludselig var for sent. Og jo, det fremgår også klart i bogen, at Peter Hook ikke har det store tilovers for Bernhard Sumner som menneske. Her en sang fra året efter Curtis’ selvmord, da New Order på debutalbummet Movement prøvede at finde fodfæste som kreativ enhed…

Wilderness

tumblr_mf3qvlmhm41qzrnsjo1_500

I traveled far and wide through many different times,
What did you see there?
I saw the saints with their toys,
What did you see there?
I saw all knowledge destroyed.
I traveled far and wide through many different times.

I traveled far and wide through prisons of the cross,
What did you see there?
The power and glory of sin,
What did you see there?
The blood of Christ on their skins,
I traveled far and wide through many different times.

I traveled far and wide and unknown martyrs died,
What did you see there?
I saw the one sided trials,
What did you see there?
I saw the tears as they cried,
They had tears in their eyes,
Tears in their eyes,
Tears in their eyes,
Tears in their eyes.

© Ian Curtis/Joy Division

Captain Beefheart’s 10 bud for guitarister

8a2399a1

Du troede kunsten at spille guitar bare var……..at spille guitar?!? Det er det ialfald ikke længre, når man har læst salig Captain Beefheart’s 10 bud for guitarister:

1. LISTEN TO THE BIRDS That’s where all the music comes from. Birds know everything about how it should sound and where that sound should come from. And watch hummingbirds. They fly really fast, but a lot of times they aren’t going anywhere.
2. YOUR GUITAR IS NOT REALLY A GUITAR Your guitar is a divining rod. Use it to find spirits in the other world and bring them over. A guitar is also a fishing rod. If you’re good, you’ll land a big one.
3. PRACTICE IN FRONT OF A BUSH Wait until the moon is out, then go outside, eat a multi-grained bread and play your guitar to a bush. If the bush doesn’t shake, eat another piece of bread.
4. WALK WITH THE DEVIL Old delta blues players referred to amplifiers as the “devil box.” And they were right. You have to be an equal opportunity employer in terms of who you’re bringing over from the other side. Electricity attracts demons and devils. Other instruments attract other spirits. An acoustic guitar attracts Casper. A mandolin attracts Wendy. But an electric guitar attracts Beelzebub.
5. IF YOU’RE GUILTY OF THINKING, YOU’RE OUT If your brain is part of the process, you’re missing it. You should play like a drowning man, struggling to reach shore. If you can trap that feeling, then you have something that is fur bearing.
6. NEVER POINT YOUR GUITAR AT ANYONE Your instrument has more power than lightning. Just hit a big chord, then run outside to hear it. But make sure you are not standing in an open field.
7. ALWAYS CARRY YOUR CHURCH KEY You must carry your key and use it when called upon. That’s your part of the bargain. Like One String Sam. He was a Detroit street musician in the fifties who played a homemade instrument. His song “I Need A Hundred Dollars” is warm pie. Another church key holder is Hubert Sumlin, Howlin’ Wolf’s guitar player. He just stands there like the Statue of Liberty making you want to look up her dress to see how he’s doing it.
8. DON’T WIPE THE SWEAT OFF YOUR INSTRUMENT You need that stink on there. Then you have to get that stink onto your music.
9. KEEP YOUR GUITAR IN A DARK PLACE When you’re not playing your guitar, cover it and keep it in a dark place. If you don’t play your guitar for more than a day, be sure to put a saucer of water in with it.
10. YOU GOTTA HAVE A HOOD FOR YOUR ENGINE Wear a hat when you play and keep that hat on. A hat is a pressure cooker. If you have a roof on your house the hot air can’t escape. Even a lima bean has to have a wet paper towel around it to make it grow.

And it gets stronger in every way…

Ike Turner døde for fem år siden i dag. Her hans og Tina’s store symfoni for the kids, ‘River Deep, Mountain High’, lavet i tæt samarbejde med Phil Spector. Fra en tid da popmusik turde tage kræfter med og bære de største følelser…

…When you were a young boy
Did you have a puppy
That always followed you around
Well I’m gonna be as faithful as that puppy
No I’ll never let you down…

Den sørgeligste sang (del 5)

Åbningsnummeret på John Lennons solodebut Plastic Ono Band er en usædvanligt sørgelig sang, på én gang et højdepunkt i Lennons produktion og et emotionelt lavpunkt. På “Mother” tager Lennon en terapeutisk afsked med sin mor, som han mistede som 17-årig, men også med faderen, der forlod familien tidligt og som han aldrig fik et nært forhold til. Efter hvad jeg har kunnet læse mig til, var John Lennons far da også en sjuft.

Albummet er produceret af Phil Spector, men der er ikke meget Wall of Sound over det album overhovedet. I balladen “Mother” er det gribende at høre, hvordan Lennons vokal kammer over i sidste halvdel og trækker sangen ud og ud som en slags forlænget afsked.

Her er en live-udgave med manden fra Liverpool fra 1972.

Den sørgeligste sang (del 4)

I 2000 var Red Dirt Girl af Emmylou Harris et af de albums, jeg hørte mest – og det er et album, jeg stadig kan vende tilbage til, selv om jeg forbinder det med en knugende vinter dengang med alt for dårligt vejr og mange besøg hos min mor på hospitalet. Sangene rækker ud over dét.

Jeg tænkte før i tiden mest på Emmylou Harris som fortolker af andres sange og tænkte ikke på, at hun kunne skrive sange – men selvfølgelig kunne hun det. Og efter Wrecking Ball tænkte jeg i høj grad på at lyden fra Daniel Lanois ikke kunne fanges af andre – men selvfølgelig kunne produceren Malcom Burn dét.

Titelsangen er vel det nummer på albummet, der kommer tættest på et mere traditionalt country-udtryk. Og så er det historien om en kvinde, der aldrig fik sine beskedne drømme opfyldt. På den måde er det også historien om de mange besøg på hospitalet.

Her er en live-udgave fra 2000.

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.