…og Ekstra Bladet

Henrik Queitsch giver Aftenland Express 5 stjerner og skriver bl.a.

Redigering kan være en god ting, men nogen gange vinder tingene også ved at få lov til at vokse vildt, og ‘Aftenland Express’ er sådant et mentalt og musikalsk overflødighedshorn, at jeg ikke rigtig kan pege på en sang her, jeg hellere ville have været foruden. Også fordi holdet simpelt hen spiller blændende hele vejen igennem, og Nikolaj Nørlund har leveret sin ypperste produktion til dato.

Jens i Information

informer.jpg

I dag er Jens så i Information. I interviewet med Anita Brask Rasmussen siger han bl.a.

Jeg prøver at lade være med at diktere teksterne. De skal helst komme lidt af sig selv, og jeg skal være lydhør over for dem og ikke lukke dem. Da jeg var ung, vidste jeg på forhånd, hvad jeg skulle skrive. Som om det var en stil med bundet emne. Det skal det helst ikke være. Den dialog med teksten, jeg har udviklet, gør det mere spændende nu.

Ralf Christensen skriver bl.a. følgende i sin anmeldelse:

Udstyret med nogle af byens bedste tekster og et inspireret band er Jens Unmacks nye cd umiskendeligt godt selskab.

Namedropping i birkeskoven

birkeskov.jpg

Man kan godt skrive om Jens og hans værk i disse dage uden at nævne Aftenland Express! I dagens udgave af dagbladet Information er der således et interessant indlæg af agronom Poul Erik Pedersen om danskernes selvopfattelse og afstanden fra idealer til handling i den værdikamp, regeringspartierne har proklameret. Til sidst skriver han så følgende:

‘Med en tysthed som en birkeskov i den lyse nat debuterede Love Shop i 1990 med en sangtitel, der næsten er for god til at være sand: “En Nat Bliver Det Sommer” er en ode til de lyse nordiske nætter, en besyngelse af mørket som den renselsesproces, der skal få os igennem til den anden side og en beskrivelse af længslen efter forrige sommer, hvor man troede på alt, og kærligheden stadig var ren og hvid som en søtunges sarte og faste kød. “En fjern og fin musik giver dig alt, du aldrig fik…”. Hele stemningen i sangen er som den lyse sommernat; men vi tør ikke tro på den, når den er der, smukkere, blidere og større end alt andet og derfor lader vi den være, brokker os og tagersyd på. I 2005 udgav Jens Unmack sit første soloalbum efter Love Shop. På denne svarer han på sin sang fra 1990.

“Når sommer kommer, rejser jeg igen, når sommer rejser, længes jeg, op til skoven højt mod nord, hvor de lyse nætter bor.” Vi længes efter noget, vi ikke tror på, nemlig den lyse, dejlige nordiske sommernat. Vi besynger den; men fravælger den. Det er som med vores vestlige civilisation og vores kulturarv, danskheden og samfundets sammenhængskraft. Vi taler og taler om det; men når det kommer til stykket, tror vi ikke på det. Derfor indføres der indskrænkning, disciplin, pligt, straf og tvang som aldrig før, samtidig med at der bliver friere spil for de stærke. Og birkeskoven, der før var lys og blid, den bliver sygelig, dyster og mørk.’

Musikudvalget taler

Kunstrådets Musikudvalg har nu eksisteret i 4 år, og snart skal nye medlemmer tiltræde i stedet for de gamle. I anledning af skiftedagen d. 1. april udsender det afgående udvalg statusrapporten Fire år som Kunstrådets musikudvalg – overvejelser, erfaringer og resultater. Heri konkluderer de bl.a.

Bortset fra lettilgængelig og letfordøjelig pop har alle andre former for musik været udsat for enten useriøs behandling eller er blevet mere marginaliseret end nogensinde tidligere.

En konklusion, der maner til en vis eftertanke. Udvalget har i denne periode bestået af Søren Bojer Nielsen, Inger Allan, Maj-Britt Kramer, Edna L. Rasmussen, Niels Lan Doky, Karl Aage Rasmussen og Henrik Marstal.

Fyens skriver…

Fyens Stiftstidende leverer også en af de her underligt forbeholdne anmeldelser. Et citat fra anmeldelsen i dagens udgave:

Det musikalske udtryk er mere dystert og indelukket end det vidtløftige og særdeles radiovenlige, man så på debuten. Til gengæld er sprogbruget blevet mere bombastisk, som på åbneren “Film Vi Har Set”, hvor der optræder “bowlinghaller i brand”.

Og selv om Unmacks sange stadig har masser af kvaliteter, så kan man ikke undgå at savne de fængende omkvæd fra sange som “Happy Ending”, “Født På En Søndag” og “Regn Over Skyerne”. Til gengæld får man en række mere dvælende og nedtonede sange som “København I Dine Øjne”, som er en mere voksen og postmodernistisk kærlighedserklæring fra eksiljyden til hovedstaden end “Copenhagen Dreaming” fra Love Shop-tiden, som nærmest var naiv i sin romantiske bybeskrivelse.

Og så giver anmelderen alligevel – 4 stjerner.

(Hvornår tager Journalisthøjskolen sig sammen til at forlange musikanmeldere indkaldt til et efteruddannelseskursus, hvor de lærer at undgå ordet “postmodernistisk”?)

Triumftog på første klasse

Ja, sådan lyder overskriften på Soundvenue’s anmeldelse, der giver 5 stjerner til Aftenland Express. I den står bl.a. følgende:

‘De 17 skæringer skriger ikke på opmærksomhed, men dyrker i stedet eftertænksomheden uden at give afkald på melodien. Unmacks underspillede triumftog suser af sted med en skattekiste af sange. Skynd dig at hoppe på ved næste station.’

Læs hele anmeldelsen her: http://soundvenue.com/review.asp?id=3940

Jens i Jyllands-Posten

Dagens udgave af Jyllands-Postens tillæg Guide er prydet af et billede af Jens. På side 8-9 er et langt interview, hvori vi bl.a. kan læse flg.

»Jeg har altid været besat af musik, og når man har en hjemmeside, skal man benytte sig af den, også når man ikke udgiver et nyt album. En hjemmeside dør, hvis den kun bliver en reklamesøjle for nye sange. Derfor er hjemmesiden blevet til en Jens Unmack-experience, der er i gang hele tiden.«

Læs også om Jens’ forhold til Hilmer, Henrik, Nikolaj, familien, bilen, sofaen, ambitionerne – og det nye album, naturligvis.

Lyden af sølv

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-silv.jpg

Det er såden her det er: Nummeret starter med en steady beatbox. Langsomt arbejder Kraftwerk sig ind med en dunkende opdatering af det effektive synth-basstema fra Mensh Maschine’s Die Roboter. Vi får også det store, bølgende keyboard-gardin fra Trans Europa Express. “Rigtige” samplede trommer supplerer op. Flere menneskestemmer messer, ikke ulig Talking Heads omkring Remain In Light. De ændrer karakter og lyder nu som David Bowie når han eksperimenterer mest, som på Lodger. Efter dette entrerer New Order’s stålsatte maskinpark. Så mere Heads og Bowie, og dernæst et pigekor a la New York-gruppen ESG, dem der udsendte en minimalistisk pre-hiphop-EP på Factory, nok i 1980. Pigerne holder op, en klikkende elektrisk guitar tager over, til Die Roboter-temaet igen trænger sig på. Skæve violiner stiger ud af intet, og efter godt 7 minutter slutter Get Innocuous!, første nummer på LCD Soundsystem’s nye album Sound Of Silver, ikke med et elektronisk brag, men med hestehårs disharmoniske klynken.

Ovenstående beskrivelse er sigende for hele LCD Soundsystem’s nye udgivelse. Der er konstant tale om state of the art gennem skarpe referencer og parafraser over de seneste 30 års rytmiske musik. Sjældent at høre et album, hvor man som lytter i den grad kan identificere konkret inspiration bag de så heftigt snurrende rundgange. En moderne lyd, skabt af vraggods fra en allerede forgangen tid. Vi er mest tilbage, hvor ny elektronik og sulten rockmusik slog følge, lige omkring start-firserne. Hvilket ikke er ufarligt. For dette kunne så nemt blive intetsigende, kedeligt, genre-nostalgisk, hvis ikke LCD Soundsystem på Sound Of Silver netop blandede op med krads nutid, i form af både selvstændig og økonomiseret sangskrivning, samt intens vokal. Tidens skingre tone bliver slået hårdt an i North American Scum, endnu en amerikansk sang – Clap Your Hands Say Yeah! har netop afsøgt samme vinkel – om skyld, over personligt tilhørsforhold til verdens mest forhadte nation.

Og sådan folder det sig ud, i en sjælden energisk musik, der sine utallige inspirationskilder til trods dog mest er helt sin egen. LCD Soundsystem har med Sound Of Silver, fra grænselandet mellem elektronisk legesyge og moderne rocknroll, udsendt et album, der kommer meget vidt omkring. Udfarende musik med hjertet på rette sted og pladesamlingen helt i orden – kan det ønskes bedre?

Så er der fest

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-EXECUTION.jpg

Irak-krigen fejrer i dag sin 4 års fødselsdag. Det sker blandt andet med morgenens hængning af Taha Yassin Ramadan, landets tidligere vicepræsident – tillykke!

17 år i samme rille

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-AE.jpg

Nej, ovenstående er ikke en ny god sangtitel, men konklusionen på gratisavisen 24 Timer’s anmeldelse af Aftenland Express i almindelighed og Jens Unmack’s musikalske løbebane i særdeleshed. At den nye plade kan en hel del tyder noget dog på, for den får trods sit møde med en så stærk negativitet alligevel hele 4 stjerner. Her et par udvalgte citater fra journalist – og Rocazino-fan – David Birch’s anmeldelse:

“I dag kommer Jens Unmack’s andet udspil, der igen-igen præsenterer ham som en intellektuelt tilbagelænet musiker uden bred gennemslagskraft.

Navne som Gangway, Green, Trains and Boats and Planes og Unmacks eget orkester Love Shop spandt guldrandede anmeldelser fra en befippet anmelderskare, der ikke turde andet end at rose den intellektuelle lyd. Mens de fleste navne gik i sig selv, fordi der ikke var nok fredagsbarer på litteraturhistorie, hvor de kunne få deres plader spillet, holdt Jens Unmack fast i lyden. Det blev til syv studiealbummer med Love Shop og altså nu to soloalbummer.

Kvaliteten er som altid i top. Nikolaj Nørlunds produktion er fejlfri, og det er alt sammen fint. Her er masser af uundgåelige til P3 og numre som ‘Coke Lovebirds’ og ‘Nu Sover De På TV’ er Unmack-specialiteter med vanlig meloditæft og stensikre omkvæd. Men efter 17 år i samme rille kan selv perfektion blive kedeligt”

Vi kunne lade David Birch få sidste ord der, men vil dog lige nævne, at vi her i de tidlige dage for Aftenland Express følger pladens færd ud i verden på det nærmeste. Stay tuned.

Jens Unmacks officielle weblog