Sange at lære og synge: Aftenland Express

Rækkefølgen forkert, men her er de alligevel; sangene der vil udgøre Aftenland Express:

Louise Siger – Hvem Skulle Have Troet? – Hele Vejen Til Mandalay – Slagterne – Coke Lovebirds – Aftenland – Holiday Inn – Film Vi Har Set – Her Kommer Stilhed – Survival Kit – København I Dine Øjne – Nu Sover De På TV – Sidste Sang For Os – Ensomt Tog – Showtime – Satans Yngel – Jeg Har Mistet (Mere End Du Nogensinde Får)

Aberne, musen, vinhuset og dræberne

Muse, The Arctic Monkeys, The Killers og Amy Winehouse fik priser ved Brit Awards 2007. Og det er jo godt alt sammen.

The Kaiser Chiefs var ikke nomineret i år. Men deres trommeslager Nick Hodgson sagde noget interessant for nylig:

“I was watching this film about the Ramones. It got me thinking how everything was so average nowadays. There’s so much shit in guitar music at the moment. You imagine an A&R man seeing this bandwagon, jumping on it and signing any old shit with a guitar around its neck.”

(Og så var det at jeg spekulerede på om han har hørt sin egen musik?)

Fremtiden set fra en vindueskarm

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-justitsmor.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-lomborgusa.jpg

Mens vi venter på at aftenlandsekspressen nærmer sig perronen, er her nok en sangtekst fra Neon Bible, det kommende album med Arcade Fire.
Endnu en interessant sang om en ubehagelig fremtid med overvågning og opvarmning.

Lene Espersen og Bjørn Lomborg synger desværre nok ikke med på denne sang. Måske skulle jeg have snakket lidt med dem, da vi alle tre gik i gymnasiet i Nordjylland?

Windowsill

Don’t wanna hear the noises on TV,
Don’t want the salesmen coming after me,
Don’t wanna live in my father’s house no more.
Don’t want it faster, I dont want it free,
Don’t wanna show you what they done to me,
Don’t wanna live in my father’s house no more.
Don’t wanna choose black or blue,
Don’t wanna see what they done to you,
Don’t wanna live in my father’s house no more

‘Cause the tide is high,
and it’s rising still,
and I don’t wanna see it at my windowsill.

Don’t wanna give ’em my name and address,
Don’t wanna see what happens next,
Don’t wanna live in my father’s house no more.
Don’t wanna live with my father’s debt,
You can’t forgive what you can’t forget,
Don’t wanna live in my father’s house no more.
Don’t wanna fight in a holy war,
Don’t want the salesmen knocking at my door,
I don’t wanna live in America no more.
‘Cause the tide is high,
and it’s rising still,
And I don’t wanna see it at my windowsill.

MTV, what have you done to me?
Save my soul, set me free!
Set me free! What have you done to me?
I can’t breathe! I can’t see!
World War III,
when are you coming for me?
Been kicking up sparks,
we set the flames free.
The windows are locked now,
so what’ll it be?
A house on fire,or a rising sea?

Why is the night so still?
Why did I take the pill?
Because I don’t wanna see it at my windowsill!

© Arcade Fire

Opløftende sange om undergang


Denne er ikke udgivet endnu men findes allerede på nettet og er noget af det mest spektakulære længe hørt. Pastoren omtalte den forleden og kaldte den “underligt triumferende”. Vi taler naturligvis om sangen Intervention, en af hjørnestenene på Neon Bible, Arcade Fire’s nye album. En moderne salme af elendighed, hvis kulsorte scenarie løftes højt op på en musikalsk himmel af brusende kirkeorgel, klokker og et uskyldsrent børnekor. Hvis mennesket fortjener sin egen og hele verdens kollektive undergang, synger Arcade Fire den her ud som storslået forløsning snarere end som straf. Arkiver under “a” for anderledes ateistisk samt absolut apokalyptisk.

INTERVENTION

The king’s taken back the thrown
The useless seed is sown
And when they say they’re cutting off the phone
I’ll tell ’em you’re not home

No place to hide
You’ll be fighting as a soldier on their side
You’re still a soldier in your mind
But nothing’s on the line

You say it’s money that we need
As if we’re only mouths to feed
And knowing no matter what you say
There are some debts you’ll never pay

Working for the church while your family dies
You take what they give you and you keep it inside
Every spark of friendship and love will die without a home
Hear the soldier groan or go at it alone

I can taste the fear
Lift me up and take me out of here
Don’t want to fight, don’t want to die
Just want to hear you cry

Who’s gonna throw the very first stone
Oh, who’s gonna re-set the bone
Walking with your head in a sling
Wanna hear the soldier sing

Working for the church while my family dies
Your little baby sister’s gonna lose her mind
Every spark of friendship and love will die without a home
Hear the soldier groan or go at it alone

I can taste your fear
It’s gonna lift you up and take you out of here
And the bone shall never heal
I cannot if you kneel

We can’t find you now
But they’re gonna get their money back somehow
And when you finally disappear
We’ll just say that you were never here

Been working for the church while your life falls apart
Been singing hallelujah with the fear in your heart
Every spark of friendship and love will die without a home
Hear the soldier groan or go at it alone
Hear the soldier groan or go at it alone

© Arcade Fire

Sidste nyt fra hulen

Når Gaffa kommer os i forkøbet med egne nyheder, må vi hellere hugge fra Gaffa:

Skaberkraften hos den bibelstærke ”Out-backer” er åbenbart uudslukkelig, for ikke nok med at han 5. marts barsler med debutpladen fra sit nye band Grinderman, han planlægger således også indspilningen af et nyt Bad Seeds-album med indspilningsstart i juli.

Indtil videre vil Cave dog ikke afsløre for meget om sangene på den endnu unavngivne plade, som han ifølge Billboard kun har arbejdet på i tre uger, og som vil blive en opfølger til dobbeltudgivelsen fra 2004 ”Abattoir Blues/The Lyre of Orpheus”.

Den produktive sangskriver forklarer også, at projektet Grinderman er et forsøg på at øge udgivelsesfrekvensen, så han ikke behøver at vente tre år mellem pladerne fra The Bad Seeds; tre år er den tid pladeselskaberne, ifølge Cave, forventer der må gå fra en pladeudgivelse til den næste.

Happy birthday, Grant

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-grant.jpg

BOUNDARY RIDER

There’s a boundary rider
at the five mile fence
bloodwood, bones + steers

And the sky’s so deep
you can’t find your sleep
keeps you walking through these tears

So you reach for things
you’re never satisfied
you’re running down the years

And to know yourself
is to be yourself
keeps you walking through these tears

Some days you ride it hard
to stop them getting out
then comes the day you ride
to stop them getting in

There’s a boundary rider
on the five mile fence
bloodwood, bones + steers

And to know yourself
is to be yourself
keeps you walking through these tears

© Grant McLennan/The Go-Betweens

Neonbiblen, del 2

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-ARCFIRENEONBIBLE.jpg

Jens siger, at “folk ude i byen” tror at denne blog er et “musiksite”, hvor vi modtager anmeldereksemplarer af den musik, andre indspiller og udsender. Gid vi gjorde! Alle albums her er erhvervet med vore egne surt bortødslede spareskillinger. Hermed en opfordring til alle pladeselskaber om at overdænge os med jeres seneste gode udgivelser (og kun dem, tak).

Det er faktisk lykkedes mig nu at lytte til hele det nye album Neon Bible med Arcade Fire. Jeg vil allerede nu hævde, at dette nye album slet ikke er skidt; ja, det er faktisk endnu bedre end Funeral. Denne gang er der ikke så melankolsk en stemning over musikken som sidst – teksterne har jeg ikke helt fanget endnu. Ja, jeg følte mig løftet uden i øvrigt at være i løftet stemning, da albummet var færdig med at spille.

Især den underligt triumferende sang “Intervention” med kirkeorglet, men også “Antichrist Television Blues” (hvilken titel!), “No Cars Go”, “Windowsill” og afslutningsnummeret “My Body Is A Cage” (hvor kirkeorglet vender stærkt tilbage) greb mig. Strygere er der også på dette album, men denne gang fra et stort orkester. En sang som “Keep The Car Running” giver mig mindelser om Springsteen omkring Born To Run, måske ikke i arrangementet, men i melodi og stemning.

Hør “Intervention” på http://goodblimey.com/archives/2006/12/31/arcade-fire-intervention/ og køb hele albummet, når det kommer.

Og se en anmeldelse her.

Neonbiblen

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-arkade.jpg

Den 6. marts kommer det nye album fra Arcade Fire, og det hedder Neon Bible. Hvis man som jeg synes at Funeral var værd at lytte til, er man sikkert spændt på hvad canadierne nu har fundet på.

Jeg er ikke alene om at være spændt. Koncerten i Store Vega d. 25. marts var nemlig udsolgt på 4 minutter, så nu er den flyttet til KB-Hallen.

Man kan allerede nu høre et par numre på WWW. Lyt til “Black Mirror” på http://www.arcadefire.com/cms_res/af-black_mirror.mp3. Og på
http://www.myspace.com/arcadefireofficial kan man høre “Keep The Car Running”.

Ingen af numrene lyder forresten dårligt.

Spredt men høj torden

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-someloudthunder.jpg

Clap Your Hands Say Yeah er allerede nu ude med sophomore-pladen, der skal leve op til debutens anmelderroste rodebutik af ubesværet opfindsomhed og anderledes fingeraftryk. På Some Loud Thunder inviteres atter ind i den skitsernes labyrint, som er hjemstedet for CYHSY’s færdigindspillede sange. Meget dér er uforløst, men intet heldigvis uden mening. For bag selv de længste rækker af svimlende ens akkorder og afhakkede rytmer kommer forløsning og fyldestgørelse. Nogle gange ved en lille tonal ændring i den musikalske opbygning/nedbrydning, andre gange i de små nuancer i Alec Ounsworths gutterale husmorsvømning. Og undskyld vi kalder hans sang for dét, som ikke er negativt ment. Hver fugl synger med sit næb og lyden af Ounsworths er en af de mere opsigtsvækkende i ny musik. På trods af kraftige klangmindelser om David Byrne (Talking Heads) og Gordon Gano (Violent Femmes) er Ounsworth helt sin egen, uden megen hensyntagen til begrænsende konventioner som tonalitet og gammeldags vokale skønhedsbegreber. Den lyd og tilgang er på Some Loud Thunder med til at skabe en lille som stor musik, der, udstyret med en imponerende mangel på ordenssans, trækker langt, langt væk fra tidens og hverdagens strømlinede rationalitet. Hen et fremmed sted, hvor op godt må være ned, hvor selv mørke er ladet med lys, og hvor disse frihedselskende sange næsten spiller og synger sig selv. Føles som vi har brug for det.

PS – Kommer der mon andre plader i år end Some Loud Thunder, hvor så forskellige konkrete størrelser som Satan og stedet Jamaica besynges? Yep, en ialfald. Den hedder Aftenland Express og har en hel del med denne side at gøre…

Forget me not

Intet er mere absurd end at dø i en trafikulykke, udtalte Albert Camus nogle år inden han besynderligt nok i 1960 selv endte sit liv i en forulykkende bil. Og muligvis er hans påstand rigtig, men en – på et meget mindre plan – næsten ligeså absurd ting er det, at bruge kostbar tid på den slags venskabslandskampe, som denne uge har præget den europæiske fodbold. Et er at kvaliteteten af de efterhånden alt for mange regulære kval-kampe til EM/VM, gennem inklusion af de talrige nye fodboldforbund fra øst, er faldet mærkbart. Noget andet er det, at man alligevel stadig tager tid væk fra de klubturneringer, de fleste af os ånder for, med en parade af halvhjertede træningskampe, som ingen udover de nationale fodboldforbund synes at have hverken tid, lyst eller overskud til. Selv havde vi sådan en tirsdag aften mod Australien i Shepherds Bush, hvor begivenhedens manglende betydning lyste ud af TV. Og i går var det Englands tur mod Spanien i en tilfældig og rodet affære, der næsten nåede at se flere spillere på banen, end der var tilskuere på stadion i Manchester. Et andet sted langt derfra dystede San Marino samtidig mod Irland, der vandt på et mål i fem minutters overtid. Det lyder jo af noget med sådan en sidsteøjebliksafgørelse, som ellers kun er håndboldens besynderlige verden forundt, men at dømme efter nedenstående anonyme tilskuerreferat, var heller ikke den oplevelse tilnærmelsesvis værd at huske:

The teams walk out – not of a tunnel but from under some trees,
They are not that big – they`d only reach Big Niall Quinns Knees.
In the teamtalk O`Shea seems confused by his role,
He wants the keepers jersey – he wants to play in goal.

Into the second half and all is level,
With the San Marino players tackling like Philip Neville.
The ref doesn`t seem to care – as the tackle fly in,
As Harte fluffs a free – God I miss Denis Irwin.

Humpty Dumpty sat on a wall eating his curds and way,
As humpty pondered – pondering thoughts – he thought “I`ll play the Irish way”,
I`ll kick and i`ll run and i`ll avoid the big goal,
That way my manager will appear on the dole.

Scouse cowboys

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-UL8.jpg

Nyheden om at Liverpool FC, ens (=min) fodboldklub og tæt på essensen af alt hvad man (=jeg) holder af omkring England, er blevet opkøbt af to hovedrige amerikanske forretningsmænd, hvoraf den ene, en texaner, endda har gjort sig bemærket ved sin økonomiske støtte til George W. Bush’s to præsidentkampagner, er ikke nem at komme overens med. Pengene de to kommer med er mere end nødvendige, hvis Liverpool som klub skal gøre sig håb om en tilværelse i fodboldens absolutte top, hvor den på baggrund af sin uforlignelige historie naturligvis ser sig selv hjemme. Men kulturen og traditionerne omkring Liverpool FC – hvad med dem? Ved overtagelses-pressemødet i går, havde de nye ejere – George Gillett Jnr. og Tom Hicks – travlt med at pointere hvor opmærksomme de er på hvad Liverpools tilhængere ønsker sig. Men samtidig lagde man ikke skjul på, at f.eks. navnet til Stanley Park, det kommende store LFC-stadion, er til salg, hvis prisen udefra er den rigtige. Så måske venter en McDonalds Park, en Adidas Arena, et Disneyworld Stadium forude som hjemmebane for Liverpool, hvilket – set herfra – vil være alt andet end optimalt. Det vil være at pisse på hvad klubben er og bør være, og mon ikke de nye amerikanere trods alt ved netop det? Et forretningstalent så stort som deres handler vel også om en præcis afvejning af, hvordan de i et tilfælde som Liverpools ikke punkterer en enorm fanbases entusiasme, ved selvskabt devaluering af det pletfri klub-brand, de netop har betalt så rasende dyrt for. Der er en spændende tid med meget på spil forude for alle der ånder Liverpool. I den forbindelse er det vigtigt at huske én ting: USA er ikke en forbandelse – det er bare et land…

En ny fortælling

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-colaugle.jpg

Fortællende sange som f.eks. den nye single har ofte helt særlige kvaliteter. “Coke Lovebirds” indskriver sig i en lang tradition. Tænk på f.eks. “Tangled Up In Blue” fra Bobs Blood On The Tracks eller Bruces “Jungleland” fra Born to Run.

(Og nej, billedet ovenfor har intet med singlen at gøre.)

Jens Unmacks officielle weblog