Væddeløbsheste

Hvad man ikke kan spille penge på! Bookmakerfirmaet www.nordicbet.com har samtlige kategorier i næste weekends DMA-prisuddeling op til satsning. Udfra givne odds dér fremgår det bl.a. opmuntrende, at vi her er favoritter til at vinde kategorien Årets Danske Sangskriver til odds 2.50, efterfulgt skarpt af Tina Dico (2.70), TV2 (3.25), Kashmir Eistrup (5.00) og tilsidst, i outsiderrolle, Jokeren til hele 20.00. Det giver så bedre på overtegnede, at spille Vejen Hjem Fra Rocknroll ind som Årets Album til odds 6.25 – men hvor stor er den mikroskopiske chance for det udfald? Forudsigeligt nok er der hele vejen igennem meget lave odds på tidsfænomenet Mew, der lørdag aften sikkert får brug for en solid lastvogn til nyvundne statuetter.

www.nordicbet.com >entertainment >Denmark >Danish Music Awards >Danish Music Awards 2006

Europa var deres legeplads

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-from_space.jpg

Nådesløst så brutalt Suede forsvandt, visket helt bort fra det musikalske landkort efter de to rystende blege slutalbums. Og lige siden har det været svært at lytte til selv de tidlige Suede-ting, som var så fremragende. Kom ved et tilfælde forbi nedenstående sang i nat og hørte hvor gode Suede var, mens flammen endnu brændte højt. Håber snart en dag igen, at kunne lægge øre til Coming Up, Dog Man Star og debut’en, UDEN automatisk at tvangsassociere til hele “Positivity”-eraen. Btw – hvis du kan lide “Europe is our Playground”, men udelukkende kender den genindspillede version fra Sci-Fi Lullabies-opsamlingen, så se at få fat på den så meget bedre og magiske original, der findes som en af B-siderne på den endnu ret tilgængelige “Trash”-single – dén er super!

Run with me baby, let your hair down
through every station, through every town
run with me baby, let’s take a chance
from Heathrow to Hounslow, from the Eastern Block to France

Europe is our playground, London is our town
so run with me baby now

Run with me baby, let your hair down
through every station, through every town
run with me baby, let’s make a stand
from peepshow to disco, from Spain to Camber Sands

Europe is our playground, London is our town
so run with me baby now…

© Anderson

Forårets koncerter

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Joy06.jpg

30/03/06: Odense, Magasinet
31/03/06: Kolding, Pitstop
01/04/06: Århus, Voxhall
10/05/06: Roskilde, Gimle
11/05/06: København, Store Vega (support: I Got You On Tape)

Sommerjob

Der er kommet endnu en festivaldato på programmet. Udover den allerede annoncerede Roskilde Festival-koncert, spiller Jens U, Rune #1 K, Jesper L, Søren K og Nicolai M på Kløften Festival i Haderslev d. 23. juni.

Lørdagsvenner dør

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-OGB.jpg

For ikke længe siden var det George Best der døde for tidligt, og i går tilfaldt samme skæbne endnu en karismatisk spiller fra spillergenerationen, der prægede os, som levede af klassisk tipsfodbold på DR først i 7o’erne. Ikke fordi der så tit blev sendt fra London, dertil stod holdene fra Midlands’ regntunge baner desværre programlæggerne for nær, men når der gjorde, med Chelsea som hjemmebanehold, var Peter Osgood en nydelse at overvære, sammen med ligeledes begavede Alan Hudson.

Mange mener, Osgood, der ligesom Best heller ikke havde det nemt med regler og autoriteter, skulle have haft en stor landsholdkarriere, men sådan blev det ikke. Måske pga. det brækkede ben, der tvang ham til at melde afbud til Englands eget VM i 1966, hvor hjemmeholdet tog guld. Finalekampen, han måske kunne have været med i, oværværede Osgood istedet via TV på et hotel i Vesttyskland, hvor han var på genoptræningstur med Chelsea…

Ovenstående billede, hvor Peter Osgood ses stående – lige over senere så kontroversielle Arsenal-manager George Graham – er fra samme år. Læg mærke til tribunen på Stamford Bridge i baggrunden, der ligner en fjern og glemt ruin fra 2. Verdenskrig. Dette var mens Chelsea FC endnu klart var en folkets klub, og ikke den lidet sympatiske russisk-portugisiske magtdemonstration, som til næsten alle fodboldelskeres glæde nok får klippet nummerpladerne på Camp Nou på tirsdag. Skulle man alligevel rejse sig dér mod den fodboldæstetiske overmagt Barcelona, er det helt sikkert, at både klub og spillere vil tilegne den triumf til nu afdøde Peter Osgood – så stor var han.

Fogh, gå af!

Ovenstående udsagn er både overskrift og konklusion på forfatter Carsten Jensen’s kronik i dagens Information, hvor han går i clinch med tidens fokus på ytringsfrihed og landsforræderi. Kronikken er efter vores beskedne blog-forhold lang som en ond vinter, men så relevant læsning, at vi alligevel bringer den som første kommentar under dette indlæg.

Jeg har dig på bånd

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-IGYOT.jpg

Berlingske Tidende tildelte i sidste uge fortjent københavnske I Got You On Tape 5 stjerner for deres spritnye Nikolaj Nørlund-producerede debutalbum. Selvom den plade først udkom sidste mandag, er der allerede blevet trukket adskillige sammenligninger mellem sanger Jacob Bellens og en vis David Bowie, noget vi her på siden ikke forstår. Skal der endelig namedroppes, peger Bellens’ roligt intense og tætte vokal mere i retning af navne som Joy Division og Joseph Arthur, mens bandets elektriske guitardominans i tone af nat spænder lange lysende guirlander ud herfra helt til Interpol’s smukke NYC. Men det er kun dovne referencer, der slet ikke får fortalt den sande historie om I Got You On Tape, som et egenartet og helt igennem personligt band, med valiums-drømmende sange af skarp stilsikkerhed og konsekvens. Singlen “Doctor Watching”, der for tiden sejler radiobølgerne, er et glimrende eksempel herpå.

I Got You On Tape kan opleves som support til Jens Unmack d. 11. maj i Store Vega, København.

Never let me down again

Er man den eneste her der gik skuffet fra Depeche Mode i Parken, lørdag aften? Jeg oplevede mest af alt gennemgående apati i den 70% går-den-så-går-den-indsats, vi stod vidne til. Ikke at der – udover den pisseringe lyd som Parken næsten altid er garant for – var noget direkte at udsætte på sangene, der for de flestes vedkommende lød helt og aldeles som de plejer. Men den entusiasme og gejst, de før i så rigt mål er blevet serveret med, var her sjældent med på scenen.

Det var til gengæld en koldsvedende Fletch, der på stormskærmenes nærbilleder havde alt for nemt ved at skjule sin eventuelle entusiasme over at være i København. Hvilket heldigvis faldt bedre ud for både Martin og Dave, hvis professionalisme ikke tillod en så foruroligende ærlighed. Nye sange blev pligtskyldigt overstået, så de store hits – dem fra 1987-93 – kunne komme på banen og løfte det overbærende publikum, der denne aften var mere tro mod nostalgi-bandet på scenen end omvendt.

Hvilket er unfair, da man skulle mene, DM’s bruttoindtjening sådan en aften på vel 20 millioner forpligter langt mere end hver enkelt publikums billetudgift på 500. Men så igen er det sikkert umuligt, at få det der lørdag aften lignede et fornuftsægteskab til at slå gnister stadion efter stadion efter stadion. Der var få gode oplivende momenter undervejs, specielt med Martin Gore’s gribende og intense korsang. Og jo, vores Dave havde vel også sine øjeblikke, selvklart. Men de var for få og blege til at rokke ved det indtryk, at lørdag aften først og fremmest tilhørte Depeche Mode’s regnskabsmand. Og hedder han iøvrigt ikke Fletch…?

Min mate Simpson og jeg forlod Parken lige før afslutningsnummeret “Goodnight Lovers”, timerne bagefter i Nørrebro’s nightlife så langt mere underholdende og flyvske end de to med Depeche Mode i deres eget mekaniske museum. Eller er det i virkeligheden et fængsel?

Depeche København

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-DEPECHE_MODE.jpg

I eftermiddag ved 16-tiden lander Depeche Mode’s fly i Tune Lufthavn ved Roskilde. Og godt 5 timer senere går Dave, Martin & Fletch på scenen i et for længst udsolgt Parken, til endnu en koncert på den mastodontiske Touring the Angel-tour. Yep, meget er sket siden DM først spillede i Saltlageret, København en november aften for 24 år siden. Dengang var det letbenede pop-ditties som New Life, Photographic, Meaning of Love og See You der skulle tage stikket hjem på en ydmyg scene, bestående af 2 spolebåndoptagere og 3 små Casio-keyboards. I aften er arsenalet et helt og bedre andet, både sang- og udstyrsmæssigt. Vi kan kun indvende meget imod begrebet stadionkoncerter, deres mangel på nærkontakt og generel respekt for det betalende publikum, men er der ét band den disciplins massive lyd og mulighed for værdigt masse-fællesskab synes som skabt for, så er det Depeche Mode. Music for the masses i dén grad. Tid til at glæde sig!

The right profile

Et billede at gå ud til weekenden med: Elizabeth Taylor viser bekymret omsorg for Montgomery Clift – han har sikkert brug for det!

Say, where did I see this guy?
In Red River?
Or A Place in the Sun?
Maybe The Misfits?
Or From Here to Eternity?

New York, New York, 42nd Street
Hustlers rustle and pimps pimp the beat
Monty Clift is recognized at dawn
He ain’t got no shoes and his clothes are torn

And everybody say, “Is he all right?”
And everybody say, “What’s he like?”
And everybody say, “He sure look funny.”
That’s that Montgomery Clift, honey!

I see a car sm
ashed at night
Cut the applause and dim the light
Monty’s face is broken on a wheel
Is he alive? Can he still feel?

And everybody say, “Is he all right?”
And everybody say, “shine the light”
Everybody say, “He sure look funny.”
That’s Montgomery Clift, honey!

Seen his right profile

And everybody say, “Is he all right?”
And everybody say, “What’s he like?”
And everybody say, “He sure look funny.”
That’s…Montgomery Clift, honey!

Nembutal numbs it all
But I prefer… alcohol!

He said go out and get me my old movie stills
Go out and get me another roll of pills
There I go again shaking, but I ain’t got the chills
ARRRGHHHGORRA BUH BHUH DO ARRRRGGGGHHHHNNNN!!!!

And everybody say, “What’s he like?”
And everybody say, “Is he all right?”
Everybody say, “He sure look funny.”
Ah but that’s Montgomery Clift, honey!

© Joe Strummer

Dagens fødselarer er…

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-michelleshocked.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-plasticbertrand.jpg

Michelle Shocked, født i 1962 og Plastic Bertrand, født i 1958. Michelle Shocked er forresten bror til Max Johnston, der for snart længe siden var med i Wilco (dengang de spillede country og endnu ikke var bukket under for prætentiøsitet).

Lidt som at være der

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-L1.jpg

Live webcams er en gave. At kunne stille ind på et sted langt ude i verden og se hvordan der ser ud lige NU føles overlegent. Ovenstående billede fortæller at det regner tungt i Liverpool her til formiddag – sådan noget er godt at vide! Og jo, det er floden Mersey der til højre flyder forbi mod havet, et par kilometer bag kameraet…

http://www.cpliverpool.com/~14webcam/image_CAM1.jpg

Jens Unmacks officielle weblog