Nogle sanges ord har en lyd af musik

De nedenstående minder vel i længselsfuld ‘aching’ mest om klassisk The Go-Betweens – ja, det australske band der aldrig må glemmes – men går alligevel naturligt med i paraden af imponerende sange på Bright Eyes’ nye ‘Cassadaga’:

MAKE A PLAN TO LOVE ME

I heard you’re scheming new pyramids
Another big idea to get you rich
Make a plan to love me sometime soon

You said you had your foot in the door
You buy and you sell, you buy some more
Make a plan to love me sometime soon

Life is too short
Death doesn’t ask
It don’t owe you that

Some things you lose
You don’t get back
So just know what you have

And make a plan to love me sometime soon

Life is too short
To be a fool
I don’t owe you that

Do what you feel
Whatever is cool
But I just have to ask

First you want to ride off into the sun
Then you want to shoot straight to the moon
Make a plan to love me sometime soon

When you are young the world is a ferris wheel
I know we will grow old it is lovely, still
Make a plan to love me sometime soon

Will you make a plan to love me?
Will you make a plan to love me?
Will you make a plan to love me sometime soon?

© Bright Eyes/Conor Oberst

Ikke deres uheldigste LP-cover

front_11.jpg

Nu vi taler indpakning, har The Fab Four fra Merseypool så nogensinde været mere elskelige? Vi siger nej, USA det modsatte. Den amerikanske 1965-udgivelse ‘Yesterday And Today’ blev straks, efter en sand tsunami af klager over ovenstående covers påståede grusomhed, trukket tilbage og genudsendt i et helt anderledes og stuerent design. Beat is murder!

Cassadaga revisited

cassadaga.jpg

Vil også lige hårdt anbefale den nye Bright Eyes-plade fra i mandags, der umiddelbart havde svært ved at træde ud af sin forgænger ‘I’m Wide Awake, It’s Morning’s næsten perfekte skygge, men nu vokser og vokser for hver gennemlytning. Bright Eyes har denne gang begået en sand Rolling Thunder Revue af blomstrende americana i forskellige stilarter og mangeartede arrangementer. En rejse gennem nordamerikansk musik, som når den har været bedst de seneste 40 år. Den har traditionelle love songs med bitre twists af livslede, den har moderne livtag med sex, politik, hverdag og utæmmede violiner, og den har ikke mindst de besnærende melodier, små som store, alle båret frem af den unge, rystende Bright Eyes-stemme, hvis engagement herefter aldrig skal kunne betvivles. Rocknroll bliver ‘Cassadaga’ aldrig, dertil er den langt mere klassisk Nashville end Memphis i tilgang. Ja, faktisk er der noget næsten håbløst western-bedaget over dens ofte pastorale og akustiske musik. Det må kræve sin mand at kunne bære et så fint nuanceret og flimrende udtryk helt hjem gennem ‘Cassadaga’s 62 vellykkede minutter. Som altid i Bright Eyes’ ambitiøse og komplicerede tilfælde er hans navn Conor Oberst.

Farvel, Kurt Vonnegut

vonnegut1.jpg

En af mine yndlingsforfattere, Kurt Vonnegut fra USA, døde i går, 84 år gammel. Hans blanding af tør humor, barokke situationer, samfundskritik og science fiction er noget helt for sig selv – på sin vis er han vel en amerikansk Svend Åge Madsen og i al fald tydeligvis et forbillede for manden fra Århus (som i parentes bemærket også er blandt mine forfatterhelte). Talrige er de gange, jeg har klukleet over Vonneguts bøger og derefter rystet på hovedet over USA. Læs f.eks. Cat’s Cradle (Da verden gik under), Slaugherhouse Five (Slagtehus 5), Hocus Pocus eller Deadeye Dick.

Vonnegut ville sikkert have haft en god bemærkning om sin egen død, men er i dagens anledning forhindret. Et af de mange gode citater fra ham er:

True terror is to wake up one morning and discover that your high school class is running the country.

(I år har jeg – og Jens – 25 års studenterjubilæum.)

Kassedage

oberst.jpg

Jeg har i dag hentet Cassadaga, det nye album med Bright Eyes, enmandsgruppen bestående af Conor Oberst. Hans foregående album, I’m Wide Awake It’s Morning, var højt på vores liste over årets udgivelser i 2005. Når man først havde vænnet sig til hans bævende drengestemme, ventede der en stor oplevelse med fin country-rock-sangskrivning. (Det onde tvillinge-album Digital Ash in a Digital Urn var ikke så spændende.)

Allerede tidlige gennemlytninger afslører, at det nye album med Den Bævende Dreng lægger sig fint i forlængelse af den gode forgænger, både hvad angår sangskrivning og musikalsk udtryk – her er violiner, steelguitar og akustisk guitar. Og selveste Gillian Welch dukker op, og hun har taget sin mand David Rawlings med. Også M. Ward er på besøg. Alene disse gæster gør, at det ikke kan være helt skidt fat (hvad det heller ikke er).

Min nuværende og begrundede fornemmelse er, at vi her har at gøre med endnu en væsentlig albumudgivelse fra året 2007.

Single Club

7inch.jpg
Ondt i halsen holdt mig hjemme fredag aften, da jeg egentlig skulle have set 1 2 3 4 ude i byen. Endte istedet alene i stort selskab med en broget flok 7-inch-singler. Fik dem ikke hørt allesammen, men her indholdet af den udvalgte bunke, der nu igen går tilbage i kasser, efter kategori og alfabet:

The Marvelettes – ‘I’ll Keep Holding On’, Barbara Lynn – ‘You”ll Lose A Good Thing’, Smokey Robinson & The Miracles – ‘The Tracks Of My Tears’, The Four Tops – ‘Baby, I Need Your Loving’, Nigger Kojak – “Nice UP Jamaica”, Junior Murvin – ‘Police & Thieves’, Yello – ‘The Rhythm Divine’, The Associates – ‘Party Fears Two’, Rhythm Of Life – Soon/Summertime’, Josef K – ‘Chance Meeting’, Paul Quinn & Edwyn Collins – ‘Pale Blue Eyes’, Johnny Thunders – You Can’t Hold Your Arms Around A Memory’, Sister Sledge – ‘Lost In Music’, Black Box – ‘Ride On Time’, Donna Summer – ‘I Feel Love’, Heaven 17 – ‘(We Don’t Need This) Fascist Groove Thang’, Henry Mancini & His Orchestra – ‘Moon River’, Love Shop – ‘En Nat Bliver Det Sommer’, Freshly Riots – ‘Delightfully Fresh’, Dusty Springfield – ‘I Close My Eyes And Count To Ten’, Gun Club – ‘Fire Of Love’, The Gun Club – ‘Sex Beat’, New Order – ‘Everything’s Gone Green’, Marcel Camus – ‘Orfeu Negro’, FR David – ‘Words’, Raspberries – ‘Let’s Pretend’, The Shoes – ‘Tomorrow Night’, Elvis Presley – ‘My Boy’, Scars – ‘All About You’, The Smiths – ‘Hand In Glove’, Nancy Sinatra – ‘Summer Wine/Sugar Town’, Sparks – ‘Something For The Girl With Everything’, The Trashmen – ‘Surfin’ Bird’, Lee Marvin – ‘Wand’rin Star’, Nancy Whiskey – ‘Freight Train’, R.E.M. – ‘(Don’t Go Back To) Rockville’, Dream Syndicate – ‘Blind Willie McTell’, The Kilima Hawaiians – ‘Hawaii Sing To Me”, Pier Angeli – ‘Volare’, David Bowie – ‘Rebel Rebel’, Mott The Hoople – ‘Saturday Gigs’, T. Rex – ‘Metal Guru’, The Dead Kennedys – ‘Holiday In Cambodia’, John Cale – ‘Dying On The Vine’, Carpenters – ‘Superstar’, The Cure – ‘Jumping Someone Else’s Train’, The Passions – ‘I’m In Love With A German Film Star’, Ian McCulloch -‘September Song’, The Dream Academy – ‘Please Please Please Let Me Get What I Want’, Echo & The Bunnymen – ‘The Pictures On My Wall, Echo & The Bunnymen – ‘The Promise’, Echo & The Bunnymen – ‘The Killing Moon’, Devo – ‘Jocko Homo/Mongoloid’, Pere Ubu – ‘Final Solution’, Richard Hell & The Voidoids – ‘Blank Generation’, Iggy Pop – ‘Some Weird Sin’, Jonathan Richman – ‘Roadrunner’, Ramones – ‘Do You Remember Rock’n’Roll Radio?’, The Music Explosion – ‘Little Bit O’ Soul’, The Saints – ‘One Two Three Four’, The Saints – ‘I’m Stranded’, The Undertones – ‘Teenage Kicks’, The Ronettes – ‘Baby, I Love You’, Dean Martin – Somewhere There’s A Someone For Everyone’, Otto Brandenburg – ‘To Lys På Et Bord’, Jørgen Ingemann & De Små Ingemænner – ‘Far, Jeg Kan Ikke Få Hul På Kokosnødden’, Joy Division – ‘Transmission’, New Order – ‘Temptation’, Talk Talk – ‘It’s My Life’…

Phil Ochs 1940-1976

ochs.jpg

31 år siden i dag Phil Ochs – amerikansk frihedskæmper, fantast, disilluisioneret protestsanger, Elvis Presley-fan, far, m.m. – checkede frivilligt ud af denne verden. Om ikke andet, efterlod han sig en række meget fine sange, hvoraf en af de mest simple og ligefremme står i hans minde her:

I’M TIRED

Sometime’s I feel that the world isn’t mine
It feeds on my hunger and tears on my time
And I’m tired,
Yes, I’m tired

Every face on the street is as cold the air
As hard as the pavement moves ‘neath my feet
And I’m tired,
Yes, I’m tired

Sometimes I stop and ask to myself
Oh, why should I be so alone?
It comes and it goes
and nobody knows
For they’re blind with a pain all their own

So I start out again with a smile on my face
To hide all the empty and search for a friend
And I’m tired
Yes, I’m tired

Sometimes I stop and ask to myself
Oh, why should I be so alone?
It comes and it goes
and nobody knows
For they’re blind with a pain all their own

So I start out again with a smile on my face
To hide all the empty and search for a friend
And I’m tired
Yes, I’m tired
I’m tired
Yes, I’m tired

© Phil Ochs

Syng med!

arrest350.jpg

I denne blog har vi sommetider talt om lovligheden (eller mangel på samme) af invasionen af Irak. Mange statsoverhoveder har et temmelig platonisk forhold til international lov (eller såmænd bare deres eget lands love). Måske er følgende derfor noget for alle, der ikke kom med på Aftenland Express ?

En britisk sangskriver, Mark Biddiss, vil nemlig gerne have os alle med til at synge kor på et nyt nummer, “Arrest The Presidents”. Se mere på http://arrestthepresidents.com/ og se hvordan du kan synge med over mobiltelefonen.

Weekendavisen om Aftenland Express

wea_logo1.jpg

Per Reinholdt Nielsen skriver bl.a. dette om Aftenland Express i Weekendavisen:

På smukkeste vis drejer Unmack – og stort set det samme hold fra Vejen Hjem Fra Rock’N’Roll – universet en lille smule i en ny retning. Kompositionerne er lidt mere nøgterne og minimale, og er ofte bygget op over en enkel keyboardfigur, men rejser sig stedvis til højderne med kor, kirkeklokker eller en bragende elguitar, der er som plukket lige ud af rockhistorien.

Aftenland Express er et sent tog ind gennem kærlighedens tunnel og på vej væk mod nye horisonter. De tre første sange hænger sammen og er noget af det smukkeste, der længe er skrevet om minder, opbrud, udsyn og klaustrofobi på kærlighedens vej gennem faldgruber og højdedrag.

Med sine myge melodilinjer og beherskede dramatik samt et sunget rocksprog, der på bedste vis indarbejder engelske fraser, kan slå ud i frapperende poetiske linjer, som »dagslys gennem et drop«, kan spille på ordenes dobbelthed og lader meget stå usagt mellem linjerne, er Jens Unmack igen en stor og ømskindet fortæller i tekst og musik.

Aftenland Express får han især luft under sangene, kærlighedens roadmovies og tabets akkorder, fordi han i netop denne tid, hvor alt krænges ud, kender den afgørende forskel på følsom og føleri.

Kan nogen huske Slade?

davehill.jpg

Dave Hill med de underlige kostumer og de store fortænder bliver 61 i dag.

Da jeg var 11, var jeg en stor fan af Slade. En overgang var jeg endda medlem af deres fanklub. Tiden gik, og der kom der andre, (syntes jeg) mere substantielle bands, der interesserede mig mere.

Slade blev gendannet som to konkurrende bands, da der kom en glamrock-revival sidst i halvfemserne, og jeg så Dave Hills halvdel spille til karneval i Aalborg.

På trods af fabrikeret nostalgi og aldrende musikeres karneval-jobs kan jeg dog vende tilbage til Slades musik og høre, at Holder og Lea faktisk var dygtige sangskrivere og at Slade ikke kun var glamrock, men også (sammen med f.eks. den “mere substantielle” Paul Weller) var en inspirationskilde for mangt og meget i den britpop-bølge, der hærgede 20 år senere. Også The Replacements har nævnt Slade som inspirationskilde – interessant, for Slade blev aldrig et kendt navn i USA.

(Mon vi om 15 år kan opleve Michael Dehns Love Shop til havnefester rundt om i Danmark?)

Andre fødselsdage i dag: Junior Braithwaite (1949-1999) fra The Wailers, Johnny Borrell fra Razorlight (der bliver 27) – og, nå ja, Gary Moore (der bliver 55).

Dylan, København

 deft.jpg
Ved ikke hvor lang tid vi har med at gøre. Bob Dylan gæstede Kbh. i går med sit band, måske sidste gang? Hvis isåfald var det en fantastisk måde at sige so long på. Bedste koncert vi overhovedet mindes at have set og hørt med The Man In The Long Black Coat. Spillede som besat, sang som en drøm. Helt i kontrast til den uengagerede optræden på seneste Roskilde Festival. Men “summer days, summer nights are gone”, som Bob hvæsede, og i går var der helt anderledes fokus og styr på band, sang, udtryk, lyd. Det hele bragede igennem. Henrik Queitsch giver her til morgen Dylan’s aften de maksimale 6 stjerner i Ekstra Bladet. Det er ikke én for meget.

Forum, Copenhagen, Denmark – April 2, 2007

Tweedle Dee & Tweedle Dum (Bob on electric guitar)
Man In The Long Black Coat (Bob on electric guitar)
Watching The River Flow (Bob on electric guitar)
It’s Alright, Ma (I’m Only Bleeding)
(Bob on electric guitar, Donnie on violin)
When The Deal Goes Down (Bob on keyboard)
Highway 61 Revisited (Bob on electric keyboard and harp)
Visions Of Johanna (Bob on electric keyboard and harp)
Rollin’ And Tumblin’ (Bob on electric keyboard, Donnie on electric mandolin)
Desolation Row (Bob on electric keyboard and harp
Spirit On The Water (Bob on electric keyboard)
Stuck Inside Of Mobile With The Memphis Blues Again
(Bob on electric keyboard and harp)
Nettie Moore (Bob on electric keyboard)
Summer Days (Bob on electric keyboard)
Like A Rolling Stone (Bob on electric keyboard and harp)
(encore)
Thunder On The Mountain (Bob on electric keyboard).
All Along The Watchtower (Bob on electric keyboard)

Farvel, Hammersmith Palais

ham.jpg

Ungdomshuset i København marts måned, Hammersmith Palais i London denne. Perfekte koncertsteder med masser af historie og udstråling lukkes til og rives ned. Weekenden her var absolut sidste udkald for at opleve musik i Vestlondon’s Hammersmith Palais, der nu skal give plads for ejendomsbyggeri istedet. Lørdag aften spille The Good The Bad & The Queen et set og i går lukkede Mark E Smith og hans The Fall helt af. Fra nu af vil stedet kun stå i erindring, som centrum for ikke så få skelsættende rocknroll-koncerter, og ikke mindst som omdrejningspunkt for The Clash’s tids-centrale historie om afstand mellem hvid og farvet kultur, 1978-singlen ‘(White Man) In Hammersmith Palais’. Det palæ er nu ikke mere.

Jens Unmacks officielle weblog