Det var så det (eller: Allez les bleus?)

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-italien.jpg

En noget uforløsende finale. I perioder velspillet – italienerne er gode i første halvleg, franskmændene i store dele af anden – men også en kamp med en lidt forudsigelig defensiv nedgravning til sidst, hvor det nogle gange ligner et regulært tjat-forum, især fra Italiens side. I den forlængede spilletid ser vi først Zidane bruge hovedet på en god måde, derefter på en ubetinget skidt. En underlig og uværdig exit for den franske anfører.

Og så har jeg aldrig været begejstret for at afgøre VM-finaler med straffesparkskonkurrencer. Derfor det uforløsende. I den ideelle verden spillede man en ny finale – og så ville de af os, der ikke kunne komme til VM, måske få en ekstra chance…

Ærgerligt at se nogle gamle franske helte tabe titlen (og for visses vedkommende hovedet) på gulvet. Hvis jeg havde været på stadion, havde jeg givet Domenech en trøstens skål.

Men alt andet lige er det andet trikoloreland, hvis selve form giver mindelser om fodbold, dog de rette verdensmestre. De var mindre spændende i finalen, men ellers har de spillet fornuftigt gennem hele slutrunden og uden at være så kedelige, som man til tider har set. Man kommer ikke helt dertil, hvor de er nu, uden at være rigtig dygtige! Stort tillykke herfra!

(Og så havde Jens jo ret i sine forudsigelser.)

Tillykke, Number 1

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-4w8.jpg

Er blevet spurgt om vi ikke markerer George Bush’s, Sly Stallone’s og Nancy Reagan’s fødselsdage, der alle falder dags dato. Nej, melder pas, intet at fejre der. Det er der til gengæld i forbindelse med vores egen Rune Kjeldsen, guitar-es og wonderkid, som også fylder år i dag – strålende tillykke herfra!

Firserne fortolket

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-glb80.jpg

Ikke helt sjældent sker det, at en dygtig sangskriver kaster sig over andre menneskers numre. Denne gang er turen kommet til Grant Lee Phillips, der for snart længe siden var forsanger, sangskriver og guitarist i den fine trio Grant Lee Buffalo. Denne gang har han valgt at lave et cover-album med fortolkninger af 1980’ernes new wave/collegerock/hvad det nu end hed. Med andre ord sange, som denne blogs forfattere, der er født samme år som hr. Phillips, også har et forhold til. Resultatet er albummet Nineteeneighties (som for de utålmodige kan hentes på iTunes) og indeholder sangene

Wave of Mutilation [The Pixies]
Age of Consent [New Order]
The Eternal [Joy Division]
I Often Dream of Trains [Robyn Hitchcock]
The Killing Moon [Echo and the Bunnymen]
Love My Way [Psychedelic Furs]
Under the Milky Way [The Church]
City of Refuge [Nick Cave]
So. Central Rain (Sorry) [REM]
Boys Don’t Cry [The Cure]
Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me [The Smiths]

Nineteeneighties er et interessant album, hvor det på de bedste numre lykkes at finde den kerne i sangene, som de oprindelige arrangementer nogle gange har skjult for lytteren. Grant Lee Phillips’ soloalbums har været langt mere country/folk-betonede end hvad vi hørte med Grant Lee Buffalo, og dette album er ingen undtagelse. “The Eternal” lyder næsten som et nummer fra Springsteens Nebraska, og “Under the Milky Way” er blevet ren lejrbålsstemning! “Waves of Mutilation” er… usædvanligt tilbagelænet, og “Age of Consent” er rigtig, rigtig vellykket (akustisk New Order!).

Og så var det Frankrigs tur…

…som resultat af en lidt underlig semifinale, hvor begge halvlege starter lovende, men ikke kan holde løfterne om en rigtig spændende kamp. Den sidste halve time er specielt underlig og kedelig med et par dumme skader, portugisiske forsøg på film og sidste-minuts-panik hos Frankrig.

Trods alt en fortjent fransk sejr på grund af den solide defensive indsats (til gengæld er det småt med franske chancer efterhånden) og den enorme rutine. Holdet er lige den tak bedre, der gør en forskel. Zidane er ofte personifikationen af ro og velovervejethed. Omvendt var Barthez tæt på at kikse et par gange.

Den portugisiske bænk er dog klart den mest aktive, og C. Ronaldo (og Figo med ham) er lige ved at score på et velfilmet frispark. Takket være en engelsk fraktion af publikum var det altid nemt at høre, når C. Ronaldo havde bolden. En ubestridt fordel for de, der fulgte kampen i radioen.

Min sidste kommentar herfra skulle lige være den at Italien nok er lige en tak bedre end Frankrig på søndag, men i fodbold kan alt (heldigvis) ske.

Historien gentager sig

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-MaTa2.jpg

Ovenfor har Marco Tardelli kastet brænde på det tyske bål ved VM i Spanien i 1982. I går gjorde både Grosso og Del Piero det samme, da Tyskland blev sat på plads af Italien i Dortmund. Specielt i 1. halvleg synes vi her italienerne spillede noget af det smukkeste bold ved dette VM. Hvad lover godt for søndagens finale mod vinderen af semifinale 2 i aften mellem Portugal og Frankrig. Tyskland, der løb lettere forvildede rundt i store dele af kampen, men faktisk alligevel med lidt held kunne have trukket det længste strå, får som nation nogle meget sobre og tunge dage nu, op til den evigt ligegyldige kamp om bronze-tabermedaljerne. Så forvent ikke flere jublende Ulla Terkelsen-indslag på TV2 om det nyfundne tyske selvværd lige med det samme – mange tak for det, Italia!

Årets åbenbaring?

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BH.jpg

Muse + 2006 + Rich Costey (Franz Ferdinand, Mew, Mars Volta) + galopperende heste + sturm und drang + blødende eurotechno + hysterisk distortion + Wagner + smeltende gletschere + spansk flamenco + Freddy Mercury-Queen + die untergang + falsetsang + space metal + trumpet + political awareness + senromantik + sci-fi-Morricone + skøjteprinsesse-flygel + disciplin + Placebo-kant + hyperenergi + dommedags-sirener + Weimar-dekadence + The Edge-U2 + gigantiske strygere + klassisk pop + frit fald = Black Holes & Revelations

Independence Day

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-ID.jpg

Well Papa go to bed now it’s getting late
Nothing we can say is gonna change anything now
I’ll be leaving in the morning from St. Mary’s Gate
We wouldn’t change this thing even if we could somehow
Cause the darkness of this house has got the best of us
There’s a darkness in this town that’s got us too
But they can’t touch me now
And you can’t touch me now
They ain’t gonna do to me
What I watched them do to you

So say goodbye it’s Independence Day
It’s Independence Day
All down the line
Just say goodbye it’s Independence Day
It’s Independence Day this time

Now I don’t know what it always was with us
We chose the words, and yeah, we drew the lines
There was just no way this house could hold the two of us
I guess that we were just too much of the same kind

Well say goodbye it’s Independence Day
It’s Independence Day all boys must run away
So say goodbye it’s Independence Day
All men must make their way come Independence Day

Now the rooms are all empty down at Frankie’s joint
And the highway she’s deserted down to Breaker’s Point
There’s a lot of people leaving town now
Leaving their friends, their homes
At night they walk that dark and dusty highway all alone

Well Papa go to bed now it’s getting late
Nothing we can say can change anything now
Because there’s just different people coming down here now
and they see things in different ways
And soon everything we’ve known will just be swept away

So say goodbye it’s Independence Day
Papa now I know the things you wanted that you could not say
But won’t you just say goodbye it’s Independence Day

© Springsteen

Unmack synger Thåström

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-SnderBoulevard.jpg

Svenske Joakim Thåström spillede lørdag aften en Roskilde-koncert, der nok vil stå som et festival-højdepunkt for mange af de tilstedeværende. Thåström udsendte for godt et halvt år siden Skebokvarnsvägen 209, og det var hovedageligt dens skarpe numre og enkle, nøgne lydbillede, koncerten blev bygget op omkring. En af pladens bedste sange, der også strålede fra scenen på Roskilde, er Thåströms nye single, “Sønder Boulevard”. Denne sjældent fine hyldest til Vesterbro og København kan høres her, som cover i en ydmyg Jens U-demo-version, indspillet på akk. guitar, Casio-keyboard og glockenspiel oppe på 5. sal, under himlen. For god ordens skyld skal det nævnes at både tekst og musik er af Thåström, samt at kommercielt salg af dette tidsbegrænsede gratis download hverken vil være iorden eller tilladt. Enjoy!

Filen er nu (pr. 6. juli 2006) taget ned!

Reaktioner og setliste på Roskilde

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Ivcut.jpg

***** Ekstra Bladet – “Ren knockout”
***** BT – “…Unmack og et fantastisk band lagde mere end adskillige alen til begreberne spilleglæde og veloplagthed.
***** GAFFA – “Pragtpræstation…”
**** Soundvenue – “…en stemme man burde kunne købe på bånd til målrettet brug i ensomme nætter…”

Her er hvad blev spillet:

Hollywood
Født på en søndag
Happy ending
Røde lanterne
Fremmedlegionær
Invitation
Joyride
Satans yngel
Minder
Der kommer en morgen
+ + +
Alle har en drøm at befri
Vejen hjem fra rocknroll

Live-interview Roskilde fredag

Live-interview i dag på Roskilde. Fra Auditorium.nu:

“AAA står for Access All Areas og det er indie-området på Roskilde Festival, hvor Auditorium har en stand. Det ligger lige ved siden af Pavilion Junior. AAA har en lille scene hvor der vil være forskellige aktiviter, således er der interview med Unmack fra Jens Unmack & Slagterne fredag kl. 16.30.”

S!

Skulle lave en køre-CD nu, der både kan fungere dag og nat, til weekendens Kbh-Roskilde-Kbh-ture. Stillede i den forbindelse en opgave op, og en ret vanskelig en, viste det sig: Sammensæt en CD udelukkende med sange der begynder med bogstavet s. Nedenfor er det skizofrene resultat. Hvad der umiddelbart mest falder i øjnene er alle de super sange, der IKKE kom med på de under 80 minutter. Samt at det hele måske er blevet for mainstream, med for mange indlysende klassiker-valg. Så lad endelig gerne se hvordan jeres personlige mix-CD med s-sange ser ud. Det kan være der er noget man kan lære af…

Staten & Kapitalet – Ebba Grön
Super Massive Black Hole – Muse
Song To Say Goodbye – Placebo
Steady, As She Goes – The Raconteurs
Suffragette City – David Bowie
Starcrazy – Suede
Smile Like You Mean It – The Killers
Second Skin – The Chameleons
Soul Inside – Soft Cell
Sooner Than You Think – New Order
Some Girls Are Bigger Than Others – The Smiths
Speedway – Morrissey
Song For Nico – Marianne Faithfull
Shoreline – Broder Daniel
Sex Beat – Gun Club
Slow Motion – Blondie
Spanish Bombs – The Clash
Sometimes Good Guys Don’t Wear White – The Standells
State Trooper – Bruce Springsteen
Sønder Boulevard – Thåström

Drømmenes Brasilien

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Bra.jpg

Den her blog er en af de få på kloden ovenfor, der ikke sætter al entusiasme og mammon på drengene fra Copacabana og Sao Paolo. Men alligevel….tænk nu hvis man helt uvidende havde sig en brasiliansk onkel og pludselig blev udtaget til at skulle spille allerede i eftermiddag mod Ghana Power. Det er vel ikke umuligt. Men hvilket navn skulle der så stå bagpå den legendariske Brasil-trøje? Nej, Nielsen, Christensen, Larsen sender ikke det rigtige signal om samba-fodbold og synkron jubeldans med Kaka & co. Smoelle har sendt os et link til en side, der kan løse problemet.

http://www.minimalsworld.net/BrazilName/brazilian.shtml

Radio Free Europe

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Beirut.jpg

Zach Condon, 19 år og opvokset i Albuquerque, har netop under navnet Beirut udsendt sin debut Gulag Orkestar, en af årets mest specielle plader. Guitarforladt amerikansk indie, forklædt som østeuropæisk balkan-folkemusik af den mest længselsfulde slags, spreder vemodige toner udover horn-, harmonika- og ukulele-fyldte sange med eksotiske titler som “Bratislava”, “Prenzlauerberg”, “Rhineland (Heartland)”, “After The Curtain” og “The Bunker”. Ved ikke hvad unge Zach har med Østeuropa, men i hans hjerte står Jerntæppet endnu og beskytter mod alt det, vi i Vesten kender som vores. På papiret ligner Beirut’s sange derfor dødsdømt musikturisme og retro, men virkeligheden er heldigvis nådigere ved Zach’s færd ind gennem en fremmed kulturs talløse faldgruber. Her er intim glæde, her er sorg. Her er begravelsesmarcher, valse, fanfarer. Her er knejper og gamle, mørke balsale. Der er også årstider. Og vi får nætter, dage, der flyder som var de Donau. Og slagmarker. Og brostensbelagte gader. Og en enlig Young Marble Giants-rytmebox fra forrige århundrede. Og meget, meget andet. Længe siden man har hørt musik, der nærmest giver lyst til at få en partitro, slovakisk penneveninde. Gulag Orkestar er dét fine album, fra en levende amerikaner med alle antenner ude.

Jens Unmacks officielle weblog