Give 'Em Enough Rope

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Rope.jpg

Der er en anden verden på billedet her ovenfor, fra en tidlig forårsaften i 1981. Twin Towers (længst bagude) har stadigvæk mange år at løbe på og The Clash – et af de 1-2 bedste rockbands nogensinde – findes endnu. I dag for præcis 27 år siden, d. 10 november 1978, blev deres anden plade “Give ‘Em Enough Rope” udsendt. “Rope” er nok det svageste af de 5 Clash-albums, men indeholder alligevel nemt en håndfuld uomgængelige klassikere, som nedenstående, om Mick Jones og Joe Strummer’s akavede Jamaica-besøg:

“SAFE EUROPEAN HOME”

WELL, I JUST GOT BACK AN’ I WISH I NEVER LEAVE NOW
WHO DAT MARTIAN ARRIVAL AT THE AIRPORT?
HOW MANY LOCAL DOLLARS FOR A LOCAL ANAESTHETIC?
THE JOHNNY ON THE CORNER WAS A VERY SYMPATHETIC

I WENT TO THE PLACE WHERE EVERY WHITE FACE IS AN
INVITATION TO ROBBERY
AN’ SITTING HERE IN MY SAFE EUROPEAN HOME
I DON’T WANNA GO BACK THERE AGAIN

WASN’T I LUCKY N’ WOULDN’T IT BE LOVERLY?
SEND US ALL CARDS, AN’ HAVE A LAYING IN ON A SUNDAY
I WAS THERE FOR TWO WEEKS, SO HOW COME I NEVER TELL
THAT NATTY DREAD DRINKS AT THE SHERATON HOTEL?

NOW THEY GOT THE SUN, AN’ THEY GOT THE PALM TREES
THEY GOT THE WEED, AN’ THEY GOT THE TAXIS
WHOA, THE HARDER THEY COME, N’ THE HOME OF OL’ BLUEBEAT
YES I’D STAY AN’ BE A TOURIST BUT I CAN’T TAKE THE GUNPLAY

Yeah? Rudie come from Jamaica Rudie can’t fail
Rudie come from Jamaica Rudie can’t fail
Rudie come from Jamaica cos Rudie can’ t fail
Rudie come From Jamaica rude cant fail
Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie can’t fail
Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie can’t fail
A-Rudie loot and a-Rudie shoot and a-Rudie come up then back down
Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie *&^$&£”£%£
Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie can’t fail
Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie, Rudie he can’t fail
Nice guy European home
Explosive European home
Twenty Four Track European home
Yes he come and yes he go knows what Rudie knows

© Joe Strummer

Bøvl med kommentarer?!

Brugere af denne blog har observeret at der har været en del tilfælde, hvor indlæg ikke er blevet vist. Skylden har undertegnede og spamfilteret i WordPress (den blogware, vi bruger). Hvis man skrev indlæg i Love Shops gæstebog, opdagede man, at det efterhånden begyndte at vælte ind med spam om poker i Texas etc. Den slags var denne blogs forfattere trætte af.

WordPress har et spamfilter, der sender tvivlsomme kommentarer til godkendelse. Indtil i dag var kriterierne for at være tvivlsom

  1. At et indlæg havde flere end 2 URL’er
  2. Eller at det rummede ord fra en liste over spam-ord
  3. Eller at det kom fra en sortlistet IP-adresse

Som standardindstilling er indlæg, der opfyldte disse kriterier, derfor blevet sendt til bedømmelse hos mig, men jeg kan ikke sidde døgnet rundt og godkende indlæg.

Derfor har nogle indlæg med ord, der indeholdt danske stavelser, der matchede de engelske spam-ord, og indlæg med mange henvisninger til spændende websider desværre måttet overvintre, og nogle af dem overvintrede endog urimeligt længe. Det beklager jeg naturligvis dybt.

Spam-problemet har endnu ikke manifesteret sig; det ser ud til at løse meget af problemet, at man skal være registreret bruger for at kunne skrive kommentarer. Jeg har derfor ændret indstillingerne, så listen over spam-ord er tom og så indlæg kan have helt op til 4 URL’er.

(Hvis denne blog begynder at få uønskede kommentarer om poker i Texas o.lign. vil jeg selvklart tage frisindet op til revision.)

Krystalnatten

I dag er det 67 år siden, nazisterne for alvor optrappede jødeforfølgelserne i Tyskland. 7500 forretninger blev vandaliseret, 91 mennesker blev dræbt og mellem 25.000 og 30.000 sendt i koncentrationslejr. Den slags må ikke gentage sig!

Ironisk nok er 9. november samtidig årsdagen for Berlinmurens fald.

Sunglasses after dark


DM’s “Touring The Angel”-tour er netop begyndt i USA. Første aften i Petersburg, Florida bød på følgende set:

Intro
A Pain That I’m Used To
John The Revelator
A Question Of Time
Policy Of Truth
Precious
Walking In My Shoes
Suffer Well
Damaged People
Home (Piano-Version)
I Want It All
The Sinner In Me
I Feel You
Behind The Wheel
World In My Eyes
Personal Jesus
Enjoy The Silence
——————————–
Somebody
Just Can’t Get Enough
Everything Counts
——————————–
Never Let Me Down Again
Goodnight Lovers

Midt i dette overflødighedshorn af kongeelectro, skal det øjeblikkelige fravær af nyeste plades essentielle “Nothing’s Impossible” og Exciter’s absolutte højdepunkt “Freelove” dog beklages.

Remain in light

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-bunnymen4a.jpg

Ikke noget nyt under the killing moon, men alligevel en meget fin, fritsvævende koncert i Lille Vega. Ian McCulloch sang virkelig bedre end længe hørt, bandet spillede som troede de på sangenes kraft. Det gjorde vi derude i salen så nemt. God tur videre til Amsterdam, Antwerpen, Barcelona, Madrid, Paris, USA X 16, Liverpool X 2 – kom snart igen!

Kent – "The Hjärta & Smärta EP"

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-KentEP.jpg

Kent er tilbage! På den nye 5-sangs udgivelse “The Hjärta & Smärta EP” fremstår Berg & co. igen levende, relevante, nødvendige. Væk er det massive fæstningsværk, forårets “Du & Jag Döden” byggede op. Den plade kom med en distanceblændende stor lyd, som aldrig lukkede lytteren ind i Kent’s intime nærhed. Og på afstand var det vel kun åbningsnummeret og slutsangen, der havde arkitektonisk klarhed nok til at kunne stå ud og begå sig.

De ting står først klart nu, hvor den nye EP skærer dem ud i pap. For pludselig lyder Kent atter rørende. Siden “Hagnesta Hill” har dette kun sjældent været tilfældet. Snarere end at kommunikere, har Joakim Berg’s sange mest af alt fremstået som velgennemtænkte øvelser over, hvordan et meget populært rockband konsoliderer sin position. Eller sagt på en anden måde: Kent har virket hæmmet af egen succés.

Så meget desto mere befriende at høre den “nye” lyd på “The Hjärta & Smärta EP”. Genforenet med Nille Perned, produceren fra de første to albums, lykkes man endelig igen med at få små nuancer i musikken til at fungere. Og om det så er i børnekoret på “Dom Som Försvann”, i de luftige keyboards på “Månadens Erbjudande”, i Berg’s hviskende sang, eller i lysende Sami Sirviö’s guitarfigurer, findes der nu overalt atter en organisk tilstedeværelse af den helt specielle nordiske melankoli, vi alle oprindelig faldt for hos Kent. Disse fem sange er personlige breve – tak for dem og velkommen hjem!

I dag for 20 år siden…

I disse dage er det 20 år siden, The Replacements udsendte albummet Tim. Dette skulle vise sig at blive det sidste album, hvor guitarist Bob Stinson var med. Han blev smidt ud af gruppen på grund af sit eskalerende stofmisbrug (jvnfr. en vis stakkel ved navn Pete Doherty). Det er Bob Stinsons ansigt, man kan se på hovedet øverst på albummets forside. Hvor meget han rent faktisk spillede på albummet, er en anden sag.

Tim er et legendarisk album; Alex Chilton var oprindelig indkaldt som producer, men Tommy Erdelyi, tidligere trommeslager i The Ramones, endte med at producere sangene. Mixet er ikke noget at råbe hurra for; sangene er derimod fine. Hør ‘Here Comes A Regular’ og kom i novemberstemning, Og der er ‘Kiss Me On The Bus’ og ‘Swinging Party’ og ‘Left Of The Dial’ og… De eneste regulært kedelige numre er garagenumrene ‘Lay It Down Clown’ og ‘Dose Of Thunder’.

Og så havde tre af gruppens medlemmer forresten nordiske aner: Brødrene Stinson (= Steensen) og forsanger og sangskriver Paul Westerberg (et svensk efternavn). De var trods alt også fra Minnesota, hvor mange nordiske indvandrere slog sig ned.

Sid Vicious møder Oscar Wilde

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-PDParis.jpg

Pete Doherty interviewet i dagens The Guardian. Ikke hyggelæsning, men interessant anyway. Babyshambles-debut’en “Down in Albion” udkommer d. 14. november. Så all over the place-rodet fucked up er den, at de i forvejen kaotiske og underproducerede Libertines-plader lyder som Electric Light Orchestra ved siden af. Music hall møder væltende mikrofoner møder romantisk fortabthed møder slingrende punk rock, falder og slår sig rigtig grimt, mens en vistnok tidligere medfange fra Pentonville-fængslet kommer forbi og fremfører dopet taber-reggae. Kedeligt er det ikke – men godt??? Svært at sige umiddelbart. Musikhistorie og real life. Apati og hjerteflimmer. “There’s a lesson I have learned/ If you play with fire you’ll get burned”, mumlesynges der ufokuseret i “What Katie Did Next”. Vise ord. Hvad Pete gør herefter bliver ifølge Guardian-reportagens virkelighed ikke for børn.

http://www.guardian.co.uk/filmandmusic/story/0,16373,1607626,00.html

Året har 16 måneder

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Nov.jpg

Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.

© Henrik Nordbrandt

Spåkoner, numerologer, sandsigersker

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-mancsetlist.jpg

Alle er de enige om, at næste mandags koncert i Vega med Echo & The Bunnymen bør kunne blive en af sæsonens bedste. Og setlisten her, fra weekendens besøg i Manchester, tyder heller ikke på andet. McCulloch rapporteres i skarpeste sangform siden 1985 (!) og nogle af de allerbedste E&TB-albumtracks, sange der ikke nødvendigvis var store radiohits, er tilbage for første gang siden genforeningen – så bring on the dancing horses!

The beautiful game & Morrissey

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-martyrs.jpg

– I en alder af pre-teenage flirter unge Stephen Patrick med tanken om at følge et fodboldhold. Han køber derfor et Man U-halstørklæde, som første gang han bærer det på gaden i Manchester bliver stjålet af nogle ældre drenge, som kommer i løbende angreb bagfra. Morrissey opgiver herefter tanken om fodbold som sjælefrelse.

– Da Morrissey i midt-90’erne spiller koncert i Blackburn, ifører han sig til sidste nummer “Speedway” den blå-hvide Rovers-trøje, som de lokale helte for nylig er blevet mestre i.

– I et interview omkring “Southpaw Grammar” hvor han fortæller om sin fascination af boksning, kommer det frem, at Morrissey ved et par lejligheder har besøgt White Hart Lane for atter at se, om fodbold skulle kunne indfange ham. Tottenham’s daværende middelmådighed og totale mangel på glamour har dog hurtigt skræmt væk igen.

– På “Maladjusted” findes sangen “Roy’s Keen”, der pånær ordspillet vist ikke har ret meget at gøre med Manchester U’s voldsomme midtbane-dynamo Roy Keane.

– Og så er der West Ham United-tingen. Et af Morrissey’s yndlingspunkbands er Cockney Rejects, så fanatiske West Ham-fans, at de i 1981 udsendte Hammers’ klubsang “Forever Blowing Bubbles” som single. Om det er fra dem – eller fra de storkriminelle Kray-tvillinger – han har sin fascination af East End’s stolthed West Ham vides ikke med sikkerhed. Men ialfald optræder Moz på en hel verdenstour i de berygtede lyseblå/lilla “West Ham Boys Club”-t-shirts, og bruger senere igen klubbens våbenmærke, nu tilsat ordene “english martyrs”, som bagscene-projektion under “Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me”.

– Et af numrene der blev indspillet og diskvalificeret til “You Are The Quarry” hedder “Munich Air Disaster 1958”. Det handler om den pågældende flyulykke, hvor næsten et helt ungt, meget lovende Manchester United-hold blev udslettet. Sangen, der udtrykker et stort savn for de døde spillere, som gik ned “to where mother nature makes their bed…”, er efter sigende blevet afspillet under halvleg på Old Trafford. “Munich Air Disaster 1958” findes på den glimrende 2-CD-udgave af “Quarry”.

Jens Unmacks officielle weblog