ST: Pledge your allegiance

st.jpg

I disse dage genfinder jeg mine gamle albums med Suicidal Tendencies, der gik fra at være et lidt ordinært hardcore-band til at lave interessant metal (og desværre siden er faldet af på den). De var pionerer inden for thrash frem gennem firserne og i mine øjne et mere spændende band end f.eks. Metallica (hvor en af deres mange bassister i dag er havnet). Deres melodimateriale var bedre, og i Rocky George havde de en temmelig undervurderet leadguitarist. De to albums How Will I Laugh Tomorrow… og Lights…Camera…Revolution er især anbefalelsesværdige.

Og ikke mindst: I lighed med en del andre navne inden for genren rummer mange af gruppens tekster (forfattet af deres eneste gennemgående medlem Mike Muir) en forbløffende sårbarhed sammen med desperationen. Her er et eksempel.

How Will I Laugh Tomorrow
(Mike Clark/Mike Muir)

Here I sit and watch my world come crumbling down
I cry for help but no one’s around
Silently screaming as I bang my head against the wall
It seems like no one cares at all

Always an emotion, but how can I explain?
Kind of like the scent of a rose, with words I can’t explain, the same with my pain
Caught up in emotion, goes over my head; goes over my head!
Sometimes I got to think to myself is this life or death, am I living or am I dead

The clock keeps ticking, but nothing else seems to change
Problems never solved, just rearranged
And when I think about all the times that I’ve had
Some were good most were bad

I search for personality and I look for things I cannot see
Love and peace flash through my mind; pain and hate is all I find
Find no hope in nothing new and I never had a dream come true
Lies and hate and agony; thru my eyes that’s all I see

If I’m gonna cry, will you wipe away my tears?
And if I’m gonna die, Lord please take away my fear
Before I drown in sorrow, I just want to say;
How will I laugh tomorrow, when I can’t even smile today?

You think something’s funny…
…laugh at this!

So when I look outside my room
I see the world, but not the reason
What is done to me is not fair
You call it fair I call it treason
But I don’t know what to do
Give me a sign I’ll take whatever
But if you want me here I am
Ain’t gonna die forever

And I tried to hold ya
But you just turned away
And I tried to tell ya
But not a word I say
I cried out so loudly
But you just covered your ears
And gave me all the signs
That you don’t want my tears

So if you want me here I am
I sit and wait your decision
But my body fights my mind
I’m headed straight for a collision
So am I getting near or am I still
Looking in all the wrong places
But the only thing that seems to change
Are the looks on the faces…

Doesn’t anyone…seems like no one cares at all
I search for personality and look for things I cannot see
Does anyone even care at all?
Love and peace flash through my mind; pain and hate is all I find
Seems like no one cares at all
Find no hope in nothing new and I never had a dream come true
Does anyone even care at all?
Lies and hate and agony; thru my eyes that’s all I see
Seems like no one cares at all

How will I laugh tomorrow, when I can’t even smile today?

Verdens bedste?

01.jpg

I aften så Ricardo Kaka ialfald nærmest sådan ud på græsset i Milano, under norditaliensk skybrud, hvor hans klub AC Milan i den anden Champions League-semi udspillede Manchester United i en sådan grad, vi ikke her havde troet det muligt. Så finalen d. 23 maj bliver altså nu en gentagelse af fodbolddramaet over dem alle, fra for to år siden, hvor Liverpool var tre umulige mål væk, men alligevel fik Milan ned, armene op og De Store Ører med hjem i flyveren til Merseyside. Som italienerne cruiser lige nu bliver den præstation ikke nem at gentage, men så igen, så er det som om den slags næsten umulige opgaver er skabt for netop Rafael Benitez og Liverpool. Spørg bare FC Barcelona eller Chelsea om det…

Hvem skulle have troet?

8928a80231f6197239045482a4ab16dd_extras_albumes_0.jpg
Nej, hvem skulle have troet! Den åndelige dværg fra Portugal og hans charmeforladte blå hold af muskuløse mænd blev slået igen. Liverpool skal spille Champions League-finale i Athen d. 23 maj. Træerne vokser ind i himlen. Det er nok og det er fantastisk nu!

Pandabjørnen banker på

pandabear.jpg

Jeg har netop fået fat i det nye album Person Pitch af og med Panda Bear, pseudonym for en vis Noah Lennox, der opholder sig i Portugal, men er fra USA. Lennox laver en svært klassificerbar, men interessant collagemusik, der minder om vokalharmonierne fra Pet Sounds uden Brian Wilsons popfornemmelse, minder om ambient uden at lyde som efterkommer af Brian Eno eller Tangerine Dream, og minder i lettilgængelighed om popmusik uden at have sangstrukturer. Interessant er det i al fald; et begavet lydtapet, der aldrig tangerer muzak, men fungerer fint i baggrunden, når man/jeg sidder ved Mac’en.

Walk on!

12228145_3bf05b597e_m.jpg

Den ene plads i Champions League-finalen i Athen d. 23. maj er på spil i aften mellem to af sjæl og natur meget forskellige engelske klubber, der efterhånden slet ikke kan udstå hinanden. Det bliver enten fantastisk euforiserende eller dybt deprimerende. Ingenting imellem.

Liverpool – Chelsea, i aften kl. 19.30, TV3+

Koncerten i Store Vega

9 ud af 10 stjerner bliver det til på musiksitet diskant.dk’s anmeldelse af Vega-koncerten, lørdag aften, der bl.a. bød på en stor og følelsesladet gæsteoptræden af selveste Henrik Hall. Under overskriften “Heksemester Unmack” opsummeres følgende:

“En yderst selvsikker Jens Unmack formåede lørdag aften at holde Vega tryllebundet i op mod to timer. Mixturen bød på Love Shop-nostalgi, politisk galle, usvigeligt sikre præstationer fra Unmack og band og et gensyn, der må have fået det til at løbe koldt ned af ryggen, ikke kun på inkarnerede Love Shop-fans, men på alle, der er til gamle venskaber og mundharpesoli.”

Læs hele anmeldelsen her

Aftenland Express-touren er iøvrigt indtil nu også blevet anmeldt med 5 ud af 6 stjerner i Gaffa, for koncerten sidste fredag på Voxhall, Århus. Ekstra Bladets Thomas Treo gav selvsamme oplevelse 3 stjerner. Nordjyske fandt – under overskriften “Unmack huggede Aalborg midt over” – næste aftens show på Studenterhuset i Aalborg til 5 ud af 6.

PS – Som efterskrift skal nævnes at både Politiken og Berlingske mandag giver 4 stjerner til Vega-oplevelsen.

Der er et lys som aldrig går ud

En vis SP Morrissey har netop påbegyndt sin første amerikanske tour i flere år. De mange europæiske tilhængere der var lidt skuffede over sangudvalget på hans seneste dates her, vil helt sikkert på afstand kunne glædes over en setliste som denne, fra showet lørdag aften i Sparks, Nevada:

The Queen Is Dead
The Youngest Was the Most Loved
You Have Killed Me
Disappointed
There is a Light That Never Goes Out
Lucky Lisp
In the Future When All’s Well
Ganglord
The National Front Disco
The Boy With The Thorn in His Side
Everyday is like Sunday
I’ve Changed My Plea To Guilty
I Will See You in Far Off Places
Life is a Pigsty
How Soon Is Now
Let Me Kiss You
I Just Want to See the Boy Happy
——————————–
You’re Gonna Need Someone on Your Side
Irish Blood, English Heart

Amerikanske sange

interpol-b.jpg

Måske ‘årets plade’ udkommer til sommer. Den 9. juli er ialfald dagen hvor Interpol udgiver sit længe ventede 3. album, hvis titel og tracklist netop er blevet lagt på nettet. Nedenfor står de 11 sange, der tilsammen vil udgøre New York City-bandets Our Love To Admire. Første single ‘The Heinrich Maneuver´ – den titel giver da visse associationer til Henrik Hall’s berygtede dansetrin! – sendes ud i verden den 7. dag i maj.

INTERPOL
Our Love To Admire

1. Pioneer to The Falls
2. No I in Threesome
3. The Scale
4. The Heinrich Maneuver
5. Mammoth
6. Pace is the Trick
7. All Fired Up
8. Rest My Chemistry
9. Who Do You Think
10. Wrecking Ball
11. The Lighthouse

Alan Ball 1945-2007

Det er så enkelt at se op, når man er ny og kun har tid. Man får sin første professionelle kontrakt i Blackpool, danser lidt twist og bliver udtaget til landsholdet. Der bliver man verdensmester i 1966, endda som den yngste på sit hold, kommer til Everton – byen Liverpool’s nok trediebedste klub! – og fortsætter, efter flere gode sæsoner i blåt, til lysende Nordlondon, for at spille med Arsenal på nu forsvundne Highbury. Derefter fortaber tingene sig i Southampton, global glemsel og diverse manager-jobs, inden vi nogennsinde når at få tænkt på noget farvel. For livet er hurtigt, tager ingen gidsler, og tidligt i dag var det forbi for Alan Ball, en af hjørnestenene i 70’ernes mudrede TV-tipslørdage, dem mange af os lærte at ånde fodbold igennem. Han er allerede savnet.

farnworth_extract_1.jpg

01-662.jpg

ball-twist.gif

02-7849.jpg

03-1181.jpg
england_history.jpg

09_alan_ball.jpg

ars_150_alan_ball.jpg

05-8852.jpg

Unmack med til Beatday07

Det er noget af et line up, der præsenteres under betegnelsen Beatday07 på Charlottenlund Fort fredag d. 17. august. På stor udendørs scene og i et noget mere intimt telt, vil man henover eftermiddag og aften – udover Jens Unmack & Slagterne – kunne opleve Oh No Ono, Mikael Simpson & Sølvstorm, Anders Trentemøller, The Raveonettes, Mew og Kashmir.

Billetter kan købes her: www.gaffabillet.dk

Farvel, du gamle

sporten.jpg

Du gjorde ikke altid, som du skulle. Min familie var ikke altid glad over den plads, du optog i hjemmet. Der var perioder i mit liv, hvor jeg ikke gad være sammen med dig. Somme tider var jeg hellere sammen med de andre. Jeg blev ked af det, når du hellere ville til rytmisk sportsgymnastik onsdag aften end gå til fodbold. Min datter blev ked af det, når hun ikke måtte se Bamses billedbog for dig.

Men jeg vil savne dig. Vi voksede op sammen. Mon vi ses igen en dag?

Jens Unmacks officielle weblog