De iskolde vande af en masse høfligt uinteresseret fortielse

– Problemet med Danmark er, at landet er så lille, at det er umuligt at røre bare det mindste på sig uden at genere en eller anden, der sidder i samme sofa. Kulturelt og politisk ligger vi under for en klubmentalitet, der mest af alt minder om et lille fiskersamfund i 1800-tallet: Man skal passe på, hvad man siger, hvis man gerne selv vil til fadet. Vi er alle underkastet en såkaldt ”repressiv tolerance,” noget, der på den ene side tillader alle at komme til orde, men reelt slår det ihjel via en masse høfligt uinteresseret fortielse.

– Man kan se, hvordan det påvirker den enkelte: Alle vil gerne være unikke, men helst på nøjagtig samme måde som alle de andre. Selv ”undergrunden” og det ”alternative” repræsenterer jo ikke længere nogen som helst modsætning til forbrugerkulturen, det er oftest bare en floskel, der bliver brugt for at give forbrugeren oplevelsen af sig selv som værende trendy og med på beatet. Jeg mener, hvor ”independent” er det for eksempel at stå i Forum sammen med 10.000 andre og lytte til The Cure anno 2008? Det mest ”grænseoverskridende” ved den oplevelse må da være udstillingen af det mobile installationskunstværk Robert Smith, en næsten 50-årig mand, der efterhånden vejer over 120 kilo, men stadig bruger læbestift, eyeliner og hårlak. Nice fellow, bad taste.

Martin Hall, Mensa-dandy og samtidsdebattør, til www.gaffa.dk

Top-10 grønne sange…

g.jpg

…og derfor garanteret Søren Krarup-fri zone:

01. Everything’s Gone Green – New Order
02. Devil With The Green Eyes – Matthew Sweet
03. Green Grow The Rushes – R.E.M.
04. Village Green – The Kinks
05. Tell Me When My Lights Turn Green – Dexy’s Midnight Runners
06. Green Green Green Grass Of Home – Jerry Lee Lewis
07. Pretty Green – The Jam
08. Mrs. Green – The Three O’Clock
09. Green Door – Frankie Vaughan
10. Love You But You’re Green – Babyshambles

Her kommer Håkan

babylycka_195364w.jpg

For nogle år siden fandtes der en fanside på nettet, hvor alle Håkan Hellström’s poptyverier var listet og dokumenteret. Der kunne man se de mange linier fra The Jam, Bob Dylan, Dexys Midnight Runners, The Smiths og ikke så få andre, som han havde oversat ordret til sine egne svenske sange. Der fandtes næsten ikke én sang uden flere sådanne hug i. Og man kunne også høre små streamede klip, af f.eks. det japanske computerspilstema, han havde scoret omkvædsmelodien til ‘Känn Ingen Sorg For Mig Göteborg’ fra. Eller den Mercury Rev-sang, der næsten identisk blev til titelnummeret på Det Är Så Jag Säger Det. Mig, jeg synes nu ikke al den berigelsestrafik devaluerede hans plader. For Håkan fik altid noget sjældent fint og yderst personligt ud af sine tyvekoster. Måske det er som Oscar Wilde engang sagde, at “talent borrows, genius steals”.

Håkan’s advokat fik lukket omtalte side ned i en fart, ikke længe efter singlen ‘Kom Igen Lena’s første oplag var blevet trukket tilbage fra pladebutikkerne af ‘rettighedsmæssige grunde’. Problemet var ikke at den sang lånte ord fra både Cornelis Vreejswik og Paul Weller, det kunne vel arrangeres, men at singlens B-side, den meget fine ‘När Jag Ser Framåt’, stod overfor et truende sagsanlæg fra Andrew Lloyd Webber, hvis ‘Pie Jesu’ objektivt hørt bærer ens melodi. Singlen blev istedet genoptrykt med ny B-side, der istedet havde flere lighedspunkter med The Beatles’ ‘Blackbird’. Og sådan er der meget. Vil man læse mere om Håkan’s stjålne guld, så tryk her, hvor Smölle, en af denne sides aktive brugere, har gravet udførligt ned i hans to første longplayers.

I går udsendte Håkan sit 4. album, För Sent För Edelweiss. Han bor nu sammen med sin kæreste Natalie og har – som kan forståes udfra billedet ovenover – fået barn. Dette nye hjemlige liv har sikkert været sundt for ham, men hvor har man dog imens savnet hans frie talent. Hurtigt viser det sig på den nye disc, voksenlivets alvor ikke har sat sig tungt på det. For hey, allerede efter kun 46 sekunder på åbningsnummeret er Håkan stærkt tilbage med første oplagte tyveri, da B-stykket fra Bright Eyes’ fremragende ‘Old Soul Song’ bruser frem i hans eget euforiske regi.

Og det er jo det som er så ubetaleligt fint og charmerende ved Håkan; det helhjertede nærvær i hans skamløse (gen)brug af klichéer og toner og tricks og ord, alle andre ville kassere som for obvious og uncool. Håkan insisterer på at synge svensk schlager og sweet soul music samtidig, på at være Smokey Robinson og Evert Taube i én og samme person. Og på För Sent För Edelweiss lykkes han på sin helt egen måde ikke bare med det, han får vel ovenikøbet lavet sin første voksne plade. So long til Fucking Åmål-pop, ikke mere ‘Vi Två, 17 år’. Her kommer istedet forpligtende kærlighed, medfølgende parforholdstrubbel og hverdag i GBG-regn. Lyder dét kedeligt? Det er det ikke.

1623022.jpg

Godt for øjnene (?)

islamistisk.jpgislamistisk.jpgislamistisk.jpg

Ritzau skriver i dag:

Grøn er traditionelt kendt som håbets farve. Men for Dansk Folkepartis Søren Krarup vækker den afsky, når den bliver præsenteret på flag. Så symboliserer den grønne farve nemlig islamisme, mener han. Og netop 10 grønne faner bliver noget af facadeudsmykningen af Livgardens kaserne ved Rosenborg Slot i hjertet af København, når garden fejrer 350 års jubilæum til sommer. “Det ville vække afsky hos mig. Udsmykningen er grim, og den kan ikke undgå at fremstå som et islamisk symbol med de grønne farver på fanerne,” siger Søren Krarup. I stedet mener Søren Krarup, at det burde være de traditionelle rød-hvide farver, der dominerer udsmykningen. I går spurgte han til forsvarsminister Søren Gades holdning til sagen i Folketingets spørgetid, men ministeren var ikke synderligt interesseret i at gå ind i problemstillingen.

I dagens anledning har jeg taget en grøn trøje på og vil snarest muligt stige på min lige så grønne cykel for at køre hjem gennem en by, hvis træer langsomt er ved at gå over til islamisme.

Privatliv

teenast.jpg

“I wanna hold her / wanna hold her / wanna hold her tight / Get teenage kicks right through the night”

Well, i en vellykket moralistisk aktion blev en yngre bornholmsk politiker i går hængt ud og slået på pause af sit ellers så apatiske parti, det for noget åbenbart utilgiveligt forkert som sex med en 15-årig. Men hey, lavalderen for den slags er endnu ikke sat op, så det står svært at se alvorens sag, samt hvorfor ham bornholmeren skal trækkes ned gennem den offentlige ydmygelse, endda af sit eget parti – lyder ikke som det 21’ende århundrede!? Nemt alligevel at mindes Jørgen Leth, der – kokkens datter eller ej – ligeledes blev hånet, fyret, landsforvist udfra samme ækle, hadske nypuritanisme.

Her kommer The Ukulele Orchestra of Great Britain dog det nu underdrejede politikermenneske lidt til undsætning, med en gribende og anderledes udgave – lyder som Arcade Fire mod tilsidst, nej? – af The Undertones’ nyklassiker ‘Teenage Kicks’, vi taler BBC-legenden John Peel’s absolutte yndlingssang. Findes der iøvrigt ikke stor trøst i, at selv når det omtalte parti snart har ødelagt sig selv og alle de gode ting det engang stod for, vil ukulelen stadig være et underskønt instrument!?

Once upon a saturday in South East London

1076_m.jpg

Søren taler et andet sted om den berømte dyst mellem Manchester United og West Bromwich fra 1977, som den bedste TV-tipskamp nogensinde. Husker nemt WBA’s Cyril Regis og Laurie Cunningham i Old Trafford-mudder og fremstormende løb, men har selv en anden favorit; 16. december, 1972 tog Crystal Palace – iført sæsonens stilfuldt Ajax-inspirerede hjemmebanetrøje – i det sydøstlige London imod Manchester United. En af den slags absorberende kampe, der fik mange af os gjort forelsket i engelsk fodbolds speed, intensitet og drama. Et seværdigt ni minutters sammendrag fra den lørdag eftermiddag på Selhurst Park findes lige her. Don Rodgers må have haft sit livs kamp mod United, der iøvrigt fyrede manager Frank O’Farrell ikke mange timer efter, til fordel for Tommy Docherty. Og Crystal Palace? De rykkede ned i 2. division fem måneder senere. Ikke at det stod i kortene denne eftermiddag. Tag om ikke andet klippet som blød startterapi for enhver Mascherano-hangover og Manc-depression efter i går.

Citat at tage med

stadlite.jpg
© Leni Riefenstahl

– De seneste dages overgreb på tibetanerne og Kinas mørklægning af begivenhederne må anspore den danske regering til handling. Det er uhørt, at det officielle Danmark skal blåstemple det kinesiske styres overgreb på minoriteter ved at deltage i det olympiske teaterspil, og statsministeren kan ikke længere dukke sig i debatten.

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

To byer

salford-1.png
Swinging 60’s, Salford, Manchester. © Shirley Baker

Søndag over middag mødes arvefjendeklubberne Manchester United og Liverpool – her de to startopstillinger:

Manchester United

Buzzcocks – Boredom
Doves – Black And White Town
Joy Division – Disorder
New Order – Ruined In A Day
The Smiths – Sweet & Tender Hooligan
The Chameleons – Less Than Human
A Certain Ratio – Faceless
Happy Mondays – Brain Dead
The Fall – Lie Dreams Of A Casino Soul
The Stone Roses – Fools Gold
Magazine – Shot By Both Sides

Liverpool

Echo & The Bunnymen – Do It Clean
Billy Fury – Halfway To Paradise
The Coral – Pass It On
Black – Wonderful Life
The Lotus Eaters – First Picture Of You
The Wild Swans – Revolutionary Spirit
The Beatles – She Loves You
The La’s – Feelin’
Ladytron – Destroy Everything You Touch
Pete Wylie – Heart As Big As Liverpool
Gerry & The Pacemakers – You’ll Never Walk Alone

MUFC-LFC, søndag, kl 14.30, Canal+/downthelocal


Feliz cumpleaños!

fernando-torres_456.jpg

Tyske Nena’s ’99 Red Baloons’ måtte afgive førstepladsen på den britiske singlehitliste til Lionel Ritchie’s næsten uforglemmeligt monstrøse ‘Hello’ den dag for 24 år siden, da Fernando Torres blev født i Fuenlabrada, payday cash loanpay day cash advance payday loan,pay day loan cash advancecash advance loan online,advance cash loan online,advance cash fast loan online paydaycash advance nowadvance advance america cash center inc,advance america cash advance,ace advance america cashcash until payday loanblackjack online practice,online blackjack,free online blackjackplay free online slotsinternet casino gambling online,internet casino gambling,internet casino gambling ukcyber gambling blackjack,free blackjack gambling online,blackjack gamblinglearn to play crapsfree triple play video pokerwinning video pokerstrip video poker gamesfree online black jack gamevideo poker tipsfree video pokerno deposit sign up bonus online casino,no deposit casino bonus,free no deposit casino bonuscasino en language onlineroulette casino game,casino game online rouletteplay backgammon online,online backgammon game,online backgammonbtdino casino onlinefortunelounge online casinoamerican rouletteonline casino gambling site,gambling casino online,online gambling and sports bet casinoblack jack online playmicrogaming casino bonusvirtual online casinovideo poker strategiesfree casino cash no depositonline baccaratfree casino bonusfree video poker downloadfree online casino,best free online casino,free online casino gamefree bingobest casino bonusfree no download video pokercasino gamble,best casino gamble internet online,online casino gamblefree casino game no downloadonline casino bettingfree black jack gamedeuces wild video pokerplay free casino gamemultiplay video pokerblack jack 21play black jack online freefree backgammon downloadbest online casino gambling,best online casino gambling siteplay internet black jack,internet black jackbaccarat online gambling lidt syd for Madrid – stort tillykke herfra til det dejlige menneske!

Brisbane calling to the faraway towns

rf.jpg

Taler om australske The Go-Betweens’ Robert Forster, der har ny soloplade – The Evangelist – på vej start april. Omstændighederne vil at dette album nok er det allerbedste han endnu har lavet i eget navn. Ikke dårligt af en mand med så udsøgte longplayers som Danger In The Past, Calling From A Country Phone og Warm Nights allerede på samvittigheden. Hele The Evangelist kan streames, indtages, nydes lige her.

37 grunde til at blinke for R.E.M!

import_photos_428.jpg

01. Carnival Of Sorts (Boxcars)
02. Country Feedback
03. Crush With Eyeliner
04. Cuyahoga
05. (Don’t Go Back To) Rockville
06. Driver 8
07. E-Bow The Letter
08. Electrolite
09. Fall On Me
10. Find The River
11. Green Grow The Rushes
12. Harborcoat
13. How The West Was Won And Where It Got Us
14. I Believe
15. I Remember California
16. I’ll Take The Rain
17. Imitation Of Life
18. It’s The End Of The World As We Know It (And I Feel Fine)
19. Leaving New York
20. Let Me In
21. Nightswimming
22. Parakeet
23. Perfect Circle
24. Photograph
25. Pilgrimage
26. Radio Free Europe
27. Second Guessing
28. Sitting Still
29. So. Central Rain
30. Talk About The Passion
31. The Wake-Up Bomb
32. These Days
33. Wendell Gee
34. We Walk
35. Wolves, Lower
36. World Leader Pretend
37. You Are The Everything

Forsvar for det nye angreb

134.jpg

Accelerate minder altså ikke denne lytter det allermindste om hverken Neil Young eller The Fab Four. Konkrete referencenavne herfra vil snarere være unge Mission Of Burma – R.E.M. spillede ofte deres ‘Academy Fight Song’ live – eller et hurtigt, mere pop-orienteret Sonic Youth.

Forstår den skepsis, mange møder Accelerate med. Efter tre underwhelming, døde-i-sværen longplayers, kommer nu endelig det album, slukørede hardcorefans har sukket efter i mange år, lige siden R.E.M. med New Adventures In Hi-Fi sidst havde en udgivelse, der ikke emmede af kreativ migræne, Warner Brothers-pleasing og mangel på liv.

Alt for meget tid på turnéer er blevet brugt på at servicere det brede publikum, som først kom med på ‘Losing My Religion’-tsunamien, og gud, hvor man dog derigennem efterhånden h-a-d-e-r ‘Everybody Hurts’ og alt hvad den slags står for i corporate REMWorld. Det klædte ikke R.E.M at blive så store, bandets musik voksede ikke sundt under et mainstream-pres.

Accelerate melder sig i hård kant og flugt ud af den verden. Mærkværdigt i den forbindelse, man har lejet sig ind i enorme Parken til september. For denne plade vil tværtimod trimme tilhørerskaren, så skarp og forpligtende er den. Om man så overhovedet tør tro på de kvaliteter i et band, der så længe har vaklet rundt som groggy bokser, er en anden sag.

Kynikere vil se Accelerate som et rationelt træk, et dekadent forsøg på at iklæde sig egen ungdoms fjer, fra dengang man sammen var på vej ud i verden og bandet var vigtigere end hvadsomhelst, både for dets medlemmer og for dets dengang færre men mere glødende tilhængere.

Hørte Accelerate meget højt på iPod i går aftes, gennem frostkold blæst og sne i København. Føltes da nærmest som noget kostbart, men for længe siden mistet, var kommet tilbage. Slet ikke noget dårligt selskab var det. For sådan er R.E.M.’s nye sange; slår man de skeptiske tanker og trygge forbehold fra, kommer Accelerate i sig selv som en vital, dødcatchy, direkte og helt igennem relevant rocknrollplade.

Accelerate kan, må og bør købes fra d. 31. marts.

Op i fart

cms_image_30876.jpg

I gamle dage ventede man utålmodigt på at et album skulle udkomme, i dag venter mange på at lydfilerne lækker og kan findes på Internet. Og nu er R.E.M.s kommende album Accelerate lækket, denne blogs forfattere har fået lydfilerne og er i gang med at lytte. Det er tydeligt, at denne blogs brugere også lytter løs.

Jeg plejer at skulle høre et album adskillige gange, før det rigtig bundfælder sig, så tag følgende med det påkrævede gran salt:

Det klæder R.E.M. at vende tilbage til den traditionelle, lidt Neil Young-agtige rock, de ofte er vendt tilbage til gennem deres nu mere end kvarte århundrede sammen. Sangskrivningen er tydeligt bedre end på den lumsk kedelige Around The Sun, numrene er ikke længere end enkle rocksange bør være, og trofaste gamle bestanddele som Mike Mills’ harmonivokal og Beatles-agtige basspil og Peter Bucks riff-bjerge er igen dominerende. Nok ikke et storværk, vi har med at gøre, men et solidt album cirka på niveau med New Adventures In Hi-Fi.

Forsidebilledet er udarbejdet med limstift og kopimaskine af de farveblindes forening, så også her er alt som det plejer. Derfor i stedet et billede af Michael Stipe i kredsløb.

Jens Unmacks officielle weblog