PJ i Paris

Her til aften var der direkte webcast fra Paris, hvor PJ Harvey og hendes band spillede et set bestående af vel nærmest hele den nye plade. Skærmbillederne her fortæller ikke hvor godt det lød, så det må jeg hellere. Roskilde skal vel ikke placere en så delikat musik på Orange til sommer?

Cruel Britannia

Nej, det er ikke påhæftet billedet herover af hjemvendte britiske WW1-soldater, men ‘England’s dancing days are done’, synger PJ Harvey på sit opsigtsvækkende nye album Let England Shake som udsendes i dag. I Politiken kalder Kim Skotte pladen’s take på krig, død, lemlæstelse og sorg for ‘en total overrumpling’ og tildeler seks stjerner. Læs hans anmeldelse her.

Cruel nature has won again…

PJ Harvey’s Let England Shake er på repeat repeat her i disse dage. Hendes måske allerbedste samling til dato, skabt af helt enkle, nærmest  sødmefyldte sange i skarpt parløb med tværgående ord om krig, lemlæstelse, ødelagte muligheder, disillusion, udhulede værdier, undergang. Afdskillige steder kommunikeres dette gennem billedsprog og steder (Gallipoli…!) helt tilbage fra 1. Verdenskrig. Lyder måske i teori temmelig dystert, men sådan er oplevelsen ikke, da PJ’s ‘nye’ frie stemme – som først hørt på forrige års klaverbårne White Chalk – sammen med det lette folk-inspirerede spil på disse rige melodier skaber en alvorlig men samtidig sært vægtløs og lys engelsk musik. Let England Shake lykkes med det trick hele vejen fra start til slut, en vurdering fredagens The Guardian uden slinger i valsen også hælder til, med tildelelse af de maksimale fem britiske stjerner – læs den anmeldelse her.

Som smagsprøve ‘The Glorious Land’, et af pladens fremragende call-and-response-øjeblikke, krydret med en ret ubetalelig horn-sample, tabt for tid, sted og enhver kammertone…

Romance in football has gone?

It is unacceptable to play for one of Liverpool’s arch rivals. For a Dane, it’s about having respect for the club you play at. I am proud to be able to pull on my Liverpool jersey and will never go to another club in England. I would never go to Manchester United or Everton, for example. It’s about a form of respect for the club.

Daniel Agger, adspurgt om Torres’ pludselige Chelsea-skift.

I ly af mørket

Har hørt den kommende PJ Harvey-longplayer Let England Shake med stor beundring og uforbeholden fornøjelse de seneste dage. Men der skal også være skuffelser. The Strokes er efter lang tids pause tilbage med albumforløber-singlen ‘Under Cover Of Darkness’. “Everybody’s been singing the same song for ten years”- eller noget i den retning – synger Casablancas, og han må da vide hvad dét handler om. Problemet her bare at den sang lød så meget bedre og mere overbevisende for ti år siden. The Strokes’ nye single kunne have været en Strokes-parodi. Bedøm selv…

Ingen synger blues som Jeffrey Lee Pierce

Mødte engang trommeslageren og guitaristen fra Gun Club under uret på Hovedbanen, hvor de stod med instrumentkasser og et par forstærkere. Det var vinter og må have været mellem Death Party-EP’en og The Las Vegas Story. Bandet var frysende på vej fra Malmö og skulle fange et tog sydover mod Tyskland-Benelux. Jeffrey Lee var ikke tilstede, ‘out hustling for small boys’, som der grinende blev sagt. Vel et års tid senere kom Gun Club igen til København, denne gang for at spille show, en heftig aften i Saltlageret, hvor følgende sang, åbningen på Miami, var med…

Ang. Henrik Hall

På Henrik’s families vegne skal hermed siges tak for deltagelse og smukke blomster i forbindelse med bisættelsen.

Flere har spurgt hvor gravstedet vil være at finde og kunne besøges. Svaret er Frederiksberg Ældre Kirkegård, tag indgangen længst inde mod byen på Fr’berg Allé, så er det afdeling 6, nummer 102, under åben himmel, ikke mange meter fra Tommy Seebach.

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.